Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel - Rundsav anvendt uden fremføringsredskab – Arbejdsgiveransvar (planlægning) – Strafudmåling (alvorlig personskade, sagsbehandlingstid) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 14. maj 2018 af 12. afdeling i ankesag nr. S-0430-18 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Holstebro - dom afsagt den 5. februar 2018

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 9. oktober 2017.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljøloven med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2, ved at anvendelsen af en rundsav til at save lidt af bredden af et 1,5-2 meter langt og smalt stykke krydsfiner den 9. februar 2016 på virksomhedens adresse A, ikke skete på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, idet ansatte Vidne 2 i forbindelse med arbejdet med at føre krydsfinerstykket forbi savklingen på rundsaven, ikke anvendte fremføringsværktøj til at skubbe krydsfinerstykket, men anvendte højre hånd til at trække i krydsfinerstykket, hvilket medførte, at hånden blev trukket med krydsfinerstykket, da savklingen pludselig fik fat i krydsfinerstykket og rykkede det ind mod savklingen, hvorved hånden fik kontakt med savklingen og Vidne 2 kom alvorligt til skade.

Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

T A/S har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i det tiltalte selskab. Han ejer også en betydelig aktiepost i det. Han har været i selskabet siden 1992. Som led i et generationsskifte blev han i 2017 direktør i selskabet. Virksomheden producerer døre og vinduer. I februar 2016 var der cirka 530 ansatte.

Han mener, at Vidne 2 har været ansat siden 2012. Oplæring i brug af en rundsav som den omhandlede, foregår ved sidemandsoplæring. Han ved ikke, om Vidne 2 har modtaget sådan sidemandsoplæring. Det er produktionslederen, der står for, at sidemandsoplæring sker. Han var ikke selv til stede, da Vidne 2s ulykke skete, så han ved ikke, om Vidne 2 havde en skubbepind til rådighed. Det er de enkelte produktionsledere, der har ansvaret for produktionen. Det er også dem, der fører tilsyn og sikrer, at arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt korrekt. Han ved, at ulykken gav anledning til, at der blev udstedt et strakspåbud. Det gav anledning til, at der blev sat yderligere et skilt om brug af skubbepind på rundsaven. Der var et skilt i forvejen. Foreholdt indholdet af bilag 10, er det rigtigt, at det er ham, der har underskrevet det. Der var også i forvejen en holder til skubbepinden på rundsaven, for rundsaven er født med en sådan holder. Han ved ikke, hvorfor det så i bilag 10 skrives, at der vil blive monteret en holder til skubbepind. Det er ham, der har underskrevet bilag 10. I virksomheden har de jævnlig kontakt til Arbejdstilsynet, dels i form af anmeldte og uanmeldte tilsyn, dels i form af sparring. Deres samarbejde med Arbejdstilsynet er godt. I virksomheden er der meget stor fokus på sikkerhed, som er det vigtigste for dem. På hver produktionsdel er der en tavle, hvor der ugentligt, og nogle gange dagligt, følges op på sikkerheden. Den person, der var produktionsleder, da ulykken skete i februar 2016, er ikke længere på virksomheden. De har i virksomheden for nylig afskediget en medarbejder, fordi denne, trods flere advarsler, ikke havde overholdt sikkerheden. Efter ulykken i 2016 er de på virksomheden begyndt at dokumentere den sidemandsoplæring, som de altid har foretaget. Sidemandsoplæringen omfatter alt i produktionen efter en individuel plan for den pågældende medarbejder. Produktionslederen i den afdeling hvor ulykken skete, har cirka 25-30 mand under sig.
Produktionslederen styrer produktionen og holder tilsyn, herunder har han beføjelse til at påtale sikkerhedsbrist. Det er kendt, at der skal bruges skubbepinde i situationer som denne.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er uddannet maskinsnedker med cirka 40 års erfaring. Han blev ansat på T A/S i foråret 2012. Han er stadig ansat på virksomheden. I sit lange virke som maskinsnedker har han dagligt arbejdet med rundsave som denne. Da han blev ansat, fik han ikke særskilt instruktion i brug af den omhandlede maskine.

Han ved ikke, om der var snak om, at det kunne springes over på grund af hans erfaring. Skubbepinde bruger man til at skubbe emner gennem save. Normalt er en skubbepind en færdigproduceret ting i træ eller plast. Han har aldrig set en sådan skubbepind ved denne sav. Han og hans kolleger har bedt indkøberen i serviceafdelingen om at få skubbepinde, men de har fået at vide, at de selv kunne lave skubbepinde. Det er normalt at spørge i serviceafdelingen, så han tror ikke, produktionslederen er blevet spurgt om dette. De har så brugt egne skubbepinde, som de selv har lavet. Den 9. februar 2016 var skubbepinden væk, så han sprang brugen af en sådan over. Han vidste godt, at han skulle bruge skubbepind, men lod i situationen være, da holderen var tom. Når han ikke brugte skubbepind, var det fordi, han lige hurtigt skulle skære en enkelt pind, som en kollega stod og ventede på.
Han var gået om bag saven for at trække i det stykke træ, han var ved at save. Pludselig fik savens klinge fat i det træstykke, som han havde fat i, og hans hånd blev trukket ind i klingen. Han fik beskadiget de to yderste led på hans 4. og 5. finger på højre hånd. Halvdelen af det yderste led på 4. finger blev skåret af. Det samme gjorde spidsen af hans 5. finger. Skubbepinde har tit manglet ved maskinerne, også før denne episode. Det er jævnligt sket, at skubbepinde har manglet, og at man i afdelingen har sprunget over brug af skubbepind. Produktionslederen kan ikke have undgået at se, at han og hans kolleger jævnligt ikke brugte skubbepinde, men produktionslederen påtalte det ikke. Han har aldrig drøftet disse ting med produktionslederen. Der står ikke en kasse med skubbepinde andre steder i virksomheden. Han blev ikke sidemandsoplært, da han startede i virksomheden. Heller ikke efter ulykken er der kommet en skubbepind til den holder, der er blevet sat på maskinen. Han har stadig selv måttet lave sine skubbepinde. Han har ikke hørt om anskaffelse af færdiglavede skubbepinde. En rundsav er et helt almindeligt redskab. Det er en del af uddannelsen at betjene en rundsav. Han har også på andre virksomheder, hvor han tidligere har været ansat, selv måttet lave skubbepinde, men han har ikke i samme omfang som på T A/S oplevet, at skubbepindene forsvandt fra maskinerne. En skubbepind er cirka en halv meter lang. En professionelt lavet skubbepind er faconlavet. Foreholdt, at han til politirapport, sagens bilag 7, side 2, 2. afsnit, skulle have forklaret, "at det var selvforskyldt, og at der ikke havde været nogen fejl på maskinen. Alle sikkerhedsanordninger fungerede efter forskrifterne, og det var fordi han ikke havde været påpasselig, at ulykken var sket", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Hvis han havde brugt skubbepind, ville ulykken ikke være sket. Han ville ikke have haft behov for sidemandsoplæring i relation til brug af rundsave og brug af skubbepinde.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han i februar 2016 var tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han arbejdede i en årrække. Han er ikke længere tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han tog ud på T A/S efter arbejdsulykken. Han husker ikke, hvem i virksomheden han fik kontakt med, men det var de fire personer, der er nævnt i hans rapport.
Den tilskadekomne var væk. Han så den omhandlede rundsav og fik at vide, hvad der skulle være sket, herunder at der ikke var anvendt skubbepind. Der var en skubbepind ved maskinen. Han ved ikke, om den havde været til stede ved ulykken, eller om den var kommet til senere. Han er usikker på det, men tror måske, at skubbepinden var en gul, professionel plastikskubbepind. Han erindrer ikke, om der på maskinen var monteret en holder til skubbepind, eller om der var en tekst på maskinen, der sagde noget om brug af skubbepind. Hvis der havde været brugt en skubbepind, ville arbejdet kunne være udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. En skubbepind behøver ikke at være lavet særligt til formålet.

Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen findes det bevist, at Vidne 2s arbejde i virksomheden den 9. februar 2016, som beskrevet i tiltalen, ikke blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, hvorved Vidne 2 kom alvorligt til skade. Det lægges endvidere til grund, at arbejdet ville have været udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, hvis Vidne 2 havde anvendt en skubbepind, som han imidlertid undlod at anvende, fordi der ikke lige var en til rådighed og han hurtigt skulle skære en pind til en kollega, der stod og skulle bruge den.

Efter forarbejderne til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, der efter lovens § 86, 2. pkt., også gælder i sager, der er omfattet af § 86, er anvendelse af § 83, stk. 3, bl.a. betinget af, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne, og af, at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med arbejdet.

Det må efter Vidne 2s forklaring lægges til grund, at der jævnligt manglede skubbepinde ved rundsavene, hvilket førte til, at han og hans kolleger undlod at bruge skubbepind, og at produktionslederen, der må have vidst, at dette skete, ikke påtalte det.

Tiltalte kan under disse omstændigheder ikke anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til at føre effektivt tilsyn med arbejdet, og i den forbindelse sikre, at der ikke blev arbejdet ved rundsaven uden brug af skubbepind, som sket.

Efter det anførte er tiltalte skyldig i efter tiltalen.

Straffen, der fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2, findes i et tilfælde som det foreliggende som udgangspunkt at skulle være en bøde på 80.000 kr., idet retten herved har henset til de bødestørrelser, der er anført i forarbejderne til den ændring af arbejdsmiljøloven, der skete ved lov nr. 597 af 14. juni 2011, idet det lægges til grund, at der er tale om en "almindelig overtrædelse" med alvorlig personskade i en virksomhed med flere end 100 ansatte.

Forholdet er begået den 9. februar 2016 og anmeldt af Arbejdstilsynet til politiet den 10. februar 2017. Anklageskriftet er modtaget af retten den 9. oktober 2017.

Der er tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til retten har - uden at dette beror på tiltaltes forhold - så væsentligt overskredet det rimelige, at tiltalte bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82, nr. 13.

Kompensationen ydes på den måde, at bøden, der som ovenfor anført som udgangspunkt udmåles til 80.000 kr., nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb, i alt 42.500 Bøden nedsættes derfor til 37.500 kr.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 37.500 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 14. maj 2018 af Vestre Landsret.

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Holstebro har den 5. februar 2018 afsagt dom i 1. instans.

Påstande
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer
Direktør Vidne 1 og vidnet Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Endvidere har vidnet Vidne 4 afgivet forklaring for landsretten.

Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret, at der altid er skubbepinde til rådighed. Virksomheden har indkøbt skubbepinde, men der er også spildtræ i en container, der står ved siden af saven, som man kan anvende til skubbepinde. Det er den, der betjener maskinen, der har ansvaret for at anvende skubbepind.

Produktionslederen for den pågældende afdeling går en runde morgen, middag og eftermiddag for at kontrollere, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kontrollerne er lagt ind i produktionslederens kalender. Kontrollerne omfatter både selve udførelsen af arbejdet og kontrol med, at der er det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed. Produktionslederen har en liste, som han følger, og han har pligt og beføjelse til at standse arbejdet, hvis det ikke udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Saven er ”født” med en holder til en skubbepind, men de har efter ulykken monteret en ekstra holder på saven, og der er også sat et ekstra skilt op, hvor der står, at man skal huske at anvende skubbepind.

Virksomheden går generelt meget op i, at sikkerheden er i orden. De enkelte afdelinger skriver blandt andet ”nærved hændelser” op på en tavle, og en gang om ugen gennemgås hændelserne. De har også et godt samarbejde med Arbejdstilsynet. Det er første gang, at virksomheden er involveret i en straffesag om overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat i T A/S. En skubbepind skal altid anvendes, når smalle emner skal saves. Det vidste han godt, men da der ikke var en skubbepind ved saven, valgte han at trække i emnet i stedet. Ulempen ved at anvende affaldstræ som skubbepind er, at fejedrengene ikke kan se, at det er en pind, der skal gemmes, hvorfor de ofte forsvinder. Der var ikke specielt travlt den pågældende dag, men der var en kollega, der ventede på det, som han skulle save. Der er en skraldespand til affaldstræ umiddelbart ved siden af saven, hvor man kan være heldig at finde et stykke træ, der kan anvendes som skubbepind. Det er dog ofte store klodser, der ligger i containeren, så det er ikke altid, at der er en liste, der er velegnet som skubbepind.

Han spurgte ansatte B i serviceafdelingen, om der kunne indkøbes skubbepinde, men svaret var, at de selv kunne lave deres skubbepinde. En rigtig skubbepind koster ikke ret meget. Det var normalt, at man gik direkte i serviceafdelingen, så produktionslederen var ikke involveret i forespørgslen. Produktionslederen er hans overordnede. Han kan ikke med sikkerhed sige, at produktionslederen har set, at de af og til ikke anvendte skubbepinde. Produktionslederen var bare på ”lynvisit” om morgenen. Det er sjældent, at produktionslederen kommer mere end en gang om dagen. Produktionslederen kan godt komme forbi, uden at han ser det. Der bliver afholdt tavlemøder en gang om ugen, hvor sikkerheden bliver drøftet. Han mener ikke, at man har talt om skubbepinde ved tavlemøderne. Han kan ikke huske, om man var begyndt at afholde tavlemøder, inden han kom til skade.

Vidne 4 har forklaret, at han i februar 2016 var ansat som produktionsleder hos T A/S, herunder for den afdeling, hvor Vidne 2 arbejdede. Han var ansat i virksomheden i cirka 2 ½ måned. Han var produktionsleder for tre afdelinger med i alt cirka 60-70 medarbejdere. Selv er han udlært tømrer og kender derfor til arbejdet med en rundsav og sikkerheden i den forbindelse.

Som produktionsleder havde han faste rutiner skrevet ind i sin kalender. Han mener, at der i kalenderen var afsat tid formiddag og eftermiddag til runderinger, men det var ikke kun med fokus på sikkerheden. Han skulle reagere på manglende overholdelse af sikkerhedsforskrifter, og det gjorde han også. Om morgenen kørte han på cykel rundt til alle maskinerne, og om formiddagen og eftermiddagen besøgte han de afdelinger, hvor der var en særlig anledning til det. Han gik hver dag en runde med en medarbejder fra en af afdelingerne, så de kunne se på det hele med ”friske øjne”. Der var også tavlemøder, hvor man fulgte op på, hvordan produktionen var kørende. Hvis der var sket en ulykke, blev det også drøftet på tavlemøderne. Han mener, at sikkerheden var et af punkterne på tavlemøderne. Tavlemøderne blev indført før februar 2016 og blev afholdt cirka en gang om ugen. På tavlemøderne kunne medarbejderne også fremsætte ønsker til udstyr mv. Han har ikke hørt, at medarbejderne har efterspurgt skubbepinde. Hvis man mangler en skubbepind, laver man bare en. I gamle dage brugte man ikke altid en skubbepind, men det gør man i dag. Hvis han havde set, at der ikke blev anvendt skubbepind, ville han have påtalt det. Der var i virksomheden stor fokus på sikkerheden. Sikkerheden gik forud for produktionshastigheden.

Den dag, hvor ulykken skete, fandt han en pind på et bord 3-4 meter fra rundsaven. Han formodede, at det var en skubbepind, men kan ikke vide det med sikkerhed.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at hændelsesforløbet var som beskrevet i tiltalen, og at der ved savning uden anvendelse af skubbepind er sket overtrædelse af § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om tekniske hjælpemidler og overtrædelse arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1. Overtrædelsen kan tilregnes Vidne 2 som i hvert fald uagtsom.

Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i straffelovens § 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens § 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er foretaget af den, arbejdsmiljøreglerne skal beskytte.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.

Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt.

Vidne 2 havde på grund af sin uddannelse og mange års erfaring den fornødne viden om, at der skulle anvendes skubbepind til arbejdsopgaven. Alligevel valgte Vidne 2 for at spare tid at udføre arbejdsopgaven uden anvendelse af skubbepind.

Tiltalte havde ikke indkøbt skubbepinde, og det var ikke på anden måde fra tiltaltes side sikret, at der ved saven var andre emner til rådighed, der kunne anvendes som skubbepind. Den omstændighed, at der ved siden af saven var en container til brug for affaldstræ, kan ikke føre til en ændret vurdering, da den ifølge Vidne 2s forklaring ikke altid indeholdt egnede emner.

Det er herefter bevist, at tiltalte ikke havde sørget for, at Vidne 2 kunne udføre arbejdet på en farefri måde, og at tiltalte derfor ikke har opfyldt sine forpligtigelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket, herunder at forholdet efter skadernes karakter er henført under arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.

Ulykken skete den 9. februar 2016. Den 23. juni 2016 anmodede Arbejdstilsynet politiet om at efterforske sagen. I oktober 2016 foretog politiet afhøring af blandt andet Vidne 2. Den 19. oktober 2016 sendte politiet resultatet af efterforskningen til Arbejdstilsynet, der den 10. februar 2017 indstillede, at der blev rejst tiltale i sagen. Den 12. september 2017 modtog politiet lægelige oplysninger vedrørende Vidne 2s skader. Anklageskrift er modtaget af Retten i Holstebro den 9. oktober 2017.

Der er under disse omstændigheder ikke grundlag for at reducere bøden som følge af lang sagsbehandlingstid.

Efter oplysningen om, at der på ulykkestidspunktet var 616 ansatte i virksomheden, forhøjes straffen derfor til en bøde på 80.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til en bøde på 80.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF