Resumé
Ejeren af en personligt ejet virksomhed, T, var tiltalt for overtrædelse af AML § 38, stk. 1 og § 13, nr. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, ved i to tilfælde i 2014 som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at ansatte havde udført skorstensfejning i henholdsvis 6 meter og 7,8 meters højde stående på rygningen af tage med hældninger på ca. 40 grader, uden at de ansatte var sikret mod nedstyrtning.
T nægtede sig skyldig bl.a. under henvisning til, at arbejdet var udført i overensstemmelse med forskrifterne i en branchevejledning for skorstensfejearbejde fra 2008, at skorstensfejearbejde i det væsentlige var udført på samme måde de seneste 240 år, og at der ikke var sket ulykker i forbindelse med skorstensfejning udført stående på tagryg.
I byretten blev T dømt for begge forhold. Byretten udtalte bl.a., at branchevejledningen ikke har forrang for lovgivningen, og at det heller ikke var påvist, at branchevejledningen anbefaler, at arbejdet udføres uden sikring mod nedstyrtningsfaren. Byretten vurderede på denne baggrund ikke, at T havde opfyldt sin forpligtelse til at planlægge og tilrettelægge arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at han heller ikke havde givet de ansatte den fornødne instruktion. T blev dømt til at betale en bøde på 50.000 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med henvisning ti byrettens begrundelse. Landsretten henviste også til, at det var muligt at udføre arbejdet fra lift, og at tiltaltes virksomhed havde en lift til rådighed, samt til, at Arbejdsmiljøklagenævnet ved enstemmige afgørelser havde fundet, at der i de to tilfælde havde været en overhængende, betydelig fare forbundet med de ansattes konkrete arbejde på tagene.
Højesteret tiltrådte, at de to forhold, som tiltalte var fundet skyldig i, udgjorde overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 13, nr. 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. HR fandt således ikke anledning til at tilsidesætte hverken Arbejdstilsynets eller Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering af, at arbejdet ikke var blevet udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. HR udtalte herunder også, at en branchevejledningen ikke kan fritage en arbejdsgiver fra at overholde arbejdsmiljølovgivningen, men kan efter omstændighederne indgå i vurderingen af, om en arbejdsmetode er sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig. Højesteret fandt ikke, at branchevejledningen kunne føre til en anden vurdering end Arbejdstilsynets af, hvad der var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige i de konkrete sager. Vedrørende arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 tiltrådte Højesteret at tiltalte ikke havde opfyldt sine pligter efter kapitel 4. HR henviste til, at T ikke havde givet de ansatte den fornødne instruktion, ligesom tiltalte ikke efter sin egen forklaring havde foretaget sig noget for at undgå at komme i en situation som ved påbuddene.
Vedrørende spørgsmålet om bødens størrelse udtalte Højesteret at udgangspunktet var en bøde på 50.000 kr. HR fandt imidlertid, at T vedrørende det første forhold havde handlet i undskyldelig misforståelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor bøden for dette forhold bortfaldt. HR henviste bl.a. til, at der har været en langvarig tradition for, at rensning af skorstene er sket uden samme sikkerhedsforskrifter som andre brancher, at dette først blev ændret i 2006, at branchevejledningen om skorstensfejning fra 2008 har indeholdt fotos, der har været egnet til at give indtryk af, at man fortsat kunne arbejde fra tagrygning uden sikring. HR fandt ikke grundlag for nedsættelse af bøden i det andet forhold.
Da virksomheden ved dom af 10. december 2015 var blevet dømt til at betale en bøde på 2.000 kr., blev bødestraffen fastsat som en tillægsstraf på 25.000 kr.
Læs hele dommen
Nedstyrtningsfare ved skorstensfejning fra tag (to forhold) - domsudskrift