Udskrift af dombogen for retten i Aalborg
Dom afsagt den 2. december 2010
Rettens j.nr. 3-5446-2009
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 22. oktober 2009.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer, § 86 jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer § 68, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 for overtrædelse af lovens § 42, stk. 1 og bekendtgørelsens § 35, stk. 1 - ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdspladser i virksomhedens Produktionshal B på virksomhedens adresse i forbindelse med tilsynsbesøg den 28. januar 2009 ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjernede forureningen fra svejserøg og ozon på det sted, hvor der udvikledes, idet
- den ansatte svejser A på arbejdsplads nr. 32 foretog svejsning i forbindelse med fremstilling af et ben til en halvramme.
- den ansatte svejser, vidne 5, på arbejdsplads nr. 14 foretog fuldsvejsning i forbindelse med fremstilling af et ben til en halvramme.
- den ansatte svejser B på arbejdsplads nr. 28 foretog fuldsvejsning af beslag placeret på en galvtop.
- den ansatte svejser C på arbejdsplads nr. 7 foretog fuldsvejsning af beslag placeret på et udhæng.
- den ansatte svejser D på arbejdsplads nr. 13 foretog ophæftning af en tagbjælke.
- den ansatte svejser E på arbejdsplads ru". 34 foretog fuldsvejsning af beslag placeret på en bagtop.
uden at den etablerede mekaniske udsugning effektivt fjernede den udviklede svejserøg og ozon, der indeholder en række generende og sundhedsskadelige stoffer, som indebærer risiko for luftvejslidelser, sterilitet, reproduktionsskader (skader på arveanlæg), kræftsygdomme m.v.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Produktionsdirektør, vidne 1, har forklaret, at han ikke var til stede under tilsynet i januar 2009. Arbejdet foregår i en stor hal med 35 arbejdspladser. Nogle arbejdspladser er udstyret med lavtryksudsugning, og de resterende er udstyret med højtryksudsugning. Virksomheden havde tidligere haft tilsyn, hvor han selv var til stede, blandt andet den 6. januar 2009. Foreholdt bilag 1-10 har han forklaret, at han ikke husker de pågældende arbejdspladser, de gik rundt til. Der var påtale om udsugningen og rumventilation. Der havde den pågældende morgen været nedbrud af deres rumventilation, som straks blev repareret og sat i gang igen.. De gik rundt til samtlige arbejdspladser, hvor der blev arbejdet ved de fleste. Han husker ikke, om det var de medarbejdere, som arbejdede ved de samme arbejdspladser den 6. januar og den 28. januar. Medarbejderne rokerer mellem arbejdspladserne. Der har været tidligere diskussioner mellem firmaet og Arbejdstilsynet, som har strakt sig over flere år. De har tidligere fået medhold i deres brug af højtryksudsugning. De fik medhold i, at hvis de etablerede lavtryksudsugning på nogle faste arbejdspladser, så var det acceptabelt, at der var højtryksudsugning på de resterende arbejdspladser. Han husker ikke nærmere, om de fik påbud om ikke at anvende højtryksudsugning arbejdsplads 32 og 34. Foreholdt bilag 1-6 har han forklaret, at det er korrekt, at det er de samme arbejdspladser, der er påbud om nu. Han fastholdt, at de havde faet lov til at bruge højtryksudsugningen på de arbejdspladser, hvor det ikke var muligt at etablere lavtryksudsugningen. Højtryksudsugningen er det mest effektive på arbejdsplads nr. 32 og 34. Han kan ikke svare på, om der var svejserøg under tilsynet den 28. januar 2009. Han er vidende om, at der var installeret højtryksudsugning på de påtalte arbejdspladser. De har ikke etableret lavtryksudsugning over disse arbejdspladser, idet det ikke er muligt. Konstruktionen af lavtryksudsugningen kan ikke installeres på de pågældende arbejdspladser på grund af pladsmangel og manglende hensigtsmæssighed i forhold til de konstruktioner, der udføres. Den løsning, de arbejdede med den 28. januar 2009, arbejder de stadig med.
Højtryksudsugning er en meget dyrere løsning end at installere lavtryksudsugning. Han mener bestemt, at den udsugning, som er etableret hos virksomheden, er den mest effektive og hensigtsmæssige også med henblik på deres medarbejderes helbred. Han har været ansat indenfor branchen i 20 år. Han står for det sikkerhedsmæssige på arbejdspladsen. Der er sikkerhedsgrupper, som tager sig af det daglige, og en overordnet gruppe, som tager sig af problemerne og sætter sig ind i reglerne. Der er en værkfører, som er arbejdsleder og en medarbejdervalgt, som sikkerhedsrepræsentant - de er med i denne gruppe. Virksomheden leverer konstruktioner til byggeindustrien. De har blandt andet leveret de bærende konstruktioner til virksomhed A og B. Det er meget komplekse elementer med mange "kringelkroge". Produktionshal B er 450 meter lang, 7 meter høj og 25 meter bred. Elementerne kan være fra 1-40 meter. De kan veje op til 15 tons. De er nødsaget til at bearbejde elementerne, som de er, og hvor de kan placeres. De producerer ordrer, som ligger 5-6 uger frem i tiden, men producerer som udgangspunkt ikke til lager. De har brug for fleksibilitet for at kunne være med i branchen. Nogle gange bliver 3-4 arbejdspladser slået sammen for at kunne bearbejde emnet. Arbejdstilsynet har påtalt udsugningen i produktionshallen siden 2000. De overvejede kraftigt at installere lavtryksudsugning for ikke at have Arbejdstilsynet "på nakken". Dette på trods af, at det ikke var det mest effektive for medarbejderne. De endte med ikke endeligt at installere lavtryksudsugning på arbejdspladserne.
De afprøvede 3 forskellige typer lavtryksudsugninger, og de lod medarbejderne vælge hvilken løsning, der var den bedste. Medarbejderne strittede imod, idet de fik et dårligere arbejdsmiljø - de forsøgte denne løsning et par måneder. Medarbejderne kunne simpelthen ikke få placeret lavtryksudsugningsarmen således, at svejserøgen ikke susede forbi medarbejderens ansigt. Nu bruger de åndedrætsværn samt højtryksudsugning. Han mener bestemt, at de har brugt mange penge og tid på at finde den bedste løsning for deres medarbejdere. Den løsning, de bruger nu, beskytter deres medarbejdere bedre. Den løsning, som Arbejdstilsynet anbefaler, er billigere, men ringere for medarbejdernes helbred, da den navnlig ikke omfatter åndedrætsværn. Da det blev for meget for virksomheden med Arbejdstilsynet, kontaktede de nogle interesseorganisationer i branchen, som kontaktede Arbejdstilsynet. Forliget blev, at virksomheden skulle installere lavtryksudsugning på nogle få arbejdspladser, samt installere åndedrætsværn på de arbejdspladser, hvor der var højtryksudsugning. Dette blev meddelt af Fagforbund F. Aftalen havde de fået gennem en kontorchef hos Arbejdstilsynet. Han er ikke vidende om, at denne aftale skulle være ophævet. Vidnet blev forevist fotos - bilag 1-14:
arbejdsplads 32 - ses der røgudvikling, som går i udsugningen,
arbejdsplads 28 - ses der lidt røg der ryger forbi medarbejderen,
arbejdsplads 7 - ses der røg der går i udsugning, men også lidt forbi
arbejdsplads 3 - ses der røg går i udsugning
arbejdsplads 34 - ses der røg går i udsugning.
Med hensyn til arbejdsplads nr. 32 og 34 mener han ikke, at der kan placeres en lavtryksudsugning over arbejdspladsen, uden at røgen går forbi næsen på svejseren. Uanset om der bliver etableret en lavtryks- eller højtryksudsugning, så kan det ikke lade sig gøre at suge al røg fra svejsningen. Derfor er der også etableret en rumventilation, som er meget effektiv. Luften bliver skiftet ud 3 gange i timen i det meget store rum. Luften er tempereret, hvorfor medarbejderne ikke går i træk. Arbejdstilsynet plejer ikke at komme så tit. Han har ikke set Arbejdstilsynet siden den 28. januar 2009. Det kan ikke lade sig gøre at få en topplacering i arbejdsmiljø, når man driver en stålvirksomhed. Den 6. januar 2009 var der besøg, hvor det blev konstateret, at svejserøgen blev fjernet effektivt, og på nogle få arbejdspladser ikke særlig effektivt. Udledningen af besøget fra den 28. januar 2009 var, at alt lige pludselig var galt. Han mener, at det er bestilt arbejde indefra for at kunne give virksomheden en bøde. Virksomheden fik lavet en undersøgelse af virksomhed C af 28. april 2010, hvor de blandt andet spurgte om deres medarbejdere var beskyttet optimalt. Undersøgelsen viste, at deres medarbejdere var beskyttet. Der var en enkelt medarbejder, som ikke var optimalt beskyttet - han arbejdede ved en arbejdsplads med lavtryksudsugning og havde ikke placeret denne korrekt. Han fremlagde fotos, som er optaget primo 2010, som viser de store elementer, som medarbejderne arbejder med på arbejdspladserne. Fotos viser, at lavtryksudsugning ikke kan etableres på alle arbejdspladser. De svejsepladser, som er på fotos, er ikke ændret fra besøget den 28. januar 2009 til nu.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ansat i T Gruppen og har deltaget i drøftelserne med Arbejdstilsynet. Han er facility manager, men ikke medlem af ledelsen i virksomheden. Han har været ansat siden 1. april 2003. Han har tidligere arbejdet som tilsynsansvarlig - i virksomhed D i 27 år. Han blev involveret i sagen kort efter, at han blev ansat i virksomheden. Han var med til at bestemme, at de skulle prøve lavtryksudsugning og han bestilte 3 forskellige arme til et sådant anlæg. De ville afprøve 3 forskellige for at finde den bedst egnede. De stoppede bestillingen af resten af anlægget, idet de fandt, at løsningen ikke var god nok. Medarbejderne havde konkluderet sammen med sikkerhedsgruppen, at lavtryksudsugningen ikke var god nok. Udsugningen fik ikke al røgen. Det er der - efter vidnets opfattelse - ikke nogen udsugninger, der kan. I en stålkonstruktion kan man ikke få en udsugning, som optager al røg. De valgte at bruge højtryksudsugningen, idet den fjerner mere svejserøg end en lavtryksudsugning. Det er også efterfølgende bevist og dokumenteret ved målinger. De har nogle få faste arbejdspladser, hvor der er etableret lavtryksudsugning. Baggrunden for denne etablering var, at de havde en del møder med Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet meddelte under et møde, at virksomheden skulle lave lavtryksudsugning, selvom det ikke var det mest optimale. Han spurgte til, hvis 11 stk. lavtryksudsugning ikke var nok. Han fik den besked, at så skulle man etablere flere lavtryksudsugninger. Hvis det så heller ikke var nok, så måtte man etablere højtryksudsugning, som supplement til lavtryksudsugning. Da de fik afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet fulgte de den anvisning og etablerede, som Nævnet havde bestemt. Vidnet mener, at der er en effektiv udsugning på virksomheden både nu og under besøget den 28. januar 2009. Vidnet har bedt Arbejdstilsynet om fotos over arbejdspladserne den 28. januar 2009, hvilket han aldrig fik. Hvis en lavtryksudsugning kan komme til, så er det den bedste løsning. Den er ikke nødvendigvis den bedste, fordi der er større sugeevne i lavtryksudsugningen, da virkningen afhænger af, om der er mulighed for en hensigtsmæssig placering.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ansat hos Fagforbund F som afdelingsformand. Vidnet er vidende om problemstillingen i sagen. Vidnet har tidligere arbejdet som svejser fra 1978-1991. Han har kendt virksomheden siden 1990'eme og kommer jævnligt på virksomheden. Han har et godt samarbejde med virksomheden. Han har set arbejdspladserne og kender til konstruktionerne. De steder, hvor der er faste arbejdspladser, kan man bruge lavtryksudsugning. De steder, hvor de arbejder med større elementer, er det nødvendigt at benytte højtryksudsugning. Lavtryksudsugning er svær at få etableret optimalt, idet udsugningen ikke kan komme så tæt på emnet, at røgen ikke suser op forbi næsen på medarbejderen. Vidnet har fået at vide af medarbejderne på virksomheden, at den løsning, der er på virksomheden, er den mest effektive til at få røgen væk fra svejserens arbejdsplads. Han blev kontaktet af virksomheden, idet der var en dialog om udsugningen med Arbejdstilsynet. Han formidlede en kontakt med Arbejdstilsynet gennem sin centrale organisation. På det tidspunkt var der ved at blive lavet en vejledning for udsugning hos større virksomheder. Man brugte denne vejledning til at kortlægge, hvordan man lavede en optimal udsugning hos T A/S. Han fik besked fra Arbejdstilsynet, at hvis man etablerede lavtryksudsugning på de faste arbejdspladser og højtryksudsugning med friskluftsforsyning i svejsemaskerne på de fleksible arbejdspladser, så ville Arbejdstilsynet godkende udsugningen. Friskluftforsyningen er luft, der bliver filtreret fra rummet, som kommer gennem en tank, som medarbejderne har på ryggen. Filteret sidder i masken og puster frisk luft ind i masken. Lavtryksudsugning har oftest et rør, som er 18-20 cm. i diameter.
Forevist branchevejledningen fra januar 2006 - side 7 - har vidnet forklaret, at dette er korrekt afbilledet. Billedet er vist på en fast arbejdsplads. Man kunne godt etablere lavtryksudsugning over for eksempel to arbejdspladser. Han har set en lavtryksudsugning placeret ved en anden virksomhed, hvor emnerne var omkring 20 meter. Forevist bilag 1-14 har vidnet forklaret, at der godt kan sættes et større rør på sugeanlægget på arbejdspladsen på side 1 og 5. Man kan dog ikke have flere sugearme på arbejdspladsen. Forevist fotos på side 17-19 har vidnet forklaret, at der kan sættes en større sugearm ved denne arbejdsplads. Røgen vil dog blive fjernet over svejsestedet, og dermed er der stor risiko for, at røgen kommer op forbi næsen på svejseren, hvis man bruger lavtryksudsugning. Der er ikke så stor risiko for at dette sker ved højtryksudsugning, idet denne sidder på selve svejsepistolen. Forevist bilag 14 - side 3 - har vidnet forklaret at udsugningen på dette billede kun ville kunne placeres over svejseren og emnet, og derved risiko for at røgen kommer op forbi svejserens næse.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han var ansat som svejser på virksomheden på det omhandlede tidspunkt, men er nu gået på efterløn. Han var tillidsmand på virksomheden. Han har arbejdet som svejser i mange år. Han var med i snakken mellem kollegerne om udsugningen på virksomheden. Han arbejdede med højtryksudsugningen. Der var enkelte arbejdspladser, hvor der var lavtryksudsugning. Dette var ved små emner.
Højtryksudsugningen blev brugt på de fleksible arbejdspladser, og fik røgen væk fra under næsen på medarbejderen. Svejseudsugningen var altid med på svejsehåndtaget. Det er dog kun en del af det. Virksomheden svejsede store emner, hvor det var bedst med højtryksudsugning. De skærme, som bruges til lavtryksudsugning er nogle store skærme, som ikke sidder på håndtaget De sidder på nogle store arme, som så suger røgen ind fra siden eller oppe over svejseren. Hvis man bruger lavtryksudsugningen rigtigt, er det også godt, men ved produktionen hos denne virksomhed er det bedst med højtryksudsugning, idet man ikke kan glemme at tage sin udsugning med sig. Højtryksudsugningen kan suge så kraftigt, at man fjerner beskyttelsesgassen, som er nødvendig for at kunne svejse korrekt. Et lavtrykssug fjerner større mængder rummeter luft pr. meter end en højtrykssug gør. For vidnet var det meget vigtigt at få fjernet røgen fra næsen og ikke luften omkring ham. Vidnet har taft med vidne 3 om medarbejdernes holdning til de forskellige udsugninger. Vidnet gjorde ham bekendt med, at medarbejderne var godt tilfreds med den udsugning, der var etableret på virksomheden. Vidnet har været til stede under nogle af Arbejdstilsynets besøg og målinger.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han er ansat på virksomheden som svejser. Han har været ansat i 10 år. Vidnet kan ikke huske tilsynet den 28. januar 2009. Han husker ikke at have fået et måleapparat opstillet på sin arbejdsplads den pågældende dag. Det er vidnets opfattelse, at medarbejderne er meget godt tilfreds med den udsugning, som er på arbejdspladsen, fordi de får frisk luft konstant. Vidnet har arbejdet med lavtryks- og højtryksudsugning. Lavtryksudsugning er svær at få placeret rigtigt. Hvis man står med store emner, skal man hele tiden have den store arm med sig, og det er svært at arbejde med i sin dagligdag. Udstyret bliver så ikke brugt optimalt. Det system, de har, fungerer fint. De er glade for de hjelme, de har, og den vil de være kede af at miste. Vidnet har talt med Arbejdstilsynet om hjelmene, som har udtrykt, at de godt kunne se fordelen ved hjelmen. De udtrykte også forståelse for, at lavtryksudsugningen var svær at arbejde med. Der vil altid være nogen, som glemmer at tage lavtryksudsugningen med sig rundt omkring emnet. Vidnet ville vælge hjelmen kombineret med højtryksudsugningen. Forevist bilag 1-14, side 4-6, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at det var hans arbejdsplads den 28. januar 2009. Han kunne godt have placeret en lavtryksudsugning under det arbejde, som er vist på bilaget. Han understreger dog, at der ligger nogle arbejdsgange forud for og bagefter den viste svejsning. Vidnet viste, at der ikke er noget røg på side 4 - det er suget ud. Det vil altid være muligt at placere en lavtryksudsugning under hele arbejdet med for eksempel en gavl. Det vil dog være umuligt at flytte et større emne ind under en lavtryksudsugning, som kun har en rækkevidde på 5 meter.
Tilsynsførende, vidne 6, har som vidne forklaret, at hun var med på tilsynsbesøg hos virksomheden den 28. januar 2009. De var i hal B. De påså, om der var nogen, som var i gang med at svejse. De gik rundt i svejsehallen og stoppede op ved nogle svejsninger. De observerede, at der var en betydelig del af svejserøgen, som ikke blev optaget, af udsugningen. Der var mange arbejdspladser, hvor røgen ikke blev suget væk. Det var næsten lige slemt ved alle arbejdspladser. Det var tydeligt for enhver, at svejserøgen ikke blev suget helt væk. Svejserøgspartikler kan ses med det blotte øje, som sodpartikler. Svejserøgen er sundhedsskadelig og kræftfremkaldende. Svejserøgen bliver dannet fra det punkt, hvor der blev svejset og var tydelig ca. ½ meter omkring svejseren. Røgen steg stille op. Der var etableret højtryksudsugning på svejsepistolen. Denne udsugning tog ikke al røgen.
Vidnet er sikker på, at røgen var tydelig for alle. I forbindelse med svejsning bliver der dannet ozon, som ikke kan ses. Nogle gange kan ozon lugtes, men lugtesansen kan ikke i en længere perioden opfatte ozonen. Ozon har ikke den størst koncentration lige ved lysbuen, men kan godt opfattes længere væk fra svejsestedet og svejserøgen. Der kan godt være lidt ozon i svejserøgen, men den største koncentration vil være udenfor røgen. De foretog ikke målinger på stedet den 28. januar 2009, da man fysisk kunne se svejserøgen og da man med sikkerhed ved, at der dannes ozon når der svejses. De tog billeder af svejsningen. Det er svært at se svejserøg på billeder. Det blev påtalt overfor virksomheden, at der var for dårlig udsugning. Det var vidnets indtryk, at de pågældende medarbejdere, som de havde et indledende og afsluttende møde med, også kunne se svejserøgen.
Vidnet har forklaret, at det er svært at se svejserøg på billederne. De var på besøg på virksomheden den 6. januar for at tjekke, om der var etableret udsugning på stedet. De tog hjem med observationerne fra det besøg og blev bedt om igen at foretage endnu et besøg den 28. januar 2009 for at kunne konstatere hvorvidt svejserøgen blev opsuget tilstrækkeligt af den etablerede udsugning.
Tilsynsførende, vidne 7, har som vidne forklaret, at han var med på tilsyn i virksomheden den 28. januar 2009. I forbindelse med tilsynet tog de billeder i produktionshal B af nogle tilfældige arbejdspladser, hvor der blev svejset på det tidspunkt. På alle disse arbejdspladser var der røg, som gik forbi udsugningen. Arbejdspladserne arbejdede med emner, der var op til 10 meter lange. Han har i sin rapport vedrørende besøget nærmere beskrevet, hvor langt emnerne var placeret fra væggen. Emnerne var ikke nogen specielle emner. Højtryksudsugningen sidder på svejsepistolen. Røgen, som blev udledt fra svejsningen, kom ved siden af. Vidnet vil vurdere, at der omtrent var en tredjedel, der gik ved siden af Det var tydeligt, at der kom røg ved siden af udsugningen. Det var dog vanskeligt at få røgen med på billederne. De så tydelig svejserøg på alle 6 arbejdspladser. Der var placeret højtryksudsugning på alle 6 arbejdspladser. Vidnet beskrev afstanden fra væggen for at illustrere, at en lavtryksudsugningsarm ville kunne nå. Vidnet mener, at det var teknisk muligt at etablere lavtryksudsugning på alle 6 arbejdspladser i forhold til de emner, der blev arbejdet med. Vidnet har gennem hele sagen vurderet, at lavtryksudsugning ville være den bedste løsning. Det kan sagtens lade sig gøre på lige præcis denne virksomhed, for eksempel langs væggen. Ozon forandrer sig, så snart det rammer en anden partikel, og det kan være i et rum i op til et minut. Åndedrætsværn kan hindre svejseren i at indånde ozon og svejserøg, men er altid subsidiær i forhold til en effektiv udsugning. Vidnet er kommet på virksomheden i 15 år. Det første påbud hos virksomheden var i 2000. Vidnet synes, at de altid har haft en god dialog med ledelsen hos virksomheden, men de har aldrig kunnet blive enige om spørgsmålet om udsugning. Vidnet kender ikke til nogen aftale mellem Arbejdstilsynet og virksomheden om, at hvis man lavede lavtryksudsugning på de faste arbejdspladser og ellers højtryksudsugning og åndedrætsværn, så ville man få fred for Arbejdstilsynet. Det er vidnets opfattelse, at alle arbejdspladserne på virksomheden er faste. Foreholdt vejledningen - side 11-12 - har vidnet fastholdt, at han mener alle de 6 omhandlede arbejdspladser er faste. Hvis man arbejder med store konstruktioner, hvor det kan være svært at få en stor slange ind til emnet, så er det i orden at bruge højtryksudsugning kombineret med åndedrætsværn, men dette var ikke tilfældet i denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse
I overensstemmelse med de vidneforklaringer, der er afgivet af vidne 6 og 7, sammenholdt med det notat, de har udarbejdet i forbindelse med tilsynsbesøget den 28. januar 2009, finder retten at måtte lægge til grund at der på alle de 6 omhandlede arbejdspladser blev foretaget svejsning under anvendelse af udsugning efter højtryksprincippet, placeret på svejsepistolen, ligesom alle 6 medarbejdere under svejseprocessen anvendte en turbomaske monteret med filterenhed. Det må også lægges til grund, at der på alle 6 arbejdspladser var tydelig svejserøg, som ikke blev taget af det udsugningsmundstykke, der var monteret på svejsepistolen, men passerede forbi svejserens turbomaske.
Videre finder retten efter de nævnte vidneforklaringer sammenholdt med de forklaringer, der er afgivet af vidne 3 og 5, at det må antages, at det ved de konkrete svejseprocesser, der blev besigtiget under tilsynet, havde været muligt at placere en lavtryksudsugning ved arbejdet.
Omvendt finder retten, at det efter den forklaring, der er afgivet af produktionsdirektør, vidne 1, sammenholdt med de fotos, der er fremlagt af tiltalte og det i øvrigt oplyste om virksomheden må lægges til grund, at der på de omhandlede arbejdspladser - på andre tidspunkter end det, tiltalen omhandler – udføres andre arbejdsopgaver, hvor det på grund af emnets størrelse og karakter ikke er muligt al placere en lavtryksudsugning, så den kan fungere effektivt.
Det følger af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelsen om arbejdsstedsindretning § 35, stk. 1 at der ved arbejdsprocesser, der bl.a. udvikler svejserøg, skal etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler § 3, at arbejdsgiveren kun hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt må lade arbejdet udføre ved brug af personlige værnemidler.
Retten finder, at det efter det oplyste om effektiviteten af lavtryksudsugning sammenlignet med højtryksudsugning sammenholdt med den afgørelse, Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet den 3. marts 2008 vedrørende tiltalte og Arbejdstilsynets praksis som gengivet i branchevejledningen fra januar 2006 om arbejdsmiljø ved svejsning, må lægges til grund, al de nævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes sådan, at tiltalte skal anvende lavtryksudsugning ved de svejseprocesser, hvor det er muligt, da den normalt vil være mest effektiv. Kun hvis det godtgøres, at lavtryksudsugning ikke effektivt kan fjerne svejserøgen, kan højtryksudsugning kombineret med et egnet åndedrætsværn, finde anvendelse.
Retten finder, at tiltalte ikke har godtgjort, at det ved de konkrete arbejdsopgaver, der er omfattet af tiltalen, ikke var muligt på grund af arbejdets karakter at anvende lavtrykudsudsugning i stedet for den anvendte højtryksudsugning kombineret med åndedrætsværn.
Det forhold, at anvendelsen af åndedrætsværn i de konkrete tilfælde formentlig har medført, at svejserøgen ikke har været til fare for de pågældende medarbejdere, uanset at den passerede ansigtet, kan ikke medføre, at anvendelsen af højtryksudsugning var berettiget, da åndedrætsværn efter den nævnte bestemmelse er subsidiær i forhold til anvendelse af den bedst mulige, mekaniske udsugning.
Endelig er der ikke alene på baggrund af de forklaringer, der er afgivet af vidne 1 og 3 vedrørende en aftale med Arbejdstilsynet, som er bestridt af anklagemyndigheden og som ikke er nærmere dokumenteret under sagen, grundlag for at antage, at Arbejdstilsynet har godkendt forholdene på virksomheden på en sådan måde, at man er afskåret fra at rejse den nuværende sag.
Som følge af det anførte findes tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 68, stk. 3, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 35, stk. 1, til en bøde på 20.000 kr.
Retten har ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at forholdet vedrører 6 arbejdspladser og at der tidligere har været truffet afgørelser af 15. november 2004 og 3. marts 2008 fra Arbejdsmiljøklagenævnet vedrørende virksomhedens ventilationsforhold.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 20.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 14. maj 2012 af Vestre Landsrets 11. afdeling i VL S-2912-10
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Påstande
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at "arbejdsplads nr. 13" ændres til
"arbejdsplads nr. 3"
Forklaringer
Vidnerne, produktionsdirektør, vidne 1, tilsynsførende, vidne 6 og tilsynsførende, vidne 7, har for
landsretten i det væsentlige forklaret som i 1, instans.
Produktionsdirektør, vidne 1, har supplerende forklaret, at han er daglig leder af sikkerheds-organisationen hos tiltalte. Han er bekendt med indretningen af de seks arbejdspladser omfattet af tiltalen. Der er tale om større arbejdsområder med traverskraner over til flytning af emnerne. Emnerne kan være placeret på forskellig måde. Emnerne kan være alt fra spærkonstruktioner til søjle-drager-konstruktioner, siloer, gangbroer og gitterspær. I siloerne skal man ind og svejse indvendigt. Det er meget store emner op til en længde på 35 meter og en vægt på 20-25 ton. Han ved ikke, hvad der blev svejset den pågældende dag. Han forstår påbuddet sådan, at de skal bruge højtryksudsugning der, hvor lavtryksudsugning ikke kan bruges. Det er virksomhedens og medarbejdernes klare opfattelse, at højtryksudsugning kombineret med åndedrætsværn er tilstrækkeligt. Åndedrætsværnet er turbomasker med filter og således uden frisklufttilførsel. Han er ikke enig med indholdet i rapporten fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd med hensyn til spørgsmålet om frisklufttilførsel.
Virksomheden er dog klar til at gå over til åndedrætsværn med frisklufttilførsel, hvis de frifindes i denne sag og kan fortsætte med højtryksudsugning. I 2005 havde virksomheden bestilt et anlæg til lavtryksudsugning, men efter medarbejderne havde afprøvet 3 modeller i 3 måneder, måtte virksomheden i samråd med medarbejderne erkende, at det ikke var egnet hos dem. Dette - og beslutningen om at anvende højtryksudsugning – meddelte de Arbejdstilsynet i et brev. Det er ved lavtryksudsugning ikke fysisk muligt at undgå, at røgen ved svejsning på store lodrette konstruktioner kommer op i næsen på medarbejderne. Udsugningsstudsen på lavtryksudsugning kan have forskellige former. Der er nogle situationer, hvor lavtryksudsugning er optimalt, og de har derfor også lavet lavtryksudsugning ved de arbejdspladser, hvor det er muligt. Det er ikke nogen af de arbejdspladser, som er omfattet af tiltalen. Ved de arbejdsgange, der ligger forud for og efter den svejsning, vidne 5, foretog under tilsynsbesøget, er det ikke muligt at anvende lavtryksudsugning. På arbejdspladsen, vist på billedet ekstrakten side 89, kunne der for så vidt godt etableres lavtryksudsugning, men det er ikke muligt at placere udsugningen, så røgen fjernes effektivt fra medarbejderen, når emnet rejses op, som man ser på billedet ekstrakten side 87. Det emne, svejseren, vidne 5, svejsede, skulle umiddelbart efter vendes. Det sker i en kontinuerlig arbejdsgang. Her vil røgen gå op i næsen ved lavtryksudsugning. Uanset hvilken metode man anvender, vil der kunne være situationer, hvor ikke alt røg kan fjernes. I selve hallen er det kun svejsning, der foregår, bortset fra transport af emner i hver ende af hallen. De har målt luften i hallen, og forureningen ligger langt under grænseværdierne. De har en rumventilation, der skifter luften 3 gange i timen. Ozonen forsvinder meget hurtigt og giver ikke sidemandspåvirkning. I de mange målinger, de har foretaget, har de ikke kunnet påvise sundhedsskadelige stoffer. Han havde forstået det således, at Arbejdstilsynet havde accepteret deres brug af højtryksudsugning, når de etablerede et antal arbejdspladser med lavtryksudsugning. Den tilbagemelding kom fra Fagforbund F, men ikke på skrift. De tilsynsførende fra Arbejdstilsynet var åbenbart ikke bekendt med aftalen. Det vil koste 1,5 til 2 mio. kr. at etablere lavtryksudsugning, men det er de store omkostninger, det vil få for deres medarbejdere, der bekymrer virksomheden. Det kostede dem 4-500.000 kr. at afbestille lavtryksanlægget, men det var et klart medarbejderønske. Situationen vist på billedet ekstrakten side 227, der er en fast arbejdsplads i form af en svejsekabine med korrekt placeret lavtryksudsugning, er helt fin, men der er også tale om svejsning af små emner. Ved de få pladser, de har af den art, har de etableret lavtryksudsugning. Det højtryksudsugningssystem, de havde i 2002, hvor suget sad i selve svejsepistolen, var ikke optimalt. Med det nye system, de fik i 2003, har de næsten fordoblet luftmængden, der suges væk. Her sidder røret, der nok er lidt større end et støvsugerrør, lidt fra svejsepistolen. Røret har en lille krave, så det bedre fanger røgen. Deres emner er så store, at man ikke kan anbringe dem i en svejsekabine.
Tilsynsførende, vidne 7, har supplerende forklaret, at han er uddannet maskinmester. Han har arbejdet med metalindustrien i 30 år. Han og hans kollega bad om at se nogle arbejdspladser, hvor der blev arbejdet med emner, som var gængse på virksomheden. De noterede sig, at der blev anvendt højtryksudsugning, og at røgen ikke effektivt blev ledt bort. Både svejseren og andre, der opholdt sig i rummet, ville blive påvirket af røgen. Han mener, at et lavtrykssystem ville være væsentligt mere effektivt. De har været i dialog med virksomheden herom siden 2000, og Arbejdstilsynet har gennem hele forløbet fastholdt, at lavtryksudsugning er det mest effektive, da dette system tager luften i et stort område omkring arbejdsstedet. Man kan få flexarme af en længde på op til 9 meter, og flexarmene er i de senere år blevet meget lettere at arbejde med. Han mener ikke, at han ved tilsynsbesøget den 28. januar 2009 så et eneste tilfælde på virksomheden, hvor man ikke kunne bruge lavtryksudsugning. Man kan have en hovedstreng på væggen og flexarme ud derfra, som kan placeres sådan, at røgen ikke går i hovedet på den, der svejser. Højtryksudsugning fjerner ikke ozonen, der dannes op til en meter fra svejsestedet. Det er også muligt at anvende lavtryksudsugning, hvor emner står på højkant som f.eks. ekstrakten side 87. Det ved han fra tilsyn på andre virksomheder, hvor der arbejdes med tilsvarende emner. Man skal selvfølgelig planlægge arbejdet efter udsugningsarmens placering, og svejseren skal huske at tage udsugningsarmen med hele tiden. Han mener, at en lavtryksløsning, der har den fornødne kapacitet og placeres rigtigt, kan fjerne al røg og ozon. Der var en del personer, værkførere og andre, der færdedes i hallen uden at bære masker. Han er ikke bekendt med en aftale om, at den etablerede udsugning skulle være accepteret af Arbejdstilsynet. Ved arbejde i f.eks. gitter konstruktioner kan det være umuligt at bruge lavtryksudsugning og derfor acceptabelt at bruge højtryksudsugning kombineret med åndedrætsværn med frisklufttilførsel. Han så, at slangerne fra de lavtryksudsugninger, der var ved 3 arbejdspladser, var tilsluttet højtryksanlægget. Det kan derfor være tvivlsomt, om de fungerede optimalt. Han mener ikke, at røgen blev effektiv fjernet ved de arbejdspladser, der er nævnt i tiltalen, og arbejdspladserne var derfor ikke fuldt forsvarligt indrettet. Han har skrevet rapporten højst 14 dage efter tilsynsbesøget. Det er sket på grundlag af billeder og notater. Indtrykket var sådan set det samme ved de to tilsynsbesøg, men ved det første besøg den 6. januar 2009 tog de ikke fotos og beskrev ikke, at der kom røg op forbi svejsernes hoveder, idet man navnlig under besøget ville konstatere, hvilke udsugningstyper der blev anvendt.
Tilsynsførende, vidne 6, har supplerende forklaret, at hun har arbejdet med arbejdsmiljø i industrivirksomheder siden 1995. Hun deltog i begge tilsynsbesøg, henholdsvis den 6. og den 28. januar 2009. De fik at vide, at det arbejde, der er omfattet af tiltalen, er typisk for virksomheden. Den varme svejserøg vil diffundere op forbi svejserens hoved og op til loftet. Det er veldokumenteret, at svejserøg er skadelig for helbredet. MAG-svejsning skaber primært svejserøg, dampe fra de metaller, der svejses i, ozon og små mængder nitrøse gasser. Ozonen dannes på grund af det ultraviolette lys i lysbuen. Selvom det ikke kan ses eller lugtes, er det indiskutabelt, at der dannes ozon. Ozonen dannes op til ½ til 1 meter fra svejsestedet. Ozonen forsvinder hurtigt, herunder når man slukker for svejseapparatet. Svejserøgen vil blive spredt i lokalet, men vil langsomt stige opad. Det var tydeligt, at højtryksudsugningen ikke fjernede svejserøgen effektivt nok. Den kunne ikke fange det hele, og noget af røgen diffunderede op forbi hovedet på svejseren. På de arbejdspladser, hun så, ville man kunne etablere lavtryksudsugning. Turbomasker er ikke tilstrækkeligt som åndedrætsværn, da der ikke findes filtre, der er godkendt til at fjerne ozon, når der samtidig er svejserøg til stede. Man kan derfor ikke være sikker på, at et filtrerende åndedrætsværn som en turbomaske er tilstrækkeligt. Man ved ikke, hvad der sker med filtrene, når der er anden forurening end ozon til stede. Hun mener ikke, at arbejdspladserne var fuldt forsvarligt indrettet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er efter bevisførelsen for landsretten, herunder rapporten "Arbejdsmiljø ved svejsning" fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd og Arbejdstilsynets At-vejledning D 2.16 om svejsning, skæring m.v. i metal, godtgjort, at kravet i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om arbejdssteders indretning § 35, stk. 1, vedrørende etablering af mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles, som udgangspunkt ved svejsning på faste arbejdspladser skal opfyldes ved brug af lavtryksudsugning. Det er videre godtgjort, at denne løsning kun kan erstattes med højtryksudsugning kombineret med brug af personlige værnemidler, såfremt det konkret ikke er muligt at anvende lavtryksudsugning ved den enkelte arbejdsplads. Det bemærkes, at anvendelse af personlige værnemidler må anses som subsidiær. Det fremgår af bekendtgørelsen om personlige værnemidler § 3, at arbejdsgiveren kan lade arbejdet udføre under anvendelse af personlige værnemidler, såfremt arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter de forklaringer, der er afgivet af tilsynsførende, vidne 7 og tilsynsførende, vidne 6, sammenholdt med de fremlagte fotos er det endvidere bevist, at det på de arbejdspladser, der er omfattet af tiltalen, var muligt at etablere lavtryksudsugning, der kunne anvendes ved de arbejdsprocesser, som blev udført på gerningstidspunktet, og som effektivt ville kunne fjerne svejserøg og ozon. Det er endvidere bevist, at den etablerede højtryksudsugning ikke effektivt fjernede den sundhedsfarlige svejserøg og ozon, som har kunnet skade helbredet for såvel den medarbejder, som konkret udførte svejsearbejdet, som de øvrige medarbejdere, som opholdt sig i eller passerede gennem hallen, idet indtil en tredjedel af røgen, ikke blev opfanget af udsugningen.
Herefter, og da det ikke kan lægges til grund, at der er indgået en aftale, hvorefter den etablerede udsugning er blevet godkendt, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen. Der er ikke grundlag for at lade straffen bortfalde, idet tiltalen vedrører konkrete forhold fra 2009.
Bøden er passende udmålt.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.