Gå til hovedindholdet

Hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø tilbyder hjælp og vejledning, der er målrettet dig, som er leder og har medarbejderansvar.

Hvem kan ringe?

Du kan ringe til hotlinen, hvis du, som leder har brug for hjælp til at forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø hos dig selv og dine medarbejdere.

Hvem kommer du til at tale med?

Når du ringer til hotlinen, kommer du til at tale med tilsynsførende, der har viden om og erfaring med at vejlede ledere som dig om trivsel på arbejdspladsen. Vores tilsynsførende har erfaring fra de mange virksomheder på tværs af brancher, som vi hvert år besøger.

Hvad kan vi hjælpe med?

Når du ringer til os kan vi bl.a.:

  • Vejlede om regler om psykisk arbejdsmiljø – og oversætte dem til din hverdag som leder.
  • Hjælpe og vejlede ved konkrete udfordringer, du som leder oplever med det psykisk arbejdsmiljø både hos dig selv og dine medarbejdere.

Vær opmærksom på, at vi ikke kan:

  • Tilbyde konkret rådgivende bistand eller mægling.
  • Være part i en sag.

Kan man ringe anonymt?

Når du kontakter hotlinen, er du anonym. De oplysninger du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at Arbejdstilsynet besøger den virksomhed, du arbejder for.

Anna Mette hjælper ledere med trivsel

Hvem kommer du til at tale med?

Mød Anna Mette, som er en af dem, der sidder klar ved telefonerne og hjælper ledere med deres egen eller deres medarbejderes trivsel.

Læs mere om Anna Mette og hendes baggrund for at hjælpe dig som leder

Kontakt hotline for ledere

Hvis du, som leder, har brug for andre perspektiver eller sparring på udfordringer, du står midt i, kan du ringe til Arbejdstilsynets særlige hotline for ledere.

Tlf.: 70 12 12 88

 

Henter PDF