Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Gennemstyrtning og nedstyrtningsfare ifm. med tagarbejde (lejet arbejdskraft) - Arbejdsgiveransvar (instruktion, tilsyn) – Strafudmåling (dødsulykke, kumulation, sagsbehandlingstid) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 29. oktober 2014 af 11. afdeling i ankesag V.L. S-2693-13

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Horsens - dom afsagt den 21. november 2013

Anklagemyndigheden
mod
T


Anklageskrift er modtaget den 29. november 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af (som berigtiget under hovedforhandlingen)

1.

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1 (tidligere stk. 4, nr. 1), jf. § 83, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, der senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 4, ved den 4. november 2010 på byggepladsen B at have været ansvarlig for, at virksomhedens ansatte Vidne 1 arbejdede med tilretning i forbindelse med tagudskiftning, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede ved en gavlkant ca. 4,5 meter over terræn, og der desuden var risiko for at styrte mere end 2 meter ned og ramme et ikke bæredygtigt halvtag, der var etableret på gavlsiden, uden der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

2.

Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf.§ 82, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. l ,og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 57, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 2, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 6, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 21, stk. 1, ved den 16. september 2010 på byggepladsen H, som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdet med udskiftning af bølgeeternittagplader på en lagerhal ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Ansatte A - hvis arbejdskraft var udlejet/stillet til rådighed for tiltalte - arbejdede ca. 7 meter over det omgivne underlag på lagerhallens tag af bølgeeternitplader og plastbølgeplader oplagt på åse med ca. 1 meters afstand uden yderligere forskalling, hvorfor taget således var uden den fornødne bæredygtighed - uden at der var etableret foranstaltninger mod faren for gennemstyrtning - hvilket medførte, at Ansatte A styrtede gennem en plast bølgeplade og herved pådrog sig alvorlig personskade og senere afgik ved døden.

Påstande:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge forhold, og i forhold 2 navnlig med henvisning til, at han ikke var arbejdsgiver for Ansatte A, der var selvstændig entreprenør.

Sagens oplysninger:
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1, at de arbejdede på en tagentreprise på byggepladsen. Hans bror Vidne 1 var med. De arbejdede rundt om taget og skiftede tagplader. Han husker ikke, hvor længe broderen havde arbejdet for ham.  Da arbejdstilsynet kom på pladsen var han indenfor. Han har fået at vide, at broderen var på taget, da Arbejdstilsynet kom. Broderen anvendte ikke sikkerhedsliner eller andet sikkerhedsudstyr. J var ansat af vidne 2 fra firmaet ApS. J var ansvarlig for sikkerheden, da tiltalte ikke kendte de danske regler og i øvrigt for, hvad de havde behov for. J gav informationer på dansk, men det blev tit oversat af vidne 2 pr. telefon. Tiltalte fik ikke at vide, at der skulle opstilles stillads. Entrepriseaftalen med firmaet ApS blev indgået på dansk, og han forstår ikke dansk. Hver dag inden arbejdet blev påbegyndt talte de om sikkerhed. De snakkede om, at man skulle være fornuftig og tænke sig om. Tiltalte har også sagt til broderen, at han skulle være forsigtig. Hvis man bruger sikkerhedsudstyret er arbejdet ikke farligt. Det var firmaet ApS, der skulle sørge for levering og betaling af stillads. Der var stillads på den ene side af huset, men ikke ved den gavl, hvor broderen arbejdede. Foreholdt bilag 1/5 - fotomappe - billede 3, er der ikke noget der forhindrer, at man falder ud over taget. Det var J og vidne 2, der sagde, at det ikke var nødvendigt med stillads, da det var tilstrækkeligt med pladerne. Vedrørende forhold 2 var der indgået aftale med firmaet ApS om, at de skulle udskifte taget. Foreholdt bilag 2/13 er dette kontrakten, der er affattet på dansk. Vidnet har ikke set kontrakten på polsk og det var svært at få vidne 2 til at oversætte den.  Firmaet ApS skulle stå for alt, fra udstyret til stedet, hvor de skulle sove. De var 4 personer i alt om opgaven. Der var 3 firmaer om opgaven; tiltalte, Ansatte A og et andet firma. Foreholdt bilag 2/14 er dette aftalen mellem ham og Ansatte A og aftalen viser, at Ansatte A var underentreprenør. Ansatte A har kun arbejdet sammen med ham på denne opgave. Ansatte A har aldrig været ansat hos ham, og Ansatte A havde sit eget firma. Tiltalte og broderen lavede den øverste del af taget. Ansatte A skulle forberede dette arbejde og sætte skumgummiplader på. Når Ansatte A var færdig med dette arbejde skulle han rydde op. Ansatte A skulle lave arbejdet på jorden, og skulle ikke være på taget på noget tidspunkt. Tiltalte sagde også til Ansatte A fra starten, at han ikke måtte gå på taget. Tiltalte så ikke Ansatte A på taget og tiltalte stod med ryggen til resten af byggepladsen, da han hørte larm. Det opsatte stillads var den eneste vej til at komme til taget. Hvor Ansatte A faldt igennem taget skulle man bruge sikkerhedsliner, som de brugte, og som vidne 2 var kommet med. Det var tiltalte, der havde kontakten til firmaet ApS og vidne 2. Vidne 2 styrede arbejdet og fortalte dem, hvad de skulle lave. Dette fortalte han dem på polsk. Vidne 2 kom endvidere med sikkerhedsseler og fortalte, hvordan de skulle bruge dem. Forholdt bilag 2/13, underbilag 2, husker han ikke, om han fik et strakspåbud. Han forstår ikke dansk, og hvis han har fået et sådant påbud har han givet det videre til vidne 2. Hvis han spurgte vidne 2 om forskellige ting fik han som regel ens svar om, at det skulle han ikke tænke på. De fortsatte med at arbejde efter ulykken var sket. Kontakten til Ansatte A var kommet i stand ved, at tiltalte snakkede med broderen om, at han manglede folk. Broderen sagde, at han havde hørt om et andet firma i byggebranchen – Ansatte A´s firma - og at han blev anbefalet.

Tilsynsførende K har forklaret vedrørende forhold 1, at hun var tilsynsførende under tilsynet, og at hun tog billederne. Hun bemærkede en mand på taget, der sad tæt på gavlen. Hun vil anslå, at han maksimalt var ½ meter fra gavlkanten. Han var i fare for at styrte ned, og hun bad ham komme ned. Der var ikke sikkerhedsudstyr, og han anvendte ikke liner eller rækværk. Foreholdt billedserie i bilag 1/5, billede 3, er dette et plastictag. Der er åser for hver 60 cm, og der er risiko for at falde igennem. Hun talte med personen på taget og mester kom ud. Personen på taget sagde, at han var i færd med at reparere noget ved undertaget. Hun talte med tiltalte, der sagde, han var arbejdsgiveren/chefen for den pågældende. Hun ringede til tolkeservice, da det ikke var nok med engelsk og fagter. Tiltalte oplyste, at han havde sagt til den pågældende medarbejder, at han skulle udføre arbejdet sikkert, men tiltalte havde ikke givet nogen konkret instruktion. Der burde være sat et rækværk ved gavlen og et rækværk ved stilladset og skråstivere. En arbejdsgiver skal føre et effektivt tilsyn. Dette betyder eksempelvist, at man på pladsen skal kunne se, om der eksempelvis mangler et rækværk eller lukke et stillads og fjerne stiger. Vidnet udstedte påbuddet. Hun tog forbi pladsen en uge efter besøget, hvor man var færdige med arbejdet.

Vidne 2 har forklaret vedrørende forhold 1, at der var indgået aftale med tiltalte om en tagentreprise, hvor tagpladerne skulle udskiftes. Vedrørende sikkerhed var det aftalt, at firmaet ApS skulle stille specialudstyr til rådighed eks. stillads, men at tiltalte og folkene selv skulle opsætte det. Firmaet ApS stillede også faldsikring til rådighed for tiltalte, men de skulle selv sørge for at anvende det. Der var også rullestillads på pladsen. Vedrørende hvilket udstyr der skulle stilles til rådighed og af hvem var aftalen herom mundtlig. Der forelå en skriftlig kontrakt vedrørende selve entreprisen. J var ansat i firmaet ApS og var på pladsen. Vidnet er "svar skyldig" på, om J havde ansvar for sikkerhed. J skulle holde øje med de øvrige, men det var tiltaltes eget ansvar at sikre medarbejderne.

Vedrørende forhold 2 er baggrunden den samme som i forhold 1. Firmaet ApS stillede specialudstyr til rådighed. Vidnet ved ikke, hvem tiltalte havde med af medarbejdere, da vidnet kun taler med cheferne på pladsen. Vidnet var på pladsen 2 gange, hvor han begge gange snakkede med tiltalte. Ulykken skete et sted, hvor der ikke var arbejde for tiltalte og hans folk og vidnet ved ikke, hvad Ansatte A lavede det pågældende sted, da han intet havde at gøre der. Vidnet talte polsk med tiltalte. Efter vidnets opfattelse er det mesters opgave at instruere sine medarbejdere. Tiltalte vidste godt, hvordan man brugte seler.

Tilsynsførende C har forklaret vedrørende forhold 2, at han var tilsynsførende sammen med en kollega. På stedet havde der været en arbejdsulykke. Der var et hul i taget og et faldsted. De talte med 3 medarbejdere ved Firma G S og fik at vide, at en polak var styrtet gennem taget, og at vedkommende var kørt med politieskorte til et sygehus i Århus.

Stedet er en lagerbygning med en mindre administrativ del. På faldstedet var højden ca. 7 meter. Der er ca. 1 meter mellem åserne. Vedkommende var styrtet gennem en plastplade, der var mørkere end de øvrige. Da de ankom på stedet var arbejdet ikke i gang, og de fik oplyst, at der var 3 polakker, der arbejdede på stedet. Ulykken skete omkring kl. 15.00, og de var på stedet omkring 16.00-16.30. De tog derud dagen efter og talte med vidne 2. Han sagde, at der var tale om en forsikringsskade og at firmaet ApS var entreprenør og havde opgaven. Han sagde også, at han havde været på pladsen en gang og skulle syne opgaven, når den var færdig. Vidne 2 sagde endvidere, at firmaet ApS skulle levere stillads og større ting, og at tiltalte selv skulle have håndværktøj med. Under mødet den 20. september 2010, hvor der deltog tolk, var vidnet med som bisidder. Tiltalte oplyste, at han var underentreprenør, og at han havde instrueret vedkommende. Han forklarede videre, at han havde en ansat og 2 selvstændige, herunder tilskadekomne som var hyret ind til opgaven. Tiltalte sagde også, at firmaet ApS talte med ham og ikke med de øvrige. Tiltalte sagde endvidere, at han ikke havde bemærket, at tilskadekomne var gået op på taget. Tiltalte sagde endvidere, at Ansatte A ikke havde arbejdsopgaver på taget, og at han var uforstående for, at han var gået op på taget. Efter vidnets opfattelse har en arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdet foregår forsvarligt, da dette er et led i vedkommendes tilsyn.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det som Arbejdstilsynet påpegede blev udbedret efterfølgende. J sagde til dem, at det ikke var nødvendigt med sikring på grund af halvtaget. De nødvendige ting var ikke på stedet og kom først efter, at Arbejdstilsynet havde været på besøg, hvilket J sørgede for. Da Arbejdstilsynet kom, forsvandt J fra pladsen. Da J kom igen sagde han til ham, hvad der var sket, og hvad der skulle sikres.

Der har været fremlagt (bilag 2/14) entrepriseaftale indgået mellem tiltalte og Ansatte A.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Forhold 1:
Det lægges til grund, at der ikke var opsat et rækværk ved gavlen til at beskytte mod nedstyrtning, og arbejdsgiveren T har således ikke ført et tilstrækkeligt tilsyn. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at denne tilsynsforpligtelse er overladt til firmaet ApS, og tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 2:
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der på stedet ikke var etableret foranstaltninger mod faren for gennemstyrtning og den foreliggende kontrakt mellem T og Ansatte A nævner intet om, at denne er indgået vedrørende entreprisen på byggepladsen H. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der af T ikke er ført et effektivt tilsyn til at imødegå faren for nedstyrtning, og tiltalte er derfor skyldig også i dette forhold, idet bemærkes, at det forhold, at Ansatte A opholdt sig på taget og ikke på jorden, ikke er et sådant forhold, at dette kan medføre ansvarsfritagelse for tiltalte.

Straffen fastsættes til en bøde på 65.000 kr., jf. Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1, jf. § 83, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, der senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 4, og Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 57, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 2, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 6, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 21, stk. 1.

Der er ikke grundlag for at nedsætte bødestraffen på grund af sagsbehandlingstiden, idet bemærkes, at der sideløbende med denne sag har verseret en sag i Polen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på 65.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

 

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden
mod
T

Retten i Horsens har den 21. november 2013 afsagt dom i 1. instans.

Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger
Det fremgår, at Arbejdstilsynet ved breve af 18. oktober 2010 (forhold 2) og 22. december 2010 (forhold 1) til henholdsvis Sydøstjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi indstillede, at der blev rejst tiltale mod tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Anklagemyndigheden har bl.a. ud fra Sydøstjyllands Politis såkaldte sagsvandringsliste redegjort for sagsbehandlingstiden. Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte blev sigtet i forhold 1 den 7. februar 2011 og i forhold 2 den 20. juni 2011 i forbindelse med afhøring af ham ved den polske distriktsanklagemyndighed i Poznan.

Efter at have modtaget rapporten med afhøringen af tiltalte fra Polen blev rapporten den 12. august 2011 sendt til Arbejdstilsynet med henblik på bemærkninger. Disse blev modtaget den 13. september 2011. Der blev den 7. december 2011 foretaget fornyet afhøring af vidne 2. Den 20. januar 2012 blev sagen lagt til ”DS... for fremsendelse af brev og love til Polen”. Den 1. februar 2012 blev sagen pakket til anklagemyndigheden. Anklageskriftet blev indleveret til byretten den 29. november 2012, hvor der var flere forkyndelsesforsøg over for tiltalte, før sagen blev behandlet i retsmøde den 14. november 2013.

Forklaringer
Tiltalte og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 1.

Tiltalte har supplerende forklaret til forhold 1, at han ikke husker, om der var en entreprisekontrakt med firmaet ApS vedrørende arbejdet på bygepladsen, men det mener han. Når han påtog sig et arbejde, havde han en kontrakt. Det var firmaet ApS, der havde ansvaret for sikkerheden på pladsen. Firmaet ApS er kommet med bl.a. stillads. Hans firma skulle udskifte taget. Han deltog selv, og derudover deltog hans bror, vidne 1, der var ansat i hans firma. Der var andre firmaer udover hans, der deltog i projektet. J, der var ansat hos firmaet ApS, styrede arbejdet. J gav også tiltalte instruktioner om arbejdets udførelse. Det var således ikke tiltalte, der gav instruktioner, heller ikke til vidne 1. Han har dog sagt til vidne 1 og de andre, at de skulle være forsigtige ved arbejdet på taget. Der var ingen liner eller lignende på stedet, som kunne benyttes. Han var ikke til stede, da Arbejdstilsynet ankom. Han arbejdede da selv på badeværelset inde i huset og havde ikke set vidne 1 arbejde på taget den dag. På taget skulle der forberedes til tagrenden. Det arbejde startede på husets haveside. Vidne 1 og nogle fra et andet firma skulle udføre det arbejde. Om morgenen talte de om, at man skulle være forsigtig ved udførelsen af arbejdet, da der manglede noget ved stilladset. J skulle måske komme med det, der manglede. Hvis ikke J kom med udstyret, ville han ringe til firmaet ApS. Han talte ikke med vidne 1 om, hvad de skulle gøre, hvis ikke forholdene ved stilladset blev udbedret. J skulle også komme med sikkerhedsudstyr til brug på taget i øvrigt. Det kom først, efter Arbejdstilsynet havde været på pladsen. Han vidste, at vidne 1 ikke måtte arbejde på taget uden sikkerhedsforanstaltninger. Han vidste ikke, at vidne 1 arbejdede, som han gjorde. Der var andre steder på bygningen, hvor vidne 1 kunne have arbejdet, og hvor sikkerheden var i orden. Det kunne vidne 1 f.eks. have gjort fra havesiden. Det var et andet firma, der havde fjernet det gamle tag.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret, at hans opgave var at skifte tagpladerne ud. Firmaet ApS var ansvarlig for sikkerhedsudstyret og instruktion om arbejdets udførelse. Instruktionen skulle gives i begyndelsen af arbejdets udførelse. J og vidne 2 var til tider til stede, men det var tiltalte, der skulle udføre arbejdet. Firmaet ApS skulle stille udstyr til rådighed. Det var ikke meningen, at Ansatte A skulle udføre arbejde på taget. Det skulle han og vidne 1. Han og vidne 1 havde bl.a. seler til brug for udførelsen af arbejdet. Der var ikke noget udstyr, der kunne understøtte og sikre under taget. Han og vidne 1 havde ikke været på den side af taget, hvor Ansatte A faldt ned. Det endte med at være et andet firma, der udskiftede taget det sted, hvor Ansatte A styrtede ned. Det havde været meningen, at han og vidne 1 skulle have arbejdet oppe på taget, men firmaet ApS skulle anskaffe en lift til at udføre arbejdet. Det var J, der hver morgen fortalte, hvad der skulle gøres den pågældende dag. J sagde det på dansk, og hans instruktioner blev nogle gange tolket over telefonen. Aftalen mellem tiltalte og Ansatte A fra den 7. september 2010 (ekstrakten side 115) vedrører tagarbejdet på byggepladsen H. Det er en standardkontrakt, hvor der ikke plejer at stå en adresse på byggepladsen. Tiltalte skulle fortælle Ansatte A, hvad arbejdet nærmere vedrørte, når de var på pladsen. Ansatte A så dog den kontrakt, som tiltalte havde indgået med firmaet ApS. Han og Ansatte A havde kun samarbejde om 2 arbejdsopgaver i Danmark. Han og vidne 1 arbejdede på samme bygning som Ansatte A, men de kunne ikke fra det sted, hvor de arbejdede, se, hvor Ansatte A arbejdede. Der var ikke på noget tidspunkt tale om, at Ansatte A skulle arbejde oppe på taget. Han og vidne 1 arbejdede på samme side af taget som der, hvor Ansatte A styrtede ned, men det var i den modsatte ende af taget. Den store del af den side af taget var udskiftet nogle år forinden, men der skulle udføres nogle småreparationer. Ansatte A havde ikke været oppe på taget på noget tidspunkt før den dag, han styrtede ned.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han har boet det samme sted i Polen de seneste 10 år. Han er gift og har 2 børn.

Vidne 1 har forklaret til forhold 2, at han i 2010 arbejdede i tiltaltes firma. Tiltalte er hans bror. I 2010 havde han arbejdet i tiltaltes firma i ca. 1 år. Der skulle skiftes tag på en ejendom på byggepladsen H. Ansatte A og en yderligere person, som han ikke husker navnet på, deltog også i arbejdet. Vidnet og tiltalte skulle udskifte pladerne på taget, mens Ansatte A skulle forberede tagpladerne på jorden. Tiltalte planlagde arbejdet. De talte om arbejdets udførelse, men de vidste hver især, hvad de skulle gøre. Ansatte A skulle påklistre nogle lister på de plader, der skulle lægges op. Vidnet og tiltalte var oppe på et stillads uden på bygningen. De var ikke oppe på selve taget. Ansatte A arbejdede inde i bygningen. Han så ikke, at Ansatte A gik op på taget. Han havde nok set Ansatte A ca. 1 time før ulykken, hvor Ansatte A var inde i bygningen. Han ved ikke, hvorfor Ansatte A gik op på taget. Foreholdt sin forklaring til den polske distriktsanklagemyndighed i Poznan den 4. juli 2011 (ekstrakten side 96), hvor han bl.a. skulle have forklaret, at Ansatte A gik ud på taget, og at det skete for at gøre rent, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han har underskrevet rapporten. Han mener ikke, at han så Ansatte A gå ud på taget. Taget skulle skiftes på begge sider af huset. De havde arbejdet på den samme side af taget, hvor Ansatte A faldt igennem en tagplade. De arbejdede dog i den anden ende af taget. De kunne ikke se hen til det sted, hvor Ansatte A styrtede ned. Det var tiltalte, der sagde, hvilket arbejde der skulle udføres. Det er rigtigt, at tiltalte kom i kontakt med Ansatte A via vidnet. Han vidste, at Ansatte A havde sit eget firma. Ansatte A har arbejdet på 2 byggerier for tiltalte. Der kom en mand fra firmaet ApS med sikkerhedsudstyr, men han husker ikke navnet på vedkommende. De havde arbejdet på pladsen i ca. 1 måned, da ulykken skete. Han og tiltalte skulle skifte tagpladerne. Der var skiftet tagplader på det sted, hvor Ansatte A styrtede ned.

Vedrørende forhold 1 har vidnet forklaret, at han var på taget, da Arbejdstilsynet ankom. Det måtte han ikke, og tiltale havde sagt, at der skulle anvendes sikkerhedsudstyr, når de var på taget. Tiltalte vidste ikke, at vidnet gik op på taget. Han ville rette nogle småting. Han husker ikke, hvilke arbejder der var planlagt den dag. Det var tiltalte, der sagde, hvad der skulle gøres de enkelte dage. De talte om, at der skulle bruges sikkerhedsudstyr, når der blev arbejdet på taget, herunder seler og liner. Vidnet var lidt utålmodig, da det blot var nogle småting, han ville rette ude på taget. Der var seler og liner til stede på pladsen. Der burde have været rækværk på taget. Det blev opsat efter Arbejdstilsynets besøg. Han har været i branchen i mange år og vidste derfor, at der skulle være rækværk.

Vidne 2 har supplerende forklaret til forhold 2, at firmaet ApS havde fået tagentreprisen på ejendommen på byggeplads H, men videregav den til tiltalte. Ansatte A faldt ned et sted, hvor tiltalte ikke havde nogen opgave, da taget var udskiftet der, vistnok 1-2 år forinden. Han havde allerede anskaffet Manitou’en, som dog først skulle anvendes om fredagen. Der kunne imidlertid arbejdes med den nederste række tagplader, da der stod stillads, hvorfra arbejdet kunne udføres. Firmaet ApS havde ikke noget med sikkerhedsinstruktionen at gøre. J var ansat i virksomheden, og han skulle sørge for at skaffe materialer til pladsen. J havde ikke noget med sikkerheden at gøre. Vidnet var på pladsen 2 gange under arbejdets udførelse for at se, hvor langt arbejdet var.

Vedrørende forhold 1 har vidnet forklaret, at firmaet ApS havde entreprisen, men havde videregivet den til tiltalte. Vidnet stillede et stillads til rådighed. Der blev opsat rækværk på taget, efter Arbejdstilsynet havde været på pladsen. De talte om, hvad der skulle bruges af udstyr på pladsen. Det var "mestrene", der bestemte, hvad der skulle gøres. Der skulle nye lægter og tagsten på ejendommen. Det gamle tag skulle afmonteres. Han husker ikke, om tiltalte havde den opgave. Det kan have været et andet firma, der havde den opgave. Ved opgaven skulle tiltalte alene stille med det nødvendige håndværktøj. Firmaet ApS var ansvarlig for arbejdernes udførelse overfor bygherre.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Vidne 1 var ansat i tiltaltes firma, der var antaget af firmaet ApS til at udskifte taget på ejendommen. Han befandt sig på ejendommens tag som beskrevet i tiltalen, da Arbejdstilsynet kom til stede. Det kan efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra vidne 1 og vidne 2, ikke lægges til grund, at forpligtelsen efter arbejdsmiljøloven til bl.a. at sikre, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, påhvilede firmaet ApS. Forpligtelsen påhvilede således tiltalte.

Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, kan en arbejdsgiver, der har opfyldt sine forpligtelser efter lovens kapitel 4, ikke pålægges bødestraf, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om bl.a. anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte ikke førte et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, at tiltalte ikke gav konkret instruktion om arbejdets udførelse og sikkerhedsforanstaltninger, og at der ikke var sikkerhedsudstyr til rådighed, herunder at rækværk først blev opsat efter Arbejdstilsynets besøg på ejendommen. Der er herefter ikke grundlag for at bringe arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, i anvendelse.

Tiltalte var antaget til at udskifte taget på ejendommen. Den omstændighed, at vidne 1 gik op på taget uden sikkerhedsforanstaltninger kan derfor ikke anses for at være en uforudsigelig eller upåregnelig handling, som kan medføre, at tiltalte er ansvarsfri. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 2

Tiltalte og Ansatte A indgik den 7. september 20l0 en entrepriseaftale, hvorefter tiltalte ("Ordregiveren") til Ansatte A ("Entreprenøren") "overdrager... at udføre følgende entreprise: istandsættelse af et tag".

Som anført af byretten fremgår det ikke, at kontrakten vedrører udskiftning af tag på byggepladsen H, og det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tagarbejdet på ejendommen ikke blev udført af Ansatte A alene, men derimod også af tiltalte, vidne 1 og en yderligere unavngiven person. Uanset at kontrakten er indgået ca. 1 uge efter tiltaltes kontraktindgåelse med firmaet ApS og efter sit indhold vedrører istandsættelse af tag, kan det således ikke lægges til grund, at kontrakten angik arbejdet på ejendommen.

Herefter, og da landsretten efter bevisførelsen i øvrigt lægger til grund, at tiltalte instruerede Ansatte A om arbejdets udførelse, er det bevist, at tiltalte var arbejdsgiver i forhold til Ansatte A.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte ikke førte et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, at tiltalte ikke gav konkret instruktion om sikkerhedsforanstaltninger, og at der på ejendommen ikke var sikkerhedsudstyr, som kunne have forhindret, at den ansatte faldt ned fra taget. Der er herefter ikke grundlag for at bringe arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, i anvendelse.

Uanset at Ansatte A efter forklaringerne fra tiltalte og vidne 1 kun skulle udføre arbejde på jorden, finder landsretten, at det ikke var en uforudsigelig eller upåregnelig handling, at Ansatte A gik op på taget. Landsretten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at tiltaltes arbejde på ejendommen netop var at udskifte taget, at Ansatte A var ansat af tiltalte, og at vidne 1 til den polske distriktsanklagemyndighed i Poznan ifølge en underskrevet afhøringsrapport af 4. juli 2011 forklarede, at han så Ansatte A gå ud på taget, og at Ansatte A gik ud på taget for at gøre rent.

Efter det anførte tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Strafudmålingen
Det tiltrædes, at bøden er fastsat til 65.000 kr. som sket. Det bemærkes, at bestemmelsen i den nugældende arbejdsmiljølovs § 82, stk. 5, nr. 1, på gerningstidspunktet fremgik af lovens § 82, stk. 4, nr. 1.

Landsretten finder, at der uanset den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, ikke er grundlag for at nedsætte bøden i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 eller 14. Landsretten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der er tale om et alvorligt og ikke ukomplicerede forhold, at efterforskningen involverede kontakt til polske myndigheder, og at tiltalte og vidne 1 er bosiddende i Polen.

Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 3. punktum, fastsættes der ingen forvandlingsstraf for bødeansvaret.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:


Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Landsretten.

 

 

Henter PDF