G� til hovedindholdet

Undgå ulykker ved drukning i gyllebeholder og tanke

Arbejde eller fald ned i gyllebeholdere og blandetanke er årsager til dødsulykker i landbruget, hvor landmanden eller den ansatte dør pga. gasser, iltmangel eller ved drukning

Arbejde eller fald ned i gyllebeholdere og blandetanke er årsager til dødsulykker i landbruget, hvor landmanden eller den ansatte dør pga. gasser, iltmangel eller ved drukning

Sådan undgår I ulykker, ved arbejde i og ved gyllebeholdere:

Arbejdsgiver

  • Gyllebeholdere skal sikres med indhegning eller overdækning.
  • Inspektions- og nedstigningsåbninger skal sikres med dæksel.
  • Låger i hegnet og inspektionsåbninger må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj eller nøgle.
  • Ved alle nedstigningsåbninger til gyllebeholdere og pumpebrønde m.v. skal der være opsat advarselsskilte om forgiftningsfare.
  • Nedstigning i gyllebeholdere, pumpebrønde og gyllekanaler bør overlades til firmaer, der anvender luftforsynet åndedrætsværn og har personale, der er uddannet i brugen heraf.
  • Aftal med dine medarbejdere hvordan arbejde i og ved gyllebeholdere og blandetanke kan udføres sikkert og følg op på at det sker.

Ansatte

Følg den instruktion du har fået fra din arbejdsgiver om hvordan arbejde i og ved gyllebeholdere og blandetanke kan udføres sikkert, og sig fra hvis det ikke kan lade sig gøre.

Ulykker i forbindelse med gylletanke

Afdøde skal rense en blandetank, hvor der blandes svinefoder. Afdøde falder i tanken og dør pga. gasserne i tanken eller iltmangel.

Afdøde var ved at flytte kalve. Hun vil hente en træpalle, for at kunne binde kalvene til den. Træpallen ligger over åbningen til gårdens vandfyldte ajlebeholder. Hun falder ned i ajlebeholderen og drukner.

Henter PDF