Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Gennemstyrtningsfare ved tagarbejde - Arbejdsgiveransvar (instruktion, tilsyn) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 15. november 2013 i ankesag V.L. S-1191-13 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Viborg - dom afsagt den 8. maj 2013

Rettens nr. 527/2013

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 18. februar 2013.

T A/S er tiltalt for
Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om lov om arbejdsmiljø, ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og ved lov nr. 597 af 14. juli 2011, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, og § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6,

ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejde med oplægning af tagplader den 29. marts 2012 på Byggeplads 1, ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, idet den ansatte Vidne 2 stod på et tag tæt ved en åbning, 4 meter over det omgivende underlag ind i bygningen, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod gennemstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte T A/S v/direktør Vidne 1 har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.

Tiltalte, ved direktør Vidne 1 har forklaret, at de var ude på Byggeplads 1 for at skifte tagplader for en kunde. Han mener, at arbejdet tog 6-7 arbejdsdage. Der var ca. 450 plader, der skulle skiftes. Der blev sendt én mand derud. Det var tiltalte, der havde tilsyn med arbejdet. Om morgenen, da bilen skulle pakkes, var tiltalte nede og fortælle, hvad svenden skulle have med, blandt andet at han skulle have et sikkerhedsnet, sikkerhedsline og noget stillads, der skulle bruges senere til den ene side. Det var ikke nødvendigt med stillads til den side, de skulle starte med, men til den anden side var der højere, og der skulle de bruge stillads. Når svenden kom for tæt på gavl, skulle han skifte de to første rækker fra byggelift. Da svenden var færdig med at pakke bil, kom han ind til tiltalte og sagde, at nu kørte han. Vidne 4 skulle køre byggeliften derud. Cirka en halv time efter kørte tiltalte ud for at hente Vidne 4. Da han var derude, kiggede han på forholdene og så, at der inde i bygningen stod en masse ting, der tilhørte landmanden. Han blev enig med Vidne 2 om, at han lige skulle få landmanden til at flytte tingene, så de kunne få sikkerhedsnet op. Tiltalte var der ude om morgenen den 28. marts 2012. Han havde planlagt, at han skulle derud igen den 29. marts om formiddagen, men nåede det ikke. Arbejdstilsynet kom derud den 29. marts. Der var også stillet en byggelift til rådighed for Vidne 2. Hvis man står i kurven og har seler på, må man godt arbejde derfra. Det gjorde Vidne 2 senere, da han skulle have de sidste to rækker, men det var han ikke nået til. Vidne 2 gik rundt oppe på taget. Sikkerhedsnettet var ikke spændt ud, men lå inde i laden.

Tiltalte har efterfølgende taget et billede af sikkerhedsnettet, for at man kan se, hvor stort hullet reelt var. På billedet kan man se, hvor store maskerne er, og så kan man tælle på billedet, hvor mange masker, der er itu. Nettet er 10 x 10 meter, 100 m2. I det her tilfælde kan man ikke spænde nettet helt ud, men skal kun bruge ca. 32 m2 net. Hullet sidder ca. 1 meter fra kanten. Virksomheden har kun det ene net. Nettet bliver gennemgået en gang om året, men ellers har de den regel, at de ansatte skal komme og fortælle, hvis nettet fejler noget. Nettet bliver kontrolleret, mens det stadig hænger, inden det pakkes sammen efter brug. Når nettet er pakket sammen, ligger det på en palle, der er 80 x 120 meter. Nettet er rullet sammen for at man kan transportere det. Det rulles sammen på ca. 1 meter og 60-70 cm i diameter.

Den svend, der var sendt ud for at udføre arbejdet, er udlært og har været ansat i firmaet i omkring 1½-2 år. Han ved, hvordan han skal bruge sikkerhedsselen og har brugt den mange gange før. Han er instrueret i, at han skal have sikkerhedssele på. Tiltalte havde på dette tidspunkt omkring 25 ansatte. Hans folk er vant til selv at tage ud til arbejdsstedet, og han følger løbende arbejdet. Folkene ved ikke altid, hvornår han kommer. Svenden skulle selv hænge nettet op. Han skulle bare ringe, hvis han fik brug for hjælp. Svenden skulle finde landmanden, inden han gik i gang, så de forskellige ting kunne blive fjernet, før han kunne få nettet hængt op. Nettet skulle hænge på undersiden af taget, ligesom i et cirkus, så man faldt ned i det, hvis man var så uheldig at falde. Sikkerhedslinen er en H-sele, der spændes og gøres fast f.eks. i et spær i toppen, og så sidder der en ”yoyo”, hvor der er 10 eller 15 meter, man kan trække ud, så smutter den selv ind igen ligesom en sikkerhedssele, og så kommer der et ryk, så den låser, så linen hele tiden er stram. Hvis man falder, låser linen, så man ikke kan falde ned. Man må max. bruge en sikkerhedsline i 4 timer. Hvis man hænger sikkerhedsnet op og har line på, er man dobbeltsikret. Det er en type arbejde, han laver rigtig tit. Det afhænger af de forhold, man kommer ud til, om der sættes net op.

Hvis de kommer ud til en industribygning, og der er 5 meter op, sætter de stillads op. Han har folk, der er uddannet til at sætte stillads op. Hvis der er trædesikring under, sætter de ikke net op. Det kan ikke lade sig gøre at sætte sikkerhedsforanstaltninger op, som modvirker gennemstyrtning. Hvis der er tagplader, der skal skiftes, fordi de smuldrer, skal man i nogle tilfælde være utrolig forsigtig, hvor man træder. I det her tilfælde er der ikke lagt trædesikkert underlag op, det er tagpladerne åbenbart for gamle til, Nogle gange lægger man en tråd op under tagpladerne i forbindelse med, at man bygger huset, men det er der ikke blevet gjort her. Når man får tilkendt erstatning fra Firma A, er det jo fordi, tagpladerne er skadet, og i det her tilfælde smuldrer de. Han ved ikke, om der var fare for, at man kunne træde igennem.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at arbejdet på Byggeplads 1 bestod i skiftning af tagplader. Han havde da været ansat i T A/S i knap et år. Han har været uddannet tømrer siden 2002. Han er stadig ansat i firmaet. Den 29. marts da Arbejdstilsynet kom, gik han oppe på taget. Han havde ikke sikkerhedslinen på, men den lå på taget. Han havde lige været nede og skifte en pakke tagplader og havde ikke fået den på igen. Der var ikke andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger sat op. Vidne 1 var med ude på adressen den 28. marts, hvor de skulle starte arbejdet. Da de kom derud, snakkede de om, at en masse ting inde i hallen skulle fjernes, bl.a. nogle gamle siloer og noget gammelt jern. Ejeren var der ikke på daværende tidspunkt. Vidnet skulle kontakte ejeren for at få fjernet alle tingene. Han og Vidne 1 snakkede om, hvad der skulle gøres, og hvor meget der skulle skiftes. Vidne 1 kørte igen, og ejeren kom hjem, og de sagde til ham, at de skulle have alt væk i hallen for at de kunne overholde højden, når de skulle hænge sikkerhedsnet op. Der skulle være en vis højde under sikkerhedsnettet, der var fri. Det ville ejeren ikke til at stå og makke med, og vidnet blev enig med sig selv om at bruge sikkerhedslinen i stedet for. Det var bedre end ingenting, mente han. Han havde fået instruks om at hænge nettet op. Han havde også stillads med ude på pladsen. Stilladset skulle sættes op på en af siderne, så de kunne bruge det, hvor det var nødvendigt. Det var inde i hallen og på den modsatte side af, hvor han gik og arbejdede den dag. Der skulle også være stillads udenfor hallen omme i gårdsiden, fordi der skulle være noget, når man gik over kippen på huset, der kunne tage imod, hvis man faldt ned.

Han er ret sikker på, at de startede på arbejdet den 28. marts. Politiet har afhørt vidnet den 2. oktober, hvor han skulle have forklaret, at han havde påbegyndt arbejdet på byggepladsen nogle dage før. Han kan ikke huske, at han har forklaret sådan til politiet. Han er sikker på, at det var dagen før. Der var en anden mand, der skulle hjælpe med at sætte sikkerhedsnettet op. Han var der også, men vidnet blev enig med sig selv om, at det var bedre at bruge linen, når de ikke kunne få fjernet alle tingene. Det var på grund af alle tingene, der var nedenunder, at han ikke mente, at sikkerhedsnettet duede. De kunne ikke overholde afstanden op til sikkerhedsnettet. Det havde ikke noget med størrelsen af sikkerhedsnettet at gøre. Han skulle bruge 30 - 40 m2, hvis han skulle hænge sikkerhedsnettet op. Det var naturligt at hænge det op mellem 1 eller 2 spær, eller hvad det nu kunne strække over. Så binder man det bare op nogle steder, hvis det er for stort. Det gøres fast med nogle stykker tov, der er bundet fast ude i kanterne på det. Hvis man ikke skal bruge så meget, kan man lægge det hen over hinanden. Han havde ikke set hullet. Nettet skal gås igennem, inden det lægges ind på hylden. Hvis der er sket en skade, skal man sørge for at sige det til dem, der står for det sikkerhedsmæssige.

Han har været i branchen i ca. 15 år. Han har været vant til at arbejde med sikkerhedsudstyr og ved godt, hvordan man bruger en sikkerhedsline og et sikkerhedsnet, ligesom han ved, hvordan man stiller et stillads op. Han kan stille nogle af stilladserne op. Det, der var med på byggepladsen, måtte han godt stille op. Han havde taget pladerne af, der hvor han arbejdede på det tidspunkt. Det var her, Vidne 1 havde sagt, at der skulle være et sikkerhedsnet. Han tog ikke pladerne af på én gang. Han er vant til at udskifte tagplader. Han forstod godt, hvad det var for sikkerhedsforanstaltninger, han skulle stille op, inden han skulle lave arbejdet. Vidne 1 plejede at være rimelig god til at sige, at de skulle sikre sig. Han kan godt undre sig over, at han valgte det fra og vidste et eller andet sted godt, at det var forkert, men valgte at gøre det næstbedste. Han vidste godt, at han gik imod Vidne 1’s instrukser.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han den 29. marts 2012 var ude på Byggeplads 1. Allerede ude fra landevejen så han, at der gik en mand oppe på et tag i færd med at lægge nogle tagplader op. Man kunne allerede ude fra vejen se, at sikkerhedsforholdene ikke var i orden. Han kunne også se, at der ikke var nogen sikring nede ved gavlene. Han og hans kollega valgte at holde ind for at se, hvad der foregik. Man var ved at udskifte nogle ”smuldretagplader” med nogle bølgeeternittagplader. De konstaterede, at den ansatte gik oppe i nærheden af kippen og var på vej ned ad tagfladen. Han gik ude på den sidste række plader hen mod åbningen, der hvor de nye plader skulle ligge.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidnernes forklaringer sammenholdt med de optagne fotos på byggepladsen lægger retten til grund, at der den 29. marts 2012 var faldsikringsudstyr i form af line og net til rådighed. Imidlertid lå sikkerhedslinen ubrugt på taget, og det defekte sikkerhedsnet var ikke blevet hængt op, idet hallen var fyldt med genstande, som ikke var blevet flyttet. Derudover var der en teleskopløfter i brug.

Endvidere finder retten det godtgjort, at arbejdet først kunne udføres på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde ved en kombination af anvendt: sikkerhedsline, sikkerhedsnet, stillads og stilladsplatforme inde i hallen, byggelift og stillads ved tagfod på gårdsiden.

Vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 har oplyst, at arbejdet blev påbegyndt den 28. marts 2012, hvor de begge havde været på byggepladsen og talt om arbejdets udførelse. Vidne 2 var af Vidne 1 blevet instrueret om, at sikkerhedslinen og -nettet skulle anvendes, samt at han skulle finde ejeren, så genstandene i hallen kunne blive ryddet væk. Da ejeren ikke ville flytte sine genstande, valgte Vidne 2 at påbegynde arbejdet samme dag, selv om han godt vidste, det var forkert.

Den omstændighed, at Vidne 2 var blevet instrueret om at anvende sikkerhedsline og -net, fritager ikke i denne sag tiltalte fra at sørge for, at arbejdsforholdene var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige og at føre et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, jf. arbejdsmiljølovens §§ 15 og 16. Retten lægger vægt på, at Vidne 1 var vidende om, at arbejdet ikke kunne udføres lovligt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt den 28. marts 2012 og herefter ikke havde nogen kontakt med den ansatte Vidne 2 eller på anden måde sikrede sig, at arbejdsforholdene blev bragt i orden.

Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om lov om arbejdsmiljø, ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og ved lov nr. 597 af 14. juli 2011 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. l, jf. § 86, og § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6.

Thi kendes for ret:

T A/S skal betale en bøde på 35.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 15. november 2013 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S-1191-13

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Viborg har den 8. maj 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 527/2013).

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har den 26. maj 2009 vedtaget en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af blandt andet arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. l, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1.

Forklaringer

Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at da han kom ud til arbejdsstedet, forsøgte han forgæves at finde landmanden. Han sagde til Vidne 2, at han skulle få landmanden til at fjerne de omhandlede ting. Han overvejede ikke selv at ringe til landmanden. Han sagde til Vidne 2, at hvis der var problemer med sikkerheden eller udførelsen af arbejdet, eller hvis der var brug for ekstra hjælp, skulle han kontakte ham. Det er lidt forskelligt, hvor ofte Vidne 2 ringer til ham. Vidne 2 har nogle gange ringet til ham om sikkerheden, og så er der taget hånd om det. Vidne 2 skulle som udgangspunkt selv udføre arbejdet. Hvis sikkerheden ikke er i orden, skal de ansatte ophøre med arbejdet og ringe til ham, og det er de bekendt med. Vidne 2 skulle sætte sikkerhedsnet op, og nogle steder skulle der lægges stilladsplatform over siloer. De steder, hvor der ikke kunne sættes net op, skulle der sættes stillads op under taget. Vidne 2 har det lille stilladskursus. Om morgenen, da bilen skulle pakkes, talte han med Vidne 2 om, hvad han skulle have med, og i grove træk hvad han skulle lave. Vidne 2 skulle have stillads, sikkerhedsline og net med, og Vidne 2 vidste, hvordan det skulle bruges. Vidne 4 skulle køre til arbejdsstedet med en lift. Landmanden vidste, at de kom, og han boede på ejendommen. Stilladset skulle også bruges nogle steder indvendigt. Der skal være en vis frihøjde under nettet, og det vidste Vidne 2 selvfølgelig. De steder, hvor frihøjden ikke er tilstrækkelig, skal man stille stillads op. Han har ikke set Vidne 2 gå rundt oppe på taget. Virksomheden ligger cirka 4 km fra arbejdsstedet, så Vidne 2 kunne have ringet efter folk, hvis der var problemer. Han har aldrig fået en tilbagemelding på sit brev af 2. april 2012 til Arbejdstilsynet vedrørende påbuddet. Den såkaldte “yoyo” sidder fast og holder sikkerhedslinen stram hele tiden, og hvis der kommer et hurtigt ryk, så låser den. Sikkerhedslinen indebærer en dobbeltsikring, så man ved et fald faktisk ikke når ned til nettet. Åsene sad med en sådan afstand, at man godt kunne falde ned mellem dem. Der var ikke lagt et stålnet op som trædesikring i det gamle tag.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at Vidne 4 kom med byggeliften og skulle hjælpe med at hænge net op. Vidnet var selv den første, som kom til arbejdsstedet, der ligger 4-5 km fra virksomheden. Derefter kom Vidne 4, og de begyndte at læsse af, og kort tid efter kom Vidne 1. Vidnet blev instrueret af Vidne 1 om, hvad han skulle foretage sig, hvorefter Vidne 1 kørte. De skulle lige snakke med landmanden, som skulle fjerne tingene, så sikkerhedsnettet kunne blive hængt op. Da vidnet talte med landmanden, var Vidne 4 der stadig. Landmanden ville ikke fjerne tingene. Vidnet besluttede så ikke at bruge sikkerhedsnettet. Vidne 4 blev hentet igen og må være taget hen til firmaet. Vidnet gik i gang med at skifte tagplader iført en sikkerhedsline, der ses på billedet side 27 i ekstrakten. Sikkerhedslinen må bruges ved korterevarende arbejde. Dette arbejde skulle vare 6-7 dage, og det er ikke korterevarende. Det var flere dages arbejde, han regnede med at kunne udføre med sikkerhedslinen. Om morgenen på værkstedet havde han og Vidne 1 drøftet arbejdsopgaven, og hvad han skulle have med af sikkerhedsudstyr. Det, han havde med, var funktionsdygtigt. Der gik 15-20 minutter, fra Vidne 1 var kørt, til landmanden kom. Han burde have ringet til Vidne 1, da landmanden ikke ville flytte tingene. Han synes ikke, at han tidligere har været ude for problemer med sikkerhedsforanstaltningerne. Det var hans valg kun at bruge sele, selv om han et eller andet sted vidste, at det var i strid med reglerne. Han havde også fået besked på, at stilladset skulle anvendes indvendigt efter behov. Da Arbejdstilsynet kom, havde han lige hentet tagplader, og han havde ikke fået sikkerhedslinen på.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet og kom på uanmeldt besøg. Han og en kollega kom tilfældigt forbi byggepladsen. Han tog billederne i ekstrakten side 25 ff i forbindelse med tilsynet. På det første billede er Vidne 2 kommet længere ned, end da vidnet først så ham. På billedet side 26 nederst ses noget værktøj og materialer på taget. På billedet side 27 øverst ses faldsikringsudstyr i form af en H-sele, der ifølge Arbejdstilsynets vejledningsmateriale om nedstyrtning ved bygge- og anlægsarbejde kan anvendes ved korterevarende arbejdsopgaver, eller hvis andet ikke er teknisk muligt. Han mener ikke, at H-selen var fastgjort. Han erindrer det, som om den lå der og ikke var fastgjort. Billedet side 27 nederst er optaget nedefra, og der ses metalspær og træåse. Billedet side 28 øverst er taget under det sted, hvor han har set Vidne 2 gå på taget, og hvor der var åbning i taget. Billedet side 28 nederst viser kollegaen måle højden. Vidne 2 gik længere oppe på taget, da vidnet så ham. Billedet side 29 viser nettet, hvori der var et hul. Han konstaterede, at nettet var defekt, og undersøgte det så ikke nærmere. På baggrund af tilsynet blev der udstedt et forbud. Han har modtaget brevet af 2. april 2012 fra Vidne 1, hvorefter man som udgangspunkt opfylder betingelserne for en sikkerhedsmæssig korrekt udførelse af arbejdet. Arbejdstilsynet accepterede brevet som en tilfredsstillende tilbagemelding på forbuddet. Korterevarende arbejde er 4 timer. Hvis der var blevet anvendt sele og net ved udførelsen af arbejdet, ville der være givet påbud om at etablere gangbro. De gamle tagplader var uden trædesikring, og dem må man ikke gå på. I forbindelse med tilsynet, der fandt sted om eftermiddagen, ringede han til arbejdsgiveren, som imidlertid ikke kom til stede. Han fandt ikke et stillads på stedet. De eneste sikkerhedsmæssige ting, han fandt, var selen og nettet. Da han så Vidne 2 oppe på taget, gik Vidne 2 ude langs kanten. Han vurderede arbejdet til at vare over en uge. Arbejdstilsynet fandt ikke anledning til at tage ud på stedet igen efter at have modtaget tilbagemeldingen.

Vidne 4 har forklaret, at han i marts 2012 var ansat hos Vidne 1. Han kørte en byggelift ud til arbejdsstedet og blev så hentet hjem til firmaet af Vidne 1. Dagen efter kørte vidnet igen ud på arbejdsstedet med sin makker Vidne 2. De skulle skifte taget. Der skulle net op og stillads indvendigt. Det havde mester givet ordre om. Vidnet havde prøvet at sætte den slags op før. De havde også sikkerhedsline med. Stilladset og sikkerhedsnettet kom op. Han var sygemeldt, da Arbejdstilsynet kom derud. Han var med fra starten af arbejdet. Sikkerhedsnettet blev sat op den første dag, han var derude. Han mener, Vidne 1 var derude den første dag og sagde, hvad der skulle laves af sikkerhedsforanstaltninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de afgivne vidneforklaringer sammenholdt med de optagne fotos fra byggepladsen er det bevist, at arbejdet ikke blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde som beskrevet i tiltalen, hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Det bemærkes herved, at arbejdet ikke kan karakteriseres som kortvarigt.

Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, blev indsat i arbejdsmiljøloven ved lov nr. 300 af 19. april 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det blandt andet i lovforslaget:

”Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.
Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.
…”

Det må lægges til grund, at Vidne 1 først på dagen den 28. marts 2012, inden arbejdet blev påbegyndt, var klar over, at det ikke kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet det forudsatte, at genstandene i hallen forinden blev flyttet. Han tog imidlertid ikke efterfølgende kontakt med Vidne 2 for at sikre sig, at forholdene var bragt i orden, og han førte heller ikke tilsyn med arbejdet, inden Arbejdstilsynet kom til stede den 29. marts 2012 om eftermiddagen. Tiltalte kan herefter ikke anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til at sørge for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og til at føre effektivt tilsyn med arbejdet.

Den omstændighed, at Vidne 2 udførte arbejdet som beskrevet i tiltalen, var ikke en så uforudsigelig eller upåregnelig handling, at det kan føre til, at selskabet ikke kan straffes.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Der er ikke grundlag for at nedsætte bøden.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF