Resumé
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, nr. 1, ved at arbejdet den 12. juni 2017 på en byggeplads, ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat arbejdede på et 1 meter bredt og fladt tag i 6,4 meters højde uden at have etableret passende sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning.
Selskabet havde erkendt selve overtrædelsen, men havde indsigelser mod bødepåstanden på 100.000 kr., idet tiltalte var uenig i, at der skulle tillægges 20.000 kr. som følge af en tidligere bødevedtagelse. Selskabet havde vedtaget et bødeforlæg på 35.000 kr. i juni 2015 for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, idet der var blevet udført svejsearbejde uden effektive foranstaltninger til fjernelse af svejserøg.
Forsvareren gjorde gældende, at den tidligere overtrædelse ikke var en ”grov overtrædelse”, og således ikke var omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4.
Selskabet blev idømt en bøde på 100.000 kr. i byretten. Byretten fandt at den tidsmæssige betingelse for anvendelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 var opfyldt, at det af forarbejderne til § 82, stk. 5, nr. 4 fremgik, at overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38 typisk vil udgør en særligt skærpende omstændighed, og at de forskellige typer af forskellige tidligere overtrædelser, som var nævnt i forarbejderne, ikke kunne anses som udtømmende.
Selskabets direktør afgav i Vestre Landsret supplerende forklaring, og anfægtede herunder at der overhovedet var sket en overtrædelse tidligere. Grunden til at selskabet den 5. juni 2015 havde vedtaget bøden på kr. 35.000 var, at de havde travlt, og at bøden ikke var særlig stor.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten bemærkede, at det forhold, at tiltalte nu ikke mente sig skyldig i en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, ikke kunne føre til et andet resultat.