Sidst revideret: 13. februar 2024
Mikroorganismer
Mikroorganismer som skimmelsvampe, bakterier og vira findes naturligt i den luft, vi indånder. De hjælper os bl.a. med at fordøje maden og opbygge vores immunforsvar, men nogle af dem kan udgøre en sundhedsrisiko.
Det gælder også på jobbet, hvis ikke vi passer på og tager forholdsregler. Det kan bl.a. ske, hvis vi bliver udsat for høje koncentrationer af nogle af de skadelige mikroorganismer. Nogle af dem kan bl.a. give infektion eller allergi ved indånding eller kontakt med huden.
Se her, hvordan du som medarbejder og arbejdsgiver skal håndtere mikroorganismer:
Almindelige sygdomme
Disse job er særligt udsatte
I forbindelse med arbejde er følgende jobgrupper særlig udsatte:
- Renovationsarbejdere
- Kloakarbejdere
- Ansatte på rensningsanlæg (spildevand)
- Ansatte på forbrændings- og bioaffaldsanlæg
- Ansatte i landbruget
- Dyrlæger, håndværkere og andre med ærinde i dyrestalde
- Medarbejdere, der transporterer eller slagter svin
- Plejepersonale på hospitaler og i plejeboliger
Vigtige vejledninger og bekendtgørelser
Vejledning om beskyttelse af de ansatte mod sundhedsfare ved arbejde med smittefarlige mikroorganismer (biologiske agenser) samt ved arbejde, der medfører risiko for påvirkning fra mikroorganismer.
Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet - AT-vejledning C.0.18
Biologiske agenser - Bekendtgørelse 1652 - 2020
Vejledning om foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod arbejdsrelaterede smitterisici for leverbetændelse, hjernehindebetændelse, børnelammelse, stivkrampe og flåtbåret hjernebetændelse.