Tal på danske lønforhold til udenlandske arbejdstagere og virksomheder
Fremover bliver det langt nemmere for udenlandske arbejdstagere og virksomheder at finde information om løn og vilkår i Danmark på et sprog, de forstår.
Workplacedenmark.dk er netop blevet opdateret med oplysninger om løn og vilkår for en række faggrupper på FH- og DA-området. Det gælder bl.a. ufaglærte i byggeriet og industrien samt diverse faglærte, fx malere, elektrikere og rengøringsassistenter.
De nye oplysninger er leveret af FH og DA og findes – ligesom det øvrige indhold på websitet – på dansk, engelsk, polsk og tysk.
Arbejdsmarkedets parter bidrager til Workplacedenmark.dk med information om løn, lønvilkår og løndannelse i Danmark. Fra de nye sider om lønforhold for specifikke faggrupper, er der desuden links til de relevante overenskomster. De er i et vist omfang oversat til engelsk, og i enkelte tilfælde også tysk og polsk.
De nye oplysninger om løn og vilkår kan findes her:
Lohnniveaus in ausgewählten Branchen - Workplace Denmark
Lønforhold for udvalgte faggrupper - Workplace Denmark
Workplace Denmark
Workplacedenmark.dk er et nationalt website, der fungerer som en samlet indgang til oplysninger om bl.a. løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, skatteforhold mv. Formålet er at fortælle udenlandske tjenesteydere og udstationerede ansatte om deres rettigheder og pligter – og samtidig sikre, at oplysninger om det danske arbejdsmarked er tilgængelige og transparente.