Udskrift af dombogen for retten i Hjørring - dom afsagt den 5. maj 2015
Anklagemyndigheden
mod
tiltalte
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø, med senere ændringer § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 4 og 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om byggeri og anlægsarbejde, med senere ændringer, § 73, stk. 2, jf. § 37, stk. 1, ved den 11. juni 2014 på byggepladsen A, som arbejdsgiver at have undladt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte tømrer Vidne 1 arbejdede og færdedes på løstliggende stilladsdæk, oplagt på hanebånd, i en højde af 2,5 meter over det omgivende underlag, uden der var truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han siden 1984 har drevet tømrervirksomhed. I 2014 var der 12-14 ansatte i firmaet. Byggeplads A var et byggeri, hvor der efter en brand skulle opføres en bygning med fire lejligheder. Den 11. juni 2014 var der to erfarne tømrer på byggepladsen. Han var selv tit på byggepladsen, men ikke dagligt. Der var opstillet udvendigt stillads, og der var den dag en kran, der blev benyttet ved opsætning af spær. Det var kun den 11. juni, der skulle sættes spær op. Det er den fremgangsmåde, som de har brugt i 30 år. Der var ikke et rullestillads, da der ikke var brug for det. Tømrerne havde fået sikkerhedsinstruktion, og han førte et tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse, men han stod ikke hver dag og holdt øje med, at de opfyldte kravene. Han havde ikke været på byggepladsen den pågældende dag. Vidne 1 var godkendt til at sætte stillads op.
Foreholdt sagens bilag 6, fotomappe, har tiltalte forklaret, at det stillads, som fremgår på billederne, er det, som var opsat. Stilladset på billede 1 var 2 meter. Der skal derfor ikke være værn på. Stilladspladen på hanebåndet på billederne bruger tømrerne til at lægge værktøjet fra sig, hvorefter pladen blev trukket med. Han har ikke sagt til tømrerne, at de ikke må gå på pladen. Han ved ikke, om de har gået på pladen. Han har ikke set det. Tømrerne står normalt på en stige, når de skal pille snoren af kranen i forbindelse med, at de løsner spærene fra kranen.
Arbejdstilsynet gav et påbud, som blev efterkommet med det samme. Mens Arbejdstilsynet var på byggepladsen, blev han kontaktet telefonisk. Det kan godt passe, at han til Arbejdstilsynets medarbejder oplyste, at han sidst havde været på byggepladsen den 4. juni 2014.
Det er rigtigt, at han har fået en bøde i februar 2011 vedrørende byggepladsen B og en bøde i april 2011 vedrørende byggepladsen C.
Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han går lige nu hjemme, men han var ansat hos tiltalte den 11. juni 2014. Han vil tro, at han havde været ansat hos tiltalte ca. ½ år, inden Arbejds- tilsynets besøg den 11. juni 2014. På byggepladsen A, hvor de var ved at bygge fire lejligheder, var de 2 eller 3 ansatte. De havde fået sikkerhedsinstrukser af tiltalte. Der var opstillet et facadestillads om bygningen, og der var en kran ved opsætningen af spærene.
Foreholdt sagens bilag 6, fotomappe, har vidnet forklaret, at det stillads, som fremgår af billederne, er det, som var opstillet. Der var rækværk på stilladset. Man kan ligeledes se, at der er en stilladsplade på hanebåndet, som de brugte til at lægge deres værktøj fra sig på. Han står normalt på en stige, som bliver stillet på stilladsplader, som er lagt ud på bjælkelaget. Der lå en del plader den 11. juni 2014, som var skruet fast. Han brugte stigen, når han skulle op og sætte spærene, og når spærene skulle løsnes fra kranen. Han kan ikke huske, om stigen stod op mod et hanebånd eller et spær. Der var ligeledes op til kip en væg af gasbeton til en trappeopgang. Han brugte nogle gange denne væg til at stille stigen op ad.
Tiltalte havde sagt, at de skulle lægge træplader ud over det hele, som skulle skrues fast. De valgte selv at lægge stilladsplader op. De havde lidt travlt, da kranen kun var der i et bestemt tidsrum.
De blev kontaktet af Arbejdstilsynet, som sagde, at de ikke måtte løfte spærene på den måde, og at de ikke måtte stå op af hanebåndet med stigen. De efterkom påbuddet med det samme og byggede et stillads op. Han mener, at de godt kunne stå op af gasbetonvæggen med stigen uden, at der skete noget. Han mener, at han den pågældende dag, havde stigen til at stå op af hanebåndet. Han mener ikke, at han har færdedes på den stilladsplade, som lå på hanebåndet. Pladen var ikke gjort fast.
Vidne 2 har forklaret, at hun har været ansat i Arbejdstilsynet i 8 år. I forbindelse med en landsdækkende bygge- og anlægsaktion kom vidnet og en kollega den 11. juni 2014 forbi byggepladsen A. På byggepladsen stod en medarbejder på et løst stilladsdæk, der lå på hanebåndet, og med den ene fod ude på hanebåndet.
Foreholdt sagens bilag 6, billede 1, har vidnet forklaret, at hun har taget billederne. Da de så medarbejderen, stod han på den løse stilladsplade. Hun kan ikke huske, hvordan medarbejderen kravlede ned fra pladen, eller om der lå værktøj på pladen. Hun har ikke opmålt stilladset, da hun af medarbejderen fik oplyst, at stilladset var 2 meter. Hun har udregnet, at der fra hanebåndet var 2,5 meter ned til bjælkelaget. Hun havde ikke mulighed for at måle efter, da dækket var løst. Hun har forsøgt at tage et billede, så man kan se, at medarbejderen stod på dækket. Billedet af medarbejderen blev taget, inden hun bad ham om at komme ned. Der var ikke lagt plader ud over bjælkelaget på det sted, hvor stilladsdækket lå på hanebåndet, hvilket man kan se af billede 3. Hun talte med tømreren om, at han havde stået på pladen, hvilket han erkendte.
Der var ikke andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger ude på byggepladsen. Der var ingen rullestillads. Den plade, som lå på hanebåndet, lå løst. Arbejdsopgaven kunne have været løst ved, at der blev lagt plader ud over hele bjælkelaget og anvendt et rullestillads med rækværk og låsbare hjul.
Der blev meddelt påbud på stedet. Efter 10 dage var hun på kontrolbesøg, hvor der ikke var noget at bemærke vedrørende denne sag. Hun kom med nogle andre påbud. Hun havde ikke noget tidligere kendskab til firmaet.
Tiltalte er tidligere straffet:
- ved udenretlig vedtagelse af bødeforlæg af 10. februar 2011 på 25.000 kr. vedrørende byggepladsen B, for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, idet to ansatte under tagarbejde "arbejdede og færdedes på taget..., hvorved der var risiko for nedstyrtning ind i bygning og fremkaldt fare for personskade".
- udenretlig vedtagelse af bødeforlæg af 28. april 2011 på 25.000 kr. vedrørende byggepladsen C, for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, idet 3 ansatte "under arbejdet med at lægge isolering og tagplader, arbejdede og færdedes..., sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade"
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter Vidne 2’s forklaring sammenholdt med de optagne fotos lægges det til grund, at den ansatte tømrer Vidne 1 ved Arbejdstilsynets kontrol den 11. juni 2014 stod på et løstliggende stilladsdæk, der var oplagt på hanebånd i en højde af ca. 2,5 meter over det omgivende underlag. Arbejdet blev således ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at der på byggepladsen ikke var et rullestillads til rådighed, og det kan ikke nærmere fastlægges, hvilke instruktioner tiltalte, der senest havde været på byggepladsen den 4. juni 2014, havde givet vedrørende sikkerhed ved arbejdets udførelse. Tiltalte kan således ikke anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til at sørge for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og til at føre effektivt tilsyn med arbejdet.
Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø, med senere ændringer, § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, nr. 1 og 2, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, med senere ændringer, § 73, stk. 2, jf. § 37, stk. 1.
Thi kendes for ret
Tiltalte skal betale en bøde på 50.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombog for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Retten i Hjørring har den 5. maj 2015 afsagt dom i 1. instans
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået formildelse, således at bøde fastsættes til 40.000 kr.
Supplerende oplysninger
Der er fremlagt et notat af 22. marts 2016 fra Arbejdstilsynet vedrørende antal ansatte i virksomheden, hvorefter der i 2. kvartal 2014 var 12 ansatte.
Bødeforelæggene af 10. februar 2011 og 28. april 2011 er vedtaget henholdsvis den 3. marts 2011 og den 28. juni 2011.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han var bekendt med, at hans medarbejdere skulle rejse spær den 11. juni 2014. Der var kommet en kran, og det kunne klares på en dag. Medarbejderne havde gjort det ”100 gange” før. Han havde talt med dem om, at de skulle lægge plader ud på dækket. Kranen hejser spærene ind, og så sættes de fast med en lægte. Man bruger en stige og trækker den løse plade på hanebåndene med. Han forstår ikke, hvorfor medarbejderne skulle gå på den løstliggende plade. Det var der ingen grund til. Det var smart nok at lægge værktøjet på pladen. Han havde talt med en af sine folk, ansat C, den dag, men ikke med Vidne 1. Vidne 1 og Ansat C er begge tømrere og er et ”makkerpar”. Det kan godt passe, at Vidne 1 havde været ansat et halvt år. Han er stadig ansat hos tiltalte. Tiltalte var på byggepladsen i gennemsnit 2-3 gange om ugen. Der var flere byggeprojekter. Det kan godt passe, at han sidst var på stedet den 4. juni 2014 i forbindelse med et rejsegilde. Når han var på byggepladsen, kiggede han efter, at alt var okay. Den pågældende dag var der en kran. Der var ikke noget rullestillads. Han kan ikke se, hvordan et rullestillads kunne bruges til opgaven. Han ved ikke, om der var en lift på byggepladsen. Der var ikke noget at bruge en lift til på det tidspunkt. Medarbejderne var ved at måle op til udhængsspær.
Han har aldrig set nogen bruge et rullestillads til en opgave som den omhandlede. Når kranen har løftet spæret op, sætter medarbejderne en lægte på i toppen for at holde spæret, og så fjernes trossen. Fra bunden af spærene til hanebåndet er der 2,40 meter. På bunden af spærene lå der plader. Hvis der skulle bruges et rullestillads, skulle der lægges plader ud over hele dækket. Der skal være rækværk på rullestilladset, og så kan man ikke nå højt nok op. Medarbejderne bruger en stige for at sætte lægten på spæret. Den løse plade bruger medarbejderne til at lægge værktøj på. Han går ud fra, at værktøjet bruges til at fastgøre lægten på spæret. Arbejdstilsynet har ikke forklaret ham, hvordan opgaven med spærene skal udføres. Der er mange slags spær, og nogle har ingen bund. Han noterer ikke i sin kalender, hvor ofte han besøger byggepladser. De bruger en lift til at løfte materialer. En lift er ikke nem at bruge i forbindelse med opsætning af spær. Der var også en lærling på pladsen. Hans medarbejdere har ikke kritiseret ham for ikke at stille materiel til rådighed i relation til sikkerheden. Han har ikke instrueret sine folk om, hvad de måtte bruge den løse plade på hanebåndene til.
Udhængsspær hænger på lægterne og er noget af det sidste, man sætter op. Han har fået påbuddet fra Arbejdstilsynet, der er gengivet i ekstrakten side 28. Han husker ikke, om han har læst vejledningen i påbuddet. Han kender godt vejledningen om sikring mod nedstyrtningsfare.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han var i gang med arbejdet og var ved at sætte de sidste spær på, da Arbejdstilsynet kom. Han var ved at skrue et udhængsspær fast. Det er et lille spær, som stikker ud fra bygningen. Spæret er til en kvist. Han var ved at montere udhængsspæret. Det var toppen, han var ved at skrue fast. Der skulle være en sådan konstruktion på begge sider af bygningen.
På billedet øverst side 30 i ekstrakten ses han stå på en stige, mens han skruer spæret fast. De lagde værktøj på den løse plade, og den har han ikke på noget tidspunkt stået på. Alle øvrige spær var monteret dagen før med hjælp fra en kran. Da han monterede udhængsspæret, var der ikke nogen kran. Han brugte en stige, som han stillede op af et hanebånd eller op ad en muret væg til en trappeopgang. Han stod på stigen, da Arbejdstilsynet kom. Han ville ikke kunne bruge et rullestillads til opgaven.
De havde et par dage før fået sikkerhedsinstrukser af tiltalte, som var ude på byggepladsen. Tiltalte sagde, at de skulle have stillads uden om bygningen, og at der skulle bruges kran. De brugte kranen til de store spær. De vurderede, at de kunne lave udhængsspær uden brug af kran. Det var ikke nødvendigt at bruge kran til det. De havde lagt stilladsplader ud, som man normalt går på. Han har ikke gået på den stilladsplade, der lå på hanebåndene.
Han blev udlært tømrer i 2009. Han havde været i flere omgange hos tiltalte. Han har lavet tilsvarende opgaver hos andre arbejdsgivere. Det var en naturlig opgave for ham. Han følte ikke, at der var nærliggende risiko for, at han kunne falde ned fra stigen. Det ville være stort set umuligt at bruge et rullestillads med gelænder. Det kunne ikke lade sig gøre at rulle rundt med det.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at det var et uanmeldt besøg den 11. juni 2014. Med det samme, de ankom, så de, at medarbejderen stod på den løse stilladsplade på hanebåndet. Han havde den ene fod ude på hanebåndet. Hun standsede arbejdet og bad ham komme ned. Hun tog det første billede, før hun gjorde opmærksom på sig selv. Det skulle gå stærkt med at tage billedet. Han var i fare for at falde ned og komme alvorligt til skade. Hun talte med ham, og han erkendte at have stået på stilladspladen. Hun er helt sikker på, at hun så ham på stilladspladen. Der var ikke en stige deroppe. Hun fik oplyst, at der var 2½ meter fra hanebåndet til bjælkelaget. Hun talte med Vidne 1 om det.
Der blev givet et strakspåbud på stedet. Der var en betydelig fare forbundet med det. Han stod på det løse stilladsdæk på grund af arbejdet. Han sagde, at han skulle måle op til et udhængsspær. De talte om muligheder, og der var mulighed for at bruge lift. Der var hverken rullestillads eller lift på arbejdspladsen. Han kunne ikke have stået på en stige, for der var 30 cm mellemrum mellem bjælkerne, så stigen kunne ikke sættes op. Hun er ikke i tvivl om, at han stod på den løse stilladsplade.
Hun er bygningskonstruktør og har tidligere arbejdet som byggeleder og projektleder. Hun har været ansat 9 år i Arbejdstilsynet. De var to tilsynsførende, som konstaterede, hvor medarbejderen stod. Medarbejderen ses på billede 1, ekstrakten side 30. Medarbejderen oplyste, at han var i gang med en besigtigelse og opmåling til udhængsspæret.
Billede 3, ekstrakten side 31, viser pladen, der ligger over 3 hanebånd.
Der lå en enkelt dækplade på bjælkelaget, som hun kunne se nedefra. Hun var ikke oppe at kigge. Der er 30 cm mellem bjælkerne og 1 meter mellem spærene. Der var ikke andet end den ene plade.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter vidnet Vidne 2’s forklaring sammenholdt med de optagne fotos tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det bemærkes herved, at tiltalte ikke kan anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Det må lægges til grund, at tiltalte ikke havde ført effektivt tilsyn på arbejdspladsen, hvor han sidst var den 4. juni 2014, og at der ikke var et rullestillads eller en personlift til rådighed på byggepladsen, som kunne have været anvendt til en forsvarlig udførelse af arbejdsopgaven.
Bøden findes passende at kunne fastsættes til 40.000 kr. Det lægges herved til grund, at der var 12 ansatte i virksomheden. For så vidt angår arbejdsmiljølovens § 82 henvises nu til stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 6, 1. pkt.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 40.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.