Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare ved arbejde på altan fra stige – Arbejdsgiveransvar (planlægning)

Østre Landsrets dom afsagt den 30. oktober 2014 af 20. afdeling i ankesag nr. S-2382-14

Resumé

Virksomheden havde arbejdet på byggepladen i ca. et halvt år, og der blev i perioder arbejdet i højden. Til brug for arbejdet i højden, havde virksomheden på byggepladsen 4 tasker med faldsikringsudstyr. Den 21. august 2013 udførte en ansat fra virksomheden arbejde på en altan i 4. sals højde, stående på en totrinsstige, således at hans knæ var over altanens rækværk, iført en sele, som via en hængelås var fastgjort til et ca. 2 meter langt tov, som var bundet fast til rækværket.

Den ansatte forklarede bl.a., at han samme morgen havde taget en tilfældig taske med faldsikringsudstyr. Da han så, at karabinhagen manglede, prøvede han at finde et andet sæt faldsikringsudstyr, men der var ikke flere.

Byretten dømte virksomheden og lagde i begrundelsen vægt på, at tiltalte ikke havde sikret, at der på pladsen var tilstrækkeligt med egnet sikkerhedsudstyr til de iværksatte opgaver. Retten fandt på denne baggrund ikke, at tiltalte havde planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Domsudskrift 

Udskrift af dombogen for Københavns Byret

Dom afsagt den 15. august 2014 i sag

Anklagemyndigheden

mod

T

Sagens baggrund og parternes påstande

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr.1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 37, stk. 1 og stk. 2, ved den 21. august 2013 på byggepladsen B, at have været ansvarlig for, at hans ansatte udførte arbejde i 4. sals højde med opsættelse af loftplader på en altan uden, at dette arbejde blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet hans ansatte vidne 1, der stod på en totrinsstige, således at altanens rækværk var i knæhøjde, benyttede en ikke godkendt sele som sikring mod nedstyrtning, hvorfor der var fare for skade på ansattes liv og helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidne 1 og tilsynsførende D.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

”…

Tiltalte forklarede, at de faktiske forhold var som beskrevet i anklageskriftet, og at udstyret således ikke var i orden. Den ansatte, der er hans halvbror skulle i 4. sals højde sætte forskalling op. Tiltalte var på arbejdspladsen om morgenen. Han drøftede ikke denne morgen sikkerheden med den ansatte, idet han en uge før havde instrueret den pågældende i at tage det sikkerhedsudstyr på, som de havde, ligesom han havde sagt, at linen skulle hæftes fast på gelænderet. Der skulle have været anvendt kropssele og korrekt line. De havde 3 komplette sæt. Åbenbart må der i en taske have ligget et gammelt sæt, der ikke var komplet. Selen var i orden, men der manglede en korrekt line og karabinhage. De havde et depotrum i kælderen. Deres værktøj og sikkerhedsudstyr lå i dette rum. Om morgenen havde han set, at det korrekte seletøj lå i kælderen. Han havde 7 ansatte på stedet, men alle skulle ikke på samme tid anvende sikkerhedsudstyret. Ugen før havde han set, at der blev anvendte det korrekte udstyr. Om morgenen sagde han, at de ansatte skulle bruge det samme udstyr, som de havde anvendt ugen før. Det tov, som den ansatte anvendte, havde tidligere været sikkerhedsgodkendt, men det var ikke aktuelt sikkerhedsgodkendt. Karabinhagen manglede, og der blev anvendt en hængelås i stedet.

Den ansatte havde flere gange tidligere anvendt det godkendte seletøj og line. Han havde ikke tidligere set ham anvende ikke godkendt udstyr. Han var ikke bekendt med, at tovet lå på stedet. Han ved ikke, hvem der havde pakket taskerne med sikkerhedsudstyr. De ansatte pakker dem selv løbende. En gang om året tjekkes udstyret. Han har en sikkerhedsmand, der var på pladsen. Sikkerhedsmanden havde ikke fortalt ham, at det ene sæt ikke var i orden.

…”

Vidne 1 har til retsbogen forklaret:

…”Vidnet forklarede, at tiltalte er hans storebror, og at han er ansat hos ham. På det omhandlede tidspunkt satte han forskalling op på altanen på 4. sal. Han anvendte sele og sikkerhedsline. Der manglede en karabinhage. I stedet anvendte han en sikkerhedslås. Han havde ugen forinden fået at vide, at han skulle spænde sig forsvarligt fast. Han var i kælderen om morgenen. Der lå 4 sæt sikkerhedsudstyr, og han tog et tilfældigt sæt. Da han så, at karabinhagen manglende, gik han ned for at finde et andet sæt, men de andre sæt var der ikke længere. Derfor valgte han i stedet at tage en hængelås og bruge den. Han er snedker og har arbejdet hos tiltalte fra 2002. Han blev færdiguddannet i 2008. Tovet bandt han fast til rækværket. Der var tale om et råbåndsknop. Han fandt det fuldt forsvarligt. Han stod på en totrinsstige. Hans knæ kan godt have været ud for rækværket. Han havde tidligere brugt nogle af de andre sæt. Han var instrueret i at anvende dem korrekt. Når sikkerheden ikke er i orden ringer de til mester eller tager fat i sikkerhedsrepræsentanten, men han vurderede ikke, at der var behov for det.

….”

Tilsynsførende D har til retsbogen forklaret:

…”Vidnet forklarede, at hun er tilsynsførende i Arbejdstilsynscenter Øst. Den 21. august 2013 var hun på tilsyn på byggepladsen. Hun så en ansat, der stod på en altan på 4 sal på en totrinsstige. Mandens knæ var over rækværket. Han havde en sele på, der var fastgjort til et 2 m langt tov, der var bundet til rækværket og fastgjort på selen med en hængelås. Tovet var uegnet til anvendelsen. Det var tovværk formentlig til en materialehejs. Det kunne ikke have været godkendt til sikkerhedsline til den konkrete opgave. Tovet skulle endvidere have været fæstnet over hovedet eller til arbejdsstedet. Det var bundet til rækværket og knuden kunne løsnes ved at hive i den. Der skulle have været anvendt egnet line med karabinhage. Sådant udstyr skal normalt godkendes en gang om året. Den ansatte sagde, at mester havde været der samme morgen, og at mester havde sagt, at han skulle anvende sele og tov og fastgøre det til rækværket, at han var gået til containeren, men at han ikke havde kunnet finde en line, og at han derfor havde taget et tov, som han havde fundet i kælderen. Da hun talte med tiltalte oplyste han, at han om morgenen havde instrueret de ansatte, men at han ikke havde kontrolleret, at der var det fornødne antal sæt til de ansatte. To af de nyindkøbte seler var nye. Hun tjekkede også dem, der gik og arbejdede på altanen på 3. sal. Der var mange på pladsen. Hun ved ikke, hvor mange der var fra den konkrete arbejdsplads, men hun fik det indtryk, at der var 4 ansatte til stede fra den omhandlede virksomhed.

…”

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at hans ansatte vidne 1 under opsætning af forskalling på en altan i 4. sals højde, og stående på en totrinsstige benyttede en ikke godkendt line, ligesom linen var vedhæftet selen med en hængelås og ikke en karabinhage. Af vidne 1´s forklaring fremgår, at de på pladsen havde 4 sæt sikkerhedsudstyr til rådighed, at han tog et tilfældigt sæt, og at han da karabinhagen manglende i stedet valgte at bruge en hængelås, som han satte på tovet. Efter forklaringen fra tilsynsførende D finder retten godtgjort, at tovet var uegnet til anvendelsen, og at det ikke kunne have været godkendt til sikkerhedsline til den konkrete opgave, og at der skulle have været anvendt egnet line med karabinhage. Da tiltalte ikke har sikret, at der på pladsen var tilstrækkeligt med egnet sikkerhedsudstyr til de iværksatte opgaver, finder retten at han ikke har planlagt og tilrettelagt arbejdet, således at det blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorfor han findes skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 37, stk. 1, og stk. 2. Der fastsættes ingen forvandlingsstraf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.

Thi kendes for ret

Tiltalte straffes med en bøde på 35.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift ad Østre Landsrets retsbog

Anklagemyndigheden

mod

T

Københavns Byrets dom af 15. august 2014 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært nedsættelse af bøden.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og tilsynsførende D og vidne 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 2.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at vidne 1 kunne have ringet til hans mobiltelefon. Vidne 1 ville i så fald have fået at vide, at han skulle købe et nyt sæt. Der lå en forretning med sådant sikkerhedsudstyr fem minutter derfra. Vidne 1 havde anvendt det korrekte udstyr ugen før. Vidne 1 og andre af hans ansatte, der arbejdede på ejendommen, skiftedes mellem forskellige arbejdsopgaver, herunder opgaver der ikke krævede særligt sikkerhedsudstyr. Den pågældende dag var der fire personer, der skulle arbejde på altanerne. Det var således ikke nødvendigt med sikkerhedsudstyr til alle de syv ansatte, der arbejdede på ejendommen.

Tilsynsførende D har forklaret blandt andet at den ansatte arbejdede på en lille trappestige på en altan i fjerde sals højde. Den ansattes knæ var i højde med rækværket på altanen. Linen skulle have været fastgjort i loftet over den ansattes hoved eller på væggen bag ham, så han var forhindret i at falde ud over rækværket. Derudover var såvel det anvendte tov som hængelåsen uegnet som sikkerhedsudstyr. Der skulle have været anvendt en godkendt line og en karabinhage, som opfylder kravene ved trækprøver. De talte ikke om, at den ansatte kunne have ringet til tiltalte, hvis der ikke var tilstrækkeligt med sikkerhedsudstyr, og tiltalte omtalte det heller ikke, da hun talte med ham.

Vidne 1 har forklaret blandt andet at det varierede fra dag til dag, hvad den enkelte ansatte arbejdede med på ejendommen. Den pågældende dag var de mellem seks og otte ansatte på ejendommen. Han havde tiltaltes mobiltelefonnummer, men ringede ikke, idet han tog en beslutning og bare ville gøre arbejdet færdigt. Det tov, han anvendte, var godkendt, men det var hængelåsen ikke. Han havde tidligere arbejdet på ejendommens altaner med godkendt udstyr. Tiltalte vidste ikke, at han den dag ikke anvendte det rigtige sikkerhedsudstyr.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er sikkerhedsrepræsentant i tiltaltes virksomhed. De havde været cirka et halvt år på den pågældende arbejdsplads, hvor de arbejdede med vinduer, gips, murkroner, lofter og altaner. De havde forskellige arbejdsopgaver, og ikke alle ansatte arbejdede samtidigt på altaner. Om der havde manglet en godkendt sikkerhedssele, måtte den ansatte ikke arbejde på altanen med en opgave som den omhandlede. Det var unormalt at gøre, som vidne 1 gjorde, og vidnet har da heller ikke set noget sådant før. Hvis der manglede sikkerhedsudstyr, var proceduren at kontakte enten vidnet eller tiltalte. Alle ansatte kendte tiltaltes mobiltelefonnummer. Havde vidnet set det, vidne 1 gjorde, ville han have bedt ham om at komme ned, og det ville vidnet også have gjort, selv om han ikke havde været sikkerhedsrepræsentant.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til andet resultat, skyldig efter anklageskriftet.

Bødestraffen findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF