Udskrift af dombogen for retten i Holstebro
Dom afsagt den 16. januar 2014
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og stk. 4, jf. § 86 for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer for overtrædelse af bekendtgørelsens § 11 - ved at den i selskabet ansatte Vidne 1 den 08. april 2013 kl. 0741 i virksomhedens afdeling, udførte arbejde med indstilling af valserne på finish afsnittet af tarmrensemaskinen på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet maskineriet ikke var standset eller sikret på anden måde, hvorved Vidne 1 kom alvorligt til skade, da han fik en finger i klemme mellem 2 tandhjul i en metalkasse.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Det tiltalte selskab har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han siden 1973 har været ansat i den tiltalte virksomhed. Vidnet har siden juni måned 2012 arbejdet på afdelingen, og har derudover arbejdet som mester i to andre afdelinger i alt ca. 30 år. Virksomheden beskæftiger sig med rensning og forarbejdning af svinetarme og har lejet sig ind hos slagteriet. Vidnet er ansat som arbejdsleder for 28 medarbejdere i afdelingen. Vidnet møder normalt kl. 06.00 om morgenen, hvor han i de første par timer beskæftiger sig med navnlig administrativt arbejde. Cirka kl. 09.00 går han ned i afdelingen, hvor han taler med de ansatte og i øvrigt fører tilsyn med arbejdets udførelse. Han vil tro, at han udfører administrative funktioner i cirka 2/3 af sin arbejdstid. Den sidste 1/3 beskæftiger han sig med at føre tilsyn, samt at tage prøver af varerne og kontrollere de pågældende prøver. Vidnet har i afdelingen en mestersvend, som afløser vidnet i dennes fravær. Direktør og fabrikschef sidder ikke i afdelingen. Vidnets nærmeste leder er Vidne 5, som har kontor i en anden by. Afdelingen har en sikkerhedsrepræsentant ved navn Vidne 2. Ved ny ansættelse gennemgår vidnet sammen med sikkerhedsrepræsentanten de skriftlige instruktioner (operatøranvisning og funktionsbeskrivelse), som er fremlagt under sagen som bilag B og C, ligesom også arbejdsbeskrivelsen, fremlagt som bilag D, gennemgås. Når der er foretaget en omhyggelig gennemgang af de pågældende instruktioner og anvisninger, sker der herefter en oplæring. Det er klart, at man fra vidnets side sammen med mestersvenden fører et løbende tilsyn med alle medarbejdere. Vidnet har været med til en gennemgang af instruktionerne rigtig mange gange, og vidnet får hver gang genopfrisket sin viden. Når der ved ny ansættelse er foretaget en gennemgang af alle forskrifter, skriver den nyansatte under på et bilag. Vidnet kan her henvise til bilag E, hvor han selv har givet sin underskrift. Der udarbejdes kun nye instruktioner, hvis der skal ske en ændring af arbejdes udførelse. Vidnet har i flere tilfælde derudover været på arbejdsmiljøkurser. En gang om året er der et tilsyn i virksomheden udført af Norske Veritas, ligesom også Arbejdstilsynet aflægger besøg.
Vidnet har endvidere forklaret, at en medarbejder rettede henvendelse til vidnet umiddelbart før arbejdsulykken, ca. kl. 07.30. Medarbejderen fortalte, at maskinen ikke kørte ordentligt. Vidnet åbnede for maskinhus og gearkasse med en skruetrækker. Vidnet kan her henvise til sagens bilag A. Vidnet undlod at slukke for maskinen, inden han satte sin hånd ned til et indstillingsmodul, som sidder i venstre side af kassen foroven. Vidnet kunne se, at der sad noget snavs, hvorfor han tog noget papir og ville tørre det pågældende snavs væk. Vidnet burde selvfølgelig have slukket for maskinen, hvilket han også altid tidligere har gjort. Han sparede på ingen måde tid ved ikke at slukke for maskinen. Nogle tandhjul tog fat i vidnets venstre pegefinger, og han kom herved alvorligt til skade. I dag mangler han det yderste led af sin pegefinger på venstre hånd.
Vidnet har endelig forklaret, at han vil mene, at han var i færd med at udføre en produktionsopgave, da han kom til skade. Han mener ikke, at man kan sige, at han er en del af virksomhedens ledelse. Vidnet har således ingen økonomiske beføjelser. Indretning af den pågældende tarmrensemaskine har ikke ændret sig i de sidste 40 år. Vidnet er i øvrigt også skuemester, hvilket vil sige, at han er sensor og 2 gange om året afgiver lærlingebedømmelser, når lærlinge er til eksamen. Der kommer også en rejsemester fra en anden by ca. hver 14. dag, hvor denne rejsemester foretager kontrol af produktionen. Når der skal udføres nye funktioner, får man også besøg af såkaldte tidsstudiefolk. Det følger i øvrigt af de foreliggende instruktioner/arbejdsbeskrivelser, at maskiner skal afbrydes ved udbedring af fejl, ligesom det kun er vidnet og mestersvenden, som må foretage indgreb. Vidnet har flere gange observeret, hvordan vidnets mestersvend foretager indgreb i maskinen, og denne mestersvend har altid haft maskinen slukket, inden indgreb foretages. Det er rigtigt, at vidnet har fået en advarsel efter arbejdsulykken.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han har været sikkerhedsrepræsentant i virksomheden i nu 4 år. Vidnet har i øvrigt været ansat i 20 år. Som sikkerhedsrepræsentant foretager vidnet månedlige sikkerhedsrundgange, hvor han benytter et skema, og hvor han tjekker de enkelte maskiner i relation til afskærmning og nødstop, samt hjælpemidler mv. Derudover foretager han også et dagligt tilsyn, hvor han kontrollerer, om sikkerhedsforskrifterne overholdes. Vidnet er med til at gennemgå de fremlagte funktions- og sikkerhedsbeskrivelse ved hver ny ansættelse. De pågældende bilag er til rådighed i afdelingen, og hvis der er noget, de nyansatte er i tvivl om, kan man selvfølgelig spørge. Vidnet var ikke tilstedet, da ulykken skete. Han fik at vide, at Vidne 1 havde fået en finger i maskinen, som selvfølgelig skulle have været slukket. Kun mester og mestersvend må foretage indgreb i maskinen. Andre ansatte i afdelingen måtte således ikke åbne ind til motor og gearkasse. Vidnet vil tro, at han under sin ansættelse i virksomheden har beskæftiget sig med smaltarmsmaskinen i ca. 80 % af sin arbejdstid. Ved ny ansættelser gennemgås de enkelte instrukser omhyggeligt, og de nyansatte skriver under på, at funktionsbeskrivelse med operatøranvisninger og de dermed forbundne sikkerhedsforskrifter er gennemlæst og forstået. Vidnet har ikke tidligere været ude for, at tarmrensemaskinen ikke har været slukket, når låget har været lukket op. Norsk Veritas aflægger besøg i virksomheden en gang om året, eftersom virksomheden er certificeret af Norsk Veritas. Der foretages også 1 eller 2 gange om året en egenkontrol af medarbejdere, som kommer fra Esbjerg. Han vil tro, at der kan være fejl ved maskinen i gennemsnitlig ca. en gang om måneden, men dette kan godt variere noget.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har været ansat i afdelingen i ca. 20 år, og han har været mestersvend de sidste 6-7 år. Vidnet beskæftiger sig navnlig med kvalitetskontrol og kontorarbejde. Han tager således prøver og kontrollerer disse. Endvidere deltager vidnet i planlægningen af arbejdet. Vidnet var godt klar over, at Vidne 1 den pågældende dag skulle se til maskinen, men han så ikke selve ulykken. Det er klart, at tarmrensemaskinen skulle have været slukket, inden maskinen blev åbnet. Det er kun Vidne 1, vidnet eller en anden mestersvend, som må foretage et indgreb. Vidne 1 plejer altid at stoppe maskinen. Der er intet sparet ved ikke at slukke for den, inden den åbnes. Vidnet har i øvrigt også en rolle som instruktør, hvor han deltager i oplæringen af nye medarbejdere.
Vidne 4, Tilsynscenter Nord, Hadsten, har som vidne forklaret, at han har arbejdet i Arbejdstilsynet i ca. 31 år. Vidnet blev kaldt ud til virksomheden, da arbejdsulykken var sket. Vidnet blev informeret om, hvad der var sket. Vidnet fandt, at maskinen var sikkerhedsmæssigt indrettet fuldt forsvarligt. Tarmmesteren har måske villet spare lidt tid ved ikke at stoppe maskinen, inden han åbnede ned i gearkassen. Dette er imidlertid kun en gisning, vidnet har. Vidnet udstedte et strakspåbud, hvor han påbød virksomheden at sikre, at indstilling af valser kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Hvis arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af sikkerhedsudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Anklagemyndigheden har bestridt, at arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 kan bringes i anvendelse i denne sag, hvor de pågældende sikkerhedsforanstaltninger er tilsidesat af en arbejdsleder. Skadelidte Vidne 1 var ansat som arbejdsleder, idet hans arbejde udelukkende eller i det væsentlige bestod i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del heraf, jf. arbejdsmiljølovens § 24.
Retten finder ikke, at der efter en fortolkning af ordlyden i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, eller på baggrund af forarbejderne til den pågældende ændring af lov om arbejdsmiljø, er belæg for at statuere, at man som arbejdsleder ikke er ansat og dermed ikke skulle være omfattet af bestemmelsen.
Efter bevisførelsen finder retten, at den tiltalte virksomhed har opfyldt alle sine forpligtigelser i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4. Retten finder således, at arbejdsgiveren havde givet skadelidte en fyldestgørende instruktion, ligesom der også var blevet ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse. Endvidere kan det lægges til grund, at arbejdsulykken alene skete, fordi skadelidte udviste uagtsom adfærd, hvor de konkrete arbejdsforhold, herunder den omhandlede tarmrensemaskine, var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Som følge af det anførte frifindes den tiltalte virksomhed T A/S.
Thi kendes for ret
T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Holstebro har den 16.januar 2014 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen således, at nummeret på den bekendtgørelse, der henvises til i tiltalen, ændres fra 109 til 1109.
Forklaringer
Vidnet Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af driftsleder Vidne 5.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han ikke på virksomhedens afdeling i Thisted har nogen overordnet. Han fører kontrol med kvaliteten af det arbejde, som medarbejderne udfører. Han holder også øje med, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt. Det er driftsleder Vidne 5, rejsemester 1, rejsemester 2 og flere andre, der jævnligt kommer i afdelingen, der fører tilsyn med ham. Hvis de pågældende bliver opmærksom på, at der er nogle arbejdsprocedurer, der ikke bliver overholdt, påtaler de det. Det er rigtigt, at der er mellem 2 og 7 kontrolbesøg om måneden. Det svinger lidt. Rejsemester 1 er der ca. hver 14. dag. Når der kommer nye arbejdsbeskrivelser, læser han og rejsemester 1 dem igennem sammen. Hvis der er noget, han ikke forstår, spørger han selvfølgelig om det, men det er der som regel ikke, da han jo har mange års erfaring. Han har ingen beføjelse til at foretage økonomiske dispositioner, bortset fra at købe kage til kaffen i forbindelse med et møde. Han har kontakt med sin driftsleder Vidne 5 dagligt, enten pr. telefon eller mail.
Vidne 5 har forklaret, at han siden 2006 har været driftsleder i T A/S. Han sidder på virksomhedens hovedkontor og har ansvaret på produktionen på T A/S' 8 afdelinger i Danmark, og han er dermed Vidne 1s nærmeste leder. Vidne 1 har ikke beføjelse til at træffe økonomiske dispositioner. Der er således ikke en konto, som Vidne 1 kan bruge, hvis han har behov for indkøb af f.eks. træsko eller værnemidler. Sådanne indkøb foretages af hovedkontoret i Esbjerg efter indstilling fra Vidne 1. Han er stort set dagligt i kontakt med Vidne 1 pr. mail eller telefon, og han kommer jævnligt i afdelingen. Vidne 1 er ansat som funktionær, og det er ham, der leder og fordeler arbejdet på afdelingen. Det er Vidne 1, der har ansvaret for bl.a. produktion og sikkerhed på afdelingen i Thisted. Det er også Vidne 1, der på T A/S' vegne har kontakten til slagteriet, hvor T A/S har lejet sig ind, og han sidder i den forbindelse i slagteriets lokale sikkerhedsorganisation. Det var Vidne 1 selv, der ringede til ham og fortalte ham om arbejdsulykken. Vidne 1 var meget beklagende og gav udtryk for, at han godt viste, at han havde handlet i strid med forskrifterne. Vidne 1 har ikke nogen overordnet på afdelingen. Når vidnet besøger afdelingen, går han altid en tur rundt i afdelingen med Vidne 1, og han påtaler i den forbindelse de sikkerheds- og produktionsmæssige forhold, som ikke måtte være i orden. Det skal nok passe, at T A/S har 400-500 ansatte i Danmark.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.
Den omstændighed, at den medarbejder, der kom til skade, må anses for omfattet af udtrykket arbejdsleder som defineret i arbejdsmiljølovens § 24, kan således ikke uden særlige holdepunkter herfor i ordlyden af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, eller denne bestemmelses forarbejder føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.