Gå til hovedindholdet

Domme

Teknisk hjælpemiddel - Stige ikke sikret mod udskridning – Udstationeringsloven - Arbejdsgiveransvar (planlægning) – Strafudmåling (alvorlig personskade, kumulation)

Vestre Landsrets dom afsagt den 22. september 2014 af 12. afdeling i ankesag V.L. S-2220- 13

Resumé

En indehaver af en personligt ejet virksomhed var tiltalt for som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at en ansat havde anvendt en 8,9 meter lang stige, uden at denne var effektivt sikret mod udskridning, og uden at der i øvrigt var truffet effektivt foranstaltninger mod faren for nedstyrtning, hvilket medførte, at stigen skred ud, og den ansatte styrtede ned og pådrog sig alvorlig personskade.

Indehaveren var også tiltalt for overtrædelse af udstationeringsloven ved ikke at have foretaget anmeldelse af den pågældende tjenesteydelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Byretten dømte tiltalte under henvisning til, at stigen ikke effektivt var sikret mod udskridning og at der ikke var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod fare for nedstyrtning. Retten fandt ikke, at tiltalte havde planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og udtalte videre, at det ikke kan anses for uforudsigeligt eller upåregneligt, at den ansatte anvendte stigen til arbejdet. Tiltalte blev i overensstemmelse med sin erkendelse tillige fundet skyldig i overtrædelse af udstationeringsloven.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Bøden blev fastsat til 50.000 kr. under henvisning til, at den takstmæssige bøde for overtrædelsen af arbejdsmiljøloven var 40.000 kr., og at bøden for overtrædelse af udstationeringsloven skulle fastsættes til 10.000 kr.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Sønderborg

Dom afsagt den 23. september 2013

Anklagemyndigheden

mod

T

T er tiltalt for overtrædelse af:

  1. arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1, og 2, jf. § 82, stk. 2, og stk. 4, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 2, jf. § 4 og 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.39, ved d. 5. marts 2012 kl. ca. 13.30 på adressen A, som indehaver af firmaet at have udført arbejde, der ikke var tilrettelagt, planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der blev anvendt en løs stige uden at dette var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, vidne 1 i forbindelse med besigtigelse af et tagvindue, der var placeret ca. 5 m over terræn på et tag med en hældning på ca. 45 grader, og hvor tagfoden var ca. 3 meter over terræn, kravlede op ad en 8,9 meter lang stige, der var opstillet flugtende med taget med en hældning på ca. 45 grader, uden at stigen var effektivt sikret mod udskridning, og uden at der i øvrigt var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod fare for nedstyrtning, hvilket medførte at stigen skred ud, hvorved vidne 1 styrtede ned og pådrog sig alvorlig personskade, idet der skete knusning af skinneben.
  2. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011 om udstationering af lønmodtagere § 10a, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 a, stk. 1, og stk. 5, og § 10a, stk. 1, nr. 3, jf. § 7 d, stk. 1, ved senest den 5. marts 2012 at have undladt rettidigt at anmelde oplysninger om levering af tjenesteydelse på den i forhold 1 nævnte adresse, til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, idet den udenlandske virksomhed ikke var anmeldt til registeret, selvom tiltalte og lønmodtageren vidne 1 udførte arbejde på stedet, ligesom tiltalte, undlod rettidigt at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse var foretaget til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, idet den udenlandske virksomhed på ovennævnte tidspunkt ikke var anmeldt til registeret og derfor ikke kunne give dokumentation til hvervgiveren herom.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 50.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 men erkender forhold 2.

Sagens oplysninger

Tiltalte har i det væsentligste forklaret, at han er indehaver af firmaet, der er et enkeltmandsfirma. Der var ud over ham selv en ansat – vidne 1. Vidne 1 blev ansat den 1. marts 2012 og var eneste ansat i Danmark. Han havde også en ansat i Polen i et halvt års tid men husker ikke hvornår. Han modtog en ordre fra hvervgiveren vedrørende udskiftning af 4-5 vinduer. Arbejdet var planlagt til at tage 3-4 dage.

Vidne 1 var uddannet inden for byggebranchen i Polen. Han underviste vidne 1 i sikkerhedsregler inden de tog til Danmark. Undervisningen foregik i Polen i perioden mellem den 1. og 3. marts 2012. Der var tale om et mundtligt kursus i generelle sikkerhedsregler på byggepladser, hvor han gennemgik en håndbog i sikkerhedsregler med vidne 1, der også fik udleveret nogle papirer om sikkerhedsregler. Han husker ikke i dag, hvad der konkret blev gennemgået vedrørende sikkerhedsregler ved arbejde i højder, men der var et afsnit om arbejde i højder i håndbogen, som han også gennemgik med vidne 1. Han har også instrueret vidne 1 om brug af stiger, ligesom dette stod beskrevet i håndbogen. Vidne 1 var bekendt med, at ordren med udskiftning af vinduer i Danmark indebar arbejde i højden og på stillads.

Arbejdet i Danmark blev påbegyndt den 5. marts 2012. De skulle blandt andet udskifte et tagvindue. Hvervgiveren stillede et stillads til deres rådighed. Stilladset skulle de selv stille op. De besigtigede tagvinduet indefra og fandt herved ud af, at de manglede nogle eternittagplader for at kunne udskifte tagvinduet uden at der opstod huller i taget. De var derfor nødt til at tælle, hvor mange af disse eternittagplader, som de skulle bestille. De prøvede at tælle tagpladerne indefra og nedefra jorden, men det var svært at tælle dem. Mens vidne 1 blev på jorden, gik han op for at pege på de manglende tagplader fra tagvinduet således at de på denne måde kunne bestille det rette antal. Han husker ikke, hvad han sagde til vidne 1. Han tror ikke, at han har sagt direkte til vidne 1, at han skulle blive på jorden. Det fandt han ikke behov for. De havde forinden taget vinduesrammen ud og lagt den på gulvet. Han husker ikke, om der herved faldt noget ud ad vinduet. Det var ikke nødvendigt at stille stilladset op for at tælle de manglende tagplader. Det var heller ikke nødvendigt at kravle op på taget for at tælle de manglende tagplader. Der stod ingen stige ved bygningen, men der lå en stige på jorden. Da han var på vej op til tagvinduet, hørte han, at der skete noget, og da han kom ned igen, lå vidne 1 på jorden med stigen ved siden af sig. Han kunne se, at vidne 1 havde brækket benet.

Det er rigtigt nok, at han ikke har anmeldt oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Han blev først efter ulykken af Arbejdstilsynet bekendt med, at han havde pligt til at anmelde oplysninger til registret. Han havde heller ikke videregivet oplysninger til hvervgiver.

Vidne 1 har i det væsentligste forklaret at han blev ansat i firmaet den 1. marts 2012. Han er uddannet tømrer. Da han blev ansat, fik han at vide, hvad opgaven i Danmark gik ud på. Han skulle sammen med tiltalte udskifte vinduer. Inden de tog til Danmark modtog han et sikkerhedskursus i generelle sikkerhedsregler i Polen, ligesom tiltalte gennemgik deres opgave og sikkerhedsreglerne, da de var ankommet til Danmark. Han fik også udleveret noget materiale i forbindelse med sikkerhedskurset. Han kan ikke sige nærmere om, hvad han fik at vide om sikkerheden. Det var ikke meningen, at de skulle arbejde i højder. De skulle udskifte vinduer under taget. Han fik at vide, at han skulle opstille et stillads og udskifte vinduer, men de nåede ikke at påbegynde arbejdet, da de manglede tagplader. Stilladset var ikke stillet op endnu men lå på en trailer. De nåede kun at tage tagvinduet ud for at se, hvor mange tagplader, de manglede.  Der faldt ikke noget ned ved udtagningen af vinduet.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. marts 2012 forklarede han, at han ikke husker, at han dengang sagde noget om, at en skifterplade rev sig løs og faldt ned, da tagvinduet blev taget ud. Han gik ned for at kontrollere, hvor mange tagplader, de skulle bruge og størrelsen heraf, mens tiltalte blev inde i huset på førstesalen. Han kunne dog ikke fra jorden se, hvor mange tagplader, de skulle bruge og størrelsen heraf da tagpladerne var sat sammen på en sjov måde. Tiltalte bad ham ikke kravle op på stigen. Han tog af sig selv stigen og satte den op ad huset. Stigen fandt han i en bygning, der lå 10-12 meter fra huset. Tiltalte var inde i huset, da han fandt stigen, som han tog med hen til huset. Så kravlede han op for at se hvor mange og hvilken slags tagplader, de havde brug for. Han ville som ny medarbejder vise, at han kunne tælle tagpladerne. Tiltalte vidste ikke, at han tog stigen og kravlede op. Han var tidligere blevet instrueret af tiltalte om brug af stiger, herunder hvordan en stige skulle sikres. Stigen var en ny lang stige, og den var sikret. Han havde kontrolleret at stigen stod sikkert, inden han kravlede op. Han husker ikke, hvilken vinkel stigen havde. Stigen var højere end tagvinduet og stod op ad hele taget. Han husker ikke hvor højt han nåede op på stigen, før han faldt ned. Han nåede ikke helt op til vinduet, men han var oppe over tagrenden. Han forsøgte at gribe fat i tagrenden da han faldt. Han husker ikke, om han så aftegninger efter fingre på taget. Han ved ikke, om der manglede tagplader ved vinduet. Han pådrog sig et brækket skinneben, som blev opereret. Han var sygemeldt et halvt år. og kom derefter på rehabilitering i Polen. Méngraden er endnu ikke fastsat, da han stadig er under rehabilitering. Han forventer at kunne arbejde igen inden for den nærmeste fremtid. Han har ikke drøftet sagen med tiltalte, og han er ikke kørt med tiltalte til Danmark i dag.

Politiassistent J har som vidne i det væsentligste forklaret, at han blev sendt til arbejdspladsen af vagtcentralen. Da han ankom, var akutbilen og ambulancen ankommet og den tilskadekomne lå på en båre. Han fik kort at vide af tiltalte, at ulykken var sket, da de var i færd med at udskifte et tagvindue. Tiltalte talte engelsk. Han kunne se, at der var pillet ved tagvinduet, og tiltalte viste ham en stige, der lå 30-40 meter væk. Det var ikke ham, der afhørte tiltalte. Han bemærkede fingeraftryk på taget tæt ved vinduet. Han kan ikke udtale sig om, hvornår fingeraftrykkene er sat. Ved vinduet var der revet en tagplade løs. Han ved ikke, om det er sket i forbindelse med uheldet. Et stykke af tagpladen lå vist i tagrenden. Han har ikke bemærket mærker fra stigen eller set pløkker, hvor stigen kunne have været gjort fast. Der var påmonteret gummidutter på stigen. Han vurderer, at der var 4 meter op til vinduet fra jorden. Det var vist tørvejr på uheldstidspunktet.

Tilsynsførende E har som vidne i det væsentligste forklaret, at han kom til uheldsstedet, hvor han kunne se, at der havde været arbejdet på taget. Der var faldet tagsten ned ved siden af vinduet. Han husker ikke, om vinduet var pillet ud. Han fik ikke beskrevet, hvordan ulykken var sket, da han ankom, men han fik forevist stigen, der var fjernet fra selve ulykkesstedet. Stigen skulle have været sikret mod udskridning for eksempel ved at være gjort fast, eller der skulle have været anvendt en fodmand. Han så hverken mærker efter en fastgørelse af stigen eller et stillads. Hvis arbejdet havde været udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, havde der enten været et fastgjort stillads med rækværk samt noget at gå på. Han så intet af dette. Han så et uopstillet stillads lidt derfra. Der var ingen på uheldsstedet, som han kunne tale med, og derfor kom han igen dagen efter, hvor han talte med bygherren og tiltalte. Tiltalte nævnte, at der havde været lagt en stige op på taget, og at vidne 1 var kravlet op på stigen, mens han selv var inde i huset. De havde været i gang med at planlægge udskiftningen af tagvinduet. Tiltalte havde ikke oplyst, hvad de præcist lavede, da ulykken indtraf. Han fik ikke forevist reglementeret sikkerhedsudstyr, kun en stige. Da han spurgte, hvordan tiltalte havde planlagt arbejdet, fik han forevist stigen, der ikke var gjort fast på ulykkestidspunktet. Tiltalte oplyste, at han kunne låne stillads af bygherren. Han kommunikerede med tiltalte på engelsk. Han spurgte ikke specifikt til hvem, der havde stillet stigen op.

Hvervgiver har som vidne i det væsentligste forklaret, at han omkring februar 2012 entrerede med firmaet, da han skulle have udskiftet 4 tagvinduer. Han kendte firmaet fra tidligere. På byggepladsen talte han med tiltalte om, hvad der skulle udskiftes, og at der var problemer med at få fat i de rigtige skifferplader, da nogle af skifferpladerne ville gå til under udskiftningen af vinduerne. Han havde selv et godkendt stillads, som han stillede til tiltaltes rådighed i forbindelse med udskiftningen af vinduerne. Stilladset kunne sættes op til tagrenden, og derefter kunne der lægges en stige på taget op til vinduet. Han var ikke tilstede, da uheldet indtraf.

Der er foretaget dokumentation af gerningsstedsundersøgelse, forhold 1/bilag 1 opmålingsrapport. Forhold 1/bilag 2, fotos og politiattest. Forhold 1/bilag 10a.

Af politiattesten fremgår, at vidne 1 er undersøgt på Aabenraa Sygehus den 13. marts 2012, og at der er fundet svær knusningsbrud af skinneben og fibula ved venstre ankelled med åben sår over bruddet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at vidne1 har anvendt en løs stige uden, at dette var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet stigen ikke var sikret effektivt mod udskridning, og uden at der var i øvrigt var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod fare for nedstyrtning.

Da det arbejde, som tiltalte skulle udføre, bestod i at udskifte tagvinduer, og da der på arbejdspladsen var stillet stillads til tiltaltes rådighed i forbindelse med arbejdets udførelse, burde tiltalte forinden arbejdet blev påbegyndt konkret have gjort den ansatte klart, at der ved arbejde i højden skulle anvendes stillads samt stige, der var sikret effektivt mod udskridning. Da hverken tiltalte eller vidne 1 har kunnet redegøre nærmere for indholdet af hverken sikkerhedskurset i Polen eller gennemgangen af sikkerhedsreglerne på arbejdspladsen i Danmark, lægger retten til grund, at tiltalte ikke har tilrettelagt, planlagt og udført arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og tiltalte findes derfor skyldig som anført i anklageskriftet vedrørende forhold 1.

Retten skal hertil bemærke, at brug af stige ved arbejde i højder ikke kan anses for at være en uforudsigelig eller upåregnelig handling fra en ansat, der kan føre til frifindelse.

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1, og 2, jf. § 82, stk. 2, og stk. 4, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 2, jf. § 4 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.39, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011 om udstationering af lønmodtagere § 10 a, stk. l, nr. 1, jf. § 7a, stk. 1, og stk. 5, og § 10 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 7 d, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

T skal betale en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden

mod

T

Retten i Sønderborg har den 23. september 2013 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte, vidne 1 og tilsynsførende E har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fra 2011 og til den 5. marts 2012 har udført mere end 10 opgaver for hvervgiveren. De øvrige arbejdsopgaver, som han havde haft i Danmark, var for private.

Der var et bestemt kursusprogram, som arbejdsgivere kunne videregive til de ansatte. Han har skriftligt materiale om dette. Et af punkterne var brug af stiger. Han havde selv gennemgået sikkerhedskursus og fået noget undervisningsmateriale.  Dette materiale har han ikke videregivet til vidne 1.

Arbejdsopgaven hos hvervgiveren bestod bl.a. i udskiftning af et vindue i en lodret væg. Dette arbejde blev udført den 5. marts 20l2, hvorefter de gik i gang med arbejdet med udskiftning af et tagvindue. De havde taget vinduet ud af hængslerne indefra - det var en meget simpel manøvre. Det stod dem herefter klart, at det ikke var muligt at tage vinduesrammen ud uden at ødelægge pladerne. De besluttede at tælle pladerne og få fremskaffet pladerne, inden de gik i gang med selve udskiftningen af vinduet. Han mener, at både han og vidne 1 var til stede, da de forsøgte at tælle pladerne fra jorden. Det var svært, fordi pladerne lå på en bestemt måde. Han tænker, at det ville have været muligt at tælle dem op udefra. Det er muligt, at han tidligere har sagt, at det ikke var muligt, men det er lang tid siden, og nu tænker han, at det ville have været muligt.

Det er muligt, at det var for at pege på de plader, der var talt op, at han på ny gik ind i huset. Han kan ikke huske om han, inden han på ny gik ind, sagde til vidne 1, hvad han skulle gøre. Han er ret sikker på, at han har sagt et eller andet, men han kan ikke huske det. Indgangen til huset var på den modsatte side i forhold til tagvinduet. Det er muligt, at han da han gik ind i huset igen, først gik hen for at se på det vindue, som de havde skiftet og at han først derefter gik ovenpå. Han hørte faldet, men så intet.

Når han under politiafhøringen den 16. marts 2012 har forklaret om, hvordan stigen stod, så er det en forklaring om, hvorledes han formodede, at stigen var blevet placeret. Han havde ikke set vidne 1 sætte stigen op. De havde ikke brugt stigen tidligere, og de havde ikke talt om at bruge den i forbindelse med, at tagpladerne skulle tælles. Han så stigen første gang, da den lå ved siden af vidne 1 efter, at han var kommet til skade.

Foreholdt, at det fremgår af bilagsmaterialet til strakspåbuddet af 9. marts 2012, at tiltalte den 7. marts 2012 havde oplyst til en medarbejder fra Arbejdstilsynet, ". .., at han sammen med den ansatte havde lagt letmetalstigen op af taget, hvorefter de var gået op på førstesalen ved tagvinduet for herefter, at planlægge det videre arbejde. Skadelidte var efterfølgende gået ned og var af egen drift gået op af stigen inden tiltale var kommet ned fra førstesalen..." har tiltalte forklaret, at det er en misforståelse. Sådan har han ikke forklaret. Afhøringen foregik enten på engelsk eller på polsk.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han blev uddannet som tømrer i 1978 og siden det meste af tiden har arbejdet inden for faget i mange forskellige firmaer.

Det sikkerhedskursus, som han har forklaret om i byretten, var et 2-dages kursus, som foregik i firmaets hovedsæde. Det var tiltalte, der underviste. Kurset omfattede også noget om brug af stiger. Han kan ikke huske nærmere herom.

Han og tiltalte havde, inden de gik i gang med arbejdsopgaven hos hvervgiver, talt om, at der skulle udskiftes vinduer, og at de skulle udføre arbejdet sammen. De var sammen om at tage tagvinduet ud. Noget af taget skulle skilles ad for at muliggøre udskiftningen, og de skulle derfor først have fat i materialer til den efterfølgende retablering af taget. De aftalte, at de skulle finde ud af hvor mange tagplader og andet materiale, som de skulle bruge. De ville få fat i materialerne, og de ville gøre dem klar, så de kunne udskifte vinduet næste dag. Det var ikke ret godt muligt at tælle pladerne fra jorden. Det talte han og tiltalte om. Han kan ikke huske, om de begge stod på jorden og sammen så op mod vinduet. De talte ikke om rollefordelingen eller om muligheden for at bruge en stige. På et tidspunkt gik han og tiltalte fra hinanden. Vidnet tænkte da, at det kunne han lige ordne, og han fandt en stige og gik op. Det var hans egen beslutning. Han opfattede det sådan, at han stillede stigen 100 procent korrekt.

Tilsynsførende E har supplerende forklaret, at han var på ulykkesstedet den 5. marts 2012 om eftermiddagen, men hverken tiltalte eller tilskadekomne var på stedet. Der var ryddet op, bortset fra at der lå nogle rester fra nogle tagplader på jorden. Han var forundret over, at der allerede var ryddet op. Han talte denne dag med nogle ansatte fra hvervgiver. Han var på stedet igen den 7. marts 2012, hvor han traf tiltalte. Arbejdstilsynet skulle have klarlagt, hvordan ulykken var sket. Det var hans indtryk, at tiltalte og han havde en rimelig god dialog. Han fik oplyst af tiltalte, at de havde lånt en letmetalstige af hvervgiver, og at tiltalte og den ansatte i fællesskab havde placeret stigen. Han gjorde notater under samtalen, og dem har han renskrevet i rapporten, der er bilag til strakspåbuddet.

Der er fælles sikkerhedsregler i EU, herunder sikkerhedsregler som skal hindre nedstyrtning. Vejledningerne om brug af stiger og om arbejde på tage er tilgængelig på Arbejdstilsynets hjemmeside på 4 sprog, bl.a. polsk og engelsk.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Landsretten er i forhold 1 enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet i dette forhold.

I forhold til de bestemmelser, der er overtrådt, præciseres det, at "jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011 om udstationering af lønmodtagere" ændres til "og lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011 om udstationering af lønmodtagere, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014."

Straffastsættelsen

Den takstmæssige bøde for forhold 1 udgør 40.000 kr. og det tiltrædes, at bøden for dette forhold kan fastsættes i overensstemmelse hermed. Det tiltrædes, at bøden for forhold 2 kan fastsættes til 10.000 kr. Det tiltrædes herefter, at den samlede bødestraf fastsættes til 50.000 kr.

Der er uanset den tid, der er gået, siden arbejdsulykken fandt sted, ikke grundlag for at nedsætte bøden i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 eller 14.

Det fremgår af § 83, stk. 1, 3. pkt. i arbejdsmiljøloven, at der ikke fastsættes forvandlingsstraf for bødeansvar efter § 83, stk. 1. Herefter og efter straffelovens § 54 fastsættes der en forvandlingsstraf for den del af bøden, der vedrører forhold 2. Denne forvandlingsstraf fastsættes til fængsel i 10 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der alene fastsættes forvandlingsstraf vedrørende den del af bøden, der angår lov om udstationering af lønmodtagere. For denne del af bøden, 10.000 kr. fastsættes forvandlingsstraffen til fængsel i 10 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF