Arbejdsmiljøvejviser til plast, glas og beton

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
• Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på glat underlag eller på grund af dårlige sko
• Hvis I har for travlt 
• Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
• Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
• Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
• Brug tekniske hjælpemidler til af- og pålæsning af varer, når de ankommer, og sørg for, at materialer, maskiner og redskaber skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få fx sække med råvarer og andre materialer leveret på et sted, hvor de er lette at komme til.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder - AT-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx paller eller kasser på gulvet i produktionen
• Hvis der er huller i gulvet, niveauforskelle som fx trin, ramper eller kanter, eller hvis underlaget er ujævnt
• Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
• Hvis der er dårligt lys
• Hvis I har travlt eller er trætte
• Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
• Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx paller og værktøj, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
• Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller. Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Faldrisiko på gulv - AT-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed - AT-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
• Hvis I arbejder på maskiner og anlæg uden afskærmede platforme.
• Hvis I arbejder på kørende maskiner.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
• Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
• Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
• Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid.

Fald fra maskiner og stiger resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
• Sørg for, at der er rækværk, afspærring eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for nedstyrtning.
• Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Fald fra højden – Temaside

Ulykker med maskiner

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis de bevægelige dele på maskinerne ikke er sikret med afskærmning, lysgitter e.l.
• Hvis I bruger maskinerne til noget andet end det, de er lavet til
• Hvis der ikke er nødstop på maskinerne
• Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – fx under opstart, ved reparation, ved opstilling eller ved indkøring
• Hvis maskinerne ikke er ordentligt vedligeholdt.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge maskinerne rigtigt
• Hvis I har travlt eller er trætte.

Ulykker med maskiner som fx vinkelslibere og bukkemaskiner resulterer ofte i alvorlige skader på fingre, hænder og arme. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med maskindele, der skærer, sliber, fræser, saver eller presser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger maskinerne korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at sikkerhedsudstyret fungerer, som det skal. Sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
• Sørg for, at alle forstår, hvor vigtigt det er, at sikkerhedsudstyret ikke sættes ud af funktion. Hvis det – fx i forbindelse med eftersyn, opstilling eller rengøring – er nødvendigt at sætte sikkerhedsudstyret ud af drift i en kort periode, må maskinen ikke kunne startes.

Arbejdsulykker – Temaside

Maskiner og maskinanlæg - AT-vejledning B.1.3

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk. 
• Dårlige arbejdsstillinger, stående, gående og siddende arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig bærer på tungt værkstøj, arbejder i fastlåste stillinger, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet af personlige værnemidler.
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
• Arbejde med foroverbøjet ryg belaster ryg og nakke. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Arbejde med foroverbøjet ryg hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
• Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til medarbejderen og til arbejdsopgaven.
• Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
• Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, el-stablere og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de
• Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
• Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I arbejder med udstøbning af beton eller ved jernbinding, hvor I arbejder fastlåst med foroverbøjet ryg eller med løftede arme igennem længere tid samtidig med, at I bruger et håndværktøj.
• Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med håndværktøj.
• EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
• Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
• Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - AT-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Træk og skub af tunge trillebøre, stablere, formborde og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
• I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
• Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
• Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende hjælpemidlerne mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  hjælpemidlet er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte formene eller emnerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Tunge løft af fx maskindele, sække, materialer som fx teglsten og fliser og andre tunge ting kan føre til muskel-skeletbesvær.
• Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.
• Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskel og skeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange sække eller sten i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, hvis der fx er snævre pladsforhold der, hvor løftet skal foretages, eller hvis der er flere ansatte, der løfter sammen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Brug vakuumløfteudstyr, motoriseret udstyr som fx bæltetransportører eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Husk, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte fx sække og materialer flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
• Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx pladevibratorer eller vinkelslibere i mere end ½ time om dagen.
• Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
• Risikoen for høreskader er større, hvis I også er udsat for høj støj fra generatorer og andre meget støjende maskiner, som bruges af andre.
• Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
• Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
• Nedbring støjen ved fx ved at købe støjsvage, håndholdte maskiner eller undersøg, om den støjende proces kan automatiseres.
• Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
• Lav støjindkapsling af støjende maskiner.
• Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
• Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
• Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres meget støjende klargørings- eller reparationsarbejde.
• Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningen til at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer.

I plast-, glas- og betonindustrien skal I særligt være opmærksomme på, at:

• Lim og rensemidler kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjer­ne- og nerveskader og luftvejslidelser. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. I kan blive udsat for stofferne, når I efterbehandler plastemner, fx ved limning, eller hvis I bruger dem til afrensning af materiel eller som hjælpestof. I kan også blive udsat for opløsningsmidler, når I udtager prøver, aftapper og håndterer destillatet og remanensen på olieraffinaderier. Nogle rensemidler, der bruges i plastindustrien til afrensning af særlige værktøjer, fx dyser, for hærdet polymer kan være kræftfremkaldende.
• Syrer og baser til efterbehandling af beton er ætsende og kan skade hud og øjne. Rengøringsmidler kan også indeholde syrer eller baser, som virker irriterende på huden.
• Formolier som slipmidler til overfladebehandling af støbeforme, forskallinger o.l., kan skade huden ved hudkontakt og irritere luftvejene, hvis I indånder dem. Formolier på mineraloliebasis kan give betændelse i lungerne. I kan bl.a. blive udsat for dampe, olietåge eller røg fra formolier, når I sprøjter støbeforme mv., og når formolien kommes på varme forme i glasindustrien.
• Råvarer til fremstilling af plast kan indeholde stoffer, der kan give skader på nervesystemet, kræft, allergi og astma. I kan blive udsat for stofferne, når I fremstiller plasten, og når I opvarmer plast eller gummi. Ved fremstilling af acrylplast kan I fx blive udsat for acrylatmonomerer som fx methylmetacrylat og ved fremstilling af polyurethanplast kan I blive udsat for isocyanater.

For virksomheder, der arbejder med farlig kemi er det lovpligtigt at gennemføre en kemisk risikovurdering. Risikovurderingen skal dække den mulige udsættelse for farlig kemi i de arbejdsprocesser, produkterne indgår i.

Guide: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mulig. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. Ved sprøjtepåføring kan I mindske aerosoldannelsen ved at bruge gode dysser og sørge for, at de er godt justeret. (Substitution).
2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, værktøj og personlige værnemidler. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt. Det vil sige, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni, og at I ikke bruger dem længere tid end højst nødvendigt. I kan bruge underhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne. Vær opmærksomme på, at opløsningsmidler og andre kemikalier kan gå igennem handskerne uden, at der er hul i dem. Spørg derfor leverandøren om, hvor lang gennembrudstiden er, så I kan vælge handsker, der passer til arbejdet. Hvis det er nødvendigt at bruge latexhandsker, skal de være uden pudder. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Støv, gasser og røg

Når I håndterer eller bearbejder råvarer, plast og gummi, kan der frigives farlige stoffer til luften i form af støv, gasser og dampe. Der kan fx dannes støv, når I afvejer råvarer. Der kan også afdampe farlige stoffer som fx styren og aldehyder ved opvarmning af plast.

I plast-, glas- og betonindustrien skal I særligt være opmærksomme på, at:

• Støv kan irritere huden og jeres luftveje. I kan blive udsat for støv, når I afvejer, ophælder eller blander støvende råvarer eller kemikalier som fx farver, glasurer, tilsætningsstoffer og cement. Cementstøv er ætsende, når det kommer i kontakt med fugtig hud og slimhinder.
• Nedbrydningsprodukter og restmonomerer som fx styren, acrylonitril og butadien er kræftfremkaldende. De kan opstå, når I opvarmer plast eller gummi. Vinylchlorid kan fx være restmonomer i plastholdige varer. Ved oparbejdning af visser typer plast frigives formaldehyd, der også kan give allergi.
  Når plast, gummi mv. bliver opvarmet, kan der afgives fx aldehyder og organiske syrer til luften. Der kan opstå røg, hvis maskinerne ikke holder de korrekte temperaturer.
  I kan blive udsat for acrylatmonomerer som fx methylmetacrylat, når I arbejder med fremstilling af acrylplast. De kan både skade nervesystemet og give allergi. Ved fremstilling af polyurethanplast kan I blive udsat for isocyanater, der kan give allergi.
• Affaldsstoffer som fx svovlbrinte, svovldioxid og andre organiske svovlforbindelser kan opstå i forbindelse med destillation. Affaldsstofferne kan give akutte og kroniske skader i luftvejene.

For virksomheder, der har arbejdsprocesser, hvor der kan frigives farlige stoffer til luften, er det lovpligtigt at gennemføre en kemisk risikovurdering.

Guide: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

Sådan arbejder I med at løse problemerne

1. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget støv, gasser og dampe, der frigives til luften. Udskift farlige produkter med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Vælg fx de materialer, der afgiver mindst farlige stoffer til luften ved opvarmning. (Substitution).
2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, gasser og dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. (Tekniske foranstaltninger).
3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for støv, gasser og dampe – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. Brug støvsugning eller vådrengøring i stedet for at feje. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de gasser og dampe, I kan blive udsat for. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det. Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø.
• Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, fx i forhold til kunder, der stiller store krav.
• Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.
• Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
• Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
• Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
• Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
• Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet.

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Krænkende handlinger

Når I skal vurdere, om krænkende handlinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre nedværdigende handlinger.
• Der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om krænkende handlinger. Det afgørende er, at den eller dem, som det ’går ud over’, opfatter adfærden som nedværdigende.
• Krænkende handlinger kan være sårende bemærkninger, forskelsbehandling, ubehagelige drillerier, fysiske overgreb eller trusler herom, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale.
• Krænkende handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan fx være berøringer, opfordringer til samkvem, sjofle vittigheder, visning af pornografisk materiale eller nedsættende behandling på baggrund af køn eller seksualitet.
• Ny­ansatte, unge, midlertidige ansatte, etniske minoriteter, elever, studerende og praktikanter kan være i særlig risiko for at blive udsat for krænkende handlinger.
• Reaktioner på krænkende handlinger kan spænde fra svag uro til kronisk stress. Hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige reaktioner. Generne kan blive kroniske, hvis den krænkende handling er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.
• Krænkende adfærd fra mennesker, som ikke er ansatte eller arbejdsgivere i virksomheden, betegnes som fysisk og psykisk vold fra eksterne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for, at I har fælles og velkendte normer og værdier for god omgangstone og adfærd, og at medarbejderne ved, hvilken adfærd der ikke tolereres. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at krænkende adfærd er uacceptabel.
• Sørg for, at I har klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår krænkende handlinger på arbejdspladsen. Retningslinjerne kan fx være i form af en beredskabsplan.
• Tal om, hvordan I behandler og taler til hinanden, og hvor jeres grænser går. Mennesker er forskellige og har forskellige grænser for, hvad der er krænkende.
• Det er vigtigt, at ledelsen tager henvendelser om krænkende handlinger alvorligt. Sørg for, at krænkende handlinger aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
• Vær opmærksom på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå krænkende handlinger. 

Hotline om krænkende handlinger på arbejdspladsen

I kan ringe anonymt til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 12 12 88, hvis I har brug for råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Krænkende handlinger - temaside

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - AT-vejledning 4.3.1

Spørgeskema fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som I kan bruge til at undersøge, om der er seksuel chikane på arbejdspladsen

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå ved maskinstyrede opgaver, hvor medarbejderen arbejder som led i en kæde, eller hvis tidsplanerne er så stramme, at der ikke er tid til uforudsete opgaver.
• Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver.
• Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre.
• Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Stor arbejdsmængde og tidspres kan også øge risikoen for arbejdsulykker.
• Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister. Modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
• Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
• Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne fx i forhold til arbejdsmængde og kvalitetsniveau, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele.
• Sørg for at give konstruktiv feedback og anerkendelse i forhold til de opgaver, som de ansatte udfører.
• Sørg for at medarbejderne trygt kan hente hjælp og sparring, hvis de oplever uklare eller modstridende krav. 

Arbejdsrelateret stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres - Temaside

Uklare krav og modstridende krav - Temaside

Hånd-armvibrationer

Når I skal vurdere, om hånd-armvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er risiko for at få en vibrationsskade, når I arbejder med kraftigt vibrerende værktøj som fx vinkelslibere, pladevibratorer eller andet el-, luft- eller benzindrevet håndværktøj.
• Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 2,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. Hvis håndværktøjet er slidt og dårligt vedligeholdt, er vibrationsstyrken efter al sandsynligvis noget højere, end det fremgår af brugsanvisningen.
• Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende værktøj i kort tid og mindre kraftigt vibrerende værktøj i længere tid. 
• De mest vibrerende værktøj i branchen er vinkelslibere og værktøjer til vibrering af beton som fx pladevibratorer. Mange af disse værktøjer er to-håndsbetjente, så begge hænder bliver påvirket.
• Det første tegn på en skadelig påvirkning er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig som anfald af hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. ”Hvide fingre” øger risikoen for arbejdsulykker, fordi fingrene er følelsesløse.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Aktionsværdien for den daglige vibrationsbelastning på 2,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien for den daglige vibrationsbelastning på 5 m/s2 må aldrig overskrides. Begge værdier skal forstås som “gennemsnit” over en arbejdsdag på 8 timer. Kortvarige perioder med kraftig vibration er derfor tilladt.
• Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, hvor den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
• Køb vibrationssvagt værktøj, og vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. 
• Hold hænderne varme. Det nedsætter risikoen for anfald af hvide fingre – selv om det ikke dæmper vibrationspåvirkningen. 

Hånd-armvibrationer - AT-vejledning D.6.2

Indeklima

Når I skal vurdere, om indeklima er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Er temperaturen i lokalerne ubehagelig og trækker det? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C – bortset fra ved varme- eller hedebølger. Ved stillesiddende arbejde og ved let fysisk arbejde bør temperaturen ikke komme under 18 °C.
• Er luften i lokalerne dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende i lokalerne, er luftkvaliteten dårlig. Luftkvaliteten kan også blive dårlig, hvis der er mange mennesker i samme lokale. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer i lokalerne kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
• Betyder dårlig belysning i lokalerne, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for, at I kan se ud af vinduer.  
• Er der steder med fugt, hvor der kan vokse skimmelsvamp o.l.? I skal være opmærksomme på, om der er fugtskjolder på lofter, vægge, gulve og omkring vandrør, hvor der kan dannes skimmelsvamp og bakterier. Det er et faresignal, hvis der lugter af mug, når et rum har stået lukket et stykke tid.
• Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Varme – Varme kan komme udefra – fx fra sol gennem store ruder eller fra store tag-flader, som er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen – fx fra lamper, mennesker og radiatorer. Solafskærmning kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduerne. Skru ned for radiatorerne, inden der bliver for varmt. Husk, at et stort antal lyskilder kan være med til at varme rummet op. I kan også begrænse varmen ved at øge ventilationen.
• Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og dårligt isolerede vægge. Hvis kulden kommer gennem væggene, må de isoleres bedre. Kuldenedfald og kulde-stråling kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener. Træk kan også stamme fra ventilationen. Flyt medarbejderne væk fra store kuldeflader som fx vindues- eller indgangspartier. Hvis vinduerne giver træk, kan I installere energiruder. Hvis dørene åbner direkte til det fri, kan det give fodkulde. Vindfang eller luft-tæppe kan hjælpe på det.
• Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i lokalerne/på arbejdspladsen. De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Meget inventar og rod i lokalerne øger støvproblemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. I kan gøre det nemmere at gøre ordentligt rent ved at rydde op og sørge for, at der ikke ligger materialer og værktøj på vandrette flader som fx borde og gulve.
• Ventilation – Sørg for at åbne vinduer og døre, så I kan lufte ud, når det er muligt – fx i pauser. Ventilation gennem vinduer og døre er mest egnet i relativt store rum med få mennesker. I skal installere mekanisk ventilation, hvis I ikke kan forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt ved at lufte ud. Erstatningsluften skal have en passende temperatur, og ventilationen må ikke give træk.
• Belysning – En kombination af almen belysning i rummet – fx i loftet – og belysning, der er rettet mod det, kan arbejder med, er ofte det bedste. Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Der skal normalt være dagslys i arbejds-rum og udsyn til omgivelserne gennem vinduer e.l. Placer arbejdsborde nær vinduer, så I udnytter dagslyset bedst muligt. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.
• Skimmelsvamp og fugt – Hvis I har problemer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skal stoppes. Typiske fugtkilder er utætheder i tag eller vægge, men kan også være utætte vand- eller afløbsrør. Dårligt isolerede lofter, vægge eller gulve kan medføre, at fugten i luften kondenserer på overflader. Fugtskader udbedres bl.a. ved at udskifte angrebet træ- og murværk og udtørre rummet. På massivt træ, betonoverflader o.l. kan en rensning være tilstrækkelig.

Indeklima - AT-vejledning A.1.2

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder - AT-vejledning A.1.12

Rengøring og vedligeholdelse - AT-vejledning A.1.4

Indeklima - Temaside