Udskrift af dombogen for retten i Holbæk
Dom afsagt den 14. januar 2019
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Anklageskrift er modtaget den 31. maj 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af. 19. september 2017 med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, (dagældende bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1072 af. 7. september 2010 med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1), jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 4, ved den 2. august 2017 på arbejdspladsen A som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at vidne 1 udførte arbejde, der bestod i at dirigere tiltalte, der førte en bil, som skulle flyttes, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder som følge af,
- at vidne 1 ikke havde modtaget tilstrækkelig instruktion i, hvordan den konkrete arbejdsopgave skulle løses sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet han stod foran bilen, mens tiltalte startede bilen og kørte frem, selvom tiltaltes udsyn ud af forruden var blokeret af en opslået motorhjelm, og bilens bremser ikke var fuldt funktionsdygtige,
- og idet tiltalte havde problemer med at få bilen til at køre frem, og derfor påvirkede speederen kraftigt, uden at instruere vidne 1 om at flytte sig,
alt hvorved bilen påkørte vidne 1 med alvorlig personskade til følge i form af amputation af højre ben ved knæleddet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerene, vidne 1 og vidne 2.
Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:
"Tiltalte forklarede, at han fra adressen A driver virksomheden B som er hans enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden udfører navnlig diverse entreprenørarbejder og handler med biler. Virksomheden ligger på en landejendom, der bl.a. har en gårdsplads. På adressen har han også sin privatbolig. Den 2. august 2017 havde han egentlig sommerferie, men han var på ejendommen og vidne 1 var på gårdspladsen, idet han skulle undersøge, hvorfor en af tiltaltes græsslåmaskiner ikke kunne starte. Herudover skulle vidne 1 skifte en ventilatorrem på en gul fejemaskine. Tiltalte havde købt fejemaskinen med henblik på videresalg i virksomheden. Tiltalte, der jo havde ferie og derfor havde god tid, gik lidt til og fra gårdspladsen. Vidne 1 har tidligere arbejdet sammen med tiltaltes søn. Vidne 1 har 52 års erfaring som mekanikker og kommer af og til på tiltaltes ejendom, idet de deler interesse for ældre biler. Vidne 1 har aldrig været ansat hos tiltalte og var den 2. august 2017 til stede hos tiltalte som privatperson og ikke som ansat. Vidne 1 har flere gange tidligere været hos tiltalte, idet han har foretaget småreparationer for tiltalte.
Den pågældende dag arbejdede vidne 1 som sagt på en fejemaskine. Vidne 1 lå på et ”liggebræt” for at skifte en rem. Tiltalte ville gerne have flyttet sin Astro Van, der havde stået stille i flere måneder. Bilen, der er med automatgear, holdt lidt akavet, og tiltalte ville gerne have den flyttet. Der var ikke strøm på bilen, hvorfor tiltalte tog en startbooster, åbnede kølerhjelmen og lagde boosteren i venstre oven på bilens batteri. Forevist foto optaget af tiltalte den 16. december 2018 forklarede tiltalte, at fotoet viser det udsyn han havde den pågældende dag, da han sad på førersædet og skulle til at føre bilen. Tiltalte ved ikke fra hvilken vinkel politiets fotos er optaget. Startboosteren blokerede ikke hans udsyn. Han startede bilen mens vidne 1 lå og arbejdede på fejemaskinen. Tiltalte gik hen til Vidne 1 og sagde, at han ikke måtte arbejde der, mens han kørte i bilen. Tiltalte bad så vidne 1 ”være hans øjne” i forbindelse med hans kørsel med bilen. Dette gjorde han, idet han havde formindsket udsyn, idet kølerhjelmen fortsat var slået op. Tiltaltes plan var at køre bilen lidt frem og dreje til højre forbi fejemaskinen for derefter at bakke bilen på plads. Tiltalte sagde til vidne 1, at han havde i sinde i køre bilen på plads. Tiltalte ville ikke have vidne 1 liggende, når han kørte lige forbi ham, også henset til, at han havde begrænset udsyn. Vidne 1 var fuldt informeret om, hvad hans opgave gik ud på. Vidne 1 stillede sig ved gaffeltrucken. Der var ca. 7 meter mellem bilen og vidne 1 placering. Idet bilen havde stået stille i en lidt længere periode ”hang” den lidt i bremsen. Tiltalte gav derfor bilen lidt ekstra gas.
Pludselig satte bilen i gang, men tiltalte kunne ikke bremse, da bremsen svigtede. Tiltalte påkørte dermed desværre vidne 1 ene ben. Bilens bremser virkede, da han satte sig ind i bilen, men svigtede på de 7 meters kørsel frem til påkørslen. Lige da tiltalte ramte vidne 1 fik han sat bilen i bakgear. Han bakkede, fik bilen standset, hvorefter han ydede vidne 1 førstehjælp og fik ringet 112. Han ved ikke, hvorfor vidne 1 ikke nåede at flytte sig inden påkørslen. Da vidnet sad i bilen inden kørslen kunne han se vidne 1 placering, men tiltalte bad ham ikke tage en anden placering. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 3. august 2017 (bilag 2, side 2, 3. afsnit, 4. og 5. pkt.) forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret, at hans udsyn var blokeret udsyn, men begrænset. Tiltalte ved ikke, hvor hurtigt bilen nåede at køre inden påkørslen.
Nærmede adspurgt til hvilken instruktion tiltalte gav vidne 1 i forbindelse med flytningen af bilen forklarede tiltalte, at han bad vidne 1 rejse sig, hvorefter han nøje forklarede vidne 1 ad hvilken rute han forventede at føre bilen. Tiltalte bad ikke specifikt vidne 1 om at stille sig der, hvor han endte med at tage opstilling. Tiltalte bad vidne 1 ”være sine øjne” for at være sikker på, at han ikke ramte noget under sin kørsel. Tiltalte kender ikke nærmere til begrundelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 7. november 2018.
...
Tiltalte forklarede supplerende, at den omhandlede startbooster lå oven på bilens batteri mellem skærmen og den stang, der holder kølerhjelmen oppe. Boosteren er den røde kasse, der ses på jorden ved siden af gaffeltrucken på de fotos, der er på side 3 i bilag 3.
...
Vidne 1 forklarede, at han den 2. august 2017 var sammen med tiltalte på dennes adresse. Vidnet har tidligere arbejdet sammen med tiltaltes søn og kender derfor tiltalte. Vidnet har arbejdet som mekanikker i mere end 50 år og har stor interesse for biler. Tiltalte har mange biler stående og vidnet kom derfor hos tiltalte af og til. Så vidt vidnet ved, er bilerne en form for hobby set i forhold til tiltaltes entreprenørvirksomhed. Vidnet var ikke formelt ansat i tiltaltes firma. Forud for den 2. august 2017 havde vidnet vel været hos tiltalte 5 – 10 gange, hvor de kiggede lidt på tiltaltes biler m.v. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 3. maj 2018 (bilag 9, side 1, 2. afsnit) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret som gengivet.
Den 2. august 2017 kiggede vidnet lidt på en fejemaskine tiltalte havde købt. Vidnet gik på tiltaltes foranledning i gang med at skifte en rem på fejemaskinen. På et tidspunkt bad tiltalte vidnet kigge efter i forbindelse med, at han ville køre med en Astro Van for at stille bilen et andet sted. Tiltalte sagde ikke så meget til vidnet i den forbindelse, idet de begge var klar over, hvad der skulle ske. På det tidspunkt var vidnet ikke i gang med at reparere fejemaskinen.
Fejemaskinen stod i øvrigt så langt fra den rute tiltalte ville køre med bilen, at der ikke var fare for, at tiltalte ville påkøre fejemaskinen. Vidnet skulle mere holde øje med tiltaltes kørsel for at sikre, at tiltalte ikke ramte bygningen med bilen. Tiltalte satte sig ind i bilen og startede den op. Bilen har en kraftig motor, men vidnet husker ikke, om den kunne starte ved egen kraft. Tiltalte gav bilen noget gas og pludselig kom bilen imod vidnet, der ikke fik trådt til side i tide. Vidnet blev ramt og blev klemt imellem bagenden af en gaffeltruck og bilen. Der var masser af plads mellem gaffeltrucken og bilens forventede kørselsrute. Bilens motorhjelm stod åben, mens tiltalte kørte i bilen, men vidnet ved ikke nærmere om, hvilket udsyn tiltalte havde i forbindelse med sin kørsel. Det var dog ikke vidnets indtryk, at tiltalte slet ikke kunne se noget. Vidnet nåede ikke at reagere ved påkørslen, hvilket i dag kan undre ham. Vidnet fik slet ingen instruktion i forhold til sin opgave i forbindelse med tiltaltes kørsel, men det var heller ikke var nødvendigt, idet vidnet var helt klar over, hvad der skulle ske. Vidnet var nødt til at stå, der hvor han gjorde, for at kunne se det fornødne i relation til tiltaltes kørsel. Vidnet fik ved påkørslen sit højre ben i klemme mellem bilen og gaffeltrucken. Ved påkørslen blev vidnets højre ben faktisk kørt af fra knæet og ned. Vidnet har senere fået amputeret lidt mere af benet og har fået benprotese. Han nedlægger ikke et erstatningskrav i forbindelse med denne straffesag.
Vidnet har som tidligere forklaret været mekanikker i mere end 50 år og har hovedsageligt arbejdet på et bilværksted. Opgaven med at guide tiltalte var en helt igennem rutinemæssig opgave for ham. Tiltalte bad ham ikke stå på det sted, hvor vidnet tog opstilling ved gaffeltrucken. Tiltalte bad vidnet se efter, at han ikke påkørte bygningen. Der var ikke nogen reel risiko for at tiltalte havde påkørt gaffeltrucken, hvis han var kørt ad den planlagte rute. Han har fået erstatning via tiltaltes ansvarsforsikring. Vidnet ved ikke, hvorfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har anerkendt ulykken som en arbejdsskade. Tiltalte har efterfølgende sagt til vidnet, at bilen ikke kunne bremse. Det er ikke vidnets opfattelse, at tiltalte forud for kørslen vidste, at bilen ikke kunne bremse.
...
Vidne 2 forklarede, at han er ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han fører tilsyn med overholdelsen af arbejdsmiljøloven. Vidnet foretager i den forbindelse også undersøgelser i forbindelse med indtrufne arbejdsulykker. Vidnet blev af politiet kaldt til ulykkesstedet den 2. august 2017. Vidnet kom til stedet med en kollega. På stedet stod en minivan, en gaffeltruck og en fejemaskine, der fremstod som værende under reparation. Minivanen stod et stykke fra gaffeltrucken. Den tilskadekomne var allerede blevet bragt til hospitalet. Vidnet talte med politiet og stillede tiltalte en række spørgsmål om ulykkens opståen. Tiltalte forklarede, at den tilskadekomne havde været på stedet for at reparere en fejemaskine, og at tiltalte i anden forbindelse skulle flytte minivanen. Tiltalte forklarede videre, at minivanen havde stået et stykke tid og ikke kunne starte, hvorfor han havde åbnet kølerhjelmen og tilsluttet et startbatteri på minivanens batteri. Da vidnet ankom til stedet var kølerhjelmen fortsat slået op. Vidnets kollega satte sig ind i minivanen for at konstatere udsynet fra minivanen. Vidnets kollega optog i den forbindelse fotos. Vidnet stod uden for minivanen, da kollegaen tog sine foto. Vidnet husker ikke, om kollegaen, da han optog fotos, sad på førersædet eller stod uden for minivanen. Efter vidnets opfattelse havde førerens udsyn været stærkt begrænset, idet man kun kunne kigge igennem sprække under kølerhjelmen, hvor startbatteriet i øvrigt yderligere havde blokeret udsynet. Arbejdstilsynet har ikke foretaget en teknisk undersøgelse af minivanen. Tiltalte forklarede til dem, at minivanens bremser ikke virkede, men den forklaring blev efter samråd med politiet ikke konkret efterprøvet ved at undersøge minivanen.
Arbejdstilsynets undersøgelse var fokuseret på, om der kunne konstateres en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. På baggrund undersøgelsen er det Arbejdstilsynets opfattelse, at arbejdsmiljøloven er overtrådt i forbindelse med ulykken. Den omstændighed, at føreren af minivanen må have haft begrænset udsyn ved sin kørsel er en del af begrundelsen for Arbejdstilsynets opfattelse af, at arbejdsmiljøloven er overtrådt."
Der er under sagen forevist fotos.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af forklaringerne fra tiltalte og vidne 1 må det lægges til grund, at vidne 1, der er uddannet mekaniker, den 2. august 2017 under sin tilstedeværelse på tiltaltes ejendom på tiltaltes foranledning udførte arbejde med at reparere en fejemaskine, der var ejet af tiltaltes enkeltmandsvirksomhed. Uanset, at vidne 1 ikke i formel forstand var ansat i tiltaltes enkeltmandsvirksomhed finder retten under disse omstændigheder, at arbejdsmiljølovens § 38 finder anvendelse i nærværende sag, jf. herved arbejds- miljølovens § 2, stk. 3, nr. 2.
På baggrund af tiltalte og vidne 1 forklaringer samt de foreviste fotos må det lægges til grund, at ulykken opstod i forbindelse med, at tiltalte under vidne 1’s arbejde med at reparere fejemaskinen bad vidne 1 om assistance i forbindelse med, at tiltalte ville flytte en bil, der i længere tid havde stået på den gårdsplads, hvor vidne 1 var i gang med at foretage reparation af fejemaskinen. Efter vidne 1 forklaring må det lægges til grund, at han for at udføre sin opgave med at assistere tiltalte tog opstilling ved bagenden af den gaffeltruck, der blev anvendt i forbindelse med reparationsarbejdet på fejemaskinen.
Det må videre lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med, at han startede den omhandlede bil slog kølerhjelmen på bilen op, at han forinden han igangsatte sin kørsel var fuldt ud klar over, at bilens bremser havde ”sat sig”, og at han derfor påvirkede bilens gaspedal kraftigere end ved en normal igangsætning. På baggrund af de foreviste fotos lægges det videre til grund, at tiltaltes udsyn ud af bilens forrude var reduceret i ikke uvæsentlig grad, da han som ovenfor beskrevet igangsatte sin kørsel med bilen med opslået kølerhjelm. Efter de afgivne forklaringer samt de foreviste fotos må det endvidere lægges til grund, at bilen ved tiltaltes igangsætning må have haft kørselsretning direkte mod vidne 1. Endelig lægges til grund, at tiltalte som følge af det ovenfor beskrevne med bilen påkørte vidne 1, der som følge af påkørslen fik amputeret sit højre ben over knæet.
Retten finder, at tiltalte personligt ved sin ovenfor beskrevne handlemåde ikke har planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med at flytte den omhandlede bil sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4 (dagældende bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4) i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4 (dagældende bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4). Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der ved ulykken skete alvorlig personskade.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
Tiltalte skal betale en bøde på 40.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
***
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 27. september 2019.
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne, vidne 1 og vidne 2.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han er sikker på, at bremsen virkede, da han satte sig ind i bilen, da denne er med automatgear. Man kan derfor ikke sætte bilen i gear i forbindelse med igangsætning eller skifte til bakgear uden at træde på bremsen. Han gassede ikke voldsomt op, men gav kun den fornødne gas for at sætte en bil med automatgear i gang. Bremserne hang lidt, men bilen kom stille og roligt i gang, og derefter svigtede bremsen. Det var nødvendigt at køre med startboosteren koblet til og dermed kølerhjelmen åben, da der ellers var risiko for, at bilen ikke kunne køre, når der ikke var strøm på batteriet. Det ville tage flere timer at lade batteriet op, og det var en ukompliceret opgave at flytte bilen, som det var hensigten. Vidne 1 var instrueret om, hvad der skulle ske, og det var ikke nødvendigt at instruere ham om, hvor han præcis skulle være placeret. Vidne 1 kunne godt have stået ½ m fra det sted, hvor han stod, og udføre sin del af opgaven derfra. Han kunne se vidne 1, da han kørte frem, men nok ikke hans hoved eller hele overkroppen. Han tog selv nogle billeder af forholdene set fra førersædet, da Arbejdstilsynets billeder var dårlige. Billederne er taget i december 2018, inden han skulle i retten, men intet var flyttet, da han tog billederne. Han forstår ikke, at han kan anses for arbejdsgiver, og der er da også af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen af 7. november 2018 taget stilling til, at han ikke var arbejdsgiver.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han kun så, at bilen kørte frem og tog hans ben. En bil med automatgear og en kraftig motor som denne bil, der har stået nogen tid uden strøm, kan godt springe lidt frem, når den sættes i gang, men det hele gik hurtigt, og han kan ikke sige, hvad der skete. Han kunne formentlig godt have valgt en lidt anden placering og stadig være tiltalte behjælpelig med flytning af bilen. Ingen af dem kunne se, at hans placering var farlig. Der var masser af plads. Han kunne se tiltalte sidde i bilen, men ved ikke, om han kunne se tiltaltes ansigt. Det er sket mange gange, mens han var i beskæftigelse, at biler er blevet flyttet med kølerhjelmen åben. Han har ikke påklaget afgørelsen om, at det ikke var en arbejdsskade, da han ikke var ansat hos tiltalte, men mere var hos tiltalte af egen interesse for biler. Han var hovedsageligt på besøg af egen interesse.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at Arbejdstilsynet ved sin afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøloven har foretaget en samlet vurdering af oplysningerne om det begrænsede udsyn, ukendskab til bilens funktion, når den havde stået stille længe, og vidne 1 placering i forhold til bilens kørselsretning. Der burde under de foreliggende omstændigheder have været talt nærmere om opgavens udførelse og vidne 1s placering, der ikke skulle være foran minivanen eller mellem denne og en anden genstand eller bygning. De mente ikke, at det ud fra de foreliggende oplysninger var nødvendigt at undersøge bilens bremser, da de mente, at der var tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse. Når tiltalte forklarede, at bremsen svigtede, må dette derfor lægges til grund. Han har efterfølgende af sin kollega fået at vide, at kollegaen tog billedet med udsynet fra minivanen, da kollegaen sad på førersædet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Dommer 1 og dommer 2 udtaler
Efter tiltalte og vidne 1 forklaringer lægges det til grund, at de havde en fælles interesse for biler, og at tiltalte havde biler stående på sin private adresse, hvorfra han også drev en enkeltmandsvirksomhed. Tiltalte havde ferie på ulykkestidspunktet og havde ingen ansatte i sin virksomhed. Vidne 1 havde efter sin forklaring været hos tiltalte ca. 10- 20 gange forud for ulykken og var den pågældende dag hovedsageligt på besøg af egen interesse.
Vidne 1 opgave med at dirigere tiltalte, som skulle flytte en bil på plads, må anses for en simpel, sædvanlig og rutinemæssig opgave, som ikke kræver særlig instruktion, især ikke til vidne 1, der havde været mekaniker i mere end 50 år, og som i øvrigt havde placeret sig i god afstand fra bilen og uden for den rute, som bilen skulle køre. Endvidere må det lægges til grund, at ulykken alene skete, fordi bremserne på bilen svigtede.
Under disse omstændigheder finder disse voterende, at tiltalte ikke har gjort sig skyldig som beskrevet i anklageskriftet, hvorfor han skal frifindes.
Dommer 3 udtaler
Opgaven med flytning af bilen blev foretaget som led i arbejdet i tiltaltes virksomhed og i tiltaltes interesse.
Selvom vidne 1 hovedsageligt af egen interesse var på besøg hos tiltalte, som da efter sin egen forklaring havde ferie, i dennes enkeltmandsvirksomhed, tiltrædes det herefter af de grunde, der er anført af byretten, at arbejdsmiljølovens § 38 finder anvendelse.
Tiltalte har forklaret, at han i hvert fald delvist kunne se vidne 1, da han kørte frem, og at bremserne havde ”sat sig”. Tiltalte fortsatte herefter fremkørslen i retning mod vidne 1 med en sådan kraft, at bilens baghjul kunne afsætte skridspor af flere meters længde. Af de grunde, der er anført i dommen, sammenholdt med den relativt beskedne afstand, der var til vidne 1, tiltrædes det herefter af de grunde, der i øvrigt er anført i dommen, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet arbejdsmiljølovens § 38 ved ikke at have udført arbejdet med flytning af bilen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette gælder, uanset om bilens bremser efter igangsætning måtte have svigtet, og uanset at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har anerkendt, at skaden på vidne 1 kan anerkendes som en arbejdsskade i medfør af lov om arbejdsskadesikring § 6, stk. 1.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Statskassen skal herefter betale sagens omkostninger for landsretten.
Landsretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at advokat 1 skal tilkendes vederlag af det offentlige for sagens behandling i byretten, hvor han var valgt forsvarer, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Thi kendes for ret
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.