Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel – Vinkelsliber anvendt uden afskærmning og håndtag – Arbejdsgiver ansvar (instruktion) - Strafudmåling (differentiering – CVR-nummer) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 9. februar 2018 af 23. afdeling i ankesag nr. S-2530-17 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten på Frederiksberg - dom afsagt den 31. august 2017.

Anklagemyndigheden
mod
T

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf.§ 83, stk. 1, jf. stk. 2. jf.§ 45. stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 4, jf. § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ved den 7. april 2016 på arbejdspladsen adresse A i byen B, ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejde med en vinkelsliber, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, Vidne 1, arbejdede med en vinkelsliber uden afskærmning eller håndtag, således at sikringsdele ikke blev anvendt efter hensigten, hvilket havde til følge, at Vidne 1 skar sig i venstre underarm med personskade til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne, Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. [Forklaringer fremgår i deres helhed i retsbog]

Oplysningerne i sagen
Der er under sagen dokumenteret billeder (Bilag 7 og 9) og notat af 19. oktober 2016 vedrørende virksomhedens oplysninger (Bilag 11).

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldspørgsmål
Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 blev ansat til forefaldende arbejde, og at Vidne 1 på intet tidspunkt fik instruktion i at bruge en vinkelsliber. Vidne 1 har forklaret, at han af mekanikeren fik til opgave at afkorte et beslag ved brug af vinkelsliberen, og at han selvstændigt brugte vinkelsliberen uden montering af afskærmning. Det kan også godt være, at håndtaget ikke var monteret. Han vidste i forvejen, hvordan han skulle bruge en sådan vinkelsliber, men han fik aldrig instruktion på arbejdspladsen, og han har brugt vinkelsliberen en milliard gange uden håndtag, fordi det på den måde er nemmere.

Tilsynsførende Vidne 2 har forklaret, at han på grund af arbejdsulykken var kaldt til virksomheden den efterfølgende dag, hvor han ikke kunne finde afskærmningen eller håndtaget til vinkelsliberen, som lå på en bænk. Afskærmning og håndtag er altid det første han kigger efter på et tilsyn.

Efter disse forklaringer og det i øvrigt fremkomne, herunder billedmaterialet i sagen, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. At tiltalte efter sin forklaring i forvejen vidste, hvordan han skulle bruge en vinkelsliber, ændrer ikke herpå, ligesom det ikke har betydning, at tiltalte var på ferie på tidspunktet for ulykken.

Strafudmåling
Straffen fastsættes til en bøde på 52.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1. jf. stk. 2, jf. § 4, jf. § 9, stk. 1, jf. stk. 2.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 3. pkt.

Retten har fastsat bødens størrelse i overensstemmelse med lovbemærkningerne (LFF 2015-t 0-29 nr. 31) til lov nr. 1869 af 29. december 2015 og Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2006 om Arbejdsmiljø, revideret den 31. oktober 2016.

Heraf fremgår, at der ved almindelige overtrædelser, der ikke alene er af formel karakter, som udgangspunkt fastsættes en bøde på 20.000 kr. som forhøjes med 10.000 kr., såfremt der efter lovens § 82, stk. 4, nr. 1 - 4, foreligger skærpende omstændigheder, og at der yderligere skal ske differentiering af bøden efter tillæg for skærpende omstændigheder med 75 % for virksomheder med mellem 35 - 99 medarbejdere på overtrædelsestidspunktet.

Da overtrædelsen angår sikkerhedsforanstaltninger og derfor er af materiel karakter, fastsættes bøden med udgangspunkt i et grundbeløb på 20.000 kr.

Skærpende omstændigheder
Retten lægger som ubestridt til grund, at Vidne 1 var ude for en ulykke ved brug af en vinkelsliber i tiltaltes virksomhed. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han under udførelse af en tjenesteopgave i virksomheden ved brug af vinkelsliberen, som ikke havde monteret afskærmning og håndtag, pådrog sig et snit på cirka 5 cm., hvorved hans nerve blev beskadiget, og hvorved han delvist mistede følesansen. Tilsynsførende Vidne 2 har som vidne forklaret, at brug af håndtag og afskærmning er af væsentlig betydning for sikkerheden, og at håndtaget blandt andet har til formål at fiksere og stabilisere vinkelsliberen, så risikoen for fare mindskes.
Retten finder det på denne baggrund og ved det i øvrigt fremkomne bevist, at der ved overtrædelsen er sket skade på liv elle heldbred eller fremkaldt fare herfor, og at der i henhold til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1, foreligger skærpende omstændigheder.

Retten bemærker herved, at skæreskiven ifølge tilsynsførende Vidne 2s vidneforklaring passede til vinkelsliberen, og at ulykken derfor ikke kan skyldes, at der var påsat en skive med forkert omdrejningshastighed. Hvorvidt ulykken i øvrigt kunne være indtruffet ved brug af afskærmning og håndtag ændrer ikke på resultatet, idet brugen af vinkelsliberen uden montering af sikkerhedsudstyret under alle omstændigheder har fremkaldt fare for skade på liv og helbred.

Differentiering af bøden
Tiltalte har forklaret, at han under samme CVR-nummer driver forskellige forretninger med adskilte regnskaber, idet han både driver værksted og vognmandsvirksomhed. Han har ikke andre CVR-numre. Der er kun to ansatte tilknyttet værkstedet, men han havde både dengang og nu samlet set mindst 50 ansatte og nok også flere. Værkstedet yder service for bilerne i vognmandsvirksomheden, men der er også andre kunder. Efter denne forklaring og oplysningerne fra e-lndkomstregistret, hvorefter der i 1. kvartal 2016 var 50 ansatte, lægger retten til grund, at der i tiltaltes samlede virksomhed under samme CVR-nummer var mindst 50 ansatte på tidspunktet for ulykken.

Retten bemærker herved, at der ved vurderingen af, om der skal ske differentiering af bøden, skal lægges vægt på det samlede antal ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet, og at begrebet "Virksomheden" ifølge lovbemærkningerne og Rigsadvokatens meddelelse skal forstås som en juridisk enhed i overensstemmelse med Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven).

Af CVR-loven fremgår, at Det Centrale Virksomhedsregister blandt andet har til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, herunder antallet af medarbejdere i virksomheden, og foretage entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder. Ved en juridisk enhed forstås ifølge CVR­ loven blandt andet en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstædigt erhvervsdrivende og juridiske personer med selvstændig retsevne, og af lovbemærkningerne til loven (LFF 1996-01-17 nr. 184) fremgår, at CVR-nummeret skal fungere som identifikation af den juridiske enhed.

Retten finder på denne baggrund, at antallet af ansatte i tiltaltes virksomhed, T, omfattende værksted og vognmandsvirksomhed med samme CVR-nummer, skal opgøres ud fra oplysningerne om virksomhedens grunddata. Efter de fremkomne oplysninger og tiltaltes forklaring lægger retten herefter til grund, at der på overtrædelsestidspunktet var 50 ansatte i virksomheden. Betingelserne efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6, for differentiering af bøden med 75 % er derfor til stede, og retten finder, at der ikke uanset oplysningerne om antallet af medarbejdere tilknyttet værkstedet, som servicerer bilerne, er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Retten lægger herved vægt på, at der med lovændringen var tilsigtet en generel skærpelse af strafniveauet ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Straffrihed for arbejdsgiver
Tiltalte og Vidne 1 har enstemmigt forklaret, at Vidne 1 i løbet af hans 1 årige ansættelse på tidspunktet for ulykken aldrig fik instruktion i, hvordan man bruger en vinkelsliber, og Vidne 1 har forklaret, at han i løbet af sin ansættelse mange gange brugte den, og at den daglige leder på dagen for ulykken bad ham bruge vinkelsliberen til en arbejdsopgave som han udførte selvstændigt. Retten finder på denne baggrund og efter det i øvrigt fremkomne, at tiltalte som arbejdsgiver har undladt fyldestgørende at instruere Vidne 1 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug af vinkelsliberen. Tiltalte har derved ikke opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovens kap. 4, og betingelserne for straffrihed er derfor ikke til stede, jf. lovens § 83, stk. 3.

At tiltalte flere gange selv har truffet beslutning om at bruge vinkelsliberen uden skærm og håndtag, og at tiltalte tidligere mange gange i privat regi har brugt en vinkelsliber, ændrer ikke herpå, ligesom retten ikke tillægger det betydning, at Vidne 1 efter sin forklaring typisk brugte vinkelsliberen i samarbejde med mekanikeren.

Thi kendes for ret

Tiltalte, T, straffes med en bøde på 52.500 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten på Frederiksberg

Den 11. september 2017 kl. 13.30 blev retten sat på dommerkontoret.

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden
mod
T

Under hovedforhandlingen den 31. august 2017 blev der afgivet forklaring af tiltalte og - efter behørig formaning - af vidnerne Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2.

Tiltalte T har forklaret, at han ejer virksomheden T, og at han ikke var til stede, da ulykken skete. Han var på ferie. Han ansatte personligt Vidne 1 til forefaldende arbejde, og Vidne 1 havde været ansat i cirka 1 år, da ulykken skete. Han blev ansat, fordi han kunne en masse forskellige ting. Han skulle f.eks. feje og skifte bremseklodser, men han skulle ikke håndtere redskaber, herunder vinkelsliberen. Han fik derfor heller ikke instruktion i, hvordan man bruger vinkelsliberen. Han vidste ikke, om Vidne 1 kunne anvende en vinkelsliber, men Vidne 1 havde sagt, at Vidne 1 selv var skyld i ulykken. Mekanikeren anvender sikkerhedsudstyret, når han bruger vinkelsliberen.

Foreholdt billederne (bilag 7) forklarede tiltalte, at der normalt ikke ser sådan ud i værkstedet. Vinkelsliberen hænger normalt på væggen, og mekanikeren sætter skærm og håndtag på, når den skal bruges. Mekanikeren ved, hvordan man gør.

Der er to ansatte i værkstedet, men han driver under samme CVR-nummer forskellige forretninger med adskilte regnskaber. Hans to børn og han driver henholdsvis vognmandsforretning og værksted under dette CVR-nummer. Værkstedet betjener vognmandsfirmaet og yder service for bilerne i firmaet, men der er også andre kunder. Der var både dengang og nu samlet set mindst 50 ansatte og nok også flere. Han har ikke andre CVR-numre.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han havde været ansat som altmulig mand i cirka 1 år, da ulykken skete. Hans arbejde bestod i at skifte dæk og bremser og servicere bilerne i vognmandsforretningen. Tiltaltes søn havde kommandoen, og vidnet fik af den daglige leder til opgave at afkorte nogle beslag. Han havde før anvendt vinkelsliberen uden problemer, og han brugte selvstændigt vinkelsliberen til arbejdsopgaven. Til sidst skete der noget hurtigt. Vinkelsliberen fik fat i hans skjorte, og det summede helt vildt i hånden. Der var blod. Han var i panik og ringede 112. Han har aldrig fået instruktioner i, hvordan man bruger vinkelsliberen, men han har tidligere været sammen med mekanikeren, når han har brugt den. Så brugte de den sammen. Denne gang var han dog alene. Han brugte ikke afskærmning, og det kan også godt være, at håndtaget ikke var monteret. Han vidste i forvejen, hvordan han skulle bruge vinkelsliberen, da han i privat sammenhæng har brugt en vinkelsliber mange gange, og han har brugt vinkelsliberen en milliard gange uden håndtag, fordi det på den måde er nemmere. Opgaven gik ud på at skære og ikke slibe, og han brugte vinkelsliberen til at skære med. Foreholdt sin forklaring til politiet (bilag 3) forklarede han, at man både kan skære lodret og vandret. Han fik et snit på 5 cm, og han mistede følesansen med 10 - 15 % og er delvist uarbejdsdygtig.

Tilsynsførende Vidne 2 har som vidne forklaret, at han blev kaldt til stedet dagen efter arbejdsulykken, hvilket er normalt. Ingen tilstedeværende vidste noget om ulykken. Datteren viste ham rundt. Vinkelsliberen lå på en bænk med en knækket skæreskive, og der var blod på huset af vinkelsliberen. Han undersøgte omdrejningshastigheden og kunne konstatere, at skæreskiven passede fint til vinkelsliberen, hvorfor ulykken ikke kunne være sket, fordi omdrejningshastigheden var forkert. Han kigger normalt altid efter håndtag og afskærmning, og han kunne hverken finde håndtag eller afskærmningen i værkstedet. Han spurgte efter sikkerhedsudstyret, men ingen vidste noget. Brug af håndtag og afskærmning er af væsentlig betydning for sikkerheden. Håndtaget er nødvendigt for at kunne fiksere vinkelsliberen, men det er muligt at betjene den uden brug af håndtaget. Normalt kan man sætte håndtaget på tre steder, så man kan anvende maskinen fra alle vinkler. Sikkerhedsudstyret bliver ofte fjernet. Dette er helt klassisk. Foreholdt billede (bilag 7) forklarede han, at man på billedet kan se, at skiven er flad ved motorhuset, hvilket han kiggede efter på stedet.

Retten hævet.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 9. februar 2018.

Anklagemyndigheden
mod
T

Frederiksberg Rets dom af 31. august 2017 er anket af T med endelig påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3.

De i byretten af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at værkstedet og vognmandskontoret i mange år, mens hans hustru levede, var opdelt i to virksomheder. De blev først lagt sammen under samme CVR-nummer i forbindelse med en flytning af vognmandskontoret til adresse A. Han mener, at flytningen til adresse A skete i 2012 eller 2013. Langt de fleste ansatte i hyrevognsvirksomheden er taxichauffører dels 22-23 faste chauffører dels afløsere. Der er kun to ansatte i værkstedet. Værkstedet servicerer primært de biler, der er tilknyttet hyrevognsvirksomheden.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har været revisor for ægtefælle C og T i over 20 år. Firma D var oprindeligt en selvstændig virksomhed. T overtog denne virksomhed i 2011 eller 2012 i forbindelse med, at T og ægtefælle C blev skilt. Ved overtagelsen blev Firma D lagt sammen med hyrevognsvirksomheden under navnet T og med samme CVR-nummer.

Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen findes af de grunde, der er anført i byrettens dom, for passende udmålt. Det forhold, at tiltaltes virksomhed både omfatter hyrevognsvirksomhed og autoværksted kan ikke føre til andet resultat, når virksomheden drives under samme CVR-nummer og med fælles ledelse og regnskabsaflæggelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF