Udskrift af dombogen for retten i Holstebro
Dom afsagt den 8. juli 2015
Anklagemyndigheden
mod
T
T er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 83 stk. 1, jf. § 82, stk. 5 nr. 1, jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge og anlægsarbejde § 73, stk. 2 jf. § 38 stk. 1, nr. 1, ved at være ansvarlig for, at arbejdet den 16. december 2014 på byggepladsen, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 1 færdedes og arbejdede på et fladt tag, tæt ved kanten, i en højde af ca. 12 meter over det omgivende underlag, uden at der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
T har forklaret, at han ejer virksomheden, og at han har været i tagbranchen i 4 år. Der er en fastansat montør i virksomheden, og så lidt løst ansatte. Normalt er der aldrig mere end 3 ansatte. Vidne 1, der er hans datter, var en af de løst ansatte. Hun er ikke længere ansat.
Den 16. december 2014 var de ude at montere solceller på et tag i byen. Det var ham selv, den faste montør og Vidne 1, der arbejdede på taget. Når man arbejder på et fladt tag, skal der være en kædeafskærmning 2 meter fra tagkanten. Hvis man arbejder udenfor kædeafskærmningen, skal man være spændt fast til en faldsikringswire med en yoyo, der fastgøres på en sele, som man har på. Der var lavet faldsikring, samtidig med at de satte kæderne op. Bygningen de arbejdede på var høj. Han ved ikke, om den var 9 eller 12 meter, men den var nok ikke under 9 meter. Man må ikke arbejde uden foranstaltninger, når taget er over 5 meter over jorden. Alle afmærkningspælene stod 2 meter fra tagkanten hele vejen rundt, og der var spændt kæder ud i mellem dem. Der var dog en enkelt markering, der blev målt til at stå 1,5 meter fra tagkanten, da Arbejdstilsynet kom. De målte imens den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, Vidne 2, var til stede. Vidne 2 var fint tilfreds med opmålingen.
De gik alle tre rundt og arbejdede på taget, da Arbejdstilsynet kom. Han ved ikke, hvor tæt medarbejderne var på kanten, men medarbejderne er instrueret i, at hvis ikke tingene står korrekt, så skal de rette det. På de billeder han har set, står Vidne 1 ikke ved den afmærkningspæl, der stod for tæt på kanten.
De havde sele på hele tiden, men det var mest montøren, der gik, der hvor man skulle have faldsikring på. Vidne 1 gik ikke uden for afmærkningen, men han mener, at hun havde sele på. Det er korrekt, at hvis medarbejderne har været henne ved keglen, der stod forkert, så har de været der ude, hvor man skulle have faldsikring på.
Han rykkede en afmærkningspæl, da Vidne 2 var der. Vidne 2 kom hen til ham og sagde, at keglerne stod for tæt på kanten. Han svarede, at det gjorde de ikke. Tiltalte tog en tommestok og målte efter. Afmærkningspælene stod 2 meter fra kanten, men der var som nævnt en pæl, der stod 1,5 meter fra kanten, og den rykkede han på plads. Foreholdt det forstørrede billede af billede nr. 3 (bilag 1.7), forklarede han, at det var den afmærkningspæl, der stod forkert. De firkantede plastikstykker foran afmærkningspælen var kastet ud. De blev ikke lagt, der hvor de ligger. Kæden hang løst, fordi keglen var sat forkert op. Tiltalte er enig i, at det kan lade sig gøre, at arbejde udenfor afspærringen. Foreholdt billede nr. 3 (bilag 1.7), bekræftede han, at det er Vidne 1, der arbejder på billedet. Hun arbejdede tæt på afsikringen, men han mener ikke, at hun arbejdede tæt på afmærkningspælen, der stod forkert.
Der var opstillet ca. 20 kegler rundt på taget. Det blev kontrolleret i forbindelse med opsætningen, at de stod korrekt. Vidne 1 var instrueret i, hvordan hun skulle forholde sig. Han selv og hans faste montør instruerede altid medarbejderne i forbindelse med opstart af en opgave. Hvis de havde opdaget, at keglen stod forkert, havde de rettet det.
Montøren og han selv er dem, der er bedst uddannede og har mest erfaring. Derfor er det dem, der arbejder udenfor 2-meter zonen. Der er rigeligt arbejde til de andre inden for 2-meter zonen.
De arbejdede videre på taget efter den tilsynsførende var taget afsted. De fik efterfølgende et strakspåbud med mail eller brev. Tiltalte svarede skriftligt på påbuddet, og gjorde indsigelser mod, at det i påbuddet var anført, at afmærkningspælen stod 1 meter fra kanten. Han sendte indsigelsen den første arbejdsdag efter nytår. Han blev efterfølgende ringet op af Vidne 2, og fik at vide, at han var fint tilfreds med tilbagemeldingen. Efter nogle dage kom Vidne 2 på kontrolbesøg. Den dag var Vidne 2 også fint tilfreds med forholdene på pladsen.
Han modtog på et tidspunkt et bødeforelæg på 35.000 kr. Der var bl.a. fejl i angivelsen af ansatte. Der stod, at han havde 27 ansatte. Han er i det hele taget uforstående over for, at han skulle have en bøde, da han jo havde haft en dialog med Vidne 2, og der alene havde været tale om en mindre fejl, som var blevet rettet.
Vidne 1 har forklaret, at hun den pågældende dag, var i gang med at brænde tagpap. Hun kan bekræfte, at det er hende, der er på billederne i bilag 1.7. På billede 3 (bilag 1.7.) er hun i gang med at tørre vand væk fra overfladen. På billede 2 (bilag 1.7) er hun i gang med at brænde tagpap. Med gasbrænderen tørrede hun ud, så plastikken til monteringen af solcellerne kunne brændes fast. Hun er ikke udenfor afmærkningen på billederne. Hvis hun skulle udenfor afmærkningen, skulle hun have line på. Indenfor kæden behøvede hun ikke have sele og line på. Hun mener ikke, at hun havde sele på, da den tilsynsførende var der. På billederne har hun ikke selen på. Når hun ikke havde sele på, gik hun ikke udenfor afmærkningen. Hun var tæt på afmærkningskæden, når hun brændte tagpap. På billede nr. 2 (bilag 1.7), der er taget igennem glasruden, står hun tæt på kæden. Da den tilsynsførende kom, mener hun, at hun gik og tørrede vand væk. Den orange line på billede nr. 2 (bilag 1.7) er ledningen til gas. Da han kom, mener hun, at hun gik længere henne af taget til højre ved markeringspælen. Plastikken skulle monteres på sømmene på billede nr. 3 (bilag 1.7). Hun gjorde klar til monteringen inden for afmærkningen. Den faste montør tog dem udenfor afmærkningen. Hun gik og tørrede omkring sømmene på billede nr. 3 (bilag 1.7). Hun tørrede kun omkring den inderste række af søm.
Vidne 2 har forklaret, at han den pågældende dag kom kørende nedenfor rådhuset i Holstebro. Han kunne se, at der var to personer, der arbejde ude ved tagkanten. Han så, at i hvert fald den ene af dem arbejdede uden faldsikring. Han gik derfor op på taget og bad dem om at standse arbejdet. Han kunne se, at der på taget var opsat kædemarkeringer. Der skal ifølge reglerne være en 2-meters zone. Markeringskeglerne på taget stod mindre end 2 meter fra kanten, og selve kæden lå hen langs jorden. Markeringen som den var, var ikke god nok. De orange markeringspæle er 1 meter høje. Hvis man kigger på den forstørrende udgave billede nr. 3 (bilag 1.7) og "lægger markeringssøjlen ned", kan man se, at den ville nå ud til tagkanten. Markeringen stod derfor mindre end de foreskrevne 2 meter fra tagkanten. Han mener at kunne huske, at tiltalte på et tidspunkt gik rundt og målte og flyttede keglen længere ind. Markeringen var ikke tilstrækkelig, da den hang slap. Man skal kunne mærke markeringen, hvis man går imod den, så man opdager, at man er for tæt på kanten. Markeringen skal således være stram kæde eller stolper. Sådan som kæden hang, vil man ikke opdage, hvis man bevæger sig længere ud end de 2 meter. Billede 1 (bilag 1.7.) er taget i parkeringsområdet nedenfor bygningen. Han tog billedet, da han var drejet ind på parkeringspladsen, og fandt derefter en p-plads. Han mener, at han fra sin placering på parkeringspladsen kunne vurdere, at medarbejderen Vidne 1 arbejdede for tæt på kanten. På billede 2 (bilag 1.7) kan man se, at hun står tæt på kæden. Han tror, hun har varmet med gasbrænderen udenfor kæden, men han er ikke sikker på. Han bemærkede dog, at tagpappet var blevet tørret udenfor afmærkningen. Det er korrekt, at en af markeringspælene blev rykket, imens han var der. Han målte ikke afstanden. Der var flere ting, der gjorde, at der var risiko for at snuble.
Der stod nok ca. 20 afmærkninger på taget. Nogle kegler stod fornuftigt, men han forholdt sig alene til det sted, hvor der blev arbejdet.
Der blev ikke spurgt nærmere ind til, om der havde været ført tilsyn. Det gjorde han ikke, da tiltalte selv arbejdede på taget, og derfor må betragtes som havende ført løbende tilsyn. Der gik en anden ansat længere henne på tagpladen tæt ude ved tagkanten. Han havde faldsikring på.
Han husker, at han fik en tilbagemelding vedrørende påbuddet, og at det heri var anført, at der var rettet op på forholdene. Det, at der er rettet op på forholdene efterfølgende, har ikke betydning for en bøde. Det er korrekt, at han ringede til tiltalte og sagde, at han var tilfreds med tilbagemeldingen. Det med de 1,5 meter var ikke væsentligt i den sammenhæng.
Vidne 2 har sagt til tiltalte, at sagen overgik til Arbejdstilsynets jurister, der skulle vurdere spørgsmålet om, om der skulle falde en bøde. Han har ikke givet udtryk for andet. Han har ikke givet udtryk for, at der ikke ville ske mere i sagen.
Han talte ikke så meget med Vidne 1 ude på pladsen. Han talte mest med tiltalte.
Arbejdstilsynet udstedte påbud i sagen den 19. december 2014. Der har været forevist billede 1 - 3 fra arbejdsstedet, der var vedlagt påbuddet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges ubestridt til grund, at der den 16. december 2014 blev udført arbejde på et fladt tag, der ikke var under 9 meter over det omgivende underlag. Byggepladsen var således omfattet af bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, nr. 1.
Efter bevisførelsen finder retten det ikke bevist, at Vidne 1 arbejdede udenfor afmærkningen. Efter de fremlagte fotos samt forklaringerne fra T og Vidne 2 finder retten det dog bevist, at den første afmærkningssøjle på billede 3 (bilag 1.7) var placeret under 2 meter fra tagkanten, og at afmærkningskæden fra denne søjle hang så slapt, at den lå fladt nede på jorden. Retten finder det endvidere efter de fremlagte billeder og forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1 bevist, at Vidne 1 arbejdede tæt på afmærkningskæden, der lå slapt nede på jorden, og tæt på afmærkningspælen, der stod mindre end 2 meter fra tagkanten. Det følger af bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 1, at hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tag kanten, kan et rækværk erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Dette må forstås som et krav om, at markeringen skal stå mindst 2 meter fra kanten, og at markeringen er umiddelbart erkendelig for de personer, der udfører arbejdet på taget. Retten finder ikke, at den opsatte kæde, der lå hen af jorden, opfylder disse krav. Det er således bevist, at Vidne 1 færdedes og arbejdede på taget mindre end 2 meter fra kanten, uden at der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejdet er således udført i strid med den generelle bestemmelse i arbejdsmiljølovens 38, stk. 1, og den mere specifikke bestemmelse i bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 1. T, der selv arbejdede på pladsen den pågældende dag, og som derfor havde ansvar for løbende at føre tilsyn, er ansvarlig for, at det udførte arbejde ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og skal herefter idømmes en bøde, der fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 83 stk. 1, jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2 jf. § 38 stk. 1, nr. 1.
Under hensyn til at den mangelfulde markering af arbejdsstedet trådte i stedet for et rækværk eller anden lige så effektiv sikring langs kanten, at arbejdet blev udført i ikke under 9 meters højde, at arbejdet blev udført i umiddelbar nærhed af afmærkningspælen, der var placeret mindre end 2 meter fra tagkanten, og afmærkningskæden, der lå på slapt jorden, samt at der som følge af afmærkningskædens placering var risiko for at falde over denne, er der ved overtrædelsen fremkaldt fare for nedstyrtning med en alvorlig ulykke til følge, hvorfor straffen tillige skal fastsættes efter arbejdsmiljølovens 82, stk. 5, nr. 1.
Straffen fastsættes herefter til en bøde på 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83 stk. 1, jf. § 82, stk. 5 nr. 1, jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2 jf. § 38 stk. 1, nr. 1.
For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste punktum og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 2, sidste punktum.
Thi kendes for ret
T skal betale en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden
mod
T
Retten i Holstebro har den 8. juli 2015 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter "arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. § 82, stk. 5 nr. 1," tilføjes "jf. stk. 1, nr. 1".
Forklaringer
Tiltalte og vidnet Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at Vidne 1 havde arbejdet hos ham et lille halvt års tid. Han er ikke sikker på, at hun har brugt faldsikringsudstyr, da det ikke var nødvendigt for hendes arbejde. De 3 medarbejdere i virksomheden hjalp som det første hinanden med at sætte keglerne med kæder op. Han ved ikke, hvorfor kæden var blevet flyttet, men det kan skyldes, at de, der med faldsikringsudstyr arbejdede uden for kæden, havde flyttet denne. Han fastholder, at der kun var 1 kegle, som stod for tæt på kanten. Han målte med en tommestok, at keglen stod 1 ½ m fra kanten. Der var også blevet brugt tommestok, da keglerne blev sat op ved arbejdets begyndelse. Han mener ikke, at den tilsynsførende talte med Vidne 1. Da den tilsynsførende var kommet, talte tiltalte selv med Vidne 1, som sagde, at hun ikke havde arbejdet på den anden side af kæden tæt på kanten. Der var sat kegler og kæder op på de andre tage, de skulle arbejde på senere. Keglen, der stod for tæt på kanten, flyttede tiltalte med det samme, ligesom kæden blev strammet op. Herefter fortsatte arbejdet. Han gjorde indsigelse over for, at det i forbindelse med påbuddet var anført: "Den ansatte arbejdede med en gasbrænder stående ca. 1 m fra tagkanten". Han gjorde også indsigelse over for, at det var anført, at alle markeringscylinderne stod ca. 1 m fra tagkanten, idet kun en enkelt kegle stod for tæt på kanten.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han, da han ankom til parkeringspladsen, tog billede 1, ekstrakten side 21. Han vurderede ud fra vinklen, at en af medarbejderne, som ikke havde faldsikringsudstyr på, arbejdede for tæt på kanten. På fotoet på ekstraktens side 24, ses den kegle, der stod ca. 1 m fra kanten, til højre for medarbejderen. Han sluttede, at medarbejderen havde tørret taget fra denne kegle dertil, hvor hun står på fotoet. Man kan se, at medarbejderen stod op ad kæden for at kunne nå længere ud mod kanten. Der var således blevet varmet/tørret ved den yderste række søm, der ses på fotoet ekstrakten side 25. Han slutter sig som nævnt til, at det var den pågældende medarbejder, der havde gjort dette. Den af keglerne, der stod ca. 1 m fra kanten, ses til højre for medarbejderen på billede 2, mens keglen til venstre for hende stod ca. 1 ½ m fra kanten. På fotoet ekstrakten side 22 ses den førstnævnte kegle til venstre for medarbejderen. På billede 1 ses denne kegle til venstre for medarbejderen. Medarbejderen havde viklet gasslangen om benet, formentlig for at trække slangen med sig, hvilket sammen med kæden, der lå på taget, medførte risiko for at snuble. Vist nok mens vidnet talte med medarbejderen, trak, tiltalte en af keglerne længere ind på taget, idet han i den forbindelse målte op med en tommestok. Han har ikke målt, hvor tæt keglen stod på kanten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden er udmålt til 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. § 82, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.