Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1263 af 2. december 2019 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
I medfør af § 3, nr. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019, fastsættes:
§ 1. Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom som følge af forholdene under et uddannelses- eller praktikforløb, og ikke er i et ansættelsesforhold til uddannelsesstedet eller en praktikvært, er ikke sikrede efter lov om arbejdsskadesikring. Skader, der opstår i et sådant uddannelses- eller praktikforløb, anerkendes derfor ikke som arbejdsskader, jf. dog §§ 2 og 3.
§ 2. Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom, jf. §§ 5-7 i lov om arbejdsskadesikring, på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads i forbindelse med et undervisnings- eller praktikforløb, er sikrede efter lovens almindelige regler, hvis tilskadekomne ved skadens indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til uddannelsesstedets eller praktikværtens produktion i et ikke uvæsentligt omfang (nyttekriteriet). Dette gælder dog ikke § 3, nr. 10.
§ 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler anmeldte sager og fastsætter erstatning m.v. efter § 11 i lov om arbejdsskadesikring, jf. dog § 5, stk. 2, for uddannelsessøgende, der i medfør af følgende lovgivning har ret til erstatning m.v. ved skade under et uddannelses- eller praktikforløb:
§ 4. Praktikværter og arbejdsgivere for de personer, der er omfattet af § 2 og § 3, nr. 3 og 8, er sikringspligtige arbejdsgivere efter §§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 5. Den institution eller myndighed, som har ansvaret for de enkelte uddannelses- eller praktikforløb, der er omfattet af § 3, nr. 1-2, 4-7 og 9-10, afgør, hvorvidt den uddannelsessøgende er retligt omfattet af institutionens erstatningsordning.
Stk. 2. Den institution eller myndighed, som har ansvaret for de i stk. 1 nævnte uddannelses- eller praktikforløb, kan tillige behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. i anledning af anmeldte ulykker og betale sådanne udgifter i det omfang kravet kan imødekommes, jf. § 15 i lov om arbejdsskadesikring. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 24. juni 2016 om forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020 og anvendes for ulykker, der indtræder, og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2020 eller senere.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 185 af 23. februar 2017 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. ophæves. Bekendtgørelsen i 1. pkt. finder dog med undtagelse af § 5, stk. 2, fortsat anvendelse for elever, der før den 1. august 2019 er påbegyndt et uddannelsesforløb, der er omfattet af lov om produktionsskoler, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 2. december 2019
Peter Hummelgaard / Vibe Westh