Vejledningen handler om egenskaberne ved forskellige typer af værnefodtøj og orienterer om ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med anskaffelse og brug.
I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer værnefodtøj, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med anskaffelse og brug.
Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.
Valg af værnefodtøj skal tage udgangspunkt i en analyse af de risici, der er i forbindelse med arbejdet. Man kan fx stille spørgsmål som:
Noget værnefodtøj har som primær funktion at beskytte fødder og ankler mod klemning, varme mv. Andet værnefodtøj har en mere generel beskyttende funktion, og det er fx tilfældet med antistatiske sko og sko med skridhæmmende egenskaber.
Arbejdsgiveren skal sørge for
Brugeren skal bruge værnefodtøjet straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at værnefodtøjet virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller arbejdsmiljøorganisationen.
Værnefodtøj kan være sko, træsko, sandaler, støvler, gummistøvler eller støvletter med en eller flere værneegenskaber.
Værnefodtøj inddeles i tre typer:
Inden for hver type skelnes der mellem to klasser, der vedrører skoenes evne til at kunne absorbere og tillade passage af fugt, samt om skoene kan nedbrydes af vand. Klasse I sko er fremstillet af læder og/eller tekstil, og klasse II er fremstillet af gummi (fx helt vulkaniseret) eller helt af polymere materialer (fx støbte).
Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande, fx hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande. Jo mere skarpkantet og hård en genstand er, jo større er risikoen for skader.
Nogle ofte efterspurgte supplerende værneegenskaber er:
Af andre værneegenskaber kan nævnes elektrisk ledende egenskaber, stødabsorption i hæl, ankelpuder til værn mod stød og slag, beskyttelse mod slag på mellemfoden, varme/kuldeisolation, varmebestandighed af sålen, vandafvisende egenskaber samt beskyttelse mod gennemsavning.
Ovenstående liste er ikke nødvendigvis udtømmende, da der til stadighed sker en teknisk udvikling.
Kombination af flere værneegenskaber kan være nødvendig en række steder, fx beskyttelseståhætte og værnesål i byggebranchen, beskyttelseståhætte samt varmeisolerende og brandhæmmende egenskaber i støberier, og skridsikre og kuldeisolerende egenskaber i fiskeindustrien.
Værnefodtøj skal være CE-mærket, og desuden være mærket med en række andre oplysninger, herunder oplysning om type, klasse, samt hvilke supplerende beskyttende egenskaber fodtøjet besidder.
Der skal følge en brugsanvisning på dansk med ved leveringen. Brugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om de ovenfor omtalte mærker for beskyttende egenskaber, og desuden beskrive tilpasning, anvendelse, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring af fodtøjet. Brugsanvisningen bør derfor læses grundigt igennem og opbevares for eventuel senere brug.
Arbejdsgiveren skal sikre, at værnefodtøj har de rette værneegenskaber og passer til den enkelte bruger og dennes behov samt de vejrmæssige påvirkninger. Værnefodtøj bør af hensyn til komforten - og på længere sigt også føddernes sundhedstilstand - kun have de værneegenskaber, som er nødvendige til det arbejde, der udføres. Værnefodtøjet skal passe til den enkelte medarbejder. Fodtøjet skal sidde fast og have en god pasform - og det er særlig vigtigt for sikkerhedsfodtøj, hvor beskyttelseståhætten hindrer, at skoen kan forme sig efter foden.
Sålen skal sikre et godt fodfæste. Ved arbejde på stiger, trapper, armering og lignende underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl.
Kuldeisolerende værnefodtøj bør være så rummeligt, at der er plads til termosokker og/eller andre kuldebeskyttende lag, som i nødvendigt omfang kan absorbere eventuel sved eller lade den fordampe. Varmeisolerende fodtøj bør i særlig grad kunne absorbere eller tillade fordampning af sved.
Arbejdsgiveren skal sikre, at værnefodtøj vedligeholdes og opbevares efter leverandørens anvisninger, og at der er rutiner for de øvrige foranstaltninger, som kræves i henhold til leverandørens anvisninger. Slidte sko og sikkerhedssko med deformeret beskyttelseståhætte skal altid kasseres. Især når det gælder elektrisk ledende sko, antistatiske sko og sko med beskyttelse mod gennemsavning er det vigtigt, at man nøje følger den information, som følger med ved købet.
Forurenet værnefodtøj skal rengøres, tørres og desinficeres i nødvendigt omfang.
Især hvor der er behov for antistatiske, ledende eller skridhæmmende egenskaber, er det desuden vigtigt, at gulvet også holdes rent.
Brugeren skal kontrollere værnefodtøjet for fejl og mangler.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor værnefodtøj skal bruges, afmærkes med skiltning. Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af værnefodtøj.
Figur 1 - Værnefodtøj påbudt
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor arbejde, som gør værnefodtøj nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendomsretten til dem.
Der kan indgås aftale om, at arbejdsgiver og arbejdstager deler udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj. Det gælder dog ikke alt værnefodtøj.
Brug af personlige værnemidler - Bekendtgørelse 1706 - 2010 - med senere ændringer
Jens Jensen
Indretning mv. af personlige værnemidler - Bekendtgørelse 210 - 2018
Brug af personlige værnemidler - Bekendtgørelse 1706 - 2010 - med senere ændringer
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljøs vejledninger kan findes på: