Resumé
T ApS var tiltalt efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86 og bekendtgørelse om bygge- og anlæg § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, nr. 1, ved at have været ansvarlig for, på en byggeplads, at have udført tagarbejde, der ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. To ansatte arbejdede med at krane paller ned fra et tag med en hældning på under 15 grader, tæt på tagkanten og i en højde fra det omgivende underlag på ca. 9 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Der var en altan ca. 5 meter under tagkanten, som ragede ud i forhold til udhænget.
T ApS nedlagde påstand om frifindelse bl.a. under henvisning til at de ansatte arbejdede på et skridsikkert underlag, at arbejdet foregik under gunstige vejrforhold, at arbejdet var kortvarigt, at der alene var 5 meter ned til den underliggende altan og at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Byretten dømte T ApS bl.a. under henvisning til, at afstanden til det omgivende underlag oversteg de 5 meter der fremgår af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, samt at der var risiko for at ansatte ved fald fra taget, kunne ramme altanens kant og herefter falde videre ned på jorden. T ApS blev dømt til at betale en bøde på 25.000 kr.
T ApS ankede byrettens dom med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Landsretten lagde bl.a. til grund, at afstanden fra taget til terræn oversteg 5 meter og at det ved fald fra taget var muligt at ramme altankanten, og herefter at falde videre ned på jorden. Landsretten fandt at arbejdet på byggepladsen ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der var fremkaldt fare for personskade. Da direktøren for T ApS havde overværet udførelsen af arbejdet på byggepladsen, uden at gribe ind, fandt landsretten ikke at T ApS havde opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, og derfor ikke var straffri. Landsretten stadfæstede bøden.