Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Manuel løft af 99 kg kantsten – Arbejdsgiveransvar (instruktion) - Frifindelse - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 29. august 2014 af 12. afdeling i ankesag V.L. S-2007-13

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Viborg - dom afsagt den 5. september 2013

Anklagemyndigheden
mod
T Kommune

T Kommune er tiltalt for overtrædelse af:

1.
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og stk. 4, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. 1, nr. l, jf. stk. 3, jfr. § 13, nr. 1, ved at arbejdet onsdag den 18. juli 2012 på adressen A med fjernelse af grene fra et trådhegn på en boldbane ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Ansatte A udførte arbejdet stående på en stige uden sikkerhed mod nedstyrtning, hvorved han faldt ned og afgik ved døden,

2.
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, ved at arbejdet den 13. november 2012 på byggepladsen B med at sætte 99 kg tunge kantsten ned i render ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet 2 ansatte manuelt i mindst trefjerdedels arms afstand ved hjælp af kantstenstænger, men i øvrigt uden tekniske hjælpemidler, løftede kantstenene fra vejniveau og ned i renderne, hvilket indebar risiko for skader på især lænd, ryg, skuldre og nakke.

Påstande:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 120.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse.

 

Sagens oplysninger:

Der er afgivet vidneforklaringer af Driftsleder P, vidne 1, formand J, tilsynsførende C, vidne 2, vidne 3, formand T, tilsynsførende T og ingeniør J, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

I strakspåbud fra Arbejdstilsynet (ad forhold 1) er blandt andet anført:

"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet med beskæring af grene ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet med at rykke grene fri kan være kraftbetonet, og der kan være risiko for en pludselig påvirkning, med risiko for at falde bagover, når grene slipper sit tag i hegnet. Står den ansatte som her på en stige kan han falde flere meter ned med risiko for at komme alvorligt til skade."

Ansatte A afgik ved døden den 31. juli 2012.

I obduktionserklæring af 3. august 2012 fra Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut, er blandt andet anført:

"Ved obduktionen af den 57-årige mand, der afgik ved døden på neurologisk afdeling, Regionshospitalet i Viborg, ca. 13 dage efter arbejdsulykke i form af fald fra stige med deraf følgende blødninger under såvel den hårde som den bløde hjernehinde, fandtes:

Ikke helt frisk blødning under den hårde hjernehinde over og under begge storhjernehalvdele samt traumatisk betinget blødning under den bløde hjernehinde med heraf følgende svær væskeopstemning i hjernen. Der var ikke underliggende kraniebrud.



Dødsårsagen må på baggrund af obduktionen og det oplyste antages at være følger efter traumatisk betinget blødning under den hårde hjernehinde med heraf følgende væskeopstemning i hjernen."

I supplerende erklæring af 17. oktober 2012 fra Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut, er blandt andet anført:

 

"På basis af det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser må dødsårsagen fortsat antages at være blødning under den hårde hjernehinde og deraf følgende væskeopstemning i hjernen.

Karakteristika ved blødning under den hårde hjernehinde er forenelige med at denne er opstået i forbindelse med faldet."

Der har endvidere været fremlagt en række fotos fra ulykkesstedet i forhold 1, og retten har under hovedforhandlingen besigtiget en af tiltalte medbragt stige, der var ca. 2,60 meter lang, og som efter det oplyste var magen til den stige, der blev anvendt af vidne 1 og Ansatte A under arbejdet i forhold 1.

Rettens begrundelse og afgørelse: 

ad forhold 1:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte fotos fra stedet og forklaringen fra vidne 1, lægges det til grund, at Ansatte A kom til skade på arbejdsstedet. Ansatte A kunne ikke huske, hvad der var sket, hverken lige efter episoden eller under de telefonsamtaler, som han efterfølgende havde med vidne 1, der ikke så, hvad der skete. Det er derfor uvist, om Ansatte A var faldet ned fra stigen, eller om han af andre grunde var faldet omkuld på jorden og havde slået sit hoved, da vidne 1 blev opmærksom på, at den ansatte var faldet om. På det tidspunkt var stigen ikke væltet, og det kan ikke antages, at Ansatte A var faldet bagover fra stigen på grund af den måde, som den ansatte lå på jorden i forhold til stigen.

Uanset at tilsynsførende C har forklaret, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, kunne tilsynsførende C ikke forklare, om arbejdet blev udført i strid med Arbejdstilsynets vejledning om anvendelse af stiger, men alene at man kunne falde bagover fra stigen, hvis en gren pludseligt gav efter.

Vidne 1 har forklaret, at arbejdet med at rykke/skubbe grene fri af trådhegnet ikke er kraftbetonet, og at han selv plejede at holde fast i stigen med den ene hånd og trække eller skubbe grenene med den anden hånd, således at han ikke kunne falde ned fra stigen. Han færdiggjorde arbejdet efter Ansatte A´s tilskadekomst, og han kunne udføre dette uden at stå højere på stigen end på dennes tredjeøverste trin.

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at det er bevist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.

Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

ad forhold 2:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at arbejdet blev udført som beskrevet i anklageskriftet i strid med de deri anførte bestemmelser.

Efter forklaringerne fra vidne 2 og formand T lægges det – uanset forklaringen fra tilsynsførende T - videre til grund, at vidne 2, der var og er en erfaren brolægger samt sikkerhedsrepræsentant, dagen før havde fået konkret instruks fra formand T om, at vidne 2 til brug for arbejdet skulle afhente og anvende det aggregat, som befandt sig på arbejdspladsen, og som kunne have været anvendt til at udføre arbejdet lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Vidne 2 glemte imidlertid at hente aggregatet, da han tidligere om morgenen i tiltaltes bil var kørt direkte fra sit hjem til arbejdspladsen, og han ville ikke køre tilbage efter det, men bestemte sig i stedet for at udføre arbejdet med håndkraft.

Under disse omstændigheder er tiltalte ikke strafferetligt ansvarlig for lovovertrædelserne, jfr.. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

 

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T Kommune, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

 

 

Udskrift af retsbog for retten i Viborg

 

Driftsleder P har forklaret, at han er driftsleder ved T Kommune. Han var og er stadig chef i den afdeling, hvor Ansatte A arbejdede. Ansatte A var specialarbejder i den grønne afdeling. Han mener, at Ansatte A blev fastansat i 1997, så Ansatte A havde udført det pågældende arbejde flere gange før og var en erfaren medarbejder. Ansatte A var kendt for at tage det sikkerhedsmæssige seriøst. Ansatte A var ikke kendt for at tage chancer. Ansatte A led af migræne, men han havde ikke et unormalt sygefravær. De var to kolleger om at udføre arbejdet den 18. juli 2012. Man skærer grenene fri på den ene side af hegnet, og der efter tager man de løse grene ud. Det var den slags opgaver, der dukkede op ind i mellem. De har en instruks om, hvad de må og ikke må ved den slags opgaver. Ved nogle slags opgaver lejer de en maskine med en kurv, hvor man står mere sikkert. De erfarne medarbejder aftaler selv med deres formand, hvordan de udfører opgaverne. Hovedparten af arbejdet den 18. juli 2012 er foregået fra jorden. Grenene bliver klippet fri på den ene side af hegnet. De grene, der så ikke falder ned af sig selv, skal man efterfølgende tage fri fra hegnet på den anden side. Han vil nok mene, at en stige var til strækkeligt til arbejdet i forhold 1. Der er forskel på, hvor kraftbetonet arbejdet er.

 

Driftsleder P har til forhold 2 forklaret, at de to medarbejdere også arbejder i hans afdeling. Han har ikke været til stede på arbejdspladsen. Arbejdet er blevet udført imod bestemmelserne om tunge løft. Det var blevet aftalt med formanden, at de skulle bruge det aggregat, som hører til en minigraver, men de havde glemt aggregatet og valgte at sætte kantstenene manuelt, idet der ikke var så mange. Dette skete uden formandens viden. Aggregatet befandt sig vist på materielgården. Arbejdet blev udført 25 km derfra. Der var blevet sat kantsten på pladsen af flere omgange. Han ved ikke, hvor formanden befandt sig. Formanden skal holde øje med mange små

hold. Arbejdet bliver aftalt på forhånd. I dette tilfælde skulle medarbejderne selv have fragtet aggregatet til arbejdspladsen. Der er tale om erfarne medarbejdere, og formanden må stole på, at arbejdet bliver udført som aftalt. De har en sikkerhedsgruppe, der tager sig af sikkerheden.

 

Vidne 1 har forklaret, at han er specialarbejder ved T Kommune. Han var på arbejde den 18. juli 2012. Han havde da kollegaen Ansatte A med. De udførte arbejdet sammen på adressen. De skulle skære nogle grene af, som stak igennem et højt hegn, der vender ud mod adressen fra en fodboldbane. På ydersiden ved adressen brugte han en stangsav og en motorsav. Der lå nogle store grene hen over hegnet, som skulle vippes til den ene eller anden side, og de små grene som stak igennem hegnet, skulle hives ud. Grenene, der stak igennem hegnet, faldt ikke alle ned af sig selv, men skulle trækkes ud. Den måde, som han gør det arbejde på, er ved at stå på en stige, hvor han holder fast med den ene hånd og trækker eller maser grenene igennem med den anden hånd. Han ved ikke, hvor højt trådhegnet var, men han mener ikke, at det var 5 meter højt, da den stige, som han stod på, var ca. 2,60 meter høj. Han stod på det tredje øverste trin på stigen, da han, efter at Ansatte A var blevet kørt til sygehuset, gjorde arbejdet færdigt, og der kunne han nå det øverste af hegnet. Stigen var blevet trykket ind i maskerne på hegnet, men var ikke som sådan fastgjort til hegnet. Det var ikke svært at få grenene ud. Grenene var ikke tykkere, end at de kunne klippe dem over med en rosensaks, hvilket de også gør, hvis grenene er svære at få ud. Når man klipper en gren af, falder den automatisk ned på jorden. Hvis ikke, kan man trække den ud uden at bruge en masse kræfter. Han så ikke, hvad der skete med Ansatte A, før denne faldt ned. Han gik på ydersiden ved adressen og skar ned om formiddagen. Over middag gik de begge på indersiden ved fodboldbanen, hvor han fik de grene, som han kunne nå med stangsaven, til at falde ned. Ansatte A begyndte i den ene ende. Ansatte A havde været oppe på stigen én gang og havde flyttet den én gang. Da Ansatte A flyttede stigen anden gang, gik vidnet tilbage til bilen med stangsaven og motorsaven for at fa dem tanket op. Da han havde tanket, vendte han sig om og så, at Ansatte A lå på jorden ved enden af stigen. Han ved ikke, hvad der var foregået. Han havde ikke hørt noget, da han gik med hjelm og høreværn. Ansatte A stod ikke på stigen, da han gik fra ham. Han så ikke, om Ansatte A kravlede op og faldt ned, eller om der skete noget med Ansatte A, mens han stod på jorden. Stigen stod fortsat op ad hegnet. Han ved ikke, om Ansatte A har været oppe og nede af stigen i det tidsrum, hvor han tankede, og om Ansatte A så havde flyttet stigen tredje gang, inden han kom tilbage. Der var ikke fjernet grene, der hvor stigen stod, så Ansatte A var ikke blevet færdig med arbejdet på det sted. Der lå nogle grene på jorden. Grenene var savet af, men han ved ikke, om det er fra det arbejde, som Ansatte A lavede, eller om det var nogle af dem, som de skar af, da de gik på ydersiden af hegnet. Ansatte A lå med fødderne bag ved stigen, der stod skråt op ad hegnet. Ansatte A lå helt udstrakt på ryggen med hovedet væk fra stigen. Han kunne ikke komme i kontakt med Ansatte A, så han gav ham en lussing. Ansatte A hev efter vejret. Der gik lidt tid, og så kunne Ansatte A svare på hans spørgsmål. Ansatte A sagde, at han havde ondt i hoften, det ene ben og i hovedet. Han gik ud fra, at Ansatte A var faldet. Der var ingen sten under ham, da de stod på græs. Det var en fodboldbane, de stod på. Ansatte A kan ikke være landet på en gren eller et arbejdsredskab. Det eneste, som Ansatte A havde med op på stigen, var en grensaks og måske en enhåndsav. Ansatte A havde ikke noget i hånden, da han lå på jorden, men Ansatte As rosensaks lå også på jorden. Ansatte A sagde ikke noget om, hvad der var sket. Ansatte A vidste ikke, hvad der var sket. Da Ansatte A lå på sygehuset, snakkede han i telefon med ham, og der spurgte Ansatte A flere gange, om han vidste, hvad der var sket. Forevist billeder af stedet fra den 31. juni forklarede han, at de grene, der ligger på jorden, er dem, som han har skåret af. De små grene er dem, som stak gennem hegnet. Grenene er ikke særlig store. Den ene ende af hegnet var værst. Der var grenene tykkere, så dem tog han med motorsaven, men den ende var Ansatte A ikke med til. Ansatte A lå med fødderne på bagsiden af stigen mellem stigen og hegnet. Fødderne lå ikke igennem stigen. Han talte efterfølgende nogle gange med Ansatte A. Ansatte A kontaktede ham hver gang. Ansatte A var ved godt mod og ventede på at komme til efterbehandling i Skive. Ansatte A lå i Viborg. De talte ikke mere om ulykken, end at Ansatte A spurgte, hvad der var sket. Han talte sidst med Ansatte A om eftermiddagen, hvor Ansatte A døde om natten. Ansatte A var da stadig i Viborg. Ansatte As helbred var godt. Ansatte A havde næsten ingen sygedage, men gik hjem nogle dage, fordi han havde lidt migræne. Han gik normalt ikke sammen med Ansatte A om sommeren, kun om vinteren, men han tror, at Ansatte A er gået hjem højst 3-4 gange.

 

Formand J har forklaret, at han er formand ved Park og Vej i Skive, hvilket han også var den 18. juli 2012. Han var ikke til stede på adressen den 18. juli 2012. Han vidste nogenlunde, hvad folkene lavede. Det var nogle boldbaner, hvor der var nogle rutineopgaver, som skulle laves, når der blev lidt luft. Når folkene har lidt luft i arbejdet, planlægger de selv, hvilke opgaver de tager fra morgenstunden af, og så kører han ud og kigger til dem i løbet af dagen. Det var en rutineopgave, som de har lavet mange gange. De tager typisk bagsiden først, hvor de kan komme til, så de kan få grenene ud. Når grenene er skåret af, kan der være nogle grene, som man skal om på den anden side af hegnet for at trække ud. Hvis de har vurderet, at arbejdet kunne være tungt eller farligt, ville de få en maskine med en kurv i stedet for en stige. Stigen skulle kun bruges 5-8 gange på dette sted, og arbejdet var ikke skønnet til at være farligt eller tungt. De har lavet denne type arbejde mange gange i tidens løb med en almindelig stige. De tager som regel skønnet i samråd. Hvis han ser, at noget er for farligt, skønner han selv, men ellers kommer folkene selv hjem og forklarer, at det ikke er hensigtsmæssigt med en stige, og så skønner de det i samråd. Han havde set arbejdet på adressen forinden, og de havde bestemt, at arbejdet skulle udføres med en stige, som de plejer. Mere var der ikke i det. De har ikke været på samme sted i år, da det blev klippet ned sidste år. Der går måske 10 år imellem nogle gange på de forskellige boldbaner. Hvis de skulle have gjort arbejdet igen i år, ville han ikke have gjort det anderledes. Han kan ikke se, at de gør noget forkert i den måde, de gør det på, selvom denne sag er træls. Denne sag har været med til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden. Han har en stige på sin ladvogn. Stigen er højst 2,60 meter. Han har medarbejdersamtaler med sine folk. De taler om sikkerhed på disse samtaler. Der er meget fokus på sikkerhed, og alle har det sikkerhedsudstyr, som de har behov for. De har sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper for hvert formandsområde. Han har været formand i 30 år, og han har aldrig sagt nej til at nogle måtte få sikkerhedsline, en hjelm, sikkerhedstøj eller lignende. Det har en høj prioritering. Medarbejderne er langt hen af vejen gode til at bruge sikkerhedsudstyret.

 

Tilsynsførende C har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han har derfor været involveret i forhold 1. Arbejdstilsynet fik en anmeldelse fra politiet, og derfor var han ude og undersøge stedet. Der blev derefter givet et påbud om, at arbejdet ved boldbanen skulle udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Han var ude at besigtige stedet den 31. juli 2012 sammen med ledelsen fra Entreprenørgården, efter at de havde talt ulykken igennem. Han fik forklaret, hvad der var sket. Han fik forklaret, hvordan stigen havde stået, hvordan arbejdet fra sket fra ydersiden af hegnet, og hvordan de derefter var gået videre med arbejdet fra indersiden. Hegnet var ca. 5 meter højt. Stigen var nok omkring 3 meter. Arbejdet var ikke gjort færdigt, da han kom på stedet. Der manglede en resterende del i den ene ende af boldbanen. Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet ikke blev udført hensigtsmæssigt ved at stå på stiger, da nogle af grenene var små og beskedne i

størrelsen, mens andre var 1½-2 meter i længden og med en diameter på 2-3 centimer. Der var en risiko for, at de kunne ryge bagover, når de slap taget i trådhegnet. Forevist de billeder, som vidnet selv har taget den 31. juli 2012, forklarede han, at nogle af grenene ved den resterende del, der ikke var klippet ned, kunne fjernes ved hjælp af en stige, mens andre havde en tykkelse, der gjorde, at det ikke var mest belejligt. Arbejdet kunne bedre udføres ved hjælp af en lift, et stillads eller lignende. Han har bedt om at se den pågældende stige, men fik at vide at den ikke var tilgængelig. Han kender Arbejdstilsynets vejledning om brug af stiger. Han har vurderet stigen og arbejdet i

forhold til vejledningen. Han mener ikke, at det er i orden at bruge en stige i det pågældende arbejde, da der er tale om kraftbetonet arbejde, og en stige derfor ikke var det bedst egnede tekniske arbejdsmiddel. Han mener ikke, at kravet om, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, var opfyldt. Han kan ikke yderligere sige, på hvilke punkter vejledningen er overtrådt.

 

Vidne 2 har vedrørende forhold 2 forklaret, at han den pågældende dag var på arbejde som ansat i T Kommunes Park og Vej som brolægger sammen med sin kollega vidne 3. De var tre på pladsen. Arbejdstilsynet kom, da de var ved at montere nogle kantsten. Arbejdstilsynet meldte ud, at de ikke skulle håndtere kantstenene, som de gjorde. De løftede stenene med nogle tænger, så de kunne rette stenene til og løfte dem. Stenene skulle ned i en rende, hvor der lå beton, så stenene blev ikke som sådan løftet. Stenene blev trukket over i hullet, hvor de kom til at stå efter en snor. Det er ikke normal procedure. De plejer at have en gravemaskine til at løfte dem ned. De havde ikke en gravemaskine derude, men de havde en tang til en minigraver, som de kunne bruge, men de havde ikke fået den med derud. Betonen kom kl. 7.30-08.00, så han tænkte, at de lige hurtigt kunne smide stenene ned i renden. Aggregat var i et redskabsrum, som er i Skive. De havde ikke været forbi redskabsrummet om morgenen, men det skulle de have været. De havde ikke tidligere arbejdet med kantsten på denne arbejdsplads, og aggregatet har ikke tidligere været på arbejdspladsen. Han skulle selv have taget aggregatet med ud til pladsen, men han glemte det. Han kørte i en lastbil fra sit hjem til pladsen. Han har erfaring med at sætte kantsten, da han er brolægger. Normalt kører de holdvis til arbejdspladserne, og der hvor han er, har de en 8 tons gravemaskine, som de kører med. Den kan løfte stenene af pallerne. Når de ikke har deres gravemaskine, bruger de en rendegraver eller en minigraver med aggregatet. Fredag havde formanden. Formand T, sagt, at de skulle tage aggregatet med ud på pladsen om mandagen. Formand T var ikke på pladsen om mandagen. De tager normalt direkte ud på arbejdspladsen. Normalt har de deres skurvogne og sager med sig, men fordi de var delt op på to arbejdspladser, havde de ikke deres redskabsskur med. Han er sikkerhedsrepræsentant. Han har ikke fået en bøde i anledning af dette forhold.

 

Vidne 3 har vedrørende forhold 2 forklaret, at han den pågældende dag som ansat ved Park og Vej, sammen med sin kollega vidne 2 skulle etablere kantsten. Arbejdstilsynet kom og udmeldte, at de skulle stoppe arbejdet. Han snakkede ikke mere med arbejdstilsynet, end at de fik hans navn. De udførte arbejdet med tænger og muskelkraft. Det var hans første arbejdsdag, så han havde kun arbejdet der i 3½ time. Vidne 2 havde glemt aggregatet. Han mødte op på byggepladsen. De snakkede om, at de havde glemt aggregatet, men det var ikke så langt et stykke, så han fulgte bare med. Han spekulerede overhovedet ikke på det. Det var 6 år siden, han sidst havde sat kantsten.

 

Formand T har vedrørende forhold 2 forklaret, at han var formand for vidne 2 og vidne 3 den pågældende dag. De havde talt om, hvordan arbejdet skulle udføres. De havde aftalt, at vidne 2 skulle køre forbi Skive og hente et aggregat til hydraulik, som skulle bruges til at sætte stenene med. Han og vidne 2 aftalte det telefonisk. Vidne 2 skulle hente det i Skive, da de havde en anden arbejdsplads der. Normalt bruger de en gravemaskine, men den var på den anden arbejdsplads, men de har aggregatet, som kan sættes på en rendegraver eller minigraver, og så kan den løfte stenene for dem. De aftaler ofte lignende ting telefonisk. De havde været i gang på arbejdspladsen længe, da det var et stort projekt. De havde brugt en rendegraver til at grave renderne med. Maskinerne kom fra en anden materielgård i en anden del af kommunen. De forskellige teams sørger selv for at få fat i disse maskiner. De er meget selvstændige.

 

Tilsynsførende T har vedrørende forhold 2 forklaret, at han den 13. november 2012 var tilsynsførende for Arbejdstilsynet på byggepladsen B sammen med sin kollega. Da de kom ud på stedet, konstaterede de, at to mænd var ved at sætte kantsten manuelt ved at løfte dem fra vejbanen og sætte dem ned i betonen. De bad dem om at holde op, da det var både sikkerheds- og sundhedsskadeligt arbejde, hvor der var tale om voldsomt tunge løft. De spurgte ind til, hvordan arbejdet var planlagt. Der havde ikke været en arbejdsleder på pladsen i forbindelse med dette arbejde. De var ikke blevet instrueret i denne opgave konkret på denne arbejdsplads, men de vidste godt, at de skulle bruge en tang og en minilæsser til at sætte disse sten på plads med, og at man havde sådan en tang i byen, men den havde de ikke fået med om morgenen. De havde ikke fået konkrete instruktioner til denne opgave. Tængerne havde de fået med, men de manglede det aggregat, der skulle bruges til maskinen. De gav et forbud mod at de måtte arbejde videre med kantstenene, indtil det kunne gøres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Stenene vejer efter leverandørens oplysninger 99 kg. Man skal ikke bruge tængerne, fordi der var tale om meget dårlige arbejdsstillinger og tunge løft. Selvom man er to til at løfte de 99 kg, er der lige pludselig en af dem, der ender med en kraftig rygskade. Det er direkte ulykkes- og sundhedstruende. Der var frygt for skader på lænd, ryg, skuldre og nakke. Det var en erfaren medarbejder, der godt vidste, hvordan kantstenene skulle sættes, men da de havde glemt aggregatet, ville de bare lige sætte dem. Han har ikke talt med formanden for arbejdet, men det gjorde hans kollega.

 

Ingeniør J har forklaret, at hun blev ansat ved T Kommune den 1. januar 2007. Hun er ansat som ingeniør. Hun er formand for arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget er for Park og vej, Entreprenørgården. Der sidder ligeledes en formand og en medarbejderrepræsentant fra hver formandsgruppe. De holder møder 4 gange om året. Det daglige sikkerhedsarbejde ligger i de sikkerhedsgrupper, som består af formanden og medarbejderrepræsentanten. Nye ansatte bliver oplært i sikkerhedsarbejdet af formanden, tillidsmanden og arbejdsmiljørepræsentanten og kollegaer i fællesskab, alt efter hvilken arbejdsopgave den nyansatte skal varetage. De har lavet et skema som vejledning, så de husker at komme de forskellige punkter igennem. De tager skemaet med i forbindelse med ansættelsessamtalen, og nogle ting bliver først gennemgået, når vedkommende starter på arbejdspladsen. Det er et afkrydsningsskema, så de ved, hvem deres

medarbejderrepræsentant er og for at sikre, at de er informeret om, hvordan de betjener de

maskiner, som de skal bruge i dagligdagen. Løbende vedligeholdelse af den viden man her har fået omkring sikkerhed, står formanden og kollegaerne for. Der bliver snakket om sikkerhed i udvalgene eller i det daglige, hvis folk kommer op til hende. Hun bliver typisk opsøgt med spørgsmål om noget er tilladt eller ej. I samarbejde med formanden og efter ønske fra medarbejderen kan man blive tilmeldt kurser om sikkerhed. Hvis medarbejderne er usikre på, hvordan de skal betjene en maskine eller udføre en given arbejdsopgave, sender man dem typisk på kursus. Det er typisk et samarbejde mellem formanden og medarbejderen der afgør, om man søger at komme på kursus

eller ej. Hvis der sker nogle hændelser i relation til sikkerhed, bliver det altid anmeldt, selv hvis nogle er vredet om på foden eller har faet en gren i hovedet. Anmeldelserne gennemgås af sikkerhedsgrupperne, så de kan se på, om der er nogle ting, som kan ændres på, så det kan forhindres, at det sker igen. De havde to hændelser i sidste år og har haft to i år. De har omkring 100 medarbejdere i Park og Vej. De ønskede at anke påbuddet omkring arbejdspladsen i forhold 1, da de var af den opfattelse, at T Kommune ikke havde gjort noget forkert i den sag.

 

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden

mod

T Kommune

Retten i Viborg har den 5. september 2013 afsagt dom i 1. instans.

 

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold

2.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at "den 13. november" ændres til "den 12. november".

 

Forklaringer


Vidnerne vidne 2 og Formand T har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at de havde været i gang med at sætte kantsten i ca. en time, da de blev stoppet. Han havde ikke været på byggepladsen B før den pågældende dag. Han havde talt med formand T fredag om opgaven. Han mener, at de talte sammen pr. telefon. Han arbejdede da på en opgave i byen. Formand T sagde, at han skulle tage til byggepladsen om mandagen og hjælpe med at sætte kantsten. Han fik at vide, at han skulle medbringe aggregatet til minigraveren. Det stod på den trailer, som udgjorde hans redskabsskur. Traileren befandt sig i byen. Normalt bruger de en gravemaskine til at sætte kantsten med. Der var ikke en gravemaskine på byggepladsen. Man havde brugt en rendegraver til at grave ud til kanterne med. Han bor i byen, og mandag glemte han, at han skulle hente aggregatet. Han tænkte, at han lige kunne sætte kantstenene på plads, så han ikke behøvede at hentet aggregatet. Han talte ikke med nogen om beslutningen. Han satte stenene ned sammen med vidne 3. Vidne 3 havde tidligere hjulpet med tilsvarende arbejde. Når han ikke hentede aggregatet, var det nok, fordi der var hældt beton ud, og det ville nå at størkne, hvis han skulle hente aggregatet. Han skulle kun arbejde på stedet den pågældende dag. Formand T var formand. Han kom jævnligt forbi og førte tilsyn med deres arbejde. Han kom flere gange ugentligt. Vidnet havde arbejdet på projektet i byen i et års tid. Arbejdet på byggepladsen havde højest været i gang i en uge, da han blev sendt derud.

Han blev udlært som brolægger i 1986 og har været ansat i T Kommune siden 1983. Han havde nok været sikkerhedsrepræsentant i kommunen i 2 år i november 2012. Han er fortsat sikkerhedsrepræsentant.

Formand T har supplerende forklaret, at projektet på byggepladsen B var et byfornyelsesprojekt. Projektet var startet efter sommerferien. I november var de nået til at sætte kantsten for at gøre klar til asfaltering. Han havde regnet med, at arbejdet med at sætte kantsten tog ca. en dag. Han havde ansvaret for planlægningen af arbejdet. Han aftalte planlægningen med sjakbajsen. Det var ikke vidne 2, der var sjakbajs på dette projekt, men vidne 2 var sjakbajs på andre projekter. Han bad vidne 2 om at hjælpe med kantstenene, og han aftalte med vidne 2, hvordan det skulle udføres. Det kørte på helt sædvanlig vis. Han førte tilsyn med arbejdet. Han havde ikke været på byggepladsen mandag, inden Arbejdstilsynet kom. Han havde været der både onsdag og torsdag i ugen forinden. Han havde aftalt med vidne 2, hvad der skulle ske, og derfor var der ikke behov for, at han var der, da arbejdet blev iværksat. Når der ikke var en gravmaskine på stedet, skyldtes det, at det var dyrt at flytte den, og det var ikke nødvendigt med en gravmaskine på stedet, idet der var en minigraver på stedet. Aggregatet til minigraveren var i sjakkets redskabsrum i byen. Aftalen var, at vidne 2, der boede i byen, skulle tage aggregatet med fra byen. Der var ingen grund til at bringe aggregatet derop allerede om fredagen. Han er formand for 6 arbejdshold, der er fordelt over hele kommunen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at formand T fredag den 9. november

2012 instruerede vidne 2 om, hvordan arbejdet på byggepladsen skulle udføres, og at han til brug for arbejdets udførelse skulle medbringe aggregatet til minigraveren fra byen, hvor aggregatet befandt sig. Det lægges endvidere til grund, at arbejdet ville have kunnet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis denne instruktion var blevet fulgt. Den opgave, der skulle udføres, var helt ukompliceret, og vidne 2 var en meget erfaren medarbejder.

Landsretten finder på den baggrund, at tiltalte har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens

§ 83, stk. 3, jfr.. lovens kapitel 4. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at vidne 2 selv skulle sikre, at aggregatet blev medbragt fra byen, ikke kan føre til et andet resultat.

Det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet for tiltalen i forhold 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

 

Thi kendes for ret:

 

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF