Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Arbejde i en ca. 2,4 m dyb jordudgravning - Arbejdsgiveransvar (tilsyn, instruktion) - Strafudmåling (forhøjet grundbøde) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 30. august 2016 af 12. afdeling i ankesag nr. V.L. S-2233-15 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Aalborg - dom afsagt den 30. oktober 2015

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

 

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. dec. 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 34, stk. 1 og § 35, stk. 1, ved at arbejdet den 25. februar 2014 på byggepladsen A, ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet ansatte Vidne 2 bl.a. arbejdede med komprimering af jord i en udgravning, tæt ved udgravningens kant, der fremstod som næsten lodret, i en dybde på ca. 2,4 meter og en bredde på ca. 3 meter, uden der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod sammenstyrtning og nedskridning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

 

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

 

Sagens oplysninger

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i selskabet, der har eksisteret siden 1948. Han står for den daglige drift af firmaet. Han har været fuldtidsansat i familiefirmaet siden 2001. Der er 18 mand ansat i marken, så han har styr på, hvad de laver. Derudover er han selv, hans hustru og en elev ansat. De er derfor i alt 21 ansatte. Vidne 3 er formand. Hans funktion er den daglige drift på de enkelte arbejdspladser, og han står for den daglige planlægning af arbejdet. Han kommer selv jævnligt på byggepladserne og fører tilsyn.

Vedrørende den i sagen omhandlede udgravning har han forklaret, at rør til spildevand skulle 3,60 meter ned. Regnvandsledningen skulle ned i 2,4 meters dybde. De graver med gravekasse, som skal støtte siderne i udgravningen. Når de er i dybden etablerer de rørene i gravekassen. Når de er nået tilstrækkeligt langt op, tager de gravekassen op og fortsætter med at fylde hullet op. Han har fået at vide, at gravekassen lige var blevet taget op, da Arbejdstilsynet kom. Den var taget op af hullet, fordi de var ved at dække op. Vidne 2 gik i hullet og vibrerede på jord. Vidne 2 udførte arbejdet på den måde, de havde givet ham besked på. Vidne 2 havde på det tidspunkt været ansat i 3-4 år. Hvis Vidne 2 siger, at han på det tidspunkt havde været ansat i 7 måneder, må det være fordi han havde været væk fra virksomheden i en periode, hvorefter han kom tilbage. Han ved ikke, hvad Vidne 2 er uddannet som. Han har nok set udgravningen dagen før den 25. februar. Det var hans opfattelse, at sikkerheden var i orden i udgravningen. Vidne 2 kender lovgivningen. At-vejledningen fra Arbejdstilsynet ligger i skurvognen. Medarbejderne skal selv have styr på, hvornår de skal bruge gravekassen. Så maskinføreren og Vidne 2 skulle selv styre, hvornår gravekassen skulle bruges.

Vidne 2 var instrueret i etablering af skråningsanlæg. Det var kun 6 måneder siden, der var en lignende sag, så det havde de gjort meget ud af at indskærpe reglerne for medarbejderne. Efter Arbejdstilsynets påbud lavede de mere skråningsanlæg, men de kunne ikke rigtig se meningen med det. De ændrede skråningsanlægget med det samme, for ellers kunne de ikke komme videre.

Han var bekendt med reglerne om gravearbejde og vejledningen herom. Han vurderede sikkerheden som i orden, fordi hullet var 5 meter bredt i toppen, og max en meter i bunden, så derfor var skråningen god nok. Hvis han havde vidst, at han ville komme i retten med sagen, så havde han målt hullet den pågældende dag som bevis. Han har udarbejdet bilag A, der viser, hvordan udgravning finder sted. Takt 1 viser et hul gravet med gravekasse. Takt 2 viser hullet, der er dækket op over rørene. Gravekassen fyldes op indefra. Herefter flyttes gravekassen op, mens der komprimeres igen, så hullerne fra gravekassen fyldes. Takt 3 viser, at gravekassen er taget op, og der er lavet skråninger. De var ved takt 3, da Arbejdstilsynet kom. Billederne i bilag G viser forskellige stadier af arbejdet med en gravekasse. Billederne er taget på den pågældende arbejdsplads, men på et andet tidspunkt. Når en gravekasse er trukket op, så skal man se på, om siderne er i orden. Når det øverste lag jord skal komprimeres, kan man ikke bruge gravekassen, idet man så ikke kan komprimere ordentligt.

Den 25. februar 2014 blev han ringet op af formanden Vidne 3, der sagde, at Arbejdstilsynet havde lukket arbejdspladsen. Vidne 4 fra Arbejdstilsynet havde lagt en besøgsrapport og var kørt igen.
Han ville gerne have talt med Vidne 4, men det kunne han ikke komme til. Arbejdstilsynet havde taget tre fotos. På foto 1 står Vidne 2 ovenpå regnvandsledningen. Det gule øverst i billedet er gravekassen. Efter hans opfattelse står Vidne 2 max 2 meter nede i hullet. Foto 2 viser gravekassen. Foto 3 viser udgravningen. De to sidste billeder er taget fra den samme vinkel. Han ved ikke, om der blev foretaget opmålinger dernede. De foretog ikke selv opmålinger af hullet. Efter hans opfattelse overholdt de 2 til 1 reglen, der fremgår af Arbejdstilsynets At-vejledning vedrørende rendegravning. De overholdt også som det fremgår af vejledningen, at der skal være en meter på oversiden af hullet, der skal holdes fri. Han mener, at Arbejdstilsynet har lavet fejl, fordi han ikke selv har kunnet få Vidne 4 til at forklare, hvad der var galt med udgravningen, idet Vidne 4 var kørt, da han kom. De forsøgte at ringe til ham og få ham til at komme tilbage for at få ham til at forklare, hvad der var sket. Vidne 4 sagde, at han ikke havde tid til at tale med ham. Når der nu ikke er konkrete målinger, så må det lægges til grund, at regnvandsrørene ligger i en dybde på 2,4 meter.
Der var nok ca. 2 meter dybt, hvor Vidne 4 stampede. Ud fra de fremlagte fotos kan det lægges til grund, at bredden af hullet er 3,2 meter, for det er bredden på gravekassen. Gravemaskinen er også 3,2 meter bred. På foto 3 ses det tydeligt, at hullet er mere end 5 meter bredt. Når bredden er 3,20 meter i bunden af udgravningen og 5 meter i toppen, så er der en korrekt hældning. Jorden var stabil, og det var godt vejr, og udgravningen var ikke særlig dyb. Det er forskellen fra den tidligere sag. Vidne 4 ringede til ham den 26. februar 2014, og de mødtes på byggepladsen. Han regnede med, at de kunne få en snak om, hvad der var sket. Men Vidne 4 gav en kopi af At-vejledningen, hvorefter han gik.

Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet landbrugsmaskinmekaniker. Han havde været ansat halvandet år den 25. februar 2014. Han mener ikke, at han fortalte Arbejdstilsynet, at han kun havde været ansat i 7 måneder. Vidne 3 var formand på byggepladsen. Vidnet havde fået hjelm og fodtøj mv. af ham. Der var en gravekasse ved udgravningen. Den blev ikke brugt. Den stod på kanten, fordi der var en ledning/krydsning, der gik i vejen, så de ikke kunne bruge den. De havde tænkt sig at sætte gravekassen ned igen. Han arbejdede ca. 2,5 meter nede. Han var i gang med at komprimere med en stamper. Han og hans makker maskinføreren Ansat B havde bestemt, at gravekassen skulle fjernes. Den var lige trukket op, da Vidne 4 fra Arbejdstilsynet kom. Der var nok gået et kvarters tid. Da gravekassen var trukket op, gik han i gang med at stampe. Ansat B havde forinden trukket skråningsanlæg på begge sider på begge sider af udgravningen. Gravekassen var ca. 3 meter bred. Skråningen skal være 2 til 1. Han mener, at skråningen var 2 til 1. Han kan ikke huske, hvornår han sidst havde set Vidne 1 på pladsen.

Foreholdt oplysningerne i rapport af 27. februar 2014 fra Arbejdstilsynet, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret, at Vidne 1 havde været der dagen før, så kan han ikke huske det. Han kan ikke huske, hvad formanden lavede, da Arbejdstilsynet kom. Ham og Ansat B kørte deres eget løb. Der var en vejledning i skuret om, hvordan man laver render. Det var ikke blevet gennemgået med ham. Han havde ikke læst det den 25. februar 2014. Han har læst vejledningen igennem en enkelt gang. Hans makker Ansat B vidste, hvordan det skulle foregå. De vidste, hvor dybt de gravede. Han tror, at Ansat B lavede skråningsanlægget på øjemål. Der var ingen af dem, der målte noget op.
Efter arbejdstilsynet havde været der, kørte de med en fjernbetjent stamper, og de fyldte hullet op. De ændrede ikke på skråningsanlægget. Gravekassen kom i jorden igen på den anden side. Der var tale om kloakseparering. Han kan ikke huske, hvor højt de øverste rør lå. Gravemaskinen er ca. 3,5 meter bred. Han var selv ca. 2 meter høj. Markeringspælene er nok ca. 1-1,2 meterhøje. Kassen var ca. 3 meter bred. Hullet var ca. 5 meter i toppen. Asfalten var fræset op i 5,5 meters bredde.

Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet rørlægger. Han begyndte i firmaet i 2008, og han var formand på arbejdspladsen. Han skulle sørge for, at de andre medarbejdere havde det, de skulle bruge, ligesom han kunne give en ekstra hånd, hvis der var brug for det. Så vidt han husker, var han afsted med et læs jord til udgravningen, da Arbejdstilsynet kom. Han førte ikke som sådan tilsyn med udgravningen, fordi det var garvede folk, der arbejdede der. Vidne 2 var garvet inden for faget. Han tror, at Vidne 2 var begyndt i firmaet i 2012. De havde talt om, hvordan gravekassen skal bruges. Det var kort tid efter hans ansættelse. Han var ikke den pågældende dag involveret i brugen af gravekassen. Det klarede Vidne 2 og Vidne 3 selv. Ansat B maskinfører var ansat i 2011. Ansat B graver kun huller. Vidne 2 laver forefaldende arbejde vedrørende kloakarbejde. Vidne 2 og Ansat B er et fast makkerpar. Han havde ikke instrueret Vidne 2 i, hvordan man laver skråningsanlæg, fordi det står udgravningsføreren for. Vidne 3 var udgravningsfører. Der var ikke etableret skråningsanlæg, da han kom tilbage til udgravningen. Han har billederne fra Arbejdstilsynet for sin indre nethinde. Han så ikke, at de tog arbejdskassen op. Han kunne se, at der ikke var etableret skråningsanlæg ved udgravningen. Udgravningshullet var nok 3 - 3,5 meter bred og ca. 2,2 meter dybt. Han blev ringet op af Vidne 4, der sagde, at skråningsanlægget ikke er lovligt. Det kunne han godt se, da han fik det vist. Herefter blev gravekassen sat i jordudgravningen igen og udgravningen blev fyldt op. Man hævede ligeså stille gravekassen op igen efterhånden, som jorden blev komprimeret. Der blev ikke etableret skråningsanlæg. Vidne 4 blev tilkaldt igen og godkendte foranstaltningen. Han husker mest episoden fra de billeder, der blev taget. Han husker således noget ud fra billederne og noget husker han fra selve dagen. Rettelig brugte de kun gravekassen til de kom op i niveau til 1,60 meter. Når han forklarede noget andet før, var det fordi han misforstod spørgsmålet. Forevist foto nr. 3 har han forklaret, at gravekassen blev sænket ned i det midterste hul. Dybden af dette hul var ca. 2,2 meter.
Det var i det samme hul, som Vidne 2 stod i, og som gravekassen var taget op af.
Han har set Arbejdstilsynets At-vejledning om gravearbejde. Han har set vejledningen på internettet, og Vidne 1 har også vist ham den for at de ikke skulle få en sag ligesom den i efteråret 2013. Han kan ikke huske, hvornår han fik den forevist. Det er ham, der er afbilledet i en udgravning i den tidligere sag. Det var i efteråret - november 2013. Efter sagen fik de en snak om, hvordan det skulle foregå fremadrettet. Det var med dem, det var relevant for. Det var umiddelbart efter den første sag. Det er hans ansvar at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Han har ikke overholdt sin forpligtelse i den forbindelse.

Vidne 4 har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Det var han været siden 1. marts 2007. Han fører tilsyn med byggepladser. Han har speciale som byggesagkyndig, og han har været i faget i mange år. Han blev opmærksom på udgravningen, da han tilfældigt kørte forbi. Han så en person stå i en udgravning og vurderede på afstand, at det var uforsvarligt. Han fik kontakt til Vidne 2, der gik i udgravningen med en jordstamper på én fod, der vibrerede. De var ved at separere kloakken. Vidne 2 var i gang med at komprimere jorden. Komprimeringen var op af regnvandsledningen. Det var i den østlige side af udgravningen. Vidne 2 stod tæt på skråningen. Skråningen var næsten lodret. Der var ikke lavet skråningsanlæg, og der var noget fra kanten, der var faldet ned. Jorden var omgravet. Der havde været kloakledninger i jorden tidligere. Det er en almindelig antagelse, at jord, hvor der har været gravet i tidligere, såsom kloakarbejde eller lignende, er omgravet jord. Der stod en gravekasse på kanten af udgravningen, der udgjorde en sikkerhedsrisiko. Gravekassen stod på det udfræsede asfalt. Der var derfor risiko for, at den kunne falde ned. Det var farligt arbejde. Der skal enten være gravekasse eller etableret skråningsanlæg i en sådan situation. De oplyste, at gravekassen tidligere havde været i hullet. Udgravningen var smallere, der hvor Vidne 2 stod end på andre steder. I højre side var skråningen stort set lodret. Han standsede arbejdet, fordi der var betydelig fare for, at de kom til skade ved udgravningen.

Han målte dybden til 2,5 meter, og han fik at vide, at dybden var 2,4 meter. Det havde ikke betydning for ham, om det var det ene eller andet. Han vil således ikke afvise, at der kun en dybde på 2,4 meter. Han målte med en elektronisk digital måler. Nogle gange skal man bruge skråningsanlæg, selvom dybden er mindre end 1,70 m. Han vurderede, at der var overhængende betydelig fare for personskade. Han målte også bredden af hullet. Det var ca. 3 meter. Det var med lodrette sider. Han talte med Vidne 2. Han kan ikke huske, om han spurgte, hvor længe han havde været ansat. Men hvis det fremgår af rapporten, så har han spurgt om det. Man betragtes som nyansat, hvis ansat under et år. Vidne 1 og formanden sagde, at de mente, at den måde, han arbejdede på var forsvarlig. I og med at både formand og arbejdsgiver sagde, at Vidne 2 arbejdede, som han var blevet instrueret i, gav han ikke instruktionspålæg. Han mener ikke, at han havde pligt til at blive på pladsen. Hans opgave er kontrol og vejledning. Han mener ikke, at et instruktionspålæg ville have hjulpet. Han talte telefonisk med Vidne 1, som ikke mente, at de havde gjort noget forkert. Han fik en skriftlig tilbagemelding fra Vidne 1 den 3. maj 2014. Vidne 1 mente ikke, at der var gjort noget galt. Hvis gravekassen havde været nede i hullet, kunne man gradvist have komprimeret jorden op. Man kunne også have gravet skråningsanlæg i stedet for. Man kunne også have sat klemmer op. Han var nok ikke holdt ind, hvis jordhøjden havde været under 1,70 m, selvom man også nogle gange der, skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Der findes formler for, hvordan skråning skal etableres. Jo dybere hul, jo bredere skal kanten være. Han opfattede det som en grov overtrædelse. Det er en skærpende omstændighed, at gravekassen stod på kanten. Den må ikke stå tættere end en meter fra kanten. Når Vidne 2 stampede jorden gav det vibrationer, hvilket gav risiko for, at gravekassen kunne falde ned i udgravningen.

Ad foto 1 så viser det udgravningens østlige side. Gravekasse stod i løst jord/asfalt. Han målte ikke bredden af gravekassen. Ad foto 3 så ses den stamper, som Vidne 2 brugte. Kloakeringen sker baglæns, således at gravkoen arbejder baglæns. Forevist bilag A har han forklaret, at efter hans opfattelse, var Vidne 2 i gang med takt 2, idet det var det øverste rør, man var ved at komprimere. Han er ikke enig i, at hullet var 5 meter bredt øverst, og der var ikke etableret skråninger i udgravningen. Han tog målingerne med den digitale måler fra, hvor han stod. Renden var ikke lige bred over det hele. Den var lidt bredere mod syd og lidt smallere mod nord. Gravemesteren Ansat B oplyste ham om, at hullet var 2.4 meter dybt, der hvor Vidne 2 stod. Han ved ikke, hvad bundkoten var. En markeringskegle er ca. 1,10 meter lang. Efter hans vurdering var der ca. 60 cm fra bagenden af gravekassen og hen til hullet. Han vurderede afstanden ud fra sit øjemål. Han ved ikke, hvor bred gravemaskinen var, men det formoder, at det er ca. 3 meter, så den fylder gravebredden.

Den 25. februar 2014 var aktionsdag. Der havde ikke bestemte byggepladser, som han skulle ud på, men han skulle mødes med en kollega på en byggeplads. De skulle blandt andet kigge efter nedstyrtningsfare, rod og uorden. Problemet i denne sag var, at der var en person i fare i udgravningen. Ved besøget var han der ca. 20 minutter. Han standsede arbejdet og spurgte ind til arbejdet. Han spurgte efter arbejdslederen. Han kom kort tid efter i traktor med sand på en vogn. De drøftede situationen, men hverken formanden, maskinføreren eller Vidne 2 syntes, at arbejdet var uforsvarligt. De sagde, at de havde anvendt gravekassen tidligere. Det var vist, Vidne 2 eller gravemesteren, der sagde det. Han talte med dem om, at de skulle gøre det anderledes. Han husker først, at han talte med Vidne 1 om eftermiddagen. Han mødte ikke Vidne 1 derude. Han talte med dem om, at de kunne bruge gravekasse eller skråningsanlæg. Det er At-vejledningen om gravearbejde, man skal bruge. I udgravningen var der tale om omgravet jord. Det kan man se på foto 1. Øverst ses asfalt og stabilgrus. Den brune jord herunder er en del af vejkassen. Hvis jorden har været gravet i, så er den omgravet - også selvom der var været lagt asfalt på. Jorden er omgravet, hvis der én gang var været gravet i den. Denne jord anses for omgravet. Han stod et stykke fra kanten, da han tog billederne. Han kan ikke huske, om han mødte Vidne 1 den samme dag om eftermiddagen. Der var ikke meget efterfølgende dialog. Han skrev påbuddet derhjemme. Han lavede kun besøgsrapporten på stedet. Han skrev ikke de andre målinger på, fordi det var dybden, der var afgørende.

Tiltalte er ved ankedom af 19. januar 2015 fra Vestre Landsret idømt en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 Det lægges som ubestridt til grund, at Vidne 2 stod i udgravningen i færd med at komprimere jorden med en stamper, da Vidne 4 kom til stedet som repræsentant for Arbejdstilsynet og stoppede arbejdet. Det er endvidere ubestridt, at der på det tidspunkt ikke blev anvendt en gravekasse i udgravningen, idet den stod på kanten til udgravningen.

Der er afgivet divergerende forklaringer om størrelsen af udgravningen og om, hvorvidt der var etableret skråningsanlæg i udgravningen.

Vidne 4 har forklaret, at han ved hjælp af en elektrisk digital måler opmålte hullets dybde til ca. 2,5 meter og hullets bredde til ca. 3 meter, men at han ikke vil afvise, at hullet kun, som han fik oplyst derude, var ca. 2,4 meter dybt. Han har endvidere forklaret, at der ikke var etableret skråningsanlæg i udgravningen, og at skråningen i den østlige del af udgravningen var næsten lodret. Da det efter forklaringerne må lægges til grund, at Vidne 4 er den eneste, som har foretaget en egentlig opmåling af udgravningen, og efter forholdene som de fremgår af de fremlagte fotos, lægger retten til grund, at udgravningen var ca. 2,4 meter dyb, og ca. 3 meter bred, og at der ikke var etableret skråningsanlæg.

Retten lægger på den baggrund til grund, at tiltalte ikke har overholdt arbejdsmiljølovgivningens krav til udførelse af skråningsanlæg i forbindelse med udgravninger, der er mere end 1,7 meter dybe.

Det lægges efter Vidne 4’s forklaring herom sammenholdt med det fremlagte billedmateriale til grund, at der var tale om en udgravning i omgravet jord, og at gravekassen stod placeret i opfræset asfalt tæt på udgravningens kant, og at dette konkret medførte fare for skade på Vidne 2’s liv eller helbred i en sådan grad, at der var anledning til at stoppe arbejdet, indtil forholdene var bragt i orden. Det er på den baggrund bevist, at tiltalte er skyldig, som anført i anklageskriftet.

Da det efter forklaringerne fra vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 lægges til grund, at Vidne 3 ikke er blevet tilstrækkelig instrueret i de gældende sikkerhedsforskrifter, ligesom der ikke kan anses at være ført tilstrækkeligt tilsyn med udgravningen, er der ikke grundlag for fritage tiltalte for bøden efter arbejdsmiljølovens § 83.

Straffen fastsættes til en bøde på 65.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. dec. 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 34, stk. 1 og § 35, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Der er ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at der er tale om en grov materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med skærpende omstændigheder og på oplysningerne om antallet af ansatte i virksomheden.

 

Thi kendes for ret:

 T A/S skal betale en bøde på 65.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

afsagt den 30. august 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling V.L. S-2233-15


Anklagemyndigheden

mod

T A/S

 

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har i tiltalen efter ”§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4” tilføjet ”, nugældende stk. 6,” og efter ”stk. 5, nr. 1,” tilføjet "nugældende stk. 4, nr. 1,”.

 

Forklaringer

Tiltalte ved direktør Vidne 1 og Vidnerne Vidne 2 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at ikke selv var til stede, da Arbejdstilsynet kom på arbejdspladsen. Han havde senest været på byggepladsen dagen før, dvs. den 24. februar 2014. Han husker ikke, om gravekassen da var i hullet. Hans projektleder, Ansat C, skal føre tilsyn, når han ikke selv er på pladsen. Ansat C havde fri den 25. februar 2014. Ansat C styrer arbejdspladsen. Han er der selv kun for at "vise flaget” som chef. Det er hans opfattelse, at skråningerne var, som de skulle være. Sagen var så klokkeklar, og de var sikre på, at der var tale om en fejl fra Arbejdstilsynets side. Derfor målte de ikke hullet op efter Arbejdstilsynets besøg. Bredden på hullet var på mellem 3,2 m og 5 m, hvilket han vurderer ud fra vejens bredde. Når hullet var bredere øverst, skyldes det, at siderne var skrabet væk i forbindelse med, at gravekassen blev løftet op. Det tager under et minut at etablere et korrekt skråningsanlæg. Det er ikke nødvendigt at måle op for at overholde 2-1 reglen ved etablering af et skråningsanlæg. Der er tale om håndværk, som kan udføres af erfarne folk på øjemål. Det er hans opfattelse, at der er 1 m fra kanten af rendegraven til det sted, hvor gravekassen var placeret. Larvefødderne på gravemaskinen er 80 cm brede, og de kan sagtens være mellem kanten af udgravningen og gravekassen. Det samme gælder længden af den røde stolpe. Det er hans klare opfattelse, at der ikke var risiko for, at gravekassen kunne styrte ned i hullet. Det materiale, som gravekassen stod på, er faktisk stabilgrus, som er meget stabilt, og gravekassen kunne ikke styrte ned. Reglen går på, at der skal være ca. 1 meter fra hullet til fx en gravekasse, der er placeret ved kanten af en rendegrav. Han er sikker på, at sikkerheden var i orden. Hvis man ser billede 3, kan man se det jord, der er gravet ned, og at bundbredden er ca. 1 m. Bunden måtte være maksimalt 3,2 m, hvorved reglerne stadig var overholdt. Foreholdt foto vedlagt processkrift af 7. juli 2016 fra forsvareren har han forklaret, at billedet er taget 2 timer efter, at Arbejdstilsynet havde været på besøg. Gravekassen sænkes i takt med, at hullet graves ud. Når gravekassen er helt nede, kan manden arbejde i hullet. Gravekassen kan godt trækkes, men oftest hæves og sænkes gravekassen på grund afledninger i jorden. Der var masser af plads, så gravekassen kunne let stå ved siden af hullet. Billedet er taget stort set samme sted som billede 3. Man kan også se på jorden, at der ikke er rørt ved noget, fra billede 3 blev optaget, til det andet billede blev taget 2 timer senere. Den eneste dokumentation for afstandene er afstanden mellem kantstene på ca. 7 m. Man kan se, at hullet er bredere end 3 m. hullet er nærmere 4-5 m. Gravemaskinen kan ikke køre henover hullet, der ses på billede 3, idet hullet er noget mere end 3 m bredt - og også 5 m bredt og således bredere end gravemaskinen. Det passer således ikke, at hullet var 3 m bredt som forklaret af Vidne 4. Hullet kan ikke have været 2,5 m dybt, når der er lagt jord på regnvandsledningen, der lå med bunden i en dybde på 2,4 m. Hullet var 2 m dybt. Hvis højden på hullet er 2 m, skal man 1 m ud med skråningsanlægget. Hvis hullet er 3 m i bunden og 5 m i toppen, overholdes reglerne om skråning. Hullet var reelt kun 1 m bredt i bunden. I den tidligere sag var der tale om et hul og ikke en rendegrav. I den sag anerkendte han overtrædelse, idet de havde taget den nemme løsning, fordi der var nogle kabler og et hus i vejen, og det var også dårligt vejr. I modsætning hertil var arbejdet i orden i denne sag. Han har overtaget virksomheden fra sin far og bedstefar, og der har - bortset fra de to sager - aldrig været problemer. Det er vigtigt, at hans folk ikke kommer ud for ulykker. På billede 1 er Vidne 2 ved at stampe jord ved siden af regnvandsrøret, så han er hævet i hvert fald 40 cm over bunden på regnvandsrøret. Røret var dækket til med jord. Røret var 30 cm i diameter. Han antager, at der var 10 cm jord oven på røret. Vidne 2 var altså i gang med takt 3, der ses ekstrakten side 62. Størstedelen af jorden, der ses på billede 1 ind mod gravekassen, havde ikke før været omgravet. Jorden ved kablerne var omgravet, men de lå i 60 cm dybde. Under denne dybde var der ikke omgravet jord, bortset fra den jord de selv havde gravet i. Forevist fotoet ekstrakten side 50 har han forklaret, at Vidne 4 må have været mere end 10 m fra hullet, da han kom kørende og så Vidne 2 arbejde i hullet.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han gravekassen ikke var i brug, da Arbejdstilsynet var på besøg, fordi der var en krydsende ledning. Så var man nødt til at trække gravekassen op. Da Arbejdstilsynet kom på besøg, stod han i hullet og var i gang med at stampe. Det tog ikke lang tid at trække skråningsanlæg, idet det var en rimeligt stor gravemaskine. Han vidste, at hullet var 2,4 m dybt, og kassen var 3 m bred. Når man tog gravekassen op, kunne man ca. vurdere, hvordan skråningsanlægget skulle være. Vidne 1 kom først senere, efter at Arbejdstilsynet havde været på besøg. Formanden Vidne 3 var på pladsen, men ikke hos Vidnet, da Arbejdstilsynet kom. Formanden var der ikke, da de besluttede at tage gravekassen op, men han kom, da Arbejdstilsynet var kommet, og de fik en dialog. Det er korrekt, at vejledningen om rendegrave var i skuret.

Den var ikke blevet gennemgået med ham.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at jorden var omgravet. Han ved ikke, om der var kloakering. Vidne 2 arbejdede rettelig op ad den vestlige side og ikke den østlige side. Det har dog ingen betydning for hans afgørelse. Siden af hullet over mod gravekassen er således rettelig den vestlige side. Da han kom til stedet, var ingen af de to sider sikret mod nedskridning, og der var ikke lavet skråningsanlæg på nogen af siderne. Den næsten lodrette side var siden til højre på billede 3. Den anden side var skredet lidt sammen. Et skråningsanlæg går fra bunden af hullet og op til toppen. Han kan helt afvise, at der var lavet et skråningsanlæg. Da han kom til stedet, kunne han på sin højre side se, at manden i hullet, Vidne 2, gik med hovedet under kanten af hullet. Han vurderede umiddelbart Vidne 2 til at være 175-180 cm høj. Han kunne også se, at siden var næste lodret. Han vurderede, at der var en overhængende betydelig fare. Siden kunne skride sammen i større eller mindre omfang og begrave manden nede i hullet, ligesom gravekassen kunne falde ned i hullet på grund af vibrationerne fra den maskine, som jorden blev komprimeret med, hvilket er skærpende. Han talte bl.a. med Vidne 2 og med formanden Vidne 3. Ingen af de to sagde, at de havde etableret skråningsanlæg, men de sagde, at de lige havde taget gravekassen op, og at de ikke mente, at arbejdet var farligt. Han sagde, at der ikke var det skråningslæg, der skulle være. Afstanden fra gravekassen til kanten af udgravningen var under 1 m. Gravekassen var omkring 60 cm fra hullets kant. Gravekassen stod på udfræset asfalt, og det var ligesom, hvis den havde stået på grus, og det er lidt mere ustabilt. Han foretog opmålingerne med et digitalt måleapparat. Han målte dybden til 2,5 m. Jorden, der var i bunden, var lidt ujævn. Gravemesteren sagde, at hullet var 2,4 m. Han målte bredden til ca. 3 m der, hvor Vidne 2 befandt sig. Han skulle helst angive det mål, hvor Vidne 2 var. Hullet kunne således godt være 3,1 m eller 3,2 m på det sted. Han er 100 % sikker på, at hullet ikke kan have været 5 m i bredden. Hullet blev bredere hen mod gravemaskinen. Han har skrevet påbuddet i ekstrakten side 43. Det er rigtigt, at folkene på stedet mente, at udgravningen var bred og ikke dyb. Han har taget billederne, ekstrakten side 45 til 46. Gravemaskinen vil vælte skråt ned, hvis den kørte frem derfra, hvor den er placeret på billede ekstrakten side 46. Hullet er bredere ved gravemaskinen. På billedet ekstrakten side 45 ses det, at Vidne 2 stamper på siden af røret og ikke ovenpå. Hvis han stampede oven på røret, ville han bruge en anden maskine. Kravet om, at der skulle være minimum 1 m fri banket, har han fra sin uddannelse. Det er vejledningens krav om ca. 1 meters afstand, som man skal overholde. Da han kom kørende til stedet, kom han nok fra vej D og vej E. Der var nok 10 m hen til Vidne 2. Udgravningshullet var nok 20-25 m på langs. De var lige startet med at arbejde på byggeplads A. Han har udarbejdet besøgsrapporten, ekstrakten side 31. Det fremgår, at han havde taget fotos. Han har også noteret en dybde på 2,4 m. Han nåede måske 4- 5 steder den dag, som var aktionsdag, men han husker det ikke. Alle har nu fået udleveret digitale afstandsmålere. Besøgsrapporten skal nu udarbejdes på en iPad, hvor der noteres mere nøje. Målingerne noteres på samme måde som hidtil. Billede 1 viser rettelig udgravningens vestlige side. Vidne 2 var ved at komprimere omkring regnvandsledningen i den vestlige side. Hullet var lidt bredere mod syd end mod nord.

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 2 stod i udgravningen tæt ved udgravningens kant, der var næsten lodret, og var i færd med at komprimere jorden, da repræsentanten fra Arbejdstilsynet kom til stede og stoppede arbejdet. Det tiltrædes efter bevisførelsen med samme begrundelse, som byretten har anført, at det er lagt til grund, at udgravningen var ca. 2,4 m dyb og ca. 3 m bred, og at der ikke var etableret passende skråningsanlæg. Det bemærkes herved, at Vidne 3 har forklaret, at der ikke var etableret skråningsanlæg. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at udgravningen var bredere i den sydlige ende, hvor gravemaskinen ses på billede 2, end mod nord. Det tilføjes endvidere, at Vidne 4 målte bredden af udgravningen det sted, hvor Vidne 2 stod.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at der under de foreliggende omstændigheder var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, og at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen.

Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte ikke har opfyldt sine pligter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 med hensyn instruktion og tilsyn.

Straffen er af de grunde, som byretten har anført, passende fastsat til en bøde på 65.000 kr. som en tillægsstraf. Til citeringen af straffehjemlen tilføjes den nugældende arbejdsmiljølovs § 82, stk. 6, og stk. 4, nr. 1.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

 

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF