Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ved arbejde på tag tæt ved kant

Østre Landsrets dom afsagt den 7. september 2020 af 17. afdeling i ankesag S-3691-19 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten på Frederiksberg

Dom afsagt den 26. november 2019

Anklagemyndigheden

mod

T ApS v/ repræsentant vidne 1 (direktør)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 16. juli 2019.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, ved som konstateret af Arbejdstilsynet i forbindelse med et kontrolbesøg den 26. februar 2018 på byggepladsen beliggende på Skolen C, Adressen A at have været ansvarlig for, at den ansatte, Vidne 3, udførte arbejde med montering af blikkanter på et fladt tag, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede knæliggende på taget i cirka 15 meters højde helt ud til kanten, uden at der var truffet passende sikkerhedsforanstaltninger i form af sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

Der nedlægges påstand om bøde på 30.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte ved Vidne 1 og Vidne 2, tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, samt Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltalte v/ Vidne 1 forklarede, at Vidne 3 var ansat hos T ApS i februar 2019, men at han blev udlånt som daglejer til Firma B. Der foreligger ikke en kontrakt mellem selskaberne, men der blev faktureret timer for udlån. Det var Firma B, som havde kontrakt med Skolen C. Vidne 3 er ikke længere ansat hos T ApS. Der er alene et professionelt samarbejde mellem selskaberne. Instruktionen af medarbejderne foretog Firma B, men sikkerhedsudstyret fulgte med fra T ApS. Vidne 1 hørte først ved et telefonopkald på sin ferie i Thailand, at Arbejdstilsynet havde været på inspektion.

Vidne 2 forklarede, at han er ansat hos Arbejdstilsynet og var på inspektion 26. februar i år. Han fulgtes med Skolen C’s byggeleder D, rundt på pladsen, herunder på taget. Her så han Vidne 3 ligge på kanten af taget i 15 meters højde uden sikring. Sikringslinen var for  kort til at nå ankeret, og udstyret var ikke kontrolleret sin indkøb i 2007/2008. På grund af den overhængende og betydelige fare nedlagde han straks forbud mod videre tagarbejde, før sikkerheden var i orden. Der var kun en kollega til Vidne 3 og byggelederen på pladsen. Han ringede til Vidne 6 fra T ApS og orienterede om forbuddet. Han fik ikke noget at vide om Firma B.

Vidne 3 forklarede, at han er 62 år og uddannet som tagdækker og smed. Han gik på pension i 2016, og han har aldrig været ansat hos Firma B eller T ApS. Han hjalp sin gode ven Vidne 5 med tagarbejdet på Skolen C. Han var på pladsen et par dage ugen før, og han var på taget 26. februar 2018, da Arbejdstilsynet kom.  Han var kørt sammen med Vidne 5 til pladsen, og sikkerhedsudstyret var med i bilen fra T ApS, hvor Vidne 5 er ansat. På pladsen var ud over dem selv kun en polak fra Firma B. Han lavede kantdækning på taget, men var ikke fastgjort med sikkerhedsline, da den ikke kunne nå til sikkerhedsankeret. Han lå på knæ på taget ud mod kanten, hvor han monterede kantdækning. Vidne 5 var hele tiden på pladsen, også da de 2 - en mand og en dame - kom fra Arbejdstilsynet. Da de så ham på taget, standsede de arbejdet. Han har ikke modtaget løn fra T ApS; det var blot en vennetjeneste han udførte på taget.

Vidne 4 mødte som vidne, men da vidnet er ansat og 10% medejer af Firma B blev han ikke pålagt vidnepligt og vidneansvar.  Vidnet forklarede, at Firma B havde kontrakt på renovering af Skolen C, og at T ApS var underentreprenør. Der var en mundtlig aftale mellem Firma B og Vidne 6 der ejer T ApS, om udførelse af tagarbejde efter regning med opgjorte timer. Firma B havde ingen instruktion af T ApS’ ansatte, og Vidne 3 var tilknyttet T ApS. Vidne 6 havde været på pladsen og gennemgået arbejdet. De ansatte hos T ApS medbragte selv sikkerhedsudstyr, men der var etableret sikkerhedsanker på taget.

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret besøgsrapport og foto, og der er mellem parterne enighed om de faktiske forhold omkring Arbejdstilsynets besøg 26. februar 2018.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter Vidne 3s forklaring til grund, at han befandt sig på taget som anført i anklageskriftet, og at han på foranledning af Vidne 5 fra T ApS havde påtaget sig arbejdet. T ApS findes således skyldig i den rejste tiltalte.

Straffen fastsættes til en bøde på 30.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.

Thi kendes for ret

 Tiltalte, T ApS, straffes med en bøde på 30.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 7. september 2020

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Retten på Frederiksberg har den 26. november 2019 afsagt dom i 1. instans.

Tiltalte, T ApS, har nedlagt påstand om frifindelse og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1, T ApS, og Vidne 3. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 5 og Vidne 6.

De i byretten af Vidne 2 og Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte v/ Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 6 er hendes mand og entrepriseleder. Han var med hende på ferie i Thailand i februar 2019, da Arbejdstilsynet ringede til hende. Der var ingen kontrakt mellem T ApS og Firma B. Firma B lejede deres medarbejdere og fakturerede T ApS på timebasis. Medarbejderne havde deres sikkerhedsudstyr i bilen. Udstyret var ikke efterset, og der er siden indkøbt nyt udstyr. Opgaven var sat i gang, mens hun og hendes mand var på ferie og de havde derfor ikke instruktionsbeføjelse over medarbejderne. T ApS skulle udføre de opgaver, der skulle udføres på taget. Hvis Vidne 6 havde været hjemme, var han nok taget med på pladsen, og han havde så nok haft instruktionsbeføjelsen. I Vidne 6s sted var Vidne 5 den øverste i virksomheden, men Vidne 5 var væk den pågældende uge. Det er byggelederen på pladsen, der skal instruere, herunder i sikkerheden. Foreholdt Vidne 4s forklaring er hun ikke enig. Der er forskel på, om det er en aftalt opgave eller udlejning af medarbejdere på timeløn. Ansvaret er hos dem, der har lejet medarbejderne. Vidne 3 var gået på pension, men de brugte ham alligevel. T ApS betalte hans løn. T ApS har hele tiden forklaret således til Arbejdstilsynet.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hans hukommelse er meget dårlig efter en skade. Han udførte arbejdet for Vidne 5. Vidne 5 var på akkord. Vidne 3 skulle lave en kantliste, og sikkerhedslinen kunne ikke nå, hvor han lå. Han hjalp jævnligt Vidne 5. Det var Vidne 5, der fortalte, hvad der skulle udføres, og Vidne 5, der havde ansvaret for sikkerheden. Han havde kontakt med Vidne 1 og Vidne 6 og fik nogle penge af dem. Han har før arbejdet sammen med Vidne 5, men ikke hvor Vidne 6 også havde været med. De havde arbejdet på Skolen C nogle dage. Det kan godt være, at Vidne 5 var syg den pågældende dag. Han talte ikke med Vidne 4 eller Ansatte E om, hvad der skulle laves. Der var også en polak, der lavede tagdækning. Han husker ikke, han lavede andet på taget.

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han var ansat i T ApS i to år. Han er nu gået på pension. Han har arbejdet som tagdækker i 47 år. Vidne 6 var hans nærmeste chef i T ApS. Han og Vidne 3 var de eneste ansatte. De er blevet instrueret i at bruge sele mv. Vidne 3 var ikke i T ApS længe. Vidne 3 var der ikke fast. Vidne 3 fik løn for arbejdet. Vidne 5 var syg den pågældende uge. Arbejdet blev lavet for Firma B. De vidste ikke altid, hvad der skulle laves. Ansatte E var formand og den, der fortalte, hvad der skulle laves. Det var meget almindeligt, at de ikke vidste, hvad der skulle laves. De var der også torsdag og fredag ugen før, og det var aftalt, hvad der skulle laves. Vidne 6 var i Thailand. Vidne 4 og Ansatte E vidste, at Vidne 6 var i Thailand. Der var også andre tagdækkere fra Firma B. Det var deres egne folk. Der var ikke rækværk på taget, og vidnet påtalte dette over for Vidne 4, der fortalte, hvordan de skulle forholde sig. De medbragte selv seler. Firma B havde ikke seler til dem. Vidnet har påtalt over for Vidne 3, at han ikke brugte sele. Vidne 4 var den øverste på pladsen. Vidnets arbejdsgiver er T ApS. Hvis det var kommet dertil, at han af sikkerhedshensyn ikke ville udføre arbejdet, skulle han sige det til Vidne 4.

Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han er entrepriseleder i virksomheden, hvor der ud over ham selv og Vidne 1 var ansat Vidne 5 og Vidne 3. Vidne 5 og Vidne 3 var begge erfarne folk. Firma B manglede folk til timearbejde. Det var sædvanligt. Firma B afregnede som timearbejde. Andre gange var der tale om et arbejde, der skulle udføres, og så var det T ApS, der udførte arbejdet som underentreprise. Han fik en sms fra Vidne 5 om, at de skulle rette henvende til Ansatte E, der så ville sætte dem i gang. Vidne 1 og han var i Thailand en måned. Vidne 4 fra Firma B vidste dette. Det var meget normalt, at Firma B rettede henvendelse til Vidne 5 i hans fravær. Vidnet havde før ferien været med på Skolen C for at give pris på en underentreprise og var i den forbindelse på taget, hvor der var rækværk. Han instruerer i sikkerhed, når der er brug for det. Det var Firma B, der havde entreprisen, og det var derfor Firma Bs folk, Vidne 4 eller Ansatte E, der skulle stå for sikkerheden. Han havde ikke mulighed for at tilse eller planlægge arbejdet, fordi han var i Thailand. Det er entreprenøren, der har instruktionsbeføjelsen. Han sagde dette til Vidne 2 fra Arbejdstilsynet, da han ringede, og han ved ikke, hvorfor dette ikke fremgår af Arbejdstilsynets afgørelse. Han sagde det også til deres daværende advokat, men han ved ikke, om advokaten har gjort indsigelse mod Arbejdstilsynets afgørelse. Hvis arbejdet havde været mangelfuldt udført, havde det heller ikke været T ApS’ ansvar.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må efter Vidne 1s forklaring lægges til grund, at Vidne 2 udførte arbejdet som ansat i T ApS. Der er imidlertid afgivet forskellige og indbyrdes uoverensstemmende forklaringer under sagen om, hvorvidt det var T ApS eller Firma B, der havde instruktionsbeføjelsen over Vidne 2 i forbindelse med udførelsen af arbejdet den 26. februar 2018.

Vidne 6 har forklaret, at T ApS alene havde udlejet mandskab Firma B. Vidne 4 har forklaret, at T ApS var underentreprenør og udførte sædvanligt tagarbejde efter regning for Firma B. Det fremgår af T ApS’ faktura til Firma B for arbejdet, at der er faktureret for "under- og overpap" efter timebetaling.

Vidne 3 har forklaret, at det var Vidne 5 fra T ApS, der havde bedt ham udføre det pågældende kantarbejde på taget, og at han ikke havde haft kontakt med personer fra Firma B. Det er endvidere ubestridt, at det var T ApS, der stod for leveringen af sikkerhedsudstyret mod faldsikring.

Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at Vidne 5 som øverste ansvarlig i T ApS i ledelsens fravær havde instrueret Vidne 2 i arbejdet, som T ApS udførte for Firma B. Det tiltrædes derfor, at T ApS var ansvarlig for, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det forhold, at Vidne 5 på grund af sygdom ikke var til stede på pladsen den pågældende dag, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet som fastslået af byretten.

Bødestraffen findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF