Udskrift af dombogen for retten i Hillerød
Dom afsagt den 29. januar 2020.
Anklagemyndigheden mod T ApS
Anklageskrift er modtaget den 13. november 2017.
T ApS tiltales ved Hillerød Ret med påstand om bødestraf på 70.000 kr. for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. nr. 2 (nugældende arbejdsmiljølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017), jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 37, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 6. maj 2015 på byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at virksomhedens ansatte Vidne 3, arbejdede med montage af tiltrør, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte befandt sig i cirka 10 meters højde stående på håndlisten, uden at der var etableret nogen form for effektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på den pågældendes liv eller helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 70.000 kr.
T ApS har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært en lavere bøde.
Sagens oplysninger
Der er den 15. januar 2020 afgivet forklaringer af tiltalte ved direktør og hovedanpartshaver Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.
Vidne 1 har til retsbogen den 15. januar 2020 afgivet følgende forklaring:
”Vidne 1 forklarede, at han er direktør og hovedanpartshaver i T ApS. Han forklarede, at firmaet skulle bygge et stillads på byggeplads A. Forevist foto 1, bilag 5, er det korrekt, at en ansat ved navn Vidne 3 stod på stilladset. På fotoet ser det ud til, at han står på en genstand, og at han har glemt at klikke sin sele fast til noget. Det skal man, ligeså snart man kan falde mere end 2 meter. Det er alle hans ansatte klar over. Han ved ikke, om Vidne 3 havde sin line med op på stilladset. Han har i hvert fald haft den med i sin bil. Han har mere end 25 års erfaring i stilladsbranchen. Han havde været ansat i 3-4 år i tiltaltes firma, og han kender ham fra tidligere i stilladsbranchen. Han havde selv været på byggepladsen dagen før og instrueret i, hvordan Vidne 3 skulle sætte teltet op over stilladset. Den omstændighed, at han stod på en håndliste, skyldes alene, at han ikke er så høj. Han kunne ikke nå op til det, han skulle udføre af arbejde. Alle ansatte har personligt sikkerhedsudstyr, herunder seler og liner i deres arbejdsskab, som de har pligt til at tage med sig ud på arbejdsopgaverne. Han mener ikke, at han har pligt til at føre tilsyn dagligt med, at de ansatte rent faktisk bruger deres sikkerhedsudstyr. Foreholdt APV’en, bilag 5, s. 6, er det en fejl, at der ikke er krydset af i "sele/line", men netop denne ansatte Vidne 3 er udmærket klar over, at han altid skal anvende sele og line, hvis der kan faldes mere end 2 meter. De ansatte har alle en mappe i deres lastbiler, hvor der ligeledes er fornøden vejledning og instruktion. Der var tale om en helt standardmæssig opstilling af stillads, så det burde ikke være nødvendigt, at han skulle huskes på at bruge sin sele, hvis han skulle op og fastgøre noget. Det er svært med ansatte med meget stor erfaring, idet de måske får udviklet nogle uvaner, som er svære at komme til livs. Vidne 3 har formentlig blot glemt det i det øjeblik, hvor han skulle spænde et tiltrør. Udover hans eget besøg på pladsen, var hans konduktør der ca. en uge før for at starte opgaven op med at sætte stilladset op.
På forsvarerens spørgsmål:
Vidne 3 havde også sin egen sele og egen line, hvilket han har kvitteret for. De to andre ansatte, der var på opgaven, var også erfarne folk. Den ene var sikkerhedsrepræsentanten Ansat B. Han havde været ansat 3-4 år. Tiltaltes firma benytter kun et stilladssystem, så de ansatte er vant til kun at arbejde med dette system. Der er faste forankringspunkter, hvor man skal koble sin line på, hvilket de ansatte er helt klar over. Det fremgår også af deres lastbilsmappe. Der er hovedsageligt 2 forankringspunkter, hvor man kan hæfte linen. Forevist foto nr. 1, bilag 5, viste han, hvor Vidne 3 skulle have koblet sin line på. Det er i 2 meters højde, og der er punkter med 3 meters mellemrum. Når de ansatte går på dækket i stilladset når der er fodlister mv. på, skal man ikke hæfte sin line på. De APV’er, de anvender nu, er forud afkrydset i punktet "sele/line", så alle er klar over, at det er påkrævet. Foreholdt bilag 6, er det en APV, han har udarbejdet. Det er et dokument, som Vidne 3 har underskrevet, og som angiver, hvordan han skal forholde sig ved opbygning af et stillads. Det er et udtryk for, at firmaet har fokus herpå, og på at alle ansatte er instrueret i sikkerhedsforholdene. Når man skal i gang med en opgave, bliver der lavet et dokument som det i bilag 5, s. 6. Det er lavet efter besigtigelse. Det er gennemgået med de pågældende medarbejdere, der skal udføre opgaven på et møde om morgen. Det er her, de får de relevante instruktioner. Derudover har de løbende samtaler med de ansatte, og han og konduktøren kommer også på stedet og fører tilsyn. Hvis han havde set Vidne 3 stå som på fotoet i bilag 5 uden at hæfte linen, ville han have kaldt ham ned. Det er et kort øjebliks ubetænksomhed fra hans side, der har været tale om.
Han havde 14-16 ansatte i firmaet på det pågældende tidspunkt.
På anklagerens spørgsmål:
Foreholdt bilag 6, s. 2-3, er det to separate vejledninger, som Vidne 3 har underskrevet."
Vidne 2 har til samme retsbog afgivet følgende forklaring:
"Vidne 2 forklarede, at han var ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet på det pågældende tidspunkt. Det er han ikke mere. Han var ude som tilsynsførende på byggeplads A. Han så en stilladsarbejder, der stod på en håndliste og arbejdede, hvilket var i ca. 10 meters højde. Han var ikke sikret, idet han havde sele på, men ikke linen med op på stilladset. Vidnet talte med ham om det. Ham der stod på stilladset var ret sur, og gik efter et stykke tid. Ellers ville han måske have slået på vidnet.
Vidnet og den kollega, han gik sammen med – "bundmanden” – gik hen til lastbilen, hvor der var en line. Den var dog ikke efterset korrekt, idet den ikke var kontrolleret årligt. Det var vidst sidst sket 2 år forud. Men den kunne godt have været anvendt. Da Vidne 3 var gået, drøftede han forholdene med kollegaen. Han sagde, at de ikke var blevet instrueret i denne specielle opgave. Han så en APV på stedet, men der var ikke krydset af i rubrikken "sele/line". Vidne 3 og kollegaen oplyste, at Vidne 3 godt vidste, at han skulle anvende sele og line. Begge to sagde, at der ikke havde været noget tilsyn i de 3 dage, de havde arbejdet på stilladset. Efter vidnets opfattelse, burde der have været dagligt tilsyn. Det er standarden, på denne type opgaver. Det gælder også, når der er tale om erfarne folk.
På forsvarerens spørgsmål:
Han kan ikke huske, hvad Vidne 3 gav som årsag til, at der ikke blev brugt line. Både stilladsopsætningen og teltopsætningen kan være en standardopgave. De var ikke konkret instrueret i teltopsætningen. Foreholdt, at Vidne 1 har oplyst, at der var opstartsmøde med mundtlig instruktion i den konkrete opgave, ville det være en instruktion. Men der manglede tilsyn. Der skulle derudover være krydset af i "sele/line". Begge de ansatte sagde dog, at de var instrueret i anvendelse af sele og line.
Foreholdt Vidne 1s forklaring om, at de mange gange er instrueret i at anvende det nødvendige sikkerhedsudstyr, sele/line, og derfor ikke altid gør det hver gang, kan det være korrekt, men der bør være dagligt tilsyn. Foreholdt, at der var tale om en standardopsætning, kan han ikke gøre sig klog på, om der skal være tilsyn hver dag, eller om det kan være hver anden eller hver tredje dag. Vidnet talte ikke så meget med Vidne 3, idet han var oprevet, da han nok vidste, at dette ville koste en bøde til ham eller firmaet. Vidne 3 overtrådte også reglerne, hvilket han godt vidste."
Vidne 3 har til samme retsbog afgivet følgende forklaring:
”Vidne 3 forklarede, at han tidligere var ansat hos tiltalte, men ikke længere er det. Han er fortsat stilladsmontør. Det har han været i 26 år. Han blev ansat i T ApS i 2008. Han var på opgaven på byggeplads A i 2015. Han kan godt huske byggeriet. Det er korrekt, at han stod som vist på foto 1, bilag 5. Han stod på håndlisten og var ved at montere remmen, hvor teltet skulle sidde ovenpå. Han havde selen på, men linen lå i bilen. De har nok lige haft pause, og han har derfor glemt at tage den med. De skal have linen med op på stilladset, og han skulle have brugt linen. Det vidste han godt. Han kan godt huske, at der kom en fra Arbejdstilsynet, der kaldte ham ned. Han syntes, det så farligt ud. Det er der mange, der ikke er stilladsarbejdere, der ville synes. Han blev vred, idet han følte sig angrebet på sin faglighed. Foreholdt at han til den tilsynsførende skulle have oplyst, at han godt vidste, at han skulle bruge line, kan han faktisk ikke huske det. Han kendte til det pågældende stilladssystem, som han havde arbejdet med i mange år. Han kendte derfor også til forankringspunkterne. De sidder nede i dækket. Men han kunne også have forankret linen oppe i drageren. Hvis han havde forankret sig nede i dækket, ville han have slået sig ved fald. Der var tale om standardarbejde, som han har lavet mange gange. Der var et opstartsmøde, hvor han talte opgaverne igennem med Vidne 1 forinden. Han har ikke brug for at vide alt i detaljer, men han skulle vide mål på bygningen mv. Han er selvstændig nok til at kunne løse de andre dele af opgaven.
På anklagerens spørgsmål:
Der har været en uenighed mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgivergruppen om anvendelse af line. Han mener ikke, at den konkrete situation var farlig. Selvfølgelig ville han kunne få et ildebefindende og falde ned, men ellers ville han ikke falde. Han ved, hvad han gør. Han mener ikke, at der burde være behov for at bruge line. Forevist bilag 5, s. 6, har han siddet og kigget på skitsen og APV’en med Vidne 1 på opstartsmødet. De behøver ikke at tale om det med sele/line hver gang. Men han mener, at Vidne 1 må have glemt at udfylde den rubrik med et flueben. Nu skal det udfyldes. Det kan godt være, at Vidne 1 har nævnt det mundtligt, men han kan ikke huske det konkret. Det er anført i vejledningen for Plus 8 stilladssystemet, hvor forankringspunkterne er. Han ville ikke kunne nå krydset i 2 meters højde og forankringspunktet der. Men han ville have kunnet fastgøre linen til drageren. Der er også mulighed for at anvende en ”jo-jo". Den ligger også i bilen, men den er tung at rende rundt med. Den vil han derfor helst ikke bruge. Det er hans opfattelse, at han ikke behøver at få indskærpet nødvendigheden af at bruge line for hver opgave. Han kan ikke huske, om Vidne 1 var på pladsen dagen før. Foreholdt, at han til den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet har oplyst, at der ikke i den uge, havde været tilsyn, kan han ikke huske dette. Det kan godt være, at Vidne 1 var der dagen før."
Der har under sagen været fremlagt Arbejdstilsynets afgørelse af 12. maj 2015 med foto.
Der har derudover været fremlagt en sags-APV for byggeplads A med indtegnet rids med mål af ejendommen mv., samt afkrydsning i felter vedrørende "materialetårn" og "transport" men ikke i feltet "sele/line".
Tiltalte er tidligere straffet ved
- Retten i Helsingørs dom af den 17. oktober 2012 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1 og stk. 3, jf. § 37, stk. 1, jf. § 38, stk. 4, nr. 2 og 3.
Stadfæstet af Østre Landsret den 23. maj 2013. - Retten på Frederiksbergs dom af 9. december 2013 med en bøde på 60.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og stk. 3, bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, og § 9, jf. straffelovens § 89.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen, herunder de af vidnerne Vidne 3 og Vidne 2s forklaringer, sammenholdt med det fremlagte foto, lægges det til grund, at Vidne 3 på byggepladsen befandt sig i cirka 10 meters højde stående på stilladsets håndliste, uden at der var etableret nogen form for effektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, idet han ikke benyttede line, der var forankret forsvarligt.
Retten lægger efter Vidne 1 og Vidne 3s forklaringer videre til grund, at Vidne 1 den 5. maj 2015 var på byggepladsen, hvor han instruerede Vidne 3 og dennes kollega i, hvordan teltet skulle sættes op over stilladset, men ikke i brugen af sikkerhedsudstyr, ligesom han udleverede den i sagen fremlagte sags-APV. Efter Vidne 1s forklaring, lægges det til grund, at feltet "sele/line" ved en forglemmelse ikke var krydset af. Efter sammes forklaring lægges det til grund, at der havde været en konduktør på byggepladsen ca. en uge før den 6. maj 2015 og instruere de ansatte, da de skulle påbegynde opgaven med at sætte stilladset op på byggepladsen. Retten lægger endvidere på baggrund af forklaringerne til grund, at Vidne 3, der var en erfaren stilladsarbejder, tidligere var instrueret om anvendelse af sikkerhedsudstyret, ligesom han og de øvrige medarbejdere havde fået udleveret personligt sikkerhedsudstyr herunder sele og line samt en personlig mappe indeholdende sikkerhedsinstruks og vejledning. Vidne 3 har forklaret, at han godt vidste, at han skulle anvende sele og line, når der ikke var anden sikkerhed i form af fod- og håndlister, og at han undlod dette, idet han havde glemt at tage linen med op fra bilen efter en pause. Retten lægger endelig på baggrund af forklaringerne til grund, at der ikke blev ført tilsyn med Vidne 3 og dennes kollega på byggepladsen forinden Arbejdstilsynets ankomst hertil den 6. maj 2015.
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten, at T ApS ikke har opfyldt alle selskabets forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, idet den skriftlige arbejdspladsvurdering ikke var behørigt udfyldt vedrørende brugen af sele/line. Endvidere findes det ikke godtgjort, at arbejdsgiveren mundtligt havde instrueret de pågældende medarbejdere i brugen af sikkerhedsudstyret ved den konkrete byggeopgave, ligesom der ikke var været ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udførtes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den omstændighed, at der var tale om en standardopgave udført af Vidne 3 og andre erfarne stilladsmontører, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at selskabet kan fritages for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
T ApS er herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Straffebestemmelserne er arbejdsmiljølovens (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010) § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. samme bestemmelser i den nugældende arbejdsmiljølov, lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017), jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37.
Straffen skal som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 70.000 kr., jf. dagældende arbejdsmiljølovs § 82, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, nr. 1 (nugældende arbejdsmiljølovs § 82, stk. 4, nr. 1, og stk. 6, 1. pkt.) Retten har således lagt vægt på antallet af ansatte i T ApS på tidspunktet for overtrædelsen, den omstændighed at der var fare for den ansattes liv eller helbred samt de tidligere straffe for lige artet kriminalitet.
T ApS blev sigtet i sagen den 16. juli 2015. Retten, der den 2. november 2017 modtog anklageskrift, berammede hovedforhandling til den 26. oktober 2018, der dog blev aflyst, da forsvareren ikke kunne give møde. Hovedforhandlingen blev herefter gennemført den 15. januar 2020. Den meget lange sagsbehandlingstid skyldes således forhold, der i det væsentligste ikke kan tilskrives T ApS' forhold. Idet sagsbehandlingstiden i væsentligt omfang har oversteget det rimelige under hensyn til sagens karakter, bør T ApS kompenseres herfor i medfør af princippet i straffelovens § 82, nr. 13. Retten finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at bøden nedsættes til 35.000 kr., og at statskassen delvist betaler sagens omkostninger.
Thi kendes for ret
T ApS skal betale en bøde på 35.000 kr.
Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 11. februar 2021 af Østre Landsrets 7. afdeling, nr. S-494-20:
Anklagemyndigheden mod T ApS
Retten i Hillerøds dom af 29. januar 2020 er anket af T ApS med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen i landsretten berigtiget tiltalen således, at henvisningen til arbejdsmiljølovens nugældende § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2, ændres til arbejdsmiljølovens nugældende § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, og at henvisningen til dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 ændres til nugældende bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020.
Forklaringer
Der er afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 og Vidne 2.
Den i byretten af Vidne 3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at grunden til, at han var på byggepladsen den 5. maj 2015, var, at medarbejderne var blevet færdige med grundstilladset og skulle til at bygge/påsætte teltet. Der var tale om en sædvanlig stilladsopgave.
Han havde den 30. april 2015 på sit kontor instrueret de to medarbejdere, der skulle udføre opgaven, hvoraf den ene var Vidne 3, og blandt andet gennemgået ”sags-APV’en” med dem, som han endvidere udleverede til dem. Han talte også med dem om overholdelse af sikkerhedsreglerne. Ved en fejl glemte han at sætte kryds ved ”sele/line” i sags-APV’ens rubrik om værnemidler.
Samme dag tog selskabets konduktør med Vidne 3 og den anden medarbejder ud til byggepladsen, hvor han ligeledes instruerede dem. En konduktør udfører en række forskellige opgaver i firmaet, herunder udførelse af tilsyn med arbejdet.
Enhver stilladsarbejder ved, at han skal sikre sig enten kollektivt eller individuelt, når der er risiko for at falde mere end 2 meter. Vidne 3 har da også erkendt, at han vidste dette.
Vidne 3 er i øvrigt uddannet stilladsarbejder; uddannelsen tager 2 år og veksler mellem skoleophold og praktik. Et af de emner, der fylder mest på uddannelsen, er sikkerhed.
På ”billede 1” kan man se, at Vidne 3 står lige ved et ”anhugningspunkt”, hvor han kunne have fastgjort sin line, idet anhugningspunkterne er alle de lodrette stolper. Vidne 3 var på dette tidspunkt i gang med at montere et ”tiltrør”. Det tager 10-15 sekunder at montere et sådant.
Selskabet afholder såkaldte ”borgerstuemøder” omtrentligt hver måned, hvor blandt andet overholdelse af sikkerhedsreglerne indskærpes over for medarbejderne.
Medarbejderne har normalt deres sikkerhedsudstyr på, men han oplever indimellem, at det ikke sker, og i så fald giver de den pågældende en advarsel, først mundtligt og dernæst skriftligt, hvis det sker igen. Han vil tro, at han tidligere har taget Vidne 3 i ikke at have sikkerhedsudstyr på, idet Vidne 3 er af ”den gamle skole”. Han vil også tro, at han har givet Vidne 3 en advarsel som følge heraf.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan huske, hvad klokken var, da han udførte tilsynet, men han vil tro, at det var om formiddagen. Han kendte ikke det nu tiltalte selskab i forvejen.
Det var enten Vidne 3 eller kollegaen, der fortalte ham, at de ikke var blevet instrueret i sikkerhed i relation til den konkrete opgave.
Efter hans opfattelse følger det af retspraksis, at der ved arbejde, som det i denne sag omhandlede, skal føres dagligt tilsyn.
Retsgrundlaget
Arbejdsmiljøloven indeholdt på gerningstidspunktet og indeholder fortsat blandt andet følgende bestemmelser:
”Kap. 4. Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til:
- kapitel 5 om arbejdets udførelse,
…
Kap. 5. Arbejdets udførelse
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
…
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
- sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
…
Kap. 15. Straf
§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
- overtræder … § 38, stk. 1, …,
…
§ 83. For overtrædelse af … § 38, stk. 1, … kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2. …
Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
…
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
…
§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
…
§ 86. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.”
§ 37, stk. 1 og 4, og § 73 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer, nu § 37, stk. 1 og 4, og § 73 i bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde, der er udstedt med hjemmel blandt andet i arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 37. Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.
…
Stk. 4. Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
…
§ 73. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
- overtræder §§ 5 - 70,
- …
…
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 5-60, stk. 3, … kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter bevisførelsen, herunder det foto (”billede 1”), som Vidne 2 tog på byggepladsen, lægges til grund, at Vidne 3 udførte stilladsarbejde i ca. 10 meters højde med fødderne placeret på de to såkaldte ”håndlister” i hver side af stilladset, og at han derfor ikke var afskærmet mod fald til siderne.
Det kan desuden lægges til grund, at Vidne 3 var iført den ”sele”, der udgør den ene del af det faldsikringsudstyr, som han havde til rådighed på arbejdspladsen, men at han ikke havde anvendt den ”line”, der udgør den anden del af faldsikringsudstyret, og som skal hægtes fast til henholdsvis ”selen” og stilladset.
Da der herefter foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger, der kan tilregnes en af det tiltalte selskabs ansatte, er betingelserne for at pålægge det tiltalte selskab straf opfyldte, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, stk. 1, jf. § 84 og § 86, jf. § 37, stk. 1 og 4, jf. bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1 og 4, jf. § 73 (dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer).
Det lægges efter blandt andet forklaringerne fra Vidne 3, der var en særdeles erfaren stilladsmontør, og Vidne 2 endvidere til grund, at Vidne 3 var bekendt med, at han skulle anvende det pågældende faldsikringsudstyr i den pågældende situation, og at han havde modtaget instruktion om anvendelse af faldsikringsudstyr fra sin arbejdsgiver. Det må endvidere efter forklaringerne lægges til grund, at der var tale om en sædvanlig arbejdsopgave for en stilladsarbejder med Vidne 3s erfaring og uddannelse, og at Vidne 1 ikke ville have tildelt opgaven til en uerfaren medarbejder.
Efter forklaringen fra Vidne 3, der som nævnt på det pågældende tidspunkt var iført sin ”sele”, lægges det endvidere til grund, at han ved en fejl, som udelukkende kan tilskrives ham selv, havde undladt at tage sin ”line” med op, da han efter en pause gik op på stilladset for at arbejde videre.
På denne baggrund finder landsretten, at betingelserne for selskabets straffrihed i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, nr. 3, er opfyldt.
Den omstændighed, at det tiltalte selskab den pågældende dag ikke havde foretaget tilsyn med arbejdet forud for Vidne 2s besøg på byggepladsen, hvilket formentlig fandt sted om formiddagen, kan på den nævnte baggrund ikke føre til et andet resultat.
Det tiltalte selskab frifindes derfor.
T h i k e n d e s f o r r e t
Det tiltalte selskab, T ApS, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.