Gå til hovedindholdet

Risikotilsyn

Risikotilsyn udføres på risikovirksomheder – det vil sige virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen som følge af større oplag af nærmere angivne kemiske stoffer. Disse virksomheder kaldes ofte også for Seveso-virksomheder efter Seveso-direktivet, som er implementeret i dansk lovgivning i risikobekendtgørelsen.

Sagsbehandling af risikovirksomheders sikkerhedsdokumentation

Arbejdstilsynet er en risikomyndighed og deltager i samarbejde med øvrige risikomyndigheder i sagsbehandling og ved risikotilsyn på risikovirksomheder.

Yderligere oplysninger og vejledning kan findes i risikomyndighedernes fælles vejledning Risikohåndbogen.

Risikohåndbogen - Miljøstyrelsen

Tilsyn på risikovirksomheder

Ved risikotilsyn, der tager udgangspunkt i virksomhedens sikkerhedsdokumentation, er der fokus på risikoen for større uheld med risikostoffer. Arbejdstilsynet har særligt fokus på risici for de ansatte ved sådanne uheld.

Tilsynet udføres i samarbejde med de øvrige risikomyndigheder og har til formål at vurdere om oplysninger givet i virksomhedens sikkerhedsdokumentation er retvisende og om risikoen for større uheld er tilstrækkeligt forebygget. Desuden udføres risikotilsyn hvis der på virksomheden for har været et tilløb til eller der er sket et større uheld med kemiske stoffer.

Yderligere oplysninger og vejledning om risikovirksomheder, risikotilsyn, samarbejde mellem risikomyndighederne, m.m., kan findes i Risikohåndbogen.

Risikohåndbogen - Miljøstyrelsen



Henter PDF