Gå til hovedindholdet

Nu kan du også ringe til Arbejdstilsynets Call Center uden for normal arbejdstid

Vi udvider åbningstiderne i vores Call Center om torsdagen, så du har mulighed for at ringe til os, når det passer ind i din dag.

Foto af ung medarbejder i Call Center

Arbejder du på skæve tidspunkter, eller vil du gerne ringe til Arbejdstilsynet uden for din arbejdstid? Det har du mulighed for nu. Vi udvider vores åbningstider, så du nu kan ringe til os og få hjælp til spørgsmål om arbejdsmiljø og vores tilsyn helt frem til kl. 18.00 om torsdagen.

"Vi udvider vores åbningstider, så vi også kan hjælpe de medarbejdere og arbejdsgivere, der ikke har tid til eller mulighed for at ringe til os inden for normal arbejdstid. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt kan komme i kontakt med Arbejdstilsynet,"

- forklarer Birgitte Fink Henriksen, der er leder for Arbejdstilsynets Call Center.

Hvad hjælper Arbejdstilsynets Call Center med?

I Arbejdstilsynets Call Center hjælper vi både medarbejdere og arbejdsgivere, der har spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en konkret sag eller generelle arbejdsmiljøregler.

"Vi besvarer spørgsmål om hele arbejdsmiljølovgivningen. Det kan fx være en arbejdsgiver, der har brug for hjælp til den kemiske risikovurdering, eller en medarbejder, der oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø på sin arbejdsplads,"

- fortæller Birgitte.

Vi kan også hjælpe, hvis du har spørgsmål til dit tilsynsbesøg, eller hjælpe dig med at komme i kontakt med en tilsynsførende, der har været på besøg på din virksomhed.

Kontakt os i Call Centret

Ring til os: 70 12 12 88

Skriv til os: at@at.dk

Nye åbningstider i Call Centret

  • Mandag – onsdag: 8 – 15
  • Torsdag: 8 – 18
  • Fredag: 8 – 14


Læs mere om Arbejdstilsynets Call Center:

Arbejdstilsynets Call Center

 

Sidst revideret: 29. august 2023

Henter PDF