Udskrift af dombogen for Retten i Viborg
Vestre Landsrets dom afsagt den 19.januar 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling nr. S-1497-14:
Dom afsagt den 27. juni 2014
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1, ved at arbejdet i en udgravning den 22. oktober 2013 på adressen V, ikke var planlagt, tilrettelagt eller foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Vidne 2 arbejdede i bunden af en jordudgravning med en længde og bredde på ca. 2 x 2 meter og en dybde på ca. 3 meter, uden at der var gravet med passende skråningsanlæg eller truffet andre foranstaltninger til sikring mod jordskred, hvorfor risikoen for sammenstyrtning ikke var imødegået, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T A/S har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og af vidnerne ansatte Vidne 2 og tilsynsførende Vidne 3.
Direktør Vidne 1 har forklaret, at han har været direktør for selskabet, der har mellem 15 og 17 ansatte, i 3 år. Arbejdet på Adressen V bestod i udskiftning af kloakrør. Der var 4 mand på pladsen, som han holdt opsyn med og derfor også jævnligt var til stede. Han var der dog ikke, da Arbejdstilsynet den 22. oktober 2013 besøgte pladsen. Hans medarbejder Vidne 2 befandt sig i bunden af udgravningen, da Arbejdstilsynet kom. Udgravningen var omkring 2 gange 2 meter, men ikke dybere end 2,46 m. Det var Ansatte A, der i samarbejde med Vidne 2, havde stået for udgravningen, og den var i orden og udført med nødvendige skråningsanlæg efter gældende regler. De havde på denne baggrund vurderet, at det ikke ville være farligt at arbejde nede i hullet. Ansatte A og Vidne 2 beskæftiger sig ikke med andet og har derfor stor erfaring med arbejde af den pågældende type. Udgravningen var endvidere godkendt af ham. Det var ikke muligt at anvende gravekasser på grund af de i jorden tilstedeværende kabler og ledninger. Efter Arbejdstilsynets besøg lavede de stræk. Det tog dem to timer, mens selve den opgave, de skulle udføre, i sig selv ikke tager mere end to minutter. Foreholdt billede bilag 1-6 forklarede Vidne 1, at det er Vidne 2, der ses nede i hullet. Billedet jf. bilag C tog han dagen efter Arbejdstilsynets besøg. På bilag D kan man se, hvor rørene ligger. Det er lavet efter færdiggørelsen af udgravningen. Det er herudfra, at han kan sige, at de ikke havde gravet dybere end 2,46 meter. De graver aldrig længere ned end nødvendigt. Han målte dog ikke direkte dybden af hullet. Billedet bilag 1-6 viser flugtvejen. Det laves efter almindelig sund fornuft. Hvis de skal straffes, vil han mene at bøden skal nedsættes til 30.000 kr. Det kan ikke være rigtigt, at det skal koste 65.000 kr. Medarbejderne er stolte af det, de har lavet og han vil fastholde, at det var i orden. Virksomheden har således ikke haft nogen økonomisk gevinst ud af det, og han er bestemt ikke interesseret i, at hans medarbejdere skal komme til skade. Der er meget fokus på, at det er et farligt område at arbejde med, og han synes virkelig, de har styr på, hvad de laver.
Vidne 2 har forklaret, at han har været ansat hos tiltalte siden 2008. Det var ham, der var formand på pladsen. Det er korrekt, at det er ham, der ses i bunden af udgravningen jf. bilag 1-6. Han havde selv sammen med en kollega lavet udgravningen. De har begge stor erfaring med den slags arbejde og havde ikke fået særlige instrukser fra deres arbejdsgiver. En udgravning uden skråningsanlæg må max gå ned i 1,70 meter under terræn. Herefter skal man for hver meter, der graves ned gå en halv meter ud til siden fra kanten af bunden af udgravningen. Kommer man over 5 meters dybde, skal forholdet være 1:1. Han må medgive Arbejdstilsynet, at udgravningen ikke var lavet i overensstemmelse med disse retningslinjer. Det skyldtes, at der lå et gammelt hus, der var opført uden sokkel meget tæt på udgravningen. Det var derfor ikke muligt at lave skråningsanlæg uden fare for huset. De vurderede, at jordforholdene var af en sådan art, at de godt kunne tillade, at der blev arbejdet i bunden af udgravningen uden, at der var lavet korrekte skråningsanlæg. Det var ikke noget, de på forhånd havde drøftet med deres arbejdsgiver. Det havde været fysisk umuligt at anvende gravekasser. Foreholdt bilag E forklarede vidnet, at de sorte streger viser rørledningen på stedet. Det hus, der fremgår af bilag 1-6 og bilag E, er det hus, de gravede ud for. Det var ind mod det hus, de ikke kunne lave skråningsanlæg. De andre sider var der ingen problemer med. Siden over mod bilen, var dog heller ikke udført korrekt. Arbejdstilsynet krævede, at de bragte forholdene i orden, og da det senere på dagen var sket, blev det godkendt af Arbejdstilsynet. De havde da lavet en afstivning med nogle træplader, som det fremgår af bilag C. De arbejdede i en dybde af ca. 2,46 meter. Det var her, de oprindelige rør lå. De nye rør blev lagt i samme dybde.
Tilsynsførende Vidne 3 har forklaret, at han i godt 2 år har været ansat ved Arbejdstilsynet som tilsynsførende indenfor bygge- og anlæg. Det er ham, der har udarbejdet rapporten, jf. bilag 1-6. Han var den pågældende dag på uanmeldt besøg. Da han spurgte efter formanden Vidne 2, blev han henvist til en person, der stod nede i bunden af udgravningen. Han kunne med det samme se, at udgravningen ikke var sikret korrekt. Vejledningen siger således, at hvis der graves dybere ned end 1,70 meter, skal der udføres skråningsanlæg i forholdet 1:½ på alle sider af udgravningen. Den side af udgravning, der vendte ind mod huset, var dog næsten lodret. Han målte ikke udgravningens dybde, men anslog den til omkring 3 meter. Han vil fastholde, at det ikke er helt ved siden. Den brønd, Vidne 2 på billedet står ved siden af, ligger i en dybde af 2,46 meter, og det er tydeligt, at der er gravet længere ned. Hertil kommer, at højden af fortovet også skal lægges til. Han konstaterede, at den øverste del af jorden tidligere havde været opgravet og som følge heraf ikke lå stabilt. Der havde endvidere været en vandskade i huset, der havde medført udvaskning med yderligere destabilisering af jorden til følge. Der var intet til hinder for, at lave et graveanlæg ind mod huset, og det blev da også straks lavet efter krav herom. Han bemærkede en gravekasse på stedet, der dog var for stor til hullet. De ansatte fortalte, at der fandtes en mindre hjemme i virksomheden, som godt ville kunne passe. Han udstedte et forbud mod at fortsætte arbejdet, indtil det nødvendige sikringsanlæg ind mod huset var lavet. Det skyldtes, at der var fare for at blive begravet i hullet, hvis jorden styrtede sammen. Arbejdet kunne således ikke udføres forsvarligt uden skråningsanlæg. Forevist bilag 1-7 forklarede vidnet, at han har lavet rapporten. Det gøres, når der er udstedt et forbud. Det var kun siden ind mod huset, han vurderede den var gal med.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen enighed om, at det oprindelige kloakrør lå i en dybde af 2,46 meter. Tilsynsførende Vidne 3 har forklaret, at udgravningens dybde efter hans visuelle bedømmelse var 3 meter. Herefter, og efter forholdene som de fremgår af billedet bilag 1-6, lægger retten til grund, at udgravningen var mellem 2,46 og 3 meter dyb. Tilsynsførende Vidne 3 har forklaret, at der ikke på udgravningens side ind mod huset var lavet skråningsanlæg. Forklaringen støttes af Vidne 2’s forklaring om, at der ikke af hensyn til huset var lavet skråningsanlæg. Retten lægger på denne baggrund til grund, at tiltalte ikke havde overholdt arbejdsmiljølovgivningens krav til udførelse af skråningsanlæg, i forbindelse med udgravninger der er mere end 1,7 meter dybe. Efter tilsynsførende Vidne 3’s forklaring lægger retten endvidere til grund, at den manglende overholdelse af skråningsanlæg, sammenholdt med jordforholdene medførte fare for skade på liv eller hel bred i en sådan grad, at der var anledning til at stoppe arbejdet, indtil forholdene var bragt i orden. På denne baggrund findes tiltalte T A/S skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 65.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at der er tale om en grov materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med skærpende omstændigheder samt oplysningerne om antallet af ansatte i virksomheden.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 65.000 kr.
Tiltalte T A/S skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Retten i Viborg har den 27. juni 2014 afsagt dom i 1. instans
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Påstande
T A/S har påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen på baggrund af den forklaring, som tilsynsførende Vidne 3 fra Arbejdstilsynet afgav for byretten, erklæret sig enig i, at det kan lægges til grund, at det alene var den ene af udgravningens 4 sider, der ikke var sikret mod jordskred.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af Arbejdstilsynets vejledning om straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2006 om arbejdsmiljø, at bøden for en almindelig overtrædelse af arbejdsmiljøloven mv. uden skærpende omstændigheder begået af en virksomhed med en størrelse som det tiltalte selskab udgør 30.000 kr., og at bøden, hvis overtrædelsen må betegnes som grov, udgør 60.000 kr. Det fremgår endvidere, at bøden forhøjes med 5.000 eller 10.000 kr., hvis der har foreligget skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.
Dommerne A og B udtaler herefter:
Den pågældende udgravning bestod af et firkantet hul med nogenlunde lige lange sider, og det er ubestridt, at det alene var den side af hullet, der vendte ind mod huset, der ikke var behørigt sikret mod jordskred. Efter byrettens bevisresultat lægges det til grund, at hullets sider var ca. 2 m som anført i tiltalen, og at hullet var mellem 2,46 og 3 m dybt.
Der er fremlagt et foto af hullet og af det hus, som hullet lå ved siden af, og det fremgår heraf, at der var nogen afstand mellem hullet og huset, men den præcise afstand er ikke oplyst.
Det tiltalte selskab har erkendt, at den manglende sikring af den pågældende side af hullet indebar en overtrædelse af de regler om arbejdsmiljø mv., der er rejst tiltale for, og at selskabet derfor har forskyldt en bøde, men har bestridt, at overtrædelsen kan betegnes som grov, og at der har foreligget skærpende omstændigheder.
Som anført i Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2006 må der for, at overtrædelse af arbejdsmiljøloven kan betegnes som grov, være tale om, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning er større end ved almindelige overtrædelser. Som eksempel herpå er i Rigsadvokatens meddelelse nævnt udgravningsarbejde uden sikring mod jordsammenstyrtning.
I det foreliggende tilfælde, hvor der for så vidt angår 3 af hullets 4 sider ved skrågravning var sket sikring mod jordskred, og efter de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder om hullets dybde, sidernes længde, den ifølge det fremlagte foto formentlige afstand til huset, fraværet af maskineri eller lignende i hullet og fraværet af tung trafik og opgravet jord nær hullet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at overtrædelsen var grov, eller at der har foreligget skærpende omstændigheder.
Vi stemmer derfor for at nedsætte bøden til 30.000 kr.
Dommer C udtaler:
Efter byrettens bevisresultat lægger jeg til grund, at udgravningen var mellem 2,46 og 3 meter dyb, og at udgravningens sider ved bunden af udgravningen var ca. 2 x 2 meter. Jeg lægger endvidere til grund, at den ikke sikrede side i udgravningen ind mod huset stod næsten lodret, at den øverste del af jorden i denne side tidligere havde været opgravet, og derfor ikke lå stabilt, og at jorden tillige var udvasket med yderligere destabilisering til følge.
Forholdene var af en sådan karakter, at Vidne 3 som tilsynsførende straks forbød videre arbejde i udgravningen på grund af sammenstyrtningsfaren. Forbuddet var gældende, indtil der blev lavet et graveanlæg ind mod huset. Det var der efter vidnets forklaring i øvrigt intet til hinder for, og det blev straks udført.
Under disse omstændigheder og navnlig under hensyn til udgravningens dimensioner, tiltræder jeg, at der i den konkrete situation har foreligget en sådan fare for ansatte Vidne 2’s liv eller helbred, at overtrædelsen af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, må anses for grov.
Den omstændighed, at der var foretaget en vis afgravning langs udgravningens øvrige sider, således at det kun var siden ind mod huset, der ikke opfyldte reglerne for sikring af en udgravning på mellem 1,7 og 5 meters dybde, kan ikke føre til et andet resultat.
Det bemærkes herved, at udgravningen som anført var mere end 2,46 meter dyb, og at ansatte Vidne 2 på grund af de snævre pladsforhold i bunden af udgravningen under sit arbejde har befundet sig ret tæt inde under den ikke sikrede side. Jeg lægger således til grund, at ansatte Vidne 2 som følge af pladsforholdene i bunden af udgravningen med betydelig kraft ville være blevet ramt af jordmasserne ved en større sammenstyrtning på grund af de ustabile jordforhold i den næsten lodret stående ikke sikrede del af udgravningen.
Da der foreligger skærpende omstændigheder efter lovens § 82, stk. 5, nr. 1, stemmer jeg herefter for i det hele at stadfæste byrettens udmåling af bøden.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom ændres således, at bøden nedsættes til 30.000 kr.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.