Særlig tilsynsindsats i renovationsbranchen

På Arbejdstilsynets tilsynsbesøg ses der på, om I har foretaget jeres biologiske risikovurdering og har truffet passende foranstaltninger for at sikre, at jeres medarbejdere ikke bliver udsat for indånding af eller hudkontakt med sundhedsskadelige mikroorganismer. Arbejdstilsynet kigger særligt på om:

• medarbejderne er oplært og instrueret i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
• der er truffet foranstaltninger til at beskytte medarbejderne, og om de er tilstrækkelige.

Manglende foranstaltninger kan være:

• Manglende udarbejdelse af biologisk risikovurdering.
• Manglende fokus på hygiejne, herunder rengøring og vedligeholdelse af arbejdstøj, separate garderobeskabe for arbejdstøj og gangtøj, jævnlig håndvask eller afspritning af hænder i løbet af arbejdsdagen og inden spisning.
• Eventuelt manglende brug af effektivt åndedrætsværn ved omhældning og aflæsning af affaldet.

Læs mere om håndtering af mikroorganismer i arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynets vejledninger

Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet - AT-vejledning C.0.18

Indretning og brug af dagrenovationssystemer - AT-vejledning D.2.24

På Arbejdstilsynets tilsynsbesøg er der også fokus på arbejdsopgaver, der kan overbelaste medarbejdernes muskler og led. Arbejdstilsynet ser blandt andet på opgaver, hvor medarbejderne løfter, bærer, trækker eller skubber.

Opgaver hvor medarbejderne løfter og bærer

På besøget vurderes der både de enkelte opgaver, hvor medarbejderne løfter og bærer samt det samlede omfang af opgaverne.

Ved løft vurderes der blandt andet vægten af det, medarbejderne skal løfte, i hvilken afstand fra kroppen de skal løfte, og om de eksempelvis skal løfte over skulderhøjde eller med ryggen bøjet. Når Arbejdstilsynet vurderer opgaver, hvor medarbejderne bærer, kigger vi på, hvor lange afstande affaldet bliver båret over.

Derudover vurderes faktorer som niveauforskel (trapper), ujævnt underlag og dårlig belysning på strækningen, der bæres over. Det er nemlig faktorer, der alle øger risiko for skader og ulykker.

Opgaver hvor medarbejderne trækker og skubber

På et tilsynsbesøg vurderer Arbejdstilsynet også arbejde, hvor medarbejderne trækker og/eller skubber affaldsbeholdere og forhold, der kan øge belastningen på kroppen yderligere. Det kan være løst og ujævnt underlag, stejlt terræn, niveauforskelle og dårlige adgangsforhold.

Derudover kan affaldsbeholderes udformning (som håndtag, hjul og størrelse) samt fyldningsgrad og fordeling af affaldet også have stor betydning for belastningen på kroppen. 

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Større jævne og plane flader med fliser, asfalt eller tilsvarende uden huller eller andre former for niveauspring vil normalt være at betragte som kørefaste.

Græs, perlegrus, granitskærver, jord eller tilsvarende, som affaldsbeholdernes hjul kan synke/køre ned i, vil normalt ikke betragtes som kørefaste.

Ujævne underlag, såsom toppede brosten mv., som medfører små eller større niveauspring, og som også kan medføre betydelige vibrationer i forbindelse med transporten af affaldsbeholderne, kan efter en konkret vurdering ligeledes udgøre et arbejdsmiljøproblem.

Yderligere skal transport- og adgangsveje være ryddet for sne og være skridsikre.

Hældninger på adgangsveje skal så vidt muligt undgås, men hvis dette ikke er muligt, skal det sikres, at vægt/trækkræft for renovationsbeholder eller egnet teknisk hjælpemiddel er afpasset efter hældningen. Det vil normalt udgøre et arbejdsmiljøproblem, hvis eksisterende transportveje har hældninger, der overstiger 1:4, men adgangsveje med mindre hældninger kan også udgøre et arbejdsmiljøproblem efter en nærmere konkret vurdering. I denne vurdering indgår bl.a. adgangsvejens hældning og beskaffenhed, affaldsbeholderens vægt, størrelsen og beskaffenheden af hjulene på arbejdsbeholderen m.v.

Affaldsbeholderne skal være placeret, så renovationsmedarbejderne kan håndtere og tømme dem sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det kan udgøre et arbejdsmiljøproblem, hvis håndgrebene på affaldsbeholderne vender, så renovationsmedarbejderen ikke umiddelbart kan få fat i dem.

Det fremgår ikke af arbejdsmiljølovgivningen, hvordan dagrenovation skal være pakket ind.

Når arbejdsgiveren skal planlægge og tilrettelægge håndtering af den organiske del af affaldet, skal arbejdsgiveren tage højde for, at sundhedsskadelige mikroorganismer og aerosoler fra affaldet kan spredes, og skal sørge for, at påvirkningerne fra disse risici reduceres mest muligt. 

Når affaldet er i poser mindskes spredning af disse stoffer, og det kan derfor være en god ide, at affald er i lukkede poser. Spredningen af sundhedsskadelige mikroorganismer og aerosoler kan også mindskes på anden vis. Det kan fx være ved at anvende renovationsbiler med høj indlæsning og ved, at renovationsmedarbejderen placerer sig hensigtsmæssigt i forhold til der, hvor affaldet læsses på bilen.

Indretningen af de renovationssystemer, der arbejdes med, herunder indretningen af renovationsbeholderne og de renovationskørertøjer, der skal håndtere beholderne, har stor betydning for, hvordan risiko for fysiske belastninger, risiko for ulykker og risiko for udsættelse for sundhedsskadelige biologiske agenser kan undgås eller begrænses.

Materiellet skal derfor være indrettet, så det kan bruges med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser i de arbejdssituationer, der måtte forekomme.

Et velfungerende renovationssystem forudsætter et samarbejde mellem kommune og renovationsvirksomhed.

Gener og risici ved arbejde med renovationsbeholdere kan hertil ofte undgås eller minimeres, hvis arbejdet planlægges og tilrettelægges hensigtsmæssigt.

Der skal udarbejdes en biologisk APV, hvor det skal kortlægges, om renovationsarbejderne kan blive påvirket af sundhedsskadelige mikroorganismer og aerosoler fra affald, herunder under rengøring af bilerne. I forlængelse af den biologiske APV skal arbejdsgiveren træffe forebyggende foranstaltninger så risikoen for udsættelse reduceres mest muligt.

Hvis de ansatte er i risiko for at blive eksponerede for sundhedsskadelige mikroorganismer og aerosoler i forbindelse med rengøringen af bilerne, skal de bruge:

• Arbejdstøj, der beskytter mod forurening og
• Åndedrætsværn i form af helmaske med P3-filter.

Derudover skal de ansatte altid anvende fodtøj, der er vandafvisende, smidigt og fastsiddende samt har skridsikre såler.

Vær opmærksom på udluftning

Vær opmærksom på, at der kan være en risiko ved at arbejde i trange rum som fx renovationsbilens kammer. Hvis der ikke er mulighed for ordentlig udluftning, kan der opstå farlige gasser og mangle ilt. Derfor skal luften i kammeret måles, inden den ansatte går derind, og ansatte må ikke arbejde alene.

Overvej vaskepladsens placering

Vær opmærksom på, at vaskepladsen skal ligge i et område, så andre ansatte ikke bliver udsat for sundhedsskadelige aerosoler og mikroorganismer, når der bliver udført rengøringsarbejde.

Der er ikke krav i arbejdsmiljølovgivningen om, hvor tæt renovationsbeholdere skal være placeret i forhold til fortov eller vej. I forhold til efterlevelse af arbejdsmiljølovgivningen er det afgørende, hvorvidt arbejdet med afhentning af dagrenovationen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved håndteringen af dagrenovationen skal bl.a. ulykkesrisici og de ergonomiske forhold vurderes.

Det er ikke Arbejdstilsynet eller arbejdsmiljølovgivningen, der fastsætter kravene til, hvor lange eller hvor brede indkørsler m.v. skal være til boliger og bebyggelse, hvor der skal afhentes dagrenovation. Eller om der ved afhentningsstedet overhovedet skal være en adgang, der kan tilgås med en renovationsbil. 

Arbejdet med afhentning af dagrenovation skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De ansatte skal derfor bl.a. kunne komme forsvarligt ind og ud af renovationsbilerne, og der skal træffes foranstaltninger imod de risici, som arbejde i trafikken må udgøre i forhold til renovationsarbejderne.

Arbejdet skal så vidt muligt planlægges og tilrettelægges, så arbejde på trafikerede veje undgås.

Et højt fysisk aktivitetsniveau kan medføre en forhøjet risiko for at blive påkørt i trafikken.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at undgå arbejde i trafikken, skal risikoen for påkørsel begrænses ved brug af reflekstøj.

Reflekstøj er opdelt i tre klasser, hvor klasse 3 har den højeste synlighed, og klasse 1 har den laveste synlighed. Den korrekte klasse af reflekstøj vælges på baggrund af en samlet risikovurdering. Første skridt er at vurdere den omgivende trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto højere klasse af reflekstøj. Derefter vurderes de forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre, om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere klasse er nødvendig.

Færdsel og arbejde på adgangsveje, der ikke er oplyste, udgør en risiko for sikkerheden.

Hvor der ikke er etableret belysning af adgangsvejene, må der træffes andre nødvendige foranstaltninger for at undgå faldulykker m.v. Det kan fx ske ved anvendelse af lyset på renovationsbilen eller anvendelse af anden belysning, der sikrer, at de ansatte kan se, hvor de går.

Anvendelse af pandelamper kan i visse særlige tilfælde være nødvendig, men må ikke foretrækkes frem for egentlig oplysning af adgangsvejene. 

Hvis de ansatte har spisepauser under arbejdet, skal de have anvist en passende spiseplads.

Der må ikke spises i renovationsbilerne. Da arbejdet kan være stærkt tilsmudsende, bliver der meget let beskidt i førerhuset, og det kan være sundhedsskadeligt at indtage fødevarer forurenet med mikroorganismer.

Hvis udbuddet af renovationsopgaven udgør 1. mio. kr. eller derover, så har kommunen som udbyder af opgaven en række pligter efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til udbudsmaterialet men også efterfølgende i relation til udførelsen af renovationsarbejdet.

I relation til udførelsen af arbejdet har kommunen bl.a. pligt til i alle forhold, som kommunen har direkte indflydelse på, at medvirke til, at det udbudte renovationsarbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningen af den renovationsvirksomhed, der skal udføre arbejdet. Og kommunen må således ikke på områder, som kommunen har direkte indflydelse på, gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for renovationsvirksomhedens muligheder for at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet.

En kommune vil fx typisk på en anden måde end renovationsvirksomheden kunne gå i dialog med borgerne om fx placeringen af renovationsbeholderne på arbejdsstederne, og i visse tilfælde vil fx det, at kommunen håndhæver sit renovationsregulativ i forhold til borgerne kunne betyde, at renovationsvirksomheden kan afhente dagrenovationen forsvarligt.

Læs mere i de arbejdsmiljøregler der påhviler udbydere af tjenesteydelser i bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser.

Pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser - Bekendtgørelse 1994 - 2020