Teknisk hjælpemiddel - Cirkustelt var ikke et teknisk hjælpemiddel

Udskrift af dombogen for retten i Holbæk

Dom afsagt den 30. april 2015

Anklagemyndigheden

mod

T

T er tiltalt for

1. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte i perioden op til den 21. juni 2013 ca. kl. 14.48 på Adressen, som virksomhedsleder og ansvarlig for opsætningen af et 60 meter langt, 40 meter bredt og 18 meter højt telt at have undladt at træffe tilstrækkelige foranstaltninger for så vidt angår jordbundens bæreevne ved opstilling af teltet, hvilket havde til følge, da forankringerne ikke havde tilstrækkelig styrke, at teltet kollapsede under cirkusoptræden, hvorved han forvoldte nærliggende fare for ca. 550 gæster og personales liv og førlighed, idet disse måtte smide sig på gulvet eller løbe ud af teltet for ikke at blive ramt af teltet, ligesom 7 personer kom lettere til skade.

2. overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 23 og § 45, stk.1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af den 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4, og § 7, stk. 1, og 2, nr. 1 og 4, ved i perioden op til den 21. juni 2013 ca. kl. 14.48 på Adressen, som virksomhedsleder at have været ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel - et 60 meter langt, 40 meter bredt og 18 meter højt telt - ikke blev anvendt og opstillet således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet jordbunden under ankerpladerne på teltets sydside var blød og våd og derved ikke havde den fornødne bæreevne og stabilitet til at holde bardunerne på plads, ligesom randbardunerne ikke havde tilstrækkelig bæreevne, hvilket medførte, at teltet kollapsede under en cirkusoptræden, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for de ansatte og ca. 500 gæster, som opholdt sig i teltet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har særligt henvist til, at det er tiltaltes opfattelse, at pludseligt ændrede vejrforhold medførte teltets kollaps, og at det vedrørende forhold 2 endvidere er opfattelse, at et telt ikke er et teknisk hjælpemiddel, omfattet af arbejdsmiljølovens § 45.

Forsikringsselskab 1 har nedlagt påstand om erstatning på 1.009.657,98 kr. Tiltalte har påstået erstatningskravet udskilt til eventuel civil behandling.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, politiassistent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13 og Vidne 14.

Tiltalte T har forklaret, at Cirkus 1 blev startet i 1955 af hans farfar. Han er i Cirkus 1 ansvarlig for alt det tekniske på pladsen, ligesom han er involveret idet forretningsmæssige. Cirkus 1 ejes af et holdingselskab, og driftsselskabet står for afvikling af forestillingerne - også det arrangement, sagen handler om. Driftsselskabet ApS er efterfølgende gået konkurs og eksisterer ikke mere. På daværende tidspunkt var der ca. 100-120 ansatte i Driftsselskabet ApS. Cirkussæsonen varer fra marts til september. Ca. 110 byer gæstes årligt med teltopsætning. Der er forskellige telttyper. Deres cirkustelt er rundt med 4 master og giver en amfiteatralsk oplevelse med optimal udsigt til den runde manege. Det telt, der blev brug til arrangementet med Virksomhed 1 i sagen, er ovalt og er magen til de telte, der bruges alle steder til festivaler, blandt andet Roskilde Festival. Teltvalget kan blandt andet bero på antal gæster. Det ovale telt blev valgt til dette arrangement, fordi det kan rumme flere personer end deres runde telt. Et hold på 35-40 mand opstillede teltet. De pågældende havde da arbejdet med teltopstilling i længere tid. Der udskiftes typisk 6-8 mænd hvert år. Hovedparten havde været ansat i 10-30 år. Det er kyndige mennesker med erfaring i at sætte teltet op.

Arrangementet med Virksomhed 1 skulle foregå over to dage. Dagen efter teltkollapset skulle der have været en endnu større fest med 700 deltagere. Den pågældende dag, den 21. juni 2013, var der ca. 500 gæster, som sad ved runde borde i teltet. Arrangementerne blev holdt på Kursusstedet, som er Virksomhed 1s ejendom. Den bliver vist brugt til kurser og medarbejderes ferier. Virksomhed 1 anviste pladsen, hvor teltet skulle slås op. Han havde selv tilset pladsen. Han besigtigede første gang pladsen i vinter månederne. Han var ude at vurdere, om det var forsvarligt at sætte teltet op det anviste sted, hvilket han mente, at det var. Han kiggede på, om der var en vindside, og på om forholdene var i orden. Da han i december måned besigtigede pladsen, var der intet at bemærke. Jorden var hård og fast.

Han lagde ikke mærke til, hvor vinden kom fra, da han var ude at kigge på forholdene i december, da det på det tidspunkt jo ikke var relevant. Det er relevant, hvordan vejret er, når teltet skal stilles op. Man kigger på jordforholdene, når man sætter teltet op, men ikke inden, og han kiggede da også på jordbundsforholdene. Jorden var hård og fast. Teltopsætning er på gefühl. Hvis vejret er dårligt, eller der er dårlige vejrudsigter, sikrer man med vogne og ekstra pæle, men når solen som her skinner, og teltet har stået der 1 uge, er der ingen grund til at sikre, når vejrudsigten havde lovet, at det blev rigtigt godt vejr. Alt var stillet op, som et telt skal stilles op.

Teltet blev stillet op ca. en uge i forvejen. Han var der med 25 mand. De målte pladsen ud og placerede teltet, hvor det skulle være, målte ud og satte teltet op. Teltpladsen var hård, og teltet stod perfekt. Den ene langside vendte mod vandsiden mod syd. Teltet kunne ikke stå på andre måder på pladsen. Pladsen var for smal til, at teltet kunne stå den anden vej. Han undersøgte jordbundsforholdene, da teltet skulle stilles op. Først rejses masterne, og dernæst kommer teltet op. Når pløkkerne ikke giver sig, er jordbunden god nok, og teltet står fast. Der er ingen praksis for jordprøver og lignende eller andre undersøgelser. Det var helt tørt vejr og solskin - indtil 20 minutter før teltet væltede. Det havde været tørt hele ugen.

Spændsættene trak med 1600 kg. ved opsætningen af teltet. De skal kunne holde til 635 kg så de trak med mere end det dobbelte, og da det ikke gav efter, var det stærkt nok.

Når teltet opstilles, rejser man først masterne. Der er 6 master i teltet, som holdes af wirer, fastgjort i en ankerplade med pløkker. Der er også ankerplader i bunden af masterne. Masterne lægges modsat af hinanden, og der er et elektrisk spil der sidder nede i bunden af masten, som bliver trukket op over en a-buk, der giver højde, så man har trukket masterne op. På masterne er der wirer. Når masterne står, hvor de skal, lægger man sejlet ud. Man spænder til, så wirerne er stramme hele vejen rundt.

Alt stod, som det skulle. Intet gav sig eller skred, hvilket er sket andre steder, hvis der er blødt. Wirerne blev monteret før rejsning af masterne og sat fast i ankerpladerne. Masterne er spændt fast, når de rejses. Wirerne spændes til og strammes med taljerne. Der strammes til og justeres, så alt er lige. Der er ingen regler for, hvor meget træk, der skal være. Der spændes alt, man kan, så det står helt stramt. Man kan komme ud for, at ankerpladerne giver sig, hvis jordbunden er for blød. I så fald kører man en bil, traktor eller Manitou på for yderligere forstærkning og f.eks. trykker pinden ned med en frontlæsser, et hjul eller tøjrer fast på traktoren. Intet gav sig, da masterne var sat op. Derefter lægges sejlet ud, monteres på masteringe og teltet trækkes elektronisk op med 6 motorer. Sejlet fæstes til omgangspæle/randpløkker, inden det hives op. Randbardunerne monteres, mens teltet ligger på jorden, og inden det hejses. Når teltet er hejst op, sættes sidestænger i. Teltet følger med lidt op og slipper jorden. Man trækker så i spændsættene i hver bardun. Spændsættene kan trække 1600 kg. - 3 gange over kravet. Der var på daværende tidspunkt intet krav herom. Bardunerne strammes med spændsættene i hver enkelt bardun, som spændes alt man kan. Hvis pløkken giver sig, sætter man en ekstra pløk i, ellers ikke. De giver sig, hvis jordbunden ikke holder, og så sætter man ekstra pæle i, indtil det holder. Der var ved teltopsætningen ikke et eneste sted noget, der gav sig, og der blev ikke sat en eneste ekstra pæl i. Han husker ikke helt, hvor meget spændsættene kan trække.

Foreholdt afhøringsrapport af 24.januar 2014, bilag C-2-3-0, side 10, 3. sidste afsnit, hvor det er anført:
"T forklarede, at samtlige anvendte spandsæt er godkendte til at kunne trække 4 tons - de er alle forsynet med et godkendelsesmærke, og disse spandsæt - med disses trækevne - er en god indikator for at pløkkerne i jorden kan bære det som de skal - og om jorden er stærk nok" bekræftede han, at det er rigtigt. De er godkendt til 4 tons ved lige træk. Ved skævt træk er det mindre, 1300-1600 kg. De er med EU-godkendelse.

Han kan ikke sige, hvor gammelt teltet er. Det skal nok passe, at det er 5 år gammelt. Det er købt i Italien, hvor alle cirkustelte laves af to producenter. Der var en mand med fra producenten til første opsætning af teltet. Den pågældende viste, hvordan det skulle sættes op, havde tegninger med over teltet og hvor pæle og master skulle stå ligesom han sikrede sig, at alle dele var med teltet. Producenten er altid med ved første opsætning af et telt. Teknikken til opsætning af dette telt er i princippet den samme som ved det runde telt. Cirkus 1 har også andre ovale telte. Der er vedrørende opsætningen af teltet ingen instruks for vindforhold vind og vejr, og jordbundsforhold. Det er noget, man har på rygraden. Han har rejst med cirkus hele sit liv og sat telte op, siden han var 14 år. Han er den bedste i Danmark til det, han laver.

Et ovalt telt har større vindflade og er derfor mere vindfølsomt end et rundt telt. Der er ingen forskelle i opsætningen af teltene. Der er grænser for, hvor meget vind et ovalt telt kan tage. Han husker ikke grænsen nøjagtigt. Det ved Vidne 1. De har haft et telt oppe ved vind på 100 km/t. De spiller ikke, hvis vinden er 20 m/s eller derover. Hvis vejrforholdene er til det, kontakter de flyvestationer for oplysninger om vind.

Man regnede ikke med, at der efter en uge med sol og stille vejr pludselig kom en vind og tog teltet ned.

Der kommer generelt en brandmand og godkender det. Der har ikke tidligere været regler om byggetilsyn med videre. Efter denne sag er man i gang med at lave regler om certificeringer, som Cirkus 1 er i fuld gang med at lave på alle teltene. Forretningsfører Vidne 1 tager sig af myndighedsbehandling. Det har han ikke selv noget med at gøre.

Tiltalte blev gjort bekendt med indholdet af mail af 10.juni 2013 fra byggesagsbehandleren i Kommunen til beredskabsinspektøren i Kommunen, bilag F-0-3-7, samt mail til Vidne 1s hustru, Cirkus 1, fra bygningskonstruktør, Kommunen Teknik og Miljø, af 20. juni 2013 kl. 16.30 samt vedhæftede lejlighedstilladelse, udstedt til Virksomhed 1 med vilkår, pkt. 1-3 og fra tilladelsens side 2 midt, bilag F-0-3-8.

Tiltalte bemærkede hertil, at han har talt med beredskabsinspektøren. Han har ikke kendskab til de nævnte ting. Det tager Vidne 1 sig af. Det er nu blevet moderne at kræve en byggetilladelse for opstilling af telt. Det har ikke tidligere været et krav. De fleste byer krævede det ikke. Han ved ikke, om dette tilfælde var første gang. Cirkus 1 spiller ikke, hvis det blæser mere end 20 m/s, og han kendte godt det krav, som også fremgår af Cirkus 1s interne papirer. Det ville være uansvarligt at spille ved 20 m/s. Han kan ikke svare på, om Kommunens kommunalbestyrelse havde givet tilladelse.

Han hørte løbende radioavis med vejrudsigten. Da der ingen udsigt var til vind, kontaktede de ikke flyvestation. Hvis der er oplysninger om vind, kontakter de altid flyvestation, som giver den mest pålidelige udsigt, men da der ingen udsigt var til vind, var der ingen grund til det. Intet indicerede, at det ville blæse 20 m/s den dag. Ingen i Danmark havde forudset det.

Han husker ikke, hvornår arrangementet den 21. juni 2013 startede. Tidsplanen blev overholdt. Gæsterne skulle spise og overvære udvalgte numre fra forestillingen. Senere skulle en artist udefra optræde fra scenen. Der var fire elefanter i teltet, da det kollapsede. Der var ikke andre dyr i teltet på det tidspunkt. Han var inde i teltet. En ansat kom og sagde, at en ankerplade havde givet sig på venstre side af teltet. Han løb ud og forsøgte at stramme op i rebene ved masten. Han viste på foto nr. 3 i bilag 1-0-7-0 hvor og hvordan. Wiren var løs. Han forsøgte at stramme den op i spillet.

Pløkkerne i ankerpladen stod lige - de skulle stå skrå. Han forstod ikke, hvorfor den var løs. Trækket var på siden ved bardunerne. Noget måtte have trukket teltet op. Teltet burde have givet sig før masten. Mens han stod med det i hånden, kom vinden og tog hele siden af teltet, og stængerne væltede ind. Han tror, at vinden tog teltet oppefra. Teltet blev suget op, og siden lagde sig ned, da sidebardunernes forankring røg op, og sidestængerne kom ind. Så kom trykket ind i teltet, og masterne væltede, så ankerpladerne røg op. Han stod udenfor og så teltet vælte. Han tog en pæl og blokerede, så masten ikke væltede så hurtigt. Han ved ikke, hvad der skete i teltet. Der blev helt stille. Ingen gik i panik eller skreg. Medarbejderne åbnede op, og folk kom stille og roligt ud af teltet.

Den film, der blev vist under forelæggelsen af sagen, er fra efter, alt var blevet løsnet. Borde og enkelte barduner havde holdt teltet oppe indtil da. Medarbejderne åbnede op, og brandvæsenet kom og skar det op, men da var alle kommet ud af teltet. Derefter blev alt løsnet og lagt ned. Ingen gik i panik. Den store hanelefant gik ud til siden, løftede sejlet op med sin snabel, så de andre tre elefanter kunne gå ud, hvorefter hanelefanten selv gik ud. Elefanterne gik ikke i panik. De er jo ikke zoologisk have elefanter, men cirkuselefanter, som er vant til lidt af hvert. Der var syv lettere tilskadekomne. En af de ansatte fik en flænge i hovedet.

Det havde været fantastisk vejr. Der kom 10 minutter med vild/intens regn med vind eller efterfølgende vind, og så væltede teltet. Det virkede som om, der kun var vind, hvor teltet var - ikke 50 meter derfra. Da han løb ud af teltet, var der ingen vind, men det regnede rigtig meget. Der havde ikke været noget i løbet af dagen.

Der var lagt køreplader ud. Der bliver fedtet, når der køres på græs. Det er desuden praktisk, når der skal køres materiale til scenen. Der var vådt. Ellers ville kørepladerne ikke være lagt ud. Virksomhed 1 havde fået lagt kørepladerne ud. Det gør Cirkus 1 ikke. Det er ikke det samme som, at der var blød jord 1,2 meter længere nede. Pløkkerne gik 1,2 meter ned i jorden - også ved ankerpladerne.

Gjort bekendt med, at der ifølge DMI's vejrobservationer for nærtliggende fyr for den pågældende dag, bilag I-0-3-0, i tidsrummet kl. 14-15 var vindmiddelhastighed på 8,9 m/s og højeste vindhastighed på 14,1 m/s og 0,4 mm. nedbør, bemærkede tiltalte, at det efter hans vurdering ikke er relevant, hvordan vejrforholdene var 10-15 km. væk. Der var kraftig vind og kraftig regn ved teltet.

Tiltalte bemærkede til konklusionen i den kriminaltekniske erklæring, bilag I-0-1-2, side 7, at jordforhold ændrer sig som vejrforhold. Der var ved opsætningen af teltet ikke noget galt ved jordforholdene. Når der er spændt op med spændsæt er det tilstrækkeligt med tegn på, at jordforholdene var i orden.

Til konklusionen i MOE's geotekniske undersøgelse bilag 1-0-2-0, side 9, bemærkede tiltalte, at det var det samme.

Det, der står i SBI's rapport, bilag I-0-4-1, side 5, passer ikke. De var der og kontrollerede tingene. Der gik hele tiden folk rundt om teltet. Intet havde givet sig, før en vind kom og væltede teltet. Han kunne ikke forudse, at den kom. Det kunne ingen. Alle i cirkus har på rygraden at holde øje med teltet, og at det står, som det skal.

Der lå en vandslange i teltet til at forsyne en bar. Der var en bar i vindsiden. Det har ingen relevans for bæreevnen. Vandet ovenfra har relevans. Baren stod 7 meter fra pløkkerne. Vandet fra slangen, der var defekt ved et spændbånd, løb ud i selve teltet. Baren stod 3 meter fra teltsiden, hvorfra der var 4,5 meter til bardunerne. Der var derfor i alt 7,5 meter fra vandslangen til bardunerne. Han ved ikke, hvor længe slangen havde ligget der, og hvornår den var blevet utæt ved spændbåndet. Han sendte en medarbejder hen for at reparere det og tjekkede selv pælene igen, som ikke havde rykket sig. Det var, før forestillingen begyndte. Pælene blev tjekket løbende, også fordi der var vådt og lagt køreplader ud. Det ligger på alles rygrad.

Forevist Vejr- og klimadata for Byens Centralrenseanlæg, time- og døgnværdier, ubilageret, hvoraf fremgår, at der ingen nedbør var i dagene 17. og 18. juni, lidt regn den 19. juni om eftermiddagen, 2 mm. den 20. juni om natten, og vedrørende den 21. juni 1,2 mm. I tidsrummet 14.00-15.00, og 3,6 mm. på hele dagen, bemærkede tiltalte, at der ingen regn var i dagene op til, og at det skitserede vejrbillede var, som han husker det - tørvejr, byge, tørvejr og regn. Der var noget fugtighed og mudder, hvor man havde kørt med biler, men pladsen var tør. Jorden var ikke blød i det hele taget. Han husker ikke, hvornår kørepladerne var lagt på - om det var dagen før eller på selve dagen.

Pløkkerne slås i med lufttrykshammer, sat til en kompressor. Der var hårdt, da de blev banket i. Pælene gik ikke hurtigere i, end de plejede. Der var meget modstand, og det tog lang tid. Det kom bag på ham, at det ikke holdt. Pløkkerne er så lange, at de stikker 1,2 meter ned i jorden.

Hvis det blæser, runderer man teltet hver 5. minut og strammer op, hvis det er nødvendigt. Ved 12 m/s sætter de biler på for at forstærke. Hvis der er 20 m/s, spiller de ikke.

Da ban blev kaldt ud af teltet, sad randpløkkerne, som de skulle. Hvis det var sidevind, der gjorde det, ville randpløkkerne have givet sig. En ankerplade havde givet sig. Han så pløkkerne i den havde rettet sig op. Ankerpladen havde flyttet sig 8-15 meter. Masten havde rykket sig. Randpløkkerne trykkede derefter siden ind. Masten røg så det sidste stykke.

Der er hele tiden ført kontrol med, at teltet stod, som det skulle. Alle cirkusfolk på pladsen holder øje med teltet, som er det vigtigste af det hele.

Han har sat ovale telte op masser af gange. Det nærmer sig 1.000 gange.

Virksomhed 1 havde købt et festarrangement af dem, og de stod for alt. Virksomhed 1 havde kun selv arrangeret den artist, der bagefter skulle spille. Virksomhed 1 var en god kunde.

Hele hans familie var i teltet, da det væltede - hans far, kone, børn og niece. En brandinspektør havde været på stedet samme dag, inden de gik i gang. De havde en lang snak. De talte blandt andet om byggetilladelse. Brandinspektøren ringede til pågældende, der havde med byggetilladelsen at gøre og sagde, at alt var i orden, og at der ikke var grund til, at vedkommende kom og kiggede for at give en byggetilladelse. Det endte med, at de blev enige om, at det ikke var nødvendigt. Han går ud fra, at brandinspektøren talte med en fra kommunen. Brandinspektøren og han selv talte sammen inde i teltet. Inspektøren havde også været rundt og tjekke udenfor.

Han eller nogen andre hører altid radioavis og ser tv-avis. Rutinen er, at hvis der er udsigt til vejrforandringer og vind, følges vejret intenst. Han er altid orienteret om vejret.

Vidne 1 har forklaret, at han i 20 år har været ansat som turnechef i Cirkus 1. Han har et blækspruttejob og tager sig blandt andet af myndighedstilladelser, artister, og ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelser. Inden da havde han i 20 år været ansat i kommunen, de sidste 10 år i Cirkus Kæphøj, som han selv opfandt. I den forbindelse, og da Cirkus Kæphøj skulle købe et telt, lærte han Ts familie at kende. T og hans folk, som er meget kompetente på området, lærte ham at håndtere et telt og at rejse rundt med det.

Driftsselskabet ApS er et driftsselskab, ejet af moderselskabet. Der har været flere driftsselskaber hen ad vejen, og Driftsselskabet ApS er et af dem. T har stået i spidsen for og haft ansvaret for teltopsætning. Man har haft den samme teltmester i 26 år. Af de øvrige 34 mænd, der beskæftiger sig med teltopsætning, har mange af dem været ansat i mange år. Heraf er mange polakker. I Polen har man som det eneste sted en statsuddannelse i teltopsætning. Det er således et meget erfarent personale, som har været hos dem i mange år og med mange opstillinger af telte. Der er 150-200 teltopstillinger årligt.

Virksomhed 1 arrangementet blev primært håndteret af salgsafdelingen i forbindelse med aftaleindgåelsen. Han har med tilladelser at gøre. Dette telt var typegodkendt i Beredskabsstyrelsen. I mange år krævede opstilling af det alene beredskabschefens godkendelse. Nogle kommuner har fundet ud af, at der også skal være en byggetilladelse. Efter denne hændelse vil stort set alle kommuner have en byggetilladelse. I denne sag havde Virksomhed 1 fået en byggetilladelse fra Kommunen, som blev sendt til hans ægtefælle, som også arbejder i Cirkus 1. Hun kontakter teltmesteren på stedet, hvis der er særlige krav, men for det meste er der ikke særlige krav. Han har lært hende op i funktionen. Han er bekendt med, at Kommunen i sagen krævede en byggetilladelse. Ved almindelige offentlige forestillinger ville det være cirkus' ansvar at have de fornødne tilladelser, men ved udlejning af telte deler man ofte ansvaret, således at de, der beder cirkus om at lave forestillingen, søger om det.

I 2013 krævede kun to kommuner byggetilladelser - Bornholm og Rudersdal. Det var derfor på daværende tidspunkt ganske uvant. Virksomhed 1 søgte byggetilladelse. Han tør ikke sige, om det var aftalt med cirkus. Cirkus 1 var ikke involveret heri. På det tidspunkt søgte man kun byggetilladelse i de kommuner, der stillede krav om det. Han ved ikke, hvordan og hvorfor Virksomhed 1 søgte.

Vidne 1 blev gjort bekendt med indholdet af mail af 10.juni 2013 fra byggesagsbehandleren i Kommunen til beredskabsinspektøren i Kommunen, bilag F-0-3-7, samt mail til Vidne 1s hustru, Cirkus 1, fra bygningskonstruktøren, Kommunen Teknik og Miljø, af 20. juni 20J 3 kl. 16.30 samt vedhæftede lejlighedstilladelse, udstedt til Virksomhed 1 med vilkår, pkt. 1-3 og fra tilladelsens side 2 midt, bilag F-0-3-8.

Vidne 1 bemærkede hertil, at han ikke havde kontakt til beredskabsinspektøren. Hans kone havde i flere omgange kontakt med beredskabsinspektøren. Han blev den 20. juni 2013 bekendt med lejlighedstilladelsen. Vindkravene i tilladelsen kom fra en beredskabsplan, han selv har lavet i samarbejde med en brandinspektør i 2008/2009, som vedrører hvorledes man skal forholde sig allerede ved vindstyrke 10 m/s. Der blev sendt masser af oplysninger ind til kommunen til beredskabsinspektøren - alt hvad man havde af materiale vedrørende teltet, godkendelser, pladsfordelingsplan og statiske beregninger. Teltet skulle kunne klare mellem 25-28 m/s i vindtryk, men man vil aldrig lukke folk ind, hvis det blæser så meget. Forestillinger aflyses ved 20 m/s. Meget af materialet blev sendt ind til beredskabschefen, der har sin gang i kommunen, før lejlighedstilladelsen forelå. Der forelå en tilladelse i og med, at der var en tilladelse fra Virksomhed 1 om, at de kunne anvende arealet, og da beredskabschefen kom samme dag, som arrangementet skulle afholdes, og godkendte forholdene på kommunens vegne - både brandteknisk og byggemæssigt. Beredskabschefen er placeret i byggeafdelingen. Ingen af dem, der har underskrevet lejlighedstilladelsen, har været ude at syne og godkende. Det har beredskabschefen, som på dagen var i kontakt med en fra kommunen og sagde til pågældende, at alt var i sin skønneste orden. Det var før ibrugtagning.

Gjort bekendt med indholdet af mail af 1.juli 2013 fra bygningskonstruktøren, Kommunen Teknik og Miljø, til politiet, bilag F-0-3-10, bemærkede han, at diskussionen med byggesagsbehandleren gik på, at den pågældende ikke kunne acceptere de indsendte statiske beregninger for teltproducenten, da noget af indholdet heri var på italiensk, uagtet af beregningerne og beregningsmetoden er den samme uanset sprog. Man kunne ikke nå at oversætte det til dansk til dagen efter. Sidenhen er beregningerne oversal til engelsk. Han har haft masser af drøftelser med den mand - også i forbindelse med, at Cirkus 1 senere samme år spillede i Byen.

De fik ikke at vide ved fremsendelsen af de statiske beregninger, at disse ikke var gode nok, da de stod på italiensk. Det fik han først at vide efterfølgende.

De fik den 20. juni 2013 at vide, at beredskabschefen havde godkendt det hele. De fik efterfølgende at vide, at man ikke kunne acceptere, at noget af teksten i de statiske beregninger var på italiensk. Beredskabsinspektøren godkendelse var tilstrækkelig. Han har ikke haft nogen mundtlig dialog med bygningskonstruktøren, men kun pr. e-mail. Typisk er det beredskabschefen, der syner og godkender det hele. Han husker ikke, om der blev indsendt materiale efter modtagelsen af lejlighedstilladelsen den 20. juni 2013 kJ. 16.30. Kravene i lejlighedstilladelsens punkt 1 om statisk dokumentation er opfyldt, men ikke på dansk, idet man sendte det ind, man havde, da beregningerne er de samme. Han husker ikke, hvornår det blev sendt ind. Efter hans opfattelse er alle punkter i lejlighedstilladelsen opfyldt og alt er sendt ind - han kan bare ikke sige, hvornår det skete. Han går meget op i, at alt papirarbejde og alle tilladelser er i orden.

Gjort bekendt med indholdet af mail af 21. juni 2013 kl. 9.12 til Vidne 1s hustru, Cirkus 1, fra bygningskonstruktør, Kommunen, Teknik og Miljø, bilag F-0-3-9,bemærkede han, at han er bekendt med mailen. Som drejer sig om en lejet scene til arrangementet. Det var ikke Cirkus 1s. Han bad ejeren af scenen forsyne Kommunen med beregningerne vedrørende scenen. Han kan ikke svare på, om det er gjort.

Han var ikke til stede, da teltet væltede. Han passede på et andet telt i Odense.

Vidne 2 har forklaret, at han er ansat i Arbejdstilsynet. Hans opgaver består i at føre tilsyn på danske arbejdspladser, hovedsageligt på bygge og anlæg og maskinteknik. Endvidere er han beskæftiget med undersøgelse af arbejdsulykker, enten nu og her på stedet eller efterfølgende med henblik på forebyggelse. Han har beskæftiget sig hermed i 11 år. Han bliver tilkaldt ved ulykker inden for sit beskæftigelsesområde. Han blev den 21. juni 2013 tilkaldt til stedet sammen med en kollega. Han blev kl. 16.15 ringet op af sin chef og fik besked om, at der havde været en teltulykke, og bedt om at tage derop med en kollega, hvilket han gjorde.

Da de nåede frem, viste det sig at være noget mere omfattende end forventet, så han kontaktede politiets indsatsleder med henblik på at få oplyst, hvor de måtte færdes. De fik senere besked på, at det nu var sikkert at færdes, og at de kunne gå i gang med undersøgelserne.

Arbejdstilsynets undersøgelser foregik sideløbende med politiets tekniske undersøgelser, da kriminal teknikeren kom. Der kom løbende andre eksperter. Efterfølgende kom to mand fra Statens Byggeforskningsinstitut. De gik i dialog og erfaringsudvekslede med hinanden. Vidne 5 fra MOE var der ikke på det tidspunkt, men kom senere på aftenen, da der var behov for dokumentation af bæreevnen i området. Alle eksperter var til stede på et tidspunkt og havde dialog med hinanden.

Han fokuserede først på, at teltet var flækket med det resultat, at vinden ikke kunne holdes ude, men der var ingen tegn på slid eller misligholdelse af teltet. Teltdugen så stærk og frisk ud.

Han hæftede sig derpå ved, at pløkker i området meget voldsomt var trukket op af jorden. Nogle af pløkkerne, der stod i nogle ankerplader, var trukket op, så ankerpladerne var trukket over pløkkerne, så pløkkerne stod i lodret stilling i stedet for i de 40-45 grader, de var slået ned i jorden med. Der var endvidere meget vådt, fugtigt og svampet ligesom der enkelte steder stod frit vand mellem græsstråene. Han konkluderede, at jorden ikke kunne holde. Det var derfor hensigtsmæssigt med dokumentation for jordforholdene. Som følge heraf blev MOE kontaktet.

Hans vurdering var, at jorden ikke kunne holde, da pløkker var trukket op og ud af stilling. Det indicerede, at det ikke kunne holde. Han kan ikke angive, hvor meget det kunne belastes, men det var hans klare vurdering. At jorden ikke kunne holde til belastningen. Ankerpladerne var trukket helt op over pløkkerne, og noget af jorden var også trukket op. Der var udtalt vådt i området. Han havde i øjeblikket derude ingen mening om, hvorvidt det skyldtes nedbør eller jordforholdene, at det ikke kunne holde. Han indhentede derfor nedbørsoplysninger fra DMI, hvoraf fremgik, at der ikke havde været voldsomt meget nedbør i perioden, hvor teltet var opstillet. Nedbørsforholdene i perioden fra den 17.juni og til ulykkestidspunktet var målt 2 steder, henholdsvis 5,4 og 16 mm.

Undersøgelsens konklusion blev derfor, efter at han havde set resultaterne fra DMI, at jorden i sig selv ikke var særligt egnet, og at det ikke var på grund af aktuel regn, at det ikke kunne bære.

Hans første indskydelse på stedet havde været, at teltet kollapsede på grund af den revnede teltdug. Hans anden indskydelse var, at årsagen var problemer med jordbunden - baseret på pløkkerne, der var hevet op af jorden.

I situationen havde de indsamlet mange informationer, som skulle bearbejdes. Han varslede ved besøgets afslutning, at man overvejede at reagere med et påbud eller lignende, da der ikke var tilstrækkelig information til at foretage en endelig vurdering på det tidspunkt. Han varslede en reaktion og oplyste, at det ville blive sendt i skriftlig høring.

Da de kom hjem og bearbejdede oplysningerne, kom de i tvivl om nogle forhold om teltet og dets opstilling. Det førte til et besøg hos Cirkus 1, hvor de på glimrende vis fik alle ønskede oplysninger. Teltet var da ikke slået op. De talte under besøget med T og Vidne 1 og fik at vide, at teltet var repareret og snarligt skulle sættes op. De vurderede derfor, at de var nødt til at afgive et strakspåbud.

Han bekræftede, at strakspåbuddet sagens bilag 11-3, er afgivet af ham.

Strakspåbuddet blev påklaget til Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet blev hørt i den forbindelse, og juridisk afdeling videregav hans bemærkninger til sagen. Klagenævnet fastholdt Arbejdstilsynet afgørelse, bilag 11-6. Klagenævnet vurderede som han, at et telt er et teknisk hjælpemiddel på baggrund af bekendtgørelsens bestemmelser, herunder definitionen i § 2. Teltet var opstillet til at frembringe et arbejdsresultat, nemlig arrangementer og er derfor efter hans og klagenævnets opfattelse omfattet af definitionen.

Begrundelsen for strakspåbuddet i bilag 1, sagens bilag ll-4, side 2, 2. "bombe" skrev han, da han på stedet havde konstateret, at der var blødt, vådt og sumpet på området. Han undersøgte senere, hvor meget nedbør der var kommet, og der var alene kommet almindelige mængder nedbør. Han lavede ikke boreprøver på stedet. Hans konstatering af forholdene skete ved anvendelse af sanserne - hvad han kunne se og mærke, da han gik rundt på terrænet. Desuden var pløkkerne trukket op, og jorden om pløkkerne var trukket med op. Nedbørsmængden ville ved jord med god bæreevne ikke være et problem. Formuleringen "under almindeligt forekommende vejrforhold" var baseret på de indhentede data fra DMI. Da han var på stedet, var der tørvejr og almindelig vind.

Han fik på stedet oplyst, at der havde været stormstød. Han husker ikke helt af hvem, men han tror, at det var af T. Han bad derfor DMI om vejrdata for perioden fra teltets opstilling til den pågældende dag. nærtliggende fyr er nærmeste målestation, som ligger 16 km væk i fugleflugtslinje.
Nedbørsoplysningerne er fra 6 km’s afstand. Hvis han havde fået oplyst, at det havde blæst det dobbelte, ville han, udover at man ikke måtte sætte teltet op, nok fortsat have konkluderet, at jordbunden ikke var forsvarlig til opsætning af teltet.

Vidne 3 har forklaret, at hun siden 2007 har været ansat i Arbejdstilsynet. Hun er uddannet i Arbejdstilsynet som tilsynsførende og inden da som landbrugstekniker. Hun beskæftiger sig med bygge & anlæg, landbrug og andre hårde brancher. Hun indgår i den gruppe, der rykker ud ved ulykker. De skal som minimum være to ude ved en ulykke. Hun blev den 21. juni 2013 tilkaldt til teltulykken sammen med kollegaen Vidne 2, som var den ansvarlige, mens hun var med som "to-er". Da de kom ud til stedet, så hun teltet ligge ned. Politiet var ved at sikre mod yderligere sammenstyrtning. Da de fik lov at gå rundt, iagttog hun, at terrænet var blødt og fugtigt, hvor teltet var opstillet, da jordspyd var trukket op. Andre eksperter kom til, og der var en dialog.

Vidne 2 underskrev rapporten. Hun indestår også for konklusionen heri. Det var også hendes vurdering, at teltet ikke var opstillet forsvarligt. Vidne 2 varetog strakspåbuddet og behandlingen af sagen, da den kom videre i klagenævnet.

Hun og Vidne 2 er ikke et fast makkerpar, men de kender hinanden og indgår i samme gruppe. Hun havde ikke selv tidligere været ude ved cirkusting. Hun har ingen viden om, hvorvidt Vidne 2 havde. Hun ved umiddelbart ikke noget om, hvordan man sætter et cirkustelt op. Hun deltog ikke i indhentning af vejrdata. Hun har fået dem oplyst, men har ikke deltaget i behandlingen heraf. Hun har været lidt på sidelinjen og ikke deltaget så meget i behandlingen af sagen. Hun har fået oplysningerne, men ikke deltaget i så meget andet.

Hendes vurdering af, at teltet ikke var sat forsvarligt op, var - udover at det var væltet - baseret på, at jorden var blød og fugtig, ligesom jordspyd var revet op af jorden, da jordbunden ikke var til, at der skulle stå jordspyd, der skulle holde et telt. Hun undersøgte ikke ved at grave eller lignende, hvor langt ned jorden var fugtig.

Politiassistent Vidne 4 har forklaret, at han de sidste 19 år har været ansat i Rigspolitiets gerningsstedsgruppe. Politikredsene kan rekvirere hjælp fra gruppen i sager med vanskelig efterforskning, såsom ulykker og lignende. Han blev sammen med en kollega kaldt op til Kursusstedet af indsatslederen. De havde fået et forhåndsvarsel om, at der var op til 9 dræbte. Undervejs fik de at vide, at der var ingen dræbte og få tilskadekomne.

Da de ankom til stedet, traf de kriminalassistent 1, som havde været på området et stykke tid. De gik i gang med at undersøge årsagen til, at teltet var væltet. Hans makker gik i gang med fotodokumentation. Fokuspunkterne i undersøgelserne aftalte de med kriminalassistent 1. Undersøgelserne foregik i tidsrummet fra kl. 17.45-22.30. Som det første tog de en briefing med indsatslederen og kriminalassistent 1. Ved deres ankomst var et foyer-telt nedtaget og fjernet for at forebygge yderligere skade.

Det var et åbent spørgsmål, hvad der var årsagen til, at teltet væltede. Der var mange muligheder. De koncentrerede sig først om materiellet - om det var forsvarligt eller fejlbehæftet - eller om årsagen var en anden. Som anført i hans kriminaltekniske erklæring af 28. juni 2013, bilag I-0-1-2, var det et godt telt. Det fremstod som temmelig nyt. Teltet var ovalt firkantet med afrundede hjørner. Det var stort og meget nydeligt.

Skaderne på teltdugen var sket ved, at dugen flænsede i forbindelse med, at teltet under kollapset havde lagt sig ned over noget materiel.

De undersøgte samtlige barduner/stropper og samtlige anvendte pæle. Grejet var i god stand og intakt. De fandt en knækket strop, som ifølge nogle fotos viste sig allerede at have ligget der i forvejen, så den var ikke bristet ved kollapset. Derefter undersøgte de pælene, som havde holdt teltet oppe. Teltet havde været sat op med en række pæle og 10 ankerplader med wirer, der holdt masterne. Mod syd var alle pæle rykket op. 5 pæle var stående. Man kunne på baggrund af fotos, optaget tidligere af teltet, se, at de 3 heraf ikke havde været anvendt, og på de 2 resterende havde stropperne været monteret så højt, at de var over den koniske udfræsning på pælen, således at stropperne var gledet op over. Samtlige øvrige pæle var revet op.

Af de 10 ankerplader var der 3 på hver af langsiderne mod syd og nord, og 2 i hver af gavlene mod øst og vest, svarende til forholdet mellem længde og bredde. De 3 ankerplader mod syd var rykket op. De var intakte og i orden. Af de pæle, der holdt forankringspladerne, var 4 af pælene revet op, og der stod 2 tilbage. Ved de senere trækprøveforsøg viste det sig, at når de bagerste pæle gav efter, kunne forankringsblokken trække sig op over pælene, som så stod tilbage. Der var i alt 5 ankre, der var trukket op, hvor der var skader i jorden. Ankrene var af aluminium, og de var intakte og i orden, men pælene havde givet efter. Teltet var rektangulært med afrundede hjørner. Det var et meget stort og i øvrigt nydeligt telt.

Forevist fotos i fotomappe, bilagt kriminalteknisk erklæring, bilag l-0-1-3, forklarede han, at

foto nr. 1 er taget fra syd/vandsiden. Der var ingen afskærmning eller læ i form af beplantning eller andet terrænmæssigt. Der var opstillet køretøjer og hestebokse mellem teltet og vandet, som gav lidt læ. Hovedparten af teltdugen havde lagt sig mod nord. Nogle af masterne havde lagt sig mod nord. Scenen ses til højre i fotoet. I forgrunden ses køreplader i jern, som var udlagt af en entreprenør. Forklaringen ude på stedet var, at årsagen hertil var, at en minibus skulle kunne køre ned til scenen med Artisten, og at man ikke ville køre med bussen i græsset af frygt for at køre fast. Pilen viser det midterste jordankers placering. Til venstre i fotoet mellem den røde kasse og bilen er yderligere et jordanker placeret. Man kan desuden på fotoet se, at den indvendige række af randpæle var revet op. Pælene sad for enden af bardunerne og var fulgt med dem ind. Der var mindst 26 pæle og stropper.

Foto nr. 2 viser pælenes placering mod syd. Pælene var i en række. Da pælene var trukket op, var der alene huller tilbage. Tørven var skubbet op, da pælene blev trukket op.

Foto nr. 3 viser det sydvestlige hjørne af teltet, hvor det var sat rundt i en bue. Pælene var revet op, og der var alene huller tilbage. Pælene var fortsat bundet til stropperne, som fortsat sad fast i teltdugen.

Foto nr. 4 viser det tilsvarende sydøstlige hjørne af teltet, hvor teltet begynder at runde op mod gavlen mod øst. 2 pæle sad tilbage, som ikke havde været anvendt. 1 pæl pegede indad, og stroppen var trukket op over pælen ved kollapset. Der var i alt 5 pæle tilbage - 2 som ikke var anvendt, og 3 hvor stropperne var trukket op over.

Foto nr. 5 viser det sydlige af de to ankerplader mod øst. Ankerpladen sad tilbage i tørven. Han tog fat idet for at undersøge, hvordan det sad fast. Da han tog fat i pælene, kunne han dreje dem i hullet. Det medfører i hans terminologi, at de var løse.

Foto nr. 6 viser det nordlige af de østlige ankre. Forholdene her var de samme som ved foto nr. 5.

Foto nr. 7 ff er detaljefotos af ankerpladen og pælene på det vestlige anker på sydsiden.

På foto nr. 7 ses, at ankerpladen, der var revet op, ligger til højre i fotoet. De vogne, der stod mellem teltet og vandet, ydede en vis form for læ. Efter hans subjektive vurdering var de sat tilfældigt op og ikke for at skærme læmæssigt. De stod ikke på en række. Der var også opsat en midlertidig hestefold, der gav noget læ, ligesom der var forskelligt grej, relevant for teltopsætningen.

Foto nr. 8 viser, at der alene var to pæle tilbage, at fire pæle og ankerpladen var trukket op, og at der var trukket tørv med op. 3 steder på hver langside var randbarduner samlet i et punkt, hvor der var lavet en forstærkning bestående af 4 pæle. Det var på de steder, hvor teltdugen var snøret sammen.

Foto nr. 9 er et oversigtsfoto, som viser retningen af ankerpladen, de steder, masterne har stået, den retning ankerpladerne har holdt masterne, og den retning masterne er væltet i. Masterne er på billedet placeret, hvor de er landet efter kollapset. Da fotoet blev taget, var teltdugen over den vestlige ende af teltet fjernet. På fotoet ses endvidere de runde borde, glas og vinflasker, der oprindeligt var dækket af teltet. Det vidner om, at der har været et selskab og servering. Nogle af bordene var sunket lidt og trykket ned i jorden.

Foto nr. 10 viser placeringen af det midterste af de sydlige ankre og den retning, det har trukket i. De fandt ankerpladen, der fortsat sad fast i taljeblokken, som sad fast i toppen af masten, til venstre for scenen. På fotoet ses til venstre for scenen en gittermast, hvor enten bagtæppe eller lysmast havde været monteret. Lysbom mv. og scene var uafhængigt af hinanden. Det blev beskadiget, da teltet lagde sig ned. Der var ingen tegn på, at scenen stod kritisk tæt på teltsiden. Der var en fornuftig opbygning. Der var lys i de 6 master. Han mener, at der var monteret en stol i den ene mast, hvorfra kunne betjenes følgespot. Masterne var ikke monteret med noget, han vægtmæssigt anså for at være et problem.

Foto nr. 11 er et nærfoto af ankeret i foto nr. 10 og viser, at ankerpladen var trukket op. Den sad fortsat fast i den anden ende. 2 pæle og tørv var trukket op. Pladen var trukket op over de 4 tilstedeværende pæle. Han er ikke i tvivl om, at der oprindeligt havde været 6 pæle. Den midterste manglende pæl sad på ankerpladen, da der var slået et tov om den. Andre steder havde der været slået et tov om 2 pæle. Baseret på de tilbageblevne pæle havde pælene været placeret i en vinkel på ca. 60 grader, hvilket gav mening i forhold til den kraft, de skal udligne. Under forløbet er de kommet til at stå næsten lodret, hvilket var karakteristisk for det hele. Der var ingen skader på teltet efter optrukne ankerplader, der kom flyvende som en elastik. Personer kunne være ramt af dem i den forbindelse. Det er nok der, at risikoen har været størst.

Foto nr. 12 viser, at den oprevne ankerplade fra foto nr. 10 og 11 fortsat sad fast i grejet med taljeblok og udveksling. Den lå ved forkanten af scenen, som stod et stykke inde i teltet. Forankringen havde været 9 meter udenfor. Det giver mening, at den landede derinde, da masten væltede. Ankerpladen fulgte med ind i teltet, og den kom med fart på. Hvis nogen passerede udenfor på det tidspunkt, ville de blive alvorligt skadet. Det var heldigt, at ingen fik den i hovedet. Publikum var ikke i risiko derfor, da teltdugen faldt blødt ned og tog af for de ting, der kom udefra. Teltdugen beskyttede. Teltet var fyldt med luft og lagde sig ned som en luftmadras. Publikum har været i fare i forhold til det indvendige grej, der er styrtet ned over dem, men de har ikke været i fare i forhold til bardunerne - der ville teltdugen beskytte dem.

Foto nr. 13 er et nærbillede af den samme ankerplade. Ankerpladen kunne justeres ved at stramme taljeblokken, hvorpå rebet fæstes ved at slå et slag rundt om pælen.

Foto nr. 14 viser, at den østlige af de sydlige ankerplader som de to andre ankerplader mod syd var trukket op. Pladen var væk, og to af pælene var trukket op. Pælene peger ind mod teltet i den retning, de er trukket i forbindelse med, at teltet lagde sig ned.

Foto nr.15 viser det samme sted, fotograferet henover. I midten af fotoet ses en af de ekstra forstærkninger ved en af teltets sammensnøringer, som tillige ses på foto nr. 16.

Foto nr. 17 viser de 2 østlige ankerplader. De stod som tilsigtet, og som de skulle, når de sad korrekt. Han tog fat i pælene og kunne dreje dem rundt i hullerne. Teltet havde lagt sig ned i den retning, pælene stod i, så der ikke havde været træk på disse blokke, da teltet lagde sig ned, men de havde været udsat for et træk, ved at teltet stod der. Ved at se, hvilken vej masterne pegede, kunne man se, i hvilken retning teltet havde lagt sig. Det østlige anker mod nord sad som det skulle. Der havde været bevægelse idet, da det blæste, og teltet stod op, da han ellers ikke ville have kunnet dreje pælene om. Jordbundsforholdene havde også noget at gøre med, at de rent faktisk kunne bevæge sig. Et eller andet gjorde, at den her ikke havde været en statisk enhed. Den havde været i bevægelse, ganske lidt, men den havde stået og vrikket frem og tilbage, så han rent faktisk kunne dreje rundt på pløkkerne med hænderne. Det undrede ham.

Foto nr. 18 er et nærbillede af ankeret i foto nr. 17 og viser, hvordan det skulle se ud og pælene skulle sidde. Pælene sad skråt i forhold til teltretningen og skråt til hver side nogenlunde ens i 60 graders vinkel. Han gætter på, at pælene er vibreret ned tilsigtet i den pågældende vinkel, da det giver god mening at sætte dem skråt frem for ligeud, når man kender trækretningen. Det giver også god mening at sætte dem skråt til siderne for derved at få en større overflade at få fat i bunden. Han fik på stedet at vide, at pælene var vibreret ned med en maskine. Han ved ikke, om det var med trykluft eller med el.

Foto nr. 19 er et nærfoto af det sydligste af de østlige ankre og stålwiren viser den retning, teltet faldt i ved kollapset - mod nord, ligesom det viser det samme som foto nr. 18 vedrørende pløkkernes placering. Ankerpladen i foto nr. 19 kan ses i baggrunden på foto nr. 17. Han har drejet på pælene i begge de østlige ankerplader. Han forsøgte også at dreje på de 3 nordlige ankerplader, men det kunne ban ikke.

Foto nr. 20 og 21 viser det østligste af de nordlige ankre, som sad nøjagtigt som det skulle. Pælene heri kunne ikke drejes og har ikke været nævneværdigt belastede. Umiddelbart sidder pløkkerne ens på foto nr. 17 og 21, men det er svært at se vinkle da de er taget oppefra i forskellige vinkler.

Foto nr. 22 viser det vestligste af de nordlige ankre, som også sad som det skulle. Det var afmonteret, før de nåede frem, og grejet var lagt pænt ved siden af. Der er ingen fotos af det midterste af de nordlige ankre, da teltdugen lå nedover det.

Foto nr. 23 og nr. 24 viser det sydligste af de vestlige ankerpunkter. Der er her ryddet op, så man kan ikke se, hvor mange pæle var tilbage, men man kan se på tørven og en video, at ankerpladen var trukket op.

Foto nr. 25 og 26 viser fæstningspunktet for det nordlige af ankerene mod vest. Tørven havde været lettet og lagt tilbage.

Foto nr. 27 viser skaden på teltdugens sydlige flade, svarende til, at dugen har ramt ting inde i teltet ved kollapset, baseret på hans skøn og på sete fotos. Dugen er revet, som om den har ramt noget, og ikke fordi det er dårligt materiel.

Foto nr. 28 viser det samme. Man kan se en flænge i mønsterets retning. Det er hans vurdering, at det er sket ved, at der er ramt noget i faldet. Flængen er i den side, hvor scenen stod, lidt til venstre set udefra.

Foto nr. 29 viser en lang flænge - den samme som på de foregående fotos, blot kan den her ses helt til toppen. Ifølge hans vurdering er flængen sket i vævningen. Til venstre for flængen er fjernet en del af teltdugen.

Tiltalte bemærkede hertil, at den nederste del af flængen var flænset op, mens resten blev skåret op af brandvæsenet ved dets ankomst til stedet. Han overværede det selv.

Vidnet forklarede videre

foto nr. 30-32 er taget af entreprenøren, der var antaget til at lægge køreplader ud. De viser teltets sydlige side. Baseret på disse fotos vil han antage, at kollapset startede fra syd, men han kan ikke sige med nøjagtighed, hvor kollapset startede. Han vil tro, at der var wirer mellem masterne, der låste deres position, men han ved det ikke. Han har ikke søgt efter det og ikke set det.
foto nr. 30 viser opsætning og træk i to af ankerpladerne mod syd, vinklen på ankerpladerne og pælene samt de 2 pæle, der ikke var anvendt og derfor ikke trukket op.

Foto nr. 31 viser teltet under kollapset, pæle revet op, og at teltet er på vej til at lægge sig ned. Et højttalertårn og en lysbom i forbindelse med scenen er på vej gennem teltdugen, der har en flænge. Teltet er i bevægelse og lægger sig ned over publikum og medarbejderne.

På foto nr. 32 har teltet lagt sig endnu mere end, og der er kommet endnu en flænge i teltet, da noget stikker op og har givet endnu en skade. Det er den samme flænge, som er vist på tidligere fotos. Det er muligt, at brandvæsenet som forklaret af tiltalte har skåret flængen mere op.

Han var ikke tilstede, mens teltet lagde sig ned. Han har ingen ide om, hvor længe det tog. Han kan nok se det på tidskoden på det digitalkamera, som blev anvendt til at tage de sidste fotos. Han kan skønne over det. Masten lagde sig ned med teltdugen. Han ved ikke, hvor lang tid det tog - men over 15-30 sekunder. Teltet lagde sig ned som en pose, man lukker luft ud af - ikke som et lyn.

Det er tungt grej. Det er hans lægmands-vurdering, at det var heldigt, at ingen personer blev ramt af noget af det tunge grej. Han priser sig lykkelig over, at de 6 master ikke havde klemt nogen.

Der kan også opstå panik. Han kan som lægmand ikke sige noget om farligheden. Det er hans subjektive holdning, at det var heldigt, at elefanterne kom ud, og at ingen blev ramt af masterne. Man var heldig på mange områder derude. Publikum bestod af pensionister, hvoraf nogle var kørestolsbrugere. De var ikke så mobile.

Han kan som lægmand om jordbundsforholdene sige, at han undrede sig over, at han kunne dreje pælene i hullerne.

Han har sammen med Arbejdstilsynet og MOE brainstormet, for ingen af dem var eksperter i cirkustelte. Han har lavet mange undersøgelser i de 19 år, han har været kriminalteknikker. Dette var hans første cirkusteltulykke, så det var klart ikke hans ressortområde og ikke noget, han var ekspert på. De diskuterede, hvilke initiativer der skulle sættes i værk. Han foreslog, at man fik foretaget en jordbundsundersøgelse af de aktuelle forhold - at man tog nogle prøver af jorden, som den var lige nu, påvirket af regnvand, temperatur og de øvrige forhold. Det ville give mening at få den foretaget med det samme.

Det blev aftalt, at der skulle laves trækprøver. Han afmærkede samme dag på vej hjem en del af det område, hvor teltet havde stået, til foretagelse af trækprøver, så de ikke skulle foretages steder, hvor der havde været kørt med store biler og maskiner. Trækprøverne skulle laves i det område, hvor teltet havde stået og hvor tørven var intakt. Da han afmærkede, kunne han trykke de 6 afmærkningsstave/ metalhegnspæle, som han havde fået udleveret af Virksomhed 1, ned i jorden med hånden. Han var dybt forundret over, at der ikke var modstand og havde taget en hammer med til at slå dem i. Han optog en video heraf som dokumentation for, hvor let det var.

Den nævnte video blev forevist, ligesom videooptagelser af trækforsøgene blev afspillet.

Han forklarede herom, at der blev lavet trækforsøg med en ankerplade, som var slået ned på samme vis som oprindeligt. Force Technology målte trækket i wire og taljeblok, som var fastgjort til et militærkøretøj i samme vinkel, som teltet havde stået. Ved trækket kom ankerpladen til sidst i forsøget op over pløkkerne og tog de sidste pløkker med op. Force­ Instituttets folk sagde da, at forsøget skulle stoppes, så ingen af de tilstedeværende fik noget i hovedet. Der blev foretaget to forsøg på forskellige steder af hensyn til at få et retvisende billede.

Der blev også lavet trækforsøg ved træk i 4 pæle med stropper, svarende til forstærkningerne ved teltets sammensnøringer på siden. Der blev foretaget 1 eller 2 forsøg. Måleren sad, hvor alt trækket er, og sådan, at alle pæle trak lige meget. Endvidere blev foretaget 2 forsøg med træk i 1 pløk. Han husker ikke, hvornår trækprøverne blev foretaget, men man bestræbte sig på, at det skulle være så hurtigt som muligt. Det var inden sommerferien.

Anklageren dokumenterede fra Force Technologys rapport, bilag I-0-9-0, side 1 nederst, hvoraf testresultaterne fra de 5 forsøg fremgår, og oplyste, at trækprøverne var foretaget den 4. juli 2013.

Vidnet forklarede videre, at Force Technology forestod trækprøverne. Hans rolle var at være garant for, at det foregik under omstændigheder tæt på virkeligheden. Testresultaterne er ikke indgået i hans vurderinger i den kriminaltekniske rapport, da han ikke kan forholde sig til betydningen heraf som lægmand. På baggrund af hans erfaring med hegnspælene og det, at han kunne dreje nogle af pløkkerne rundt, har gjort, at han har konkluderet, at teltet var sat op med en forankring, som ikke var tilstrækkelig.

Teltet lagde sig ned af en årsag. Efter hans vurdering var årsagen, at undergrunden ikke var stærk nok til at holde teltet.

Testresultaterne er måske mere gunstige end de reelle forhold, da teltet havde stået på stedet nogle dage, og da nogle af pælene sad mere løst end i de nyopslåede pløkker under testen.

Hans konklusion i rapporten var, at jordbunden på stedet var dårligt egnet til forankring af cirkusteltet. Det kunne være slået op på ballast. Han har på teltproducentens hjemmeside set, at det kan stilles op på steder uden jordbund og kan sættes op på betonklodser, hvor det beregnes, hvor tunge disse skal være. Det viste sig, at jordbunden ikke var god nok til at slå teltet op på stedet. Området lignede en fodboldbane med græstørv og så tilforladeligt ud. Kun ved en jordbundsundersøgelse kan jordbundens tilstand fastslås. Han har en lægmands-ide om det, fordi han kunne trykke metal-hegnspælene ned med hånden. Professionelle telt opsættere ville hurtigt finde ud af, at det ikke var i orden, da pløkkerne måtte gå i jorden som smør, når de blev slået i med en lufthammer. Det var vådt og havde regnet. Der havde været en sommerbyge, som tilsyneladende havde haft vind med.

Det var vådt. I nogle af hullerne, hvor tørven var revet op efter pælene, stod der regnvand i hullerne. Det, at der stod vand i hullerne, skal man være varsom med at tage til udtryk for, hvor vådt der egentlig var. Den store tagflade på teltet har gjort, at vandet kun kunne komme et sted hen, nemlig ned af cirkusteltet, ud over kanten og på tørven udenfor, ligesom terrænforholdene kan spille ind. Det havde været tørt i nogle dage.

Han målte vist en enkelt pløk, men husker ikke om han har skrevet noget om det. Det var godkendt grej til at sætte teltet op med, og det fejlede ikke noget. Han målte afstanden mellem ankerblokkene og pløkkerne og konkluderede, at opsætterne havde styr på tingene, da der var målt afstandsmæssigt rigtigt ud. Der var meget ens afstand mellem blokkene. Der var 15 meter plus minus ½ meter imellem ankerblokkene. Nøjagtigt 15 meter for den ene, 15,3 for den anden og 15,1 for dem nede i gavlene. I princippet var teltet sat op med det rigtige grej, på en måde, hvor man tilsyneladende havde fulgt en plantegning. Der var 6,30 meter imellem forankringsblokkene og sidebarduner. Det var ikke sjusket sat op. Der var udelukkende problemer i det materiale, man forankrede teltet i. Han skønner, at pløkkerne var 130 cm. og var slået 80-90 cm. i jorden. Ingen af pløkkerne var bøjet eller beskadiget. Der blev ikke fundet pløkker, der var gået for langt ned i jorden, eller hvor man måtte have undret sig over, at de var gået for langt ned. Han har ikke undersøgt det. Det ser for ham ud som om, at pløkkerne var sat hovedsageligt ensartet ned. Ifølge foto nr. 30 varierer det lidt på vinkel og længde. Det er hans skøn, at materiellet var i orden.

Formuleringen i konklusionen "Under moderat blæst fra sydvest" er baseret på tilgængelige kilder om vejret - DMI's oplysninger og oplysningerne fra 3 vindmøller med log for vindbelastningen.

Hans erklæring er affattet, før han hørte om resultaterne af de øvrige eksperters undersøgelser, på baggrund af de faktiske og andre oplysninger, han fik. Han er ikke klog på meteorologi. Han fik fra DMI oplyst, at der havde været moderat blæst, hvilket er baggrunden for, at han bar skrevet det i konklusionen. Han vidste også, at der var nogle data fra nogle vindmøller i nærheden, der var relativt høje. Vindmøllerne stod 3 km. væk.

Vidne 5 har forklaret, at han kan vedstå sin erklæring af 26. juni 2013, Geoteknisk undersøgelse. Funderingsforhold bilag 1-0-2-0. Han er geotekniker og uddannet civilingeniør fra DTU. Han er ansat ved MOE og er afdelingsleder i geoteknisk afdeling, der forestår geotekniske undersøgelser. Han blev af politiet bedt om at undersøge jordbundsforholdene i forbindelse med teltkollapset. Han tog en boremand med. Han var der ca. kl. 22 samme aften. Udover at kigge på området, som var afgrænset med indhegning, besluttede han at foretage boringer med henblik på undersøgelse af jordbunden. Han observerede også, hvordan stedets overflade var, men man kan ikke se alt på overfladen. Det var ret tydeligt, at jorden var nærmest revet op af undergrunden. Boremanden ankom ca. 1 time senere. De lavede geotekniske undersøgelser og borede ned i det område, hvor masterne havde været forankret i jorden. Der blev udført to boringer og udtaget jordprøver til bedømmelse, som anført i rapporten. Man undersøger jordtypen, styrken og bestemmer vandindholdet. Han supplerede med håndvinge-forsøg mellem de to boresteder på tværs for at se styrken i jorden todimensionelt.
Man borer typisk til 3-5 meters dybde. Pælene var kun 1,1 meter lange og slået ca. 80 cm. ned i jorden, så de borede ned i de bæredygtige aflejringer og tilstrækkeligt dybt, så de nåede under forankringsniveauet. Det skal nok passe, at der blev boret til 2 meters dybde. Man borer typisk 0,5-1 meter af gangen, tager jorden op og laver styrkeforsøg. Jorden blev samlet i poser og taget med hjem til senere bedømmelse. I boringen ses lagfølgen. Her var der øverst muld.

Boringerne blev foretaget på steder, der ikke var påvirket af forankringerne, for at tage den intakte situation. Der blev foretaget supplerende vingeforsøg, som foregår ved, at man stikker to plader i jorden og drejer rundt. Det er et udtryk for jordens brudstyrke. Det viste, at der var et brud i jorden, hvor forankringerne havde været.

Han går ud fra, at man skal sikre sig, at forankringerne er i orden - enten i jorden eller ved ballastering.

Undersøgelsesresultaterne er gengivet i rapporten. Den funderingsfaste aflejring lå et stykke nede. De øvrige lag havde alene en brudstyrke på 40. Fast jord kræver 70-80 kPa - dermed har man en rimelig god styrke i jorden, og man ville kunne opføre et traditionelt byggeri. Der ville det umiddelbart efter hans opfattelse kunne holde at sætte et telt op. Det vil typisk være moræneler, glacialt ler, som i bunden af boringerne.

Som anført på erklæringens side 5, var de glaciale lag egnet til forankring. De højere lag i boringerne, 0,4-0,6 meter, var leret muld. De øvre lag over moræneler virkede meget bløde og ikke egnet til forankring. Det på side 5, 2. afsnit anførte skal forstås sådan, at det øverste lag i begge boringer var leret muld, derefter var i den ene boring 0,3 meter postglacialt blødt ler, og i den anden boring 0,2 meter senglacialt ler. Postglacialt ler er svagere end senglacialt ler. Den postglaciale ler er formentlig gammel havbund. Derunder er i begge boringer glaciale lag af moræneler. I følge tegning 651, er der i boring 1 0,9 meter ned til det glaciale lag. I boring 2 er der noget mindre, 0,6 meter, til fast aflejring/det glaciale lag. Forskellen gør, at han antager, at bruddet er sket omkring boring 1 og ikke omkring boring 2.

Det overliggende lag var blødt og har i hans konklusion ikke haft den fornødne styrke til at holde til den påvirkning, det blev udsat for. Det var for blødt til at holde - til forskel fra det glaciale lag. Han undersøgte de anvendte pløkker. Det fremgår af erklæringens side 4, at pløkkerne var 1,1 meter lange og slået 0,8 meter ned i jorden. Da han ankom til stedet, var de taget op, men han konstaterede, at de var slået dybest ned til 0,8 meter. Ved boring 1 lå det glaciale lag længere nede. Ved boring 2 må man antage, at pløkkerne har haft fat med 20 cm. idet bæredygtige glaciale lag.

Jorden var meget våd ved hans ankomst. Vandindholdet i jordlagene blev bestemt på laboratoriet på baggrund af poseprøverne. Resultaterne er angivet på erklæringens side 6. Det fremgår heraf, at der var et rimeligt højt vandindhold idet øvre muldlag, 25-33 %. Det er vandmættet jord. Ved et lavere vandindhold vil vingestyrken være større og bæreevnen være højere. Det høje vandindhold gjorde det svært at færdes og køre på området med tunge køretøjer uden at synke i. Han observerede også, at deres borelastvogn kørte fast efter undersøgelserne derude.

I det postglaciale ler var vandindholdet på 28 %. Et højt vand indhold og lav vingestyrke hænger som regel sammen. Vandindholdet i det senglaciale ler på 17 % var naturligt.

Vandindholdet kan have to årsager. Da han mener, at området ligger over hav-vandspejlet, er det nok ikke opsteget havvand. Han vil umiddelbart vurdere det til at være mere tegn på en længerevarende nedbørsperiode end en kortvarig. Det er svært at sige noget om, hvor længe det skal have regnet for at få dette vandindhold. Han har ikke fulgt vandspejlet i området, men 30 mm regn vil ikke fylde 1 meter tørt materiale op. Det kræver enten en naturlig tilstrømning til området eller kraftig nedbør - regn i 1-2 uger eller 1 uges heldagsregn at få de vandmængder. En våd periode på 14 dage skal der i hvert fald til for at få denne type jord inden for en periode på 1-2 uger op til datoen. Det kan ikke være nedbør fra samme dag. Der har helt sikkert været vand i jorden inden. Regn på samme dag kan ikke mætte jorden på den måde på kort tid.

Der er sket et jordbrud ved at jordklumper de steder, hvor pælene sad i, var løftet med op. Som vist på side 8, har pælene holdt fast i jorden, som ikke kunne holde pælene, da styrken i jorden var for lav i forhold til den påførte kraft. Uden blæst ville det ikke være hevet op af jorden. Årsagen til jordbruddet er, at jordens brudstyrke ikke er høj nok. Hvis man er vant til at slå disse pæle i, må man kunne mærke, om de bare gik blødt ned i jorden uden modstand, eller om der skulle bruges kræfter for at få dem ned i jorden.
Han vil umiddelbart tro, at nogle af pælene gik meget nemt i. Det var nemt at lave vingestyrkeforsøgene, og det må være stort set det samme. Hvis teltet havde stået en uges tid, vil han mene, at man ved opstillingen kunne mærke det med pælene. Der må være en instruks, der definerer, hvordan man ved teltopsætning sikrer, at jordbunden har tilstrækkelig bæreevne. Ved en traditionel fundering af mere permanente konstruktioner ville man have lavet forsøg eller på anden måde sikret sig, at det havde en fasthed, og at det ikke gav sætninger og brud.

Han ved ikke, om man i dette tilfælde havde anordninger i form af trækprøver eller andet. Han vil umiddelbart mene, at man kunne mærke det ved den kraft, der skulle bruges ved islåning af pælene, og at man ville overveje, hvilken jordbund man sætter det i.

Han husker nærmest området som en strandeng og flad mark ud til vandet. Han vil som geotekniker forvente, at der var blød bund sådanne steder - som typisk i nærhed af strand og å.

Hans vurdering er som anført i rapporten, at kollapset skyldtes, at en del af forankringerne er sat i ler, der var for blød til at tage den vindpåvirkning, det blev udsat for den dag. Han ved ikke, hvor meget vindpåvirkning et telt skal kunne klare, men det fik en kraftigere vindpåvirkning, end teltet kunne klare. Det er ikke indgået i hans undersøgelser, hvor kraftig vindpåvirkningen på stedet var. Han husker, at det blæste den dag.

Der burde være foretaget forsøg af pælene for at fastlægge den trækkraft, de kan opfylde i sand- og ler tilfælde. Det er hans umiddelbare vurdering, at hvis pløkkerne var ca. 0,5 meter ned i moræneler, var det nok blevet stående.

Hvis der havde været 30 cm. ler og god fast muld under, var der efter hans vurdering ikke sket noget. De møder rimelig tit bæredygtigt moræneler 30 cm. nede. Ved træk ud af jorden, laver man enten et stort tungt fundament eller en forankring, hvor man regner jordvolumen med som stabiliserende omkring forankringen. Afhængigt af, hvad pløkkerne udsættes for, skal de have noget at stå fast i for at kunne holde. Man kan godt sige noget om, hvor langt nede moræneleret plejer at ligge - afhængigt af hvor det er i landet. På Sjælland vil der typisk være 30 cm muld og derefter faste aflejringer.

De to boringer er som angivet i tegning 651 sammenholdt med foto, side 4, udført mellem to ankerplader, der var placeret ud mod vandet. Der havde ikke været telt over eller ved siden af. Teltet havde ligget ind mod land i forhold til borestederne.

Gjort bekendt med, at det ifølge DMI's tal ikke regnede ret meget i den uge, kan han ikke svare entydigt på, om årsagen til vandindholdet i jorden kunne være, hvis teltet havde stået i kraftig regn den eftermiddag, og vandet var løbet ned af teltdugen til området. Umiddelbart virkede det ikke, som om det var årsag til det. Også med oplysningen om, at der skulle være løbet meget vand ned af teltet, ville han forvente, at jorden ved opsætning af teltet ugen før var lige så våd, som da han målte den. Han ville ikke forvente, at det skyldtes koncentration af nedbør på kort tid. Det virkede mere som en permanent situation. Jorden var overraskende våd, og der var vand i hullerne.
Hvis det i ugen op til havde regnet 30 mm., vil det ikke give så højt vandindhold, men det kan vandstrømninger i jorden gøre. Der kan være løbet vand til fra tilstødende arealer ud mod havet. Der må være en grund til, at der var lagt køreplader ud.

Der blev foretaget kun to boreprøver, hvilket han anså for repræsentativt og tilstrækkeligt, da de blev foretaget mellem to forankringsankre. Der var forskel på de to steder. I den ene prøve kom man 20 cm ned i bæredygtig aflejring. Hvis det slipper et sted, hiver det det andet med, hvilket han kalder et progressivt kollaps. Han har ikke foretaget boreprøver på andre cirkuspladser. Han har lavet undersøgelser på steder, hvor der var opstillet permanente teltkonstruktioner - sejl, tribuner og på Roskildefestivalen, men det er ikke noget, man normalt involveres i.

Tør jord vil være stivere og derved fastere at få pløkken igennem. Fugtighed i jorden kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det tager noget tid. Det vil normalt være tørt den 21. juni.

Ud over observationerne om et lavt forland ud mod havet, iagttog han ikke noget, der kunne begrunde det høje vandindhold i jorden. Det var et sted, der godt kunne være fugtigt, også naturligt fugtigt - nedefra eller med tilstrømning fra siderne i området Det kunne være opstigende havvand, oversvømmelser eller fra omliggende terræner, løbende ned til området.

At der var frodigt grønt græs på stedet tyder på, at der var noget fugtighed til stede. Saltvand og græs har det normalt ikke så godt sammen, så det tyder på, at det ikke har været saltvand.

Vidne 6 har forklaret, at han kan vedstå Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelsesrapport fra november 2013, Kollaps af cirkustelt ved Byen, bilag 1-0-4-1. Han er forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut og afdelingsleder for afdelingen vedrørende byggeri og sundhed, herunder byggeteknik og konstruktionsteknik. Forud herfor var han i mange år ansat i et rådgivende ingeniørfirma. Han er uddannet civilingeniør indenfor banekonstruktion og husbygning og har en Ph.d. indenfor samme område.

Instituttet blev af Energistyrelsen bedt om at tage ud at se på det med henblik på at undersøge, om der var detaljer af betydning for byggeri som sådan, og om der var noget, som samfundet som sådan kunne lære af episoden. Herudover har han i rapporten forholdt sig til årsagen til kollapset. Han ankom ved 16-17-tiden. Han talte med politiet og kiggede på det, der visuelt kunne konstateres. Han kravlede ikke ind under noget. Han forsøgte at få så mange informationer som muligt af tilgængelige kilder for at danne sig et indtryk af det skete og se, om der var forhold af interesse for samfundet - regler og procedurer. Han har talt med politiet, Kommunen og Energistyrelsen, og senere haft kontakt til bygherre med henblik på tegninger. Han har i rapporten beskæftiget sig med teltkonstruktionen, jordbundsforholdene, vejrsituationen, foretaget en analyse af det passerede, og fremkommet med en konklusion. Det er indlysende, at teltet kollapsede, fordi teltpælene luv side i midten af teltet i siden, måske først ved en af de store master, svigtede ved at de helt eller delvist blev trukket op af jorden. Forankringen i jorden var det svage led. En bærende konstruktion, som der er tale om her, skal kunne modstå de laste, der almindeligvis via normer eller andet forlanges, at de skal kunne modstå for at de kan anvendes til deres formål. I byggetilladelsen havde kommunen givet tilladelse til, at teltet kunne anvendes ved vindhastigheder op til 20 m/s. De fik så mange informationer, som de nu kunne fra DMI omkring vejrforholdene og forsøgte at danne sig et indtryk af, hvordan det havde været på stedet. Det vidste de i sagens natur ikke, for de var der ikke med et måleinstrument, da det skete. Ved de vindhastigheder, som havde været i de nærliggende målepunkter fra DMI, svigtede konstruktionen. Den last, der måtte komme fra sådan en vindlast, er klart større end den, som konstruktionen ifølge de trækprøver, som politiet foranstaltede nogle dage efter hændelsen, kunne bære. Forskellige forhold omkring trækprøverne gør, at de tror, at den faktiske styrke af forankringen på tidspunktet for kollapset nok har været mindre, der var blandt andet vådt, men det ændrer ikke rapportens konklusion om, at selv hvis det - som ved trækprøverne - ikke var vådt, ville en vindhastighed som målt i de nærliggende områder have foranstaltet et kollaps. Teltet kollapsede på grund af vinden.

Det er lagt til grund ved beregningerne, at middelvinden var på 11 m/s, og at der var vindstød på 16-17 m/s, hvilket baseret på styrkerne ifølge trækprøverne var mere end nok til at lægge det ned.

Der er efterfølgende indført regler om certificering af flytbare konstruktioner, som vil være gældende i dag. På daværende tidspunkt var teltet underlagt de almindelige regler i bygningsreglementet og reglerne for almindelige konstruktioner, hvilket - med mindre der var dispenseret for under hvilke rammer, det må anvendes- indebærer blandt andet krav om en byggetilladelse, og at det skulle kunne klare en middelvindhastighed på 28 m/s. Som en ekstra sikkerhed, så der var plads til forskellige uregelmæssigheder i konstruktionen, skulle konstruktionen kunne holde til en middelvind på 28 m/s, men der var i byggetilladelsen givet dispensation i kraft af konstruktionens anvendelse til 20 m/s, hvilket giver en begrænsning i forhold til, hvilken styrke konstruktionen skal have.
Begrænsninger i anvendelsen af konstruktionen kan føre til dispensation fra de almindelige krav.

De havde eftersøgt statiske beregninger som normalt ved bygninger og procedurer for opstilling af teltet. Han har ikke fået nogen af delene. Han har fået delvise statiske beregninger fra den italienske producent af teltet vedrørende masternes bæreevne, men det er uden betydning for det foreliggende svigt. De har ikke set statiske beregninger af bygningen som bærende konstruktion, hvoraf man kan aflede, hvor store kræfterne bliver ved funderingen rundt i kanten, når man sætter så meget last på.

Det er ikke Statens Byggeforskningsinstituts opgave at lave de statiske beregninger, men instituttet har lavet et overslag for at komme i nærheden af årsagen til svigtet. Det viser, at en vindhastighed svarende til den målte i de nærliggende målestationer ville have lagt teltet ned ved forankringsstyrker, svarende til de målte ved trækprøverne. Han ved ikke, om teltet ville være blevet stående med bedre forankring. Han ved ikke, om der kunne have været brud andre steder ved lavere vindhastighed, end det skulle kunne klare, men det ville i så fald ikke være kollapset på grund af forankringerne.

Han hæftede sig ved, at der ifølge jordbundsundersøgelserne var et ret stort lag muld, og at jorden ikke var særligt bæredygtig. Det kan spille ind, hvis kun spidsen af pløkken nåede ned i bæredygtigt lag. Teltet ville nok holde andre steder med bedre bæredygtighed. MOE's rapport er indgået i hans vurdering. Jordbundsforholdene har betydning. Pløkkerne var, som han husker det, 1,2 meter. Det meste af pløkken stod i blødt lag. Ikke meget af pløkken kom i bæredygtigt lag. Det kan være forklaringen på, at der var svag bæreevne. Fugtighed i jorden har betydning for bæreevnen for de fleste bærende konstruktioner. Der var ikke tydeligt våd jord, da trækprøverne blev foretaget.

Da de var på stedet, hæftede de sig ved, at den luv side af teltet havde stået i et meget vådt område. Man trådte ned i vandpytterne, og de kunne i nogle af de huller, der havde været pløkker i, se vandet stod 10 cm. De hæftede sig også ved, at der var lagt køreplader ud, hvilket vel var fordi, at der ikke var fast bund at køre på. Desuden var der oplysninger fra politiet om opfugtning af arealet lige en tid inden. Han husker ikke, om det var dagen før eller samme dag, hvilket ikke gjorde forankringen stærkere.

Hvis der skulle være sikkerhed for, at det holdt på stedet ved en vindhastighed på 20 m/s, ville man i hans verden anse det for naturligt vedrørende en bygning til dette brug at have en statisk beregning for at se kravene til forankring, lave de nødvendige undersøgelser af, om de pågældende omstændigheder var til stede, og tilrettelægge forankringerne efter det. Det ville have vist, at der var en dårlig bæredygtighed i jorden. Instituttet har ikke lavet en egentlig statisk beregning af teltet, og har derfor anslået den nødvendige styrke af forankringerne.

En statisk beregning af selve konstruktionen vil gælde alle steder, og så kunne man fra sted til sted vurdere om forholdene var til stede til opsætning af teltet. En konstruktion med en bredside mod sydvest mod Storebælt var meget åben for vindstød fra sin svage side.

Statiske beregninger kræver, at konstruktionen er velbeskrevet, hvilke materialer der indgår, og en statikers beregning efter de regler, der ligger i deres normer for dokumentation af konstruktionens bæreevne. Der er veldefinerede regelsæt herfor.

Bygningsreglementet foreskriver, at der skal ansøges om byggetilladelse.

Kommunen kan forlange forskellig dokumentation, herunder statiske beregninger, som i dette tilfælde hvor Kommunen satte statiske beregninger som betingelse, og som kommunen ikke har fået.

Der kunne i statiske beregninger være beskrevet krav til antal forankringer og til jordstyrken. Det ville være naturligt at lave en trækprøve eller vingeprøve med henblik på undersøgelse af jordstyrken - en form for test, der kunne udføres i praksis, henset til at konstruktionen flyttes rundt, selv om det i virkeligheden er en permanent konstruktion.

Det er svært som beskrevet i rapporten at afgøre, hvad svigtede først - om det var randbardunerne eller masterne. De 6 store master bærer teltet lodret, mens randbardunerne sikrer den vandrette stabilitet - altså vinden. Hvis det på tidspunktet for kollapset havde været spændt slapt op, er der mulighed for, at det er så blødt, at det giver efter i topmasterne først. Den ring, der bærer topmasterne, ville så kunne nå at dreje så meget, at den kan trykke på topmasten og derved trække de store barduner fra topmasterne op først. Hvis det har været spændt meget hårdt op, er det sandsynligt, at det er randbardunerne, der går først. Om det er det ene eller det andet er hip som hap. Det er svært at afgøre. Som de forstår hændelsesforløbet, var nogen ude at stramme barduner til de store master op kort før kollapset. Det kan være, fordi det allerede var gået der. Så strammer man op, så slipper de måske helt. Og så er kollapset allerede i gang. Det kan så tage noget tid, før det begynder at udvikle sig. Det afgørende for, at teltet faldt, var, at randbardunerne svigtede. Teltet faldt først, da randbardunerne svigtede. Masterne bar tyngdekræfterne, og randbardunerne tog de vandrette kræfter, mens topmasterne var sekundære i forhold hertil. En lynlås-effekt gjorde, at alle randbarduner svigtede - når en svigtede, belastedes de andre osv., og da der herefter kom en teltåbning, og der blev mulighed for, at der kom luft ind i det, blev det helt uoverskueligt, hvilke kræfter der blev sluppet løs. Selve kollapset skete i randen.

Regelgrundlaget for cirkustelte var på dagældende tidspunkt bygningsreglementet med krav om byggetilladelse med deri nævnte undtagelser, hvor der alene er pligt til oplysning om byggeriet - ukompliceret byggeri, typisk boliger uden vandret boligadskillelse, såsom rækkehuse og enfamilieshuse, sommerhuse o. lign. hvor bygherre har dokumentationspligt og skal indsende dokumentation for, at byggeriet opfylder bygningsreglementets tekniske bestemmelser, men uden egentlig gennemgang af kommunen, ligesom der er specialregler for landbrugsbyggerier. For alle andre byggerier, der ikke specifikt er undtaget, indebærer proceduren ifølge bygningsreglementet en byggetilladelse og efterfølgende ibrugtagningstilladelse.

Det er en konkret vurdering. Om noget er et byggeri. En konstruktion af en installation til brug for en anvendelse er som udgangspunkt et byggeri.
Denne konstruktion var efter hans vurdering en bygning. Det indgår, om funktionen kan have betydning for menneskers sikkerhed og sundhed. Det er hele bygningsreglementets og konstruktionsnormernes funktion at beskytte, at samfundsborgerne kan bruge bygninger trygt og sikkert i forventning om, at nogen har tjekket, at det er i orden. I konstruktionsnormerne opererer man med 3 forskellige former af konstruktioner, afhængigt af konsekvenserne af svigt - lav, middel og høj, afhængigt af, hvor mange mennesker er i bygningen, hvor stor den er o. lign. Det vil man diskutere, når man laver en statisk beregning, men det udelukker ikke, at man skal lave en statisk beregning.

Der var ikke andre krav for cirkus end for bygninger i almindelighed på daværende tidspunkt. Den enkelte kommune kunne stille betingelserne efter byggeloven og bygningsreglementet. Der er formentlig en række bestemmelse vedrørende arbejdsmiljøet for de ansatte i forbindelse med opsætningen, men det er de ikke gået ind i.

Dette og andre tilfælde af mindre alvorlig karakter i de senere år har ført til en certificeringsordning for midlertidige og flytbare konstruktioner, som vil indgå som et nyt afsnit i BR15, som forventes i juni i år. Formålet er at gøre det lidt nemmere end at skulle behandle det som en unik byggesag, hver gang teltet slås op i en ny kommune, som f. eks. I denne situation.

Det nuværende certificeringskrav af telte indebærer, at man kan få en certificering af sit telt under nogle beskrevne omstændigheder. Certificeringen kan genbruges. Heri vil indgå nogle forudsætninger for at man kan slå teltet op, typisk omkring jordbundsforhold og forhold til nabobygninger. l statikken indgår jordbundsforhold. De har ikke arbejdet med det, så han kan ikke redegøre for detaljerne. Denne hændelse har formentlig været med til at medføre de nye efterfølgende regler, som derfor ikke var relevante på dagældende tidspunkt.

Der er i rapporten regnet på, hvilken kraft den vind, der var målt på de nærliggende målestationer, ville give anledning til i forankringerne. Trækprøveresultaterne er i rapportens beregninger holdt op mod den oplyste vindstyrke. Det blæste 14 m/s, og teltet væltede, hvoraf følger at trækket var større end den målte maksimale kraft på 1.806 og 1.832 kg., anført i tabellen på side 15 i rapporten.

Tabel 1 på side 18 viser, at forankringerne ikke var stærke nok, svarende til faktor 3. Tabellen er baseret på beregninger af belastningen ved en vind på henholdsvis 28 m/s og den oplyste vind. Det er ikke regnet ud, hvor meget det skulle blæse i m/s, for at teltet ville vælte. Det ved man ikke. Tabellen viser, at den målte forankringsevne i randforankringerne på 6,4 isoleret set kunne modstå den målte vindbelastning på 1,35, mens det omvendte gjorde sig gældende for masteforankringerne, hvor forankringsevnen var målt til 17,8 og vindbelastningen 55,4.

Gjort bekendt med, at det ifølge forsvarerens bilag 1, blæste nogenlunde lige så meget to dage før kollapset i stort set samme vindretning, kan han ikke svare på hvorfor teltet ikke væltede da. Der kan have været en række udløsende faktorer, som man ikke kender. En af dem kan være betydningen af, at jorden bliver vandmættet i tiden op til kollapset, ligesom der kan have været en større belastning end man tror - et særligt vindstød og opadgående vinde grundet terrænet, ligesom åbninger i teltet grundet trafik ind og ud af teltet kan give overtryk derinde, der understøtter det. Det er nye oplysninger om vejret, og man ved jo slet ikke, om det bar nogle dagen forinden, eller om det da har stået og været lige ved. Det var en sej konstruktion, for der var mange pløkker i den lynlåseffekt, de formoder har været virksom. Det tager noget tid, før det sker. Man kan forestille sig, at konstruktionen er belastet op til et vist niveau. Hvis den bliver ved med at blive påvirket til det niveau, vil den bryde sammen. Den bliver det måske kun ganske kortvarigt i den ene situation og i en anden situation lidt længerevarende, og det er nok til at udløse det. Han kan blot konstatere, at det ikke faldt i den ene situation, men i den anden. Den af DMI oplyste vind var rigeligt til at få teltet til at falde. Der behøver ikke at have været en større vindlast. Andre omstændigheder ved opsætningen - som de ikke kender, fordi de ikke så det slået op - kan have givet teltet en styrke, udover det de har vurderet, og som kan gøre, at der skulle en større last til at foranledige kollapset. Men det er gætterier. Ud fra det de kan konstatere, og som de tror konstruktionen har virket, var det helt i orden, den faldt på det tidspunkt. Den kunne godt være faldet noget før. Andre forhold må have gjort, at den ikke faldt ved vinden to dage før.

Tiltalte har supplerende forklaret, at der mellem masterne er wirer, forspændt med de blå taljeblokke. Da masterne væltede, trak det derfor også kraftigt i forankringerne i teltets ender, og de blev trukket indad. Dermed gav pælene sig også i de ankerplader. Det er årsagen til, at pløkkerne i forankringerne i siden af teltet som forklaret af et af de tidligere vidner kunne drejes. Spændingen henover masterne i wirerne medførte, at der var et træk i de ankerplader ved enderne, som ikke umiddelbart så ud til at være belastet.

Vidne 7 har forklaret, at han er bestyrer på Kursusstedet. Han var til stede, da teltet kollapsede. Han deltog i noget af det praktiske på stedet. Han havde lidt sparring med T om placeringen af teltet og køretøjerne. På grund af størrelsen af teltet kunne det nærmest kun stå et sted, ligesom man gerne ville have, at indgangen lå i den retning man kom fra oppe fra vejen. Placeringen blev fastlagt noget før arrangementet. Han tror ikke, at de talte om pladsen, ud over at det var et godt stykke, og at teltet godt kunne være der. Det var et stort telt. Han havde ikke bortset herfra noget med det at gøre. Teltet blev slået op nogle dage før arrangementet. Han er ikke helt sikker på det nøjagtige tidspunkt. Han mener, at teltet blev slået op torsdagen ugen før. Det blev slået op på en torsdag, og det var ikke på dagen før forestillingen.

Det blev slået op på en plæne, som bruges som fodboldbane. Han holder plænen. Det er ikke en golfbane, men den holdes pænt. Den var normalt tør, da teltet blev slået op. Han havde uden problemer slået plænen, før de kom med teltet.

Området kunne godt være vådt. Det burde være drænet, men han er ikke sikker på, at det er drænet, som det skulle. Der er efterfølgende lagt jordvarme ind til huset, og man stødte ikke på drænrør i forbindelse med nedgravningen af jordvarmeslangerne, som blev gravet ned på næsten hele området. I forbindelse med, at der skulle lægges jordvarme ind, rekvirerede han nogle tegninger, hvoraf fremgik, at der var drænrør - som man så ikke fandt. Han ved ikke, om drænrørene lå dybere. En anden Kommune opførte stedet. Han ved ikke, om drænrørene aldrig blev lagt ned. Han ved ikke, hvem anlagde fodboldbanen. Det er et stort område, hvoraf noget ligger brak.

Det var en flot dag, da teltet blev slået op. Han var til stede, da teltet blev slået op. Han registrerede ingen urolighed eller tvivl hos dem, der satte teltet op i forbindelse med opsætningen. Ingen var i tvivl om, hvad de skulle lave. Det virkede meget professionelt, og alle vidste, hvad de skulle gøre. Han så, at pløkkerne blev slået i med en tryklufthammer. Han tænkte ikke over, om de gik let i eller ej. Han tænkte, at det var en god og hurtig løsning, frem for at bruge en mukkert. Han ved ikke, om det tog kortere eller længere tid end sædvanligt. Han fandt ingen anledning til at advare T mod, at pladsen kunne blive våd.

Der blev meget blødt dernede. Artisten, som skulle optræde senere den dag, skulle kunne køres med minibus helt ned til scenen. Hun ville ikke gå derned, da det var vådt efter regn. Han aftalte derfor med en entreprenør, at der skulle lægges køreplader ud. Først blev det forsøgt at lægge bløde plader på halm, som ikke var tilstrækkeligt, da der var for blødt. Der blev derfor lagt jernplader ud. Det var man i færd med, da teltet væltede. Det var opkørt, flere maskiner havde kørt der, og der var kørt frem og tilbage. Der var ingen problemer med, at plænen stod under vand. Der var kørt frem og tilbage med lastbiler og manitou, som gjorde at det blev opkørt og mere blødt. Alle cirkusfolk, artister og elefanter gik frem og tilbage, men man kunne ikke køre derned. Til sidst var det opkørt, og manitoulæsseren kunne ikke køre.

Kørepladerne blev lagt ud i sidste øjeblik. De havde talt om, at de ikke kunne nå det, men de var færdige, lige inden Artisten skulle have været på kl. 15. De blev først ret sent klar over, at det var nødvendigt med køreplader. De havde talt om, at Artisten kunne gå ind af indgangen og gennem teltet, hvor det var tørt. De fik sent at vide, at det ville hun ikke, men skulle køres tæt på scenen. De havde ikke haft behov for at køre med køretøjer, før Artisten skulle køres derned.

De lagde køreplader ud på sydsiden af teltet. Under forestillingen lagde han mærke til, at den side, de gik og lagde køreplader på, blev brugt af cirkus som adgangsvej for artisterne. Han ved ikke, om der blev ført tilsyn med teltet.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. juni 2013, bilag V-5-1-0, side 3 midt, hvor det er anført:
"Afhørte forklarede. at han havde bemærket, at en del af Cirkus 1s medarbejdere -formentlig fortrinsvis polakker - bevægede sig rundt om teltet udenfor under hele forestillingen og foretog tilsyn frem til sammenstyrtningen” forklarede han, at han ikke husker det nu, eller om han har sagt sådan. Hvis han har sagt sådan til politiet, havde han lagt mærke til det på daværende tidspunkt. Der var så mange mennesker omkring cirkus hele tiden, så det ville undre ham, hvis ingen holdt øje. Der var mange, der holdt øje hele tiden med alle mulige ting - også med bardunerne og spyddene, der stod i jorden. De skulle også have de forskellige artister og dyr ind i teltet, ligesom nogle af gæsterne en gang imellem gik ud og fik noget luft. Der har måske også været nogen, der lige har gået og holdt øje med det.

Han kunne se, at der kom dårligt vejr ind ude fra vandet. Da de lagde køreplader ud, var det ikke godt vejr. De talte om, at de skulle være færdige, før regnvejret og uvejret ude over vandet kom ind. Det regnede til sidst. Det regnede ret kraftigt på et tidspunkt omkring den periode, hvor kørepladerne blev lagt ud. Han husker ikke, om det var, imens kørepladerne blev lagt ud. Uvejret kom ind over dem med regn og vindstød. Han kunne se, at der kom skyer og dårligt vejr ind ude fra vandet. Han har boet der længe og set det før. De talte om, at uvejret kom, og at de skulle blive færdige. Det var sort ude over vandet. Der var store sorte skyer, som kom ind mod land.

De stod nogle og kiggede og konstaterede, at de nåede at blive færdige. Teltet gav sig lidt. En af wirerne til en ankerplade løsnede sig og røg af sted som en raket. Det var spændt kraftigt op.

Efter få sekunder begyndte teltet at lægge sig ned. Teltdugen lagde sig ned over en lysbom og et højttalertårn og flænsede, da den ramte. Det tog da mere fart. Forbløffende nok kom ingen af gæsterne til skade, da teltet væltede. Alle derude tænkte, at nogen holdt hånden over dem. Folk tog det forbløffende roligt. Nogle var mere oppe at køre end andre, men ingen var i panik. Det er svært at sige, hvor længe det varede, før teltet væltede. Det gik så hurtigt, at få tænkte, at de skulle ud. Midtersøjlen væltede langsomt/ bukkede sig ned. Størstedelen kom ud af teltets læside, der stadig stod op. En del kom ud i den ende, hvor han stod - hvor teltet var trukket væk, og der var blotlagte borde. Elefanterne kom stille og roligt ud gennem teltdugen, hvor musiktribunen stod. En elefant havde nærmest teltdugen over ryggen. Det foregik helt udramatisk.

De forsøgte at få folk op til kursuscenteret. Da mange var på vej tilbage for at hente tasker og jakker, og da teltet var fyldt med glasflasker, blev der opsat minestrimler, og de fik folk om på den anden side. Så kom indsatslederen. Mange ville ind i teltet igen og søgte læ i champagneteltet, men det lykkedes at få folk op på Kursusstedet. En del havde brug for at ligge ned på madrasser deroppe.

Vidne 8 har forklaret, at han i 2013 havde et entreprenørfirma. Han skulle den 21. juni 2013 lægge køreplader ud ved Kursusstedet. Han vil tro, at arbejdet blev bestilt af Vidne 7, som han kendte i forvejen og tidligere havde samarbejdet med. Han ved ikke, hvorfor der skulle lægges køreplader ud. De skulle være færdige kl. 15. De forsøgte først med nogle gummiplader, som ikke kunne bære og buede op, da de blev trykket ned af hjulene, da det var for blødt. Det var blødt, fordi det var vådt. De lagde så i stedet for jernplader ud. Jernpladerne blev lagt ud løbende uden problemer. De kørte undervejs på de plader, der var lagt ud. De var færdige 2 minutter før tid.

Det blev på et tidspunkt regnvejr, da de var ved at være færdige. Det regnede nok til, at de gik i læ ved en container for ikke at blive gennemblødte. De var ikke ved at blive væltet omkuld af vinden, men det blæste lidt op. Han ved ikke, hvad der så skete. Da de var ved at lægge de sidste plader ud, så han, at teltet begyndte at lægge sig ned. Han tog nogle billeder, da de sidste plader blev lagt ud. Lige pludselig skete der en masse andre ting. Vidne 7 havde bedt ham tage nogle billeder. Før teltet væltede, var han i gang med at tage billeder for at vise, at de nåede at blive færdige til tiden.

Han har taget de fotos. som fremgår af sagens bilag V-7-2-0.
Foto nr. 1 er taget af teltet, før der skete noget.

Foto nr. 2 er taget mens de var i færd med at udlægge køreplader.

Foto nr. 3, 4 og 5 viser de maskiner, der blev brugt til at lægge køreplader ud.

Foto nr. 6. 7 og 8, af elefanterne, er taget før kollapset.

Foto nr. 9 viser arbejdet i forbindelse med udlægning af kørepladerne.

Foto nr.10 og 11 er taget, mens teltet var ved at styrte sammen.

Foto nr.12 er taget, da teltet var styrtet næsten helt sammen.

Foto nr. 13 er taget, da teltet var styrtet totalt sammen. Det er taget fra syd.

Foto nr. 14, 15 og 16 er efterfølgende i forhold hertil.

Han var med til at slæbe gæster ud af teltet, blandt andet et ægtepar, hvor manden sad i kørestol, som han og en anden fik bakset ud hen over borde og stole. Der var vand på teltdugen, og det var svært at holde den oppe og få den pågældende ud. De andre gæster kom mere eller mindre selv gående ud. De hjalp også nogle ud i det ene hjørne.

Han ved ikke, hvor lang tid det varede, fra teltet begyndte at lægge sig ned, til det lå ned. Det skete af to omgange. Først lagde det sig halvt ned, stod og dinglede, og så væltede det det sidste stykke.

Han var ikke på pladsen, da teltet blev sat op. Han tænkte ikke noget særligt over vejret, før teltet væltede.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. juni 2013, bilag V-7-1-0, side 2 nederst, hvor er anført:
"Afhørte bemærkede, at vinden tog til og hæftede sig ved 2 kraftige vindstød og samtidig hermed hørte han sin "medentreprenør" - udbryde noget i retning af: "Hvad sker der?”
forklarede han, at han ikke husker, om han har sagt sådan, men det er muligt. Han husker, at de gik i læ, fordi det regnede. Han husker ikke, om det blæste meget eller ekstremt meget. Han stod i nærheden af teltet og blev opmærksom på, at det væltede. Han stod i forvejen med kameraet og fortsatte bare med at tage billeder, da det væltede. Han tog foto nr. 10 med det samme, han blev klar over, at noget var galt med teltet. Han kan godt se, at han åbenbart flyttede sig mellem foto nr. 9 og foto nr. 10, idet han på de to fotos står forskellige steder og på hver sin side af de udlagte køreplader. Han husker ikke, hvor lang tid, der gik mellem foto nr. 9 og nr. 10. Der gik få sekunder eller minutter, mellem han tog foto nr. 10 og nr. 11, som er taget fra samme sted. Da han opdagede, at noget var galt, blev han ved at fotografere. Man kan ikke se tidspunkterne på billederne. De er taget med et gammelt kamera, han havde i lommen. Han løb ind i teltet bagefter. Han havde kigget på uret og konstateret, at de havde nået at udlægge kørepladerne til tiden.

Vidne 9 har forklaret, at han deltog som gæst i arrangementet, idet han sidder i repræsentantskabet ved Virksomhed 1. Han ankom til stedet ved middagstid. Arrangementet begyndte ved 13-tiden. De samledes i forteltet, hvor de fik champagne. Efter ½ til 1 time kom de ind i hovedteltet, hvor de blev placeret ved borde efter bordkort. Han husker ikke, hvilket bordnr. de sad ved. Det skal nok passe, at det var ved bord nr. 2. Ved bordet sad også hans daværende kæreste. Der var en manege i midten af teltet, og til den ene side stod en scene. Han sad modsat scenen i den modsatte ende af teltet. Han kunne se scenen over manegen. Elefanterne var på vej ud efter at have optrådt. Det lød som en raket, der lettede. Det sagde bang. En projektor faldt ned over scenen. Teltet åbnede sig. Der kom luft ind. Stængerne i teltsiden og på tværs begyndte at give sig - ikke masterne. Han kunne se, at det ikke så godt ud og løb ud af teltet. De sad tæt ved teltdugen.

Kort efter lagde teltet sig ned. Det tog ca. 1 minut - højst 2 minutter i alt. Det gik meget stærkt. Ingen af dem blev ramt af noget.

Foreholdt afhøringsrapport af 24.juni 2013, bilag V-9-1-0, side 2, hvor er anført:
"De begyndte herefter at løbe ud af teltet i nordøstlig retning. Afhørtes kæreste løb 1-2 meter bag ham. Da de løb, var det ligesom på film, for teltet styrtede sammen bag dem. Afhørtes kæreste blev også ramt i nakken, men der var ikke behov for behandling."
forklarede han, at han har forklaret som anført, og det var også sådan det skete. De kunne mærke, at teltdugen - ikke andet - næsten ramte hende. Ingen blev voldsomt ramt.

Da de var kommet ud, sagde en til ham, at de blev nødt til at få nogle ud af teltet. Sammen med cirkus-personalet var de inde i teltet og hente nogle gæster ud. Blandt andre var klovnen, som tidligere havde været så sjov, nu alvorlig og hjalp til. Der var 5-6 personer fra cirkus. De fik mange dårligt gående gæster ud af teltet. Pludselig væltede en af de store master 10 meter fra ham. Elefanterne, som i forvejen var på vej ud efter bifaldet, fik lidt mere tempo på og kom ud i galop. Det virkede professionelt, og der var styr på situationen, alt taget i betragtning.

Ved hans ankomst til stedet var det meget dårligt vejr. De havde paraplyer med. Regnen væltede ned. Der var ikke voldsom vind, men lidt blæst. Der var ikke storm. Han tænkte ikke, at han ikke ville ind i teltet. Det var ikke dårligt vejr hele dagen. Han var ude at ryge 4-5 gange, også i tørvejr. Den første gang var det stadig dårligt vejr, og derefter blev det godt vejr. Han var sidste gang ude at ryge ca. 15 minutter, før teltet styrtede sammen. Da var det godt vejr. Cirkusdirektøren sad udenfor og snakkede, også med vidnet.

Vidne 10 har forklaret, at han var gæst til arrangementet den 21. juni 2013. Han havde været ansat i Virksomhed 1 i 39 år. Han tog hjemmefra kl. 10. Arrangementet foregik i teltet, hvor der var spisning og indimellem cirkusforestilling. Herefter skulle Artisten optræde kl. 15. Han sad sammen med sin kone ved bord nr. 49. Det var 8-mands borde. Kl. ca. 14.45 gik han på toilettet, før Artisten skulle gå på. De stod 4-5 personer udenfor og talte om, at det trak voldsomt op i vejret ude over vandet. Det havde ellers været flot, trykkende vejr. Sorte kraftige skyer ude over vandet gjorde, at det mørknede. Da han kom tilbage til teltet, sagde han til sin ægtefælle, at det ville blive voldsomt vejr om lidt - rigtig, rigtig uvejr om lidt. Efter 5 minutter flækkede teltet oppe i den midterste del, og teltet begyndte gradvis at lægge sig. Det faldt ikke bare sammen. En del mennesker styrtede ud af teltet. Til højre sad en svært handicappet person. Vidnet og en anden fik den pågældende ud af teltet. Der var ikke panik i folk. Tværbommen over manegen med projektørerne faldt med. Den ene elefant fik bommen ned over sig, men fjernede den bare med snablen.

Elefantdomptøren fik gjort elefanterne rolige og fik dem ud af teltet. Elefanterne var i den ende, hvor teltet flækkede. Han og ægtefællen sad ved et bord i modsatte ende af teltet. Han så tydeligt bommen falde ned. Da de kom udenfor teltet, regnede det voldsomt i højst 10-15 minutter. Herefter var det igen flot vejr og solskin. Da det foregik, kom der meget kraftige vindstød - ellers var det roligt.

Da teltet flækkede, væltede regnen ned, og han kunne se, at det stormede. Det kunne han også se bagud. Han har i 39 år arbejdet som luftledningsmontør og derfor arbejdet oppe i højderne. Når det blev tosset vejr, skulle man ned. Derfor lærer man at lure, hvilket vejr er på vej. Det stormede voldsomt.

Vidne 11 har forklaret, at han er ansat meteorolog ved DMI. Gjort bekendt med, at det under sagen er oplyst, at man på nogle luftballoner i Slesvig samme dag kl. 12 i 7-8 km’s højde har registreret vinde af stormstyrke, og at man gjorde det samme i Gøteborg dagen efter i 10-11 km’s højde, forklarede han, at vindstyrken i de luftlag er betydeligt større end ved jordfladen. Det er i juni måned ikke ualmindeligt med den målte vindstyrke i den højde, men det er ikke ofte forekommende.

Gjort bekendt med, at det af forsvarerens bilag 1 fremgår, at der ved nærtliggende fyr natten til den 22. juni 2013 blev registreret middelvind på 19,I m/s og vindstød på 22,6 m/s, herefter middelvind på 21,9 og 21,2 og vindstød på henholdsvis 25,7 og 24,7 m/s, bemærkede han, at det ikke er almindeligt med så store vindhastigheder på den tid af året.

En vindmåling på et sted siger ikke noget om, hvordan vinden er et andet sted i 16 km’s. afstand. Vind influeres af omgivelser og landskab og meteorologi. Vindmålere står ikke altid optimalt. En vindmåler 16 km væk er ikke nødvendigvis repræsentativ for vindhastigheden.

Stormende vinde fra højderne på 5-7-11 km oppe kan ikke pludselig slå ned på jorden. I forbindelse med byger trækkes vind fra højden ofte ned. Det er normalt i Danmark fra laget i 1 km’s højde.

Man kan ikke sige noget om forholdet mellem vindstyrken i højden i forhold til ved jordfladen. Det kommer an på stabiliteten. Man kan lave beregninger, men der er normalt kraftigere vind i højden end ved jorden. Normalt er vindstød ved jordoverfladen repræsenteret ved den værdi, man ser oppe i ca. 1 km’s højde. Det vil ofte være vind, som er trukket ned fra ca. 1 km’s højde og ned til jordoverfladen.

Han skrev i sin redegørelse til sagen, at man så på andre stationer på Sjælland typisk værdier på ca. 15-16 m/s i vindstød, hvilket var noget mere end man målte i Byen. Det er det, man ikke udelukke kan være sket i det pågældende område. Der er ingen sammenhæng mellem hastigheden på en front med sommerregn og vindstødenes styrke.

Han vil ikke forvente, at der vil kunne have været stærkere vindstød end 15- 16 m/s på det tidspunkt den dag. Det spiller ingen rolle, hvor fronten går i land, men selvfølgelig betyder det lidt, at det kan være kraftigere ude ved havet, hvor der ikke har været så meget friktion, men de vindstød han refererede til på 15-16 m/s er netop taget ved nærtliggende, som er kendt ved at ligge specielt, fordi vindmåleren ligger oppe og derfor ofte giver meget store vindhastigheder.

Forevist TV2 vejrindslaget fra den 21. juni 2013, bemærkede han, at han gerne vil kommentere på vejrindslaget, idet der i indslaget blandes lidt i begreberne. Det er rigtigt, at der i forbindelse med byger vil være luftstrømme fra 11 km’s højde og nedad, men det er ikke det, der danner vindstødene. Vindstød dannes fra de lavere højder, der kommer ned. Der er ingen målinger, der viser vindstyrken i højden, da der ikke er målinger fra stedet, men man har nogle modeller. Man kan fra radiosonderingerne/ ballonerne i Slesvig og Gøteborg se værdierne da, men de bliver typisk udsendt hver 6. eller 12. time, så det er endnu mere usikkert.

Det er rigtigt, som der blev sagt i indslaget, at vi den 20. juni blev passeret af en varmfront og havde den varme luft liggende over Sjælland den 21. juni, og at en koldfront passerede området mellem kl. 14 og 15 den pågældende dag. I den forbindelse var nedbør på forsiden og gustfront, som er skillefladen mellem den kolde og varme luft, som typisk medfører kraftige vindstød. Den 21. juni i perioden op til var der næsten ingen vind, og så kom den massive front ind og passerede op over hele Sjælland, og i den forbindelse kom vinddrejningen og vindstødene. I forlængelse heraf målte man de tidligere nævnte værdier om natten til den 22. juni. Fronten ligger i forbindelse med lavtryk. Trykforskellene danner vinden.
Koldfronten passerede i løbet af eftermiddagen Sjælland, og lavtrykket kom tættere på, og i den forbindelse var en meget kraftig vind natten til den 22. juni. Det er ikke fronten, men på bagsiden af fronten, fordi lavtrykket kom tættere på.

I forbindelse med det kraftige regnvejr, der kom i forbindelse med koldfronten, er der også nedadgående luftstrømme - ligesom ved tordenvejr. Men det er ikke vindstød fra 11 km højde, der bliver trukket ned, som der blev sagt i indslaget. Der er nedadgående luftstrømme og vindstød, men vindstødene er fra lav højde, typisk 1 km’s højde.

DMI registrerer vind og nedbør med intervaller, som afhænger af den enkelte målestation, nogle hvert 10. minut, andre hver time eller hver 3. time. Målestationen på nærtliggende fyr registrerer hvert 10. minut. DMI har til brug for sagen til politiet udleveret forskellige måleresultater, blandt andet vedrørende nærtliggende fyr.

Ifølge bilag 1-0-3-4, forsvarerens bilag J, var der den 21. juni 2013 på nærtliggende fyr kl. 12.00 UTC-tid, svarende til dansk sommertid kl. 14, målt en 10-minutters middelvind på 5,9 m/s i 10 meters højde, og højeste vindstød, målt som den maksimale 3-sekunders middelvind inden for den sidste time i samme højde, på 6,8 og en vindretning på 163 grader, svarende til syd­ sydøst. På samme tidspunkt var vindhastigheden på Byens Havn 6,9 m/s. Måleren på Byens Havn er ikke DMIs egen, hvilket kan medføre ustabilitet i den datamængde, DMI har til rådighed fra den måler.

Kl. 15 dansk sommertid blev på nærtliggende fyr tilsvarende målt en middelvind på 11 m/s og højeste vindstød på 14,1 m/s med en vindretning på 181 grader, svarende til sydlig vind. Middelvinden på byens havn var målt til 8,5 m/s. Han kender ikke afstanden mellem målerne på nærtliggende fyr og byens havn.

Han vil på den baggrund og på baggrund af de tidligere omtalte øvrige målinger ikke blive forbavset, hvis der på Kursusstedet i samme tidsrum har været vindstød på op til 16-17 m/s - men ikke mere. Han vil forvente, at middelvinden var 8-10 m/s. Kl. 6 om morgenen samme dag var middelvinden på nærtliggende fyr 4,5 m/s, og vindene var næsten konstante, til fronten kom, hvorefter der kom et andet vindregime med kraftigere vind. Der var samme træk i Byen og andre steder, som fronten passerede.

En middelvind på 7-8 m/s er almindelig på en sommerdag. Vindstød på 12- 15 m/s er almindeligt på denne årstid. Større vindstyrker er ualmindeligt. I følge klimastatistik for nærtliggende fyr for perioden 1961-1990 er middelvindhastighed på 10 m/s forventeligt på 8,9 dage i juni måned. De målte vindværdier for den pågældende dag var derfor ikke usædvanlige for en sommerdag.

11,1 m/s svarer til hård vind. 14,1 m/s er tæt på grænsen til stiv kuling/ kuling. Herefter følger hård kuling og stormende kuling. Storm er ved vind på mere end 24,5 m/s.

Formuleringen "moderat blæst", anvendt i den kriminaltekniske erklæring, siger ham fagligt ikke noget. Den formulering eksisterer ikke på skalaen.

Gjort bekendt med, at der ifølge målingerne den 21. juni kl. 23, kl. 24 og kl. 01 på nærtliggende fyr var målt middelvinde på 19,1 m/s, 21,9 m/s og 21,2 m/s, mens der på Byens Havn i samme periode var målt 10 m/s, 12,3 m/s og 10 m/s, forklarede han, at der kan være stor forskel på målingerne på egnen. Det afhænger af beliggenhed og kyst, ligesom der er forskel fra vindretning til vindretning, og på hvordan måleren står. Nærtliggende fyr målestation ligger oppe, og ved syd/sydvestlige vindretninger plejer der at være meget store vindhastigheder ved nærtliggende, mens han tror, at måleren på Byens Havn ligger mere i læ fra de vindretninger. Man kan ikke ud fra vinden et sted sige, hvad vinden er et andet sted.

Vidne 12 har forklaret, at han var til stede under arrangementet som gæst, fordi hans kone gennem mange år havde været ansat hos Virksomhed 1 som direktionssekretær. De var i teltet placeret nede bagved.

Han blev i 1966 uddannet på Danmarks Tekniske Højskole. Han har studeret vand og hydrologi, dvs. læren om vandets bevægelse i naturen, nedbør afstrømning mv. på Colorado State University, hvor han i 1972 fik en Ph.d. Han har arbejdet ved Hedeselskabet som hydrolog, i Miljøministeriet som ansvarlig for blandt andet NPO-undersøgelserne og været kontorchef for forskning og udvikling, været chef for en del af den danske miljøbistands program i Svend Aukens tid indtil 1989, har arbejdet for FN i en halv snes år på international vandplanlægning/lntergrated Water Ressources. Han er nu pensionist. Han har således været beskæftiget med vand, natur og miljø gennem mange år.

Umiddelbart før teltet lagde sig ned, var han ude for at trække frisk luft. Det var et smukt sted. Han var gået ned til stranden for at kigge. Han faldt i snak med en af Artistens vagter om løst og fast. De talte ikke om vejret, og det regnede ikke. Han stod og kiggede ud over havet. Han så pludselig, at havet blev pustet op i skum. Han er kyst-hydrauliker og har haft en del med bølger at gøre i sine unge dage. Det lignede overhovedet ikke normale bølger, så han sagde til den anden, at det var nogle mærkelige bølger, der lå derude. Det var ligesom, når man puster hen over vand, så danner det ikke store bølger, men sådan noget små kratværk, nærmest skum. Det lignede skum. Det var meget lokalt og så besynderligt ud. Han tænkte ikke yderligere over det i situationen, for så begyndte det at styrtregne. Han gik tilbage til pladsen langs vognene, som var parkeret langs den vej, han var gået ned ad. Han så slet ikke teltet. Da han kom helt ned mod teltet, så han folk komme løbende. Han lagde dårligt mærke til, at teltet var væltet. Hans hustru var en af de første, der kom ud. Der var sikkert nogle, der blev forskrækkede, inkl. direktøren, men ingen kom voldsomt til skade. Han gik sammen med de andre over, mens det styrtede ned. Han har talt med sin kone om det undervejs, men han begyndte først at interessere sig for det, da det blev til en retssag, fordi han er fagligt klædt på til at forstå hvad der skete.

Hustruen havde sagt, at man sad stille og roligt. Der var ikke noget at se, og det ruskede ikke i teltet, men lige pludselig kom en vind. Den vind, der væltede teltet, kom utrolig brat.

Han har selv tilbragt 6 år i Bangkok i tropisk klima, hvor man ved, at der lige pludselig kommer en kraftig vind og da efter regn. Det skyldes rent meteorologisk, at voldsomme regnskyl opstår ved, at varm luft stiger kraftigt til vejrs og derved opstår en hvirvel - det er noget rent hydraulisk. Det er ligesom, når man lukker vand ud af et badekar eller en vask, hvor der kommer en hvirvel, som faktisk ligner en skypumpe set ovenfra. Det løber godt nok den anden vej, fordi det idet andet tilfælde er tryk fra varme nedefra, der presser det op.

Sådan en hvirvel hedder en skypumpe, i USA en tornado og i Asien en tyfon.

Han er overbevist om, at der var en skypumpe idet begrænsede område, hvor han så det mærkelige fænomen med de små skumbølger ude på vandet. Der havde skypumpen ramt. Der var ingen snabel, som man ellers sommetider kan se, men det er tit støv, der bliver ført med op. Han så i morges et foto i Wikipedia af en tyfon eller tornado ude i vandet, som havde præcis det billede af en skumplet lige i centrum hvor det går meget hurtigt. Det samme fænomen kan man se i en køkkenvask, at hastigheden i centrum ved nedløbet er en helt anden end ude i siden.

Han er overbevist om, at det var enorm hastighed i midten af skypumpen, der piskede vandet op. Den var meget lokaliseret, efter hans skøn var den 100-200 meter. En skypumpe bevæger sig, og den skypumpe må have bevæget sig meget lokaliseret op mod teltet på den anden side af de vogne, han gik langs, så han faktisk ikke mærkede den kraftige vind. Han befandt sig med køkkenvask-billedet ude i siden.

Han tror på baggrund af sin viden om blandt andet meteorologi, at skypumpen ramte lige ind i teltet. Vindhastigheden kan komme højt op. Den højst målte hastighed i en tornado er på 500 km/t. En moderat hastighed ligger på omkring 200 km/t.

De målte vindhastigheder i Byen på omkring 8,5 m/s siger ikke noget herom, da det er meget langt væk i denne sammenhæng og et sted, hvor der ikke sker noget som helst. Det var en meget lokal pumpevirkning, der opstod. Det er derfor, man ser de kolossale skyer, når det kommer, og derfor man får det pust ude i Asien - ikke nær så voldsomt som det her - når regnen kommer. Der kan sagtens have været de målte vindhastigheder i Byen. Han tror, at den vindhastighed, han selv mærkede, var under 8 m/s, men det her er helt lokalt. Han befandt sig heller ikke i centrum af det.

Han er sikker på, at enhver på Meteorologisk Institut vil bekræfte hans forklaring. Det er standardviden.

Man kan normalt ikke måle hastigheden i sådan en skypumpe, da den går forbi måleren. Det skal man spørge en meteorolog om. Han har set, at der tidligere er målt vind på 250 km/t ved en moderat tyfon i Texas-området, hvor der er et noget varmere klima.

Allerede i 70'eme begyndte han at studere klimaforandringer. Allerede dengang sagde man, at det, at havet ville stige, ikke var det skræmmende. Det skræmmende var, at temperaturstigninger ville bevirke, at vejret ville blive meget vildere. Det er det, vi ser. Allerede nu har vi meget voldsommere og mere tropelignende skyer end dengang i 70'erne.

Forevist forsvarerens bilag 5 - oversigt over forskellige angivelser af vindhastigheder - bemærkede han, at det her var meget værre end orkan, svarende til 117 km/t.

Han bygger sin opfattelse af, at en skypumpe ramte teltet, på, at han stod og kiggede på det. En orkan ville lave store bølger. Skypumpen lavede ikke store bølger, men skum. Han stod nede ved kysten. Der var ingen vindretning, men en hvirvel. Han husker ikke, om han fik den i ryggen eller i hovedet. Han blev ikke selv ramt af den. Det blæste ikke, da han gik op langs vognene. Han havde ikke før, han hørte om retssagen, set sammenhængen med skum-bølgefænomenet.

Det ligger uden for hans felt, men han har spekuleret over, om normerne var sådan, at det skulle kunne modstå en skypumpe. Konsekvensen ville i så fald være, at det så også ville gå ud over de stakkels mennesker, der havde bygget hans hus, hvis det blev ramt af en skypumpe.

Han fornemmede, at den kom fra havet. Det var ikke som almindelig vind. Det var kæmpestore hvirvler, der kørte fremad, mens de drejede rundt - ligesom bag en færge. Det gik hurtigt i centrum, men ikke idet omkringliggende vand.

Han tror på de af DMI oplyste middelvinde for tidspunktet. Der er ingen sammenhæng mellem den generelle middelvind idet store klima og den meget lokaliserede turbulensvirkning, skypumpen havde.

Han er enig i at der nok ikke var mere end 16-17 m/s i målt vindstød, men dette er en særlig abnormitet, der kan være meget central og lokaliseret. Hvis ikke han havde set det, ville han ikke sidde her i dag. Meteorologen har ikke set det meget centraliserede og specielle fænomen. Det, at han ikke selv mærkede vinden, fører sammen med hans baggrund til hans konklusion: At der var tale om et skypumpe-fænomen, en hvirvelvind. En hvirvel kan have meget stor hastighed, uden at det kan mærkes uden for kanten.

Han studsede over, at han ikke selv havde mærket en kraftig vind og kunne ikke forstå, hvorfor teltet var væltet. Derfor er han overbevist om, at det var en skypumpe. Det er næsten umuligt at måle i et meteorologisk målesystem, da det er så lokaliseret.

Meteorologen kunne ikke sige andet, end han gjorde, med det datamateriale meteorologen har. Han har selv arbejdet meget med statistik og stokastisk hydrologi, sandsynlighedsberegninger og risikovurderinger for vand og oversvømmelser. Han har derfor en rimelig fornemmelse for, hvad statistik kan. Dette vejrfænomen er næsten ikke til at fange i målesystemerne.

Vidne 13 har forklaret, at hun sammen med sin mand var gæst til arrangementet. De ankom til frokosttid. Det regnede lidt skiftevist ved deres ankomst. Hun gik ud og op til toiletvognen, da elefanterne kom ind. Da regnede det lidt. Da hun gik tilbage til teltet fra toiletvognen, undrede hun sig over vejret. Vandet blev helt sort, og der kom en byge og vindstød. Hun tænkte, at det blev et underligt vejr, og sagde til en anden, at det var et utroligt mærkeligt vejr. Hun kunne se vandet. Vandet hvirvlede, og vinden kom dernedefra. Det ruskede og blæste i de der hvirvler. Det ruskede i en busk og nogle træer et par meter væk. Det var et underligt vejr. Hun blev ikke selv ramt af vinden. Det var, som når det blæser meget. Det varede et øjeblik, hvorefter det blev stille. Hun gik ned mod teltet, hvorfra folk var på vej ud. Hun tænkte, at det var underligt, at der begyndte at komme folk ud. Hun kunne se indgangen. Hun så ikke selv teltet vælte. Hun mærkede også selv blæsten, som hun syntes var voldsom. Det regnede også. Hun var ikke ved at falde. De fik at vide, at de skulle gå væk, og at de skulle gå ned i bygningen.

Vidne 14 har forklaret, at han ikke var i nærheden af teltet, men var hjemme hos sig selv den 21. juni 2013. Han bor på den anden side af fjorden i forhold til Kursusstedet. Huset ligger frit til vandet i 180 grader og 30 meter over vandoverfladen.

Han vidste ikke, at der var opstillet et cirkustelt den 21. juni. Vejret var om eftermiddagen relativt ustadigt som almindeligt dansk sommervejr. De sad derfor indenfor. Pludselig væltede deres store tunge teaktræsmøbler på terrassen med et brag på grund af et meget kraftigt vindstød. Det sker meget sjældent, måske hvert 2. år. Ved almindelige sommerstorme vælter de ikke. Møblerne står ikke ude om vinteren, så han ved ikke, hvordan de reagerer i en orkan. De bemærkede det som noget meget usædvanligt, og de talte om det. De hørte om aftenen om det væltede cirkustelt og konkluderede, at det var væltet omkring samme tidspunkt, som deres møbler var væltet. De bor stort set overfor på den anden side af fjorden, hvor vinden rammer senere, hvis vinden er i sydvest. De konkluderede, at det sikkert var det vindstød, der havde væltet teltet, for det kunne intet stå imod. De talte ikke mere om det, fordi de ikke havde noget med sagen at gøre. De gik ud fra, at folk på stedet og myndighederne var så kloge, at de kunne indse, at der var en sammenhæng, og gjorde ikke mere ved det.

Efter hjemkomst fra ca. 3 ugers ferie faldt han over en avisartikel, hvoraf fremgik, at myndighederne havde konkluderet, at der havde været ganske normale vindforhold, og at intet usædvanligt havde været observeret. Det er sikkert rigtigt, fordi man kan observere på nærtliggende fyr, men hvad der foregår på nærtliggende fyr har ikke noget at gøre med vindstød i indre fjord.
Derfor var de ting efter hans opfattelse fuldstændig irrelevante. Der findes ingen observationer på noget andet sted. De har boet på stedet i 40 år og ved, at vindforholdene en gang imellem kan være fuldstændig umulige, og ikke nødvendigvis noteres på målestationen på nærtliggende fyr.

Han kontaktede derfor skriftligt Arbejdstilsynet, fordi han syntes, at det var en fejlagtig konklusion.

Han er maskiningeniør.

Øvrige oplysninger

Under hovedforhandlingen har været dokumenteret korrespondance vedrørende lejlighedstilladelse, forsvarerens bilag 2-4 og bilag F-0-3-7, F-0- 3-8, F-0-3-9 og F-0-3-10.

Det fremgår heraf, at Cirkus 1 ved ansøgning, modtaget i Kommunen den 10. juni 2013, ansøgte om lejlighedstilladelse til opsætning af telt på adressen, og at Kommunen ved brev af 13.juni 2013 anmodede om fremsendelse af forskelligt tegningsmateriale, hvorefter Cirkus 1 samme dag sendte en mail med redegørelse og facadetegning og oplyste, at man vedrørende det, der drejede sig om sceneopbygningen havde anmodet det firma, der stod herfor, om det ønskede materiale.

Endvidere fremgår det, at opstillingen af teltet efter Kommunens tekniske afdelings opfattelse, som angivet i mail af 10. juni 2013, krævede en byggetilladelse, og at der den 20. juni 2013 blev fremsendt en lejlighedstilladelse til opsætning af teltet, hvori var anført blandt andet:

”… … …

Bygningsmyndigheden meddeler hermed tilladelse til afholdelse af arrangementerne, såfremt kravene i nærværende tilladelse efterkommes:

Krav til teltet, der skal efterkommes:

1. At der fremsendes statisk dokumentation på dansk med underskrift og konklusion, for hvad teltet kan bære og holde til, samt modstandsevne ift. Vind, til endelig godkendelse af byggemyndigheden inden ibrugtagning.

2. At teltet opsættes og monteres forsvarligt.

3. At såfremt det blæser mere end 20 m. pr. sek. skal teltet lukkes ned og personerne evakueres.

… … …

Byggearbejdet må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. BR 10 kap. 1.8, stk. 2.

… … … ”

Ved Kommunens mail af 21. juni 2013 kl. 9.12 til Cirkus 1 blev meddelt, at det modtagne materiale ikke var tilstrækkeligt.

Vejroplysninger

Der har under sagen været omtalt og dokumenteret fra en række vejroplysninger, herunder måledata fra målestation nærtliggende fyr for perioden 14. juni - 21. juni 2013, forsvarerens bilagt. Det fremgår heraf, at der i perioden 14. - 20. juni UTC er målt middelvinde og højeste vindstyrke i følgende intervaller:

Middelvinde højeste vindstød

14. juni 2013 8,3 - 17,3 m/s 9,7 - 20,6 m/s
15. juni 2013 6,5 - 16,5 m/s 7,4 - 23,7 m/s
16. juni 2013 10,8 - 17,7 m/s 12,1 - 22,7 m/s
17. juni 2013 2,9 - 11,7 m/s 4,0 - 13,3 m/s
18. juni 2013 1,4 - 7,6 m/s 2,0 - 8,2 m/s
19. juni 2013 4,0 - I 0,8 m/s 4,7 - 12,8 m/s
20. juni 2013 3,6 - 10,0 m/s 4,2 - 10,9 m/s

Den 21. juni 2013 var der indtil kl. 12 UTC/ kl. 14 dansk sommertid middelvinde i intervallet 3 - 9,2 m/s og højeste vindstød på 3,3 - 10,3 m/s.

Kl. 12 UTC, svarende til kl. 14 dansk sommertid var der en middel vind på 5,9 m/s og højeste målte vindstød på 6,8 m/s. Kl. 13 UTC/kl. 15 dansk sommertid var der målt en middelvind på 11,1 m/s og højeste vindstød på 14,1 m/s.

Sektionsleder ved DMI, Vidne 11 har den 26. juni 2013 udarbejdet følgende redegørelse:

"Kort redegørelse vedr. vejrsituationen i Byen 21. juni 2013
fredag den 21. juni lå et lavtryk på I004 hP11 over Tyske Bugt og bevægede sig langsomt mod nord. Varm og fugtig luft befandt sig over Danmark, men i løbet af dagen passerede en koldfront fra sydvest ledsaget af regn- og tordenbyger samt kraftige vindstød.

Koldfronten passerede byen området lige før kl 15 og passerede nærtliggende kl. 15.

På forsiden af fronten var vindretning i Byen (se data fra Byens centralrenseanlæg) sydøst 2-5 m/s og op til fronten syd 5-6 m/s. I forbindelse med fronten drejede vinden i sydsydvest 6-8 m/s med vindstød til 12-13 m/s.

I forbindelse med byger er der registreret vindstød op til 16-17 m/s på Midt- og Nordvestsjælland (nærtliggende-Roskilde). Det kan således ikke udelukkes, at der har været vindstød af tilsvarende styrke i forbindelse med frontpassagen.

De målte vindhastigheder er ikke ualmindelige på en sommerdag i Danmark.

Normalt vil der i forbindelse med kraftige byger og fronter være nedadgående luftstrømme. Der kan dog i forbindelse med tilhørende gustfronter (skillelinje mellem luftmasser ledsaget af vindstød) være hvirveldannelse, der forårsager en opgående bevægelse, således at materiale bliver løftet op, på det tidspunkt, hvor vindstederne kommer."

Under hovedforhandlingen har været afspillet en optagelse af et vejrindslag på TV2, sendt om aftenen den 21. juni 2013 med titlen "Denne koldfront væltede cirkustelt".

Meteorolog 1 har i forlængelse heraf ved mail af 2. august 2013, bilag V-30-1-0, besvaret en henvendelse fra politiet, således:

"… … …

Jeg har ikke mulighed for at dokumentere vindstød af stormstyrke ved jordoverfladen den 21.06.13. I udsendelsen siger jeg, at der er både prognoser, der forudser og observationer, der viser vinde af stormstyrke i de højere luftlag.

TV2 Vejrets prognoser havde de kraftige vinde i højden.

Den bedst mulige dokumentation, jeg kan give dig, er links til målinger fra vejrballoner, der er sendt op det pågældende degn i området omkring Danmark.
For dansk område sendes der kun balloner op fra Karup. De data har kun DMI adgang til.

Ifølge målingerne fra ballonerne var der vinde af stormstyrke er ide højere luftlag:

Schleswig den 21.06.13 kl. 12Z i ca. 7-8 km’s højde
Göteborg den 22.06.13 kl. 00Z i 10-11 km’s højde

Se evt. måledata i linkene herunder ...... ...

Når vindfanerne til højre har en trekant på fanen, er der vinde af stormstyrke. Du kan aflæse højden i atmosfæren til venstre.

Luftmassen over Schleswig den 21.06. 13 bevægede sig op over Danmark til Sverige frem til den 22.06.13. Derfor fortæller disse to målinger også noget om, hvordan luften var over Danmark i perioden derimellem.

Som jeg forklarer i TV-klippet, kan der komme vindstød fra de højere luftlag ned til jordoverfalden i forbindelse med kraftige byger, men vi har ingen målinger på det. Der står ingen måler der, som kunne have målt det.

Det er DMI, der har alle landets officielle målinger, og lokale vindstød fanges kun, hvis det tilfældigvis er en måler, der hvor vindstødet slår ned. TV2 har kun meget få målere, svarende til dem borgere kan sætte op hjemme. Data fra dem logges ikke.

Vejrtypen og timingen af den over Danmark sammenholdt med de ovenfor nævnte målinger, betyder, at det efter min vurdering ikke kan udelukkes, at der kan have været vindstød af stormstyrke den 21.06.13, der hvor ulykken hos Cirkus 1 fandt, sted. Men vi kan ikke dokumentere det."

Under sagen er tillige dokumenteret fra sagens bilag V-21-1-0 og V-21-1-1, vedrørende vindmøller 3 km. væk, logget i 80 meters højde, med målinger af vindhastigheder for perioden kl. 13.00-15.00 UTM-tid.

I kriminalteknisk erklæring af 28. juni 2013, bilag 1-0-1-2, hedder det:

”… … …

3.0 Konklusion

Ved undersøgelsen blev der ikke fundet brud på det materiel, som skal fastholde teltet når det er opsat. Stropper (barduner), wiremateriel, taljeblokke og jordankre var intakte. Selve teltet bar præg af at være ret nyt og i god stand. Der blev alene konstateret skader på teltdugen som skønnes at kunne fastlægges som opstået i forbindelse med teltets kollaps.

Der blev konstateret blød jordbund med dårlige vilkår for forankring. Det blev konstateret, at halvdelen af teltets jordankre var revet op af jorden, ligesom hovedparten af den sydlige sides pæle og alle pælene i teltets to hjørner mod syd var trukket op af jorden. Pælene, der var revet op af jorden, var til stede på teltets stropper (barduner).

9.0 Sammenfatning og vurdering

Sammenfatning

Driftsselskabets telt kollapsede under et arrangement, hvor der var godt 500 gæster i teltet. Der blev ved undersøgelsen ikke konstateret tekniske fejl på teltet eller det materiel, der var anvendt ved opsætningen af teltet. Under moderat blæst fra sydvest blev den sydlige halvdel af teltets forankring til terrænet trukket op og uden forankring væltede teltet ned over gæsterne.

Vurdering

På det aktuelle sted, hvor teltet var slået op, skønnes jordbunden at være dårlig egnet til forankring.

.. … … ”

Det fremgår af MOE's Geotekniske undersøgelse af 26. juni 2013, bilag 1-0-2-0:

”… … …

1.2 Sammenfatning

Efter tilkald har vi natten mellem den 21-06-2013 og 22-06-2013 udført 2 stk. geotekniske boringer, B1 og B2, samt 6 stk. vingeforsøg, VF1.0 og VF2.3, ved forankringer som holdt søjler på det kollapsede cirkustelt. Boringerne er ført til 2,0 m dybde under terræn (m u.t.). Vingeforsøgene, som angiver den udrænede styrke i jorden, er ført til 1,0 m.u.t.

I boringerne, BI og B2, træffes øverst 0,4 - 0,6 m leret muld. som i boring B1 underlejres af 0,3 postglacialt blødt ler og i boring B3 underlejres af 0,2 m senglacialt ler med sandrevler. Herunder træffes faste glaciale aflejringer af moræneler.

Der er i forankringszonen registreret vingestyrker på cfv = 30 - 60 kPa og vandindhold pA 25-28 %.

Vingeforsøgene VF1.0 - VF2.3 viser, at der i forankringszonerne er sket et jordbrud/ løftning i jordlagene over de glaciale aflejringer.

På baggrund af de udførte målinger, må det konkluderes, at kollapset er sket som følge af et bæreevnebrud i forankringszonen. Bruddet er sket som følge af ringe jordbundsforhold (våd og blød jord) i forankringszonen og pga. kraftig blæst. Det kan ikke udelukkes at bruddet under lignende vejrforhold også ville være indtruffet ved 0,8 m forankring i sandlag.

På den aktuelle lokalitet vurderes de glaciale lag af moræneler egnet til forankring.

Kollapset er formentligt startet ved VF1.0, som har de ringeste jordbundsforhold og øvrige forankringer er fulgt med som følge af et progressivt kollaps.

… … …"

Arbejdstilsynet afgav den 2. juli 2013 strakspåbud til Driftsselskabet ApS, hvorefter virksomheden blev påbudt straks

"At opstille cirkustelt således, at det kan anvendes efter hensigten uden at være til fare for de ansattes eller øvrige brugeres sikkerhed.
Virksomheden påbydes at opstille cirkusteltet således, at det kan anvendes efter hensigten uden at være til fare for de ansattes eller øvrige brugeres sikkerhed.
Det skal sikres, at underlag, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold som fx vind- og jordbundsforhold

… … …”

I bilag 1 til strakspåbuddet er under "Begrundelse for strakspåbud" anført:

"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at cirkusteltet ikke har været opstillet således, at det kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vurderingen begrundes i følgende:

Ankerpladernes jordspyd er helt eller delvis trukket op af jorden således, at bardunernes fastgørelse forsvinder.
Jordbunden under ankerpladerne på teltet sydside er blød og våd og har ikke den fornødne styrke og stabilitet til at holde bardunerne på plads under almindeligt forekommende vejrforhold.
De tilgængelige vejrdata for området op til ulykken kan ikke anses at være specielt afvigende fra normalen."

Påbuddet blev stadfæstet af Arbejdsmiljøklagenævnet den 2. juni 2014.

På politiets foranledning blev den 4. juli 2013 udført trækprøver på stedet med bistand fra Force Technology. Der er under hovedforhandlingen afspillet optagelser heraf, ligesom prøveresultaterne, bilag 1-0-9-0 er dokumenteret.

I Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelsesrapport, Kollaps af cirkustelt ved Byen, af november 2013, bilag 1-0-4-1, er anført:

”… … …

Konklusion

Det vurderes, at teltet kollapsede fordi forankringerne ikke havde tilstrækkelig styrke til at kunne optage de kræfter der påførtes dem, hidrørende fra vindbelastning på teltet.

Kræfterne i forankringerne var klart større end de forankringsstyrker, der er målt ved trækprøvning. Forankringsstyrleerne kan have været lavere end vist ved trækprøvningen, idet jorden var vandfyldt i kollapssituationen.

Vejret var ikke usædvanligt, men teltets aktuelle placering med en langside orienteret mod vind fra det åbne vand optræder nok sjældent. Vindforholdene på tidspunktet for kollapset vurderes at ligge inden for de rammer, som bygningsmyndighedens byggetilladelse stillede for ibrugtagning af teltet. Danske regler kræver bæreevne for endnu højere vindlast.

Det er sandsynliggjort, at kollapset blev initieret af, at vindpåvirkningen påførte forankringerne ved tagskægget i luv side så store laste, at disse gav efter. Da teltet lagde sig ned, kom teledugen i kontakt med sceneopbygningen og blev revet itu.

Med den givne udformning af teltgeometri og forankringer er teltet kun sikkerhedsmæssigt i orden inden for visse grænser af vindforhold og jordbundsforhold. Forankringernes bæreevne var langt mindre for den aktuelle opstilling, end en sikkerhedsmæssig vurdering ville tilsige.

Kombinationen af kraftig vind fra det åbne vand og dårlige jordbundsforhold resulterede i kollaps.

Der kan helt lokalt have forekommet højere vindhastigheder end vurderet af DMI, men det kan konkluderes, at kollapset ville være sket, selv hvis der blot var vindhastigheder som vurderet of DMI.

Der forelå ved tidspunktet for opstilling og brug ingen dokumentation af teltets bærende konstruktioner i henhold til danske regler. Den foreliggende statiske dokumentation fra leverandøren afviger fra SBIs vurderinger med hensyn til membranvirkning og masternes bidrag til optagelse af vandret last.

Der foreligger ingen vejledning i opstilling af teltet fra leverandøren for så vidt angår tilladelige vindhastigheder i afhængighed af givne forankringsforhold. En gennemregning af leverandørens beregninger med den aktuelle vindbelastning viser, at sikkerheden ikke var tilstrækkelig med de aktuelle forankringsstyrker.

Der er ikke før opstilling af teltet foretaget en eftervisning af forankringernes styrke- og deformationsforhold som beskrevet i (6), afsnit 8.1 og 8.4."

Under sagen har endvidere været forevist en række fotos af teltet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Der er udarbejdet en personundersøgelse af 23. februar 2015 af Kriminalforsorgen.

Det nedlagte erstatningskrav er efter retsformandens beslutning ikke taget under påkendelse i denne sag, da der er tale om et ikke ukompliceret krav, som ikke forsvarligt kan pådømmes under denne sag uden en forsinkelse heraf.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at det anvendte materiel ved teltopsætningen var i god stand, og at den tekniske opsætning af teltet var fagligt fuldt forsvarlig.

Arbejdstilsynets undersøgelser, den kriminaltekniske erklæring, MOEs geotekniske undersøgelse samt Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelsesrapport, der blandt andet bygger på politirapporter og den geotekniske undersøgelse, og de supplerende forklaringer af de personer, der har udarbejdet erklæringerne, peger i retning af, at årsagen til kollapset skulle findes i, at teltets forankringer i jordbunden ikke kunne modstå den påvirkning, det blev udsat for. Konklusionerne har som forudsætning, at vejrbilledet på stedet var som vurderet af DMI på baggrund af vejrmålinger og -observationer andre steder fra, idet der ikke foreligger målinger fra det aktuelle sted.

Heroverfor står forklaringerne fra Vidne 13, Vidne 10, tiltalte og særligt Vidne 12 - personer, som var til stede eller befandt sig i nærheden af teltet under kollapset - om, at et meget lokalt, voldsomt og usædvanligt vejrfænomen - af vidnet Vidne 12 benævnt som en skypumpe - kom ind fra vandet lige inden teltet kollapsede. Dette støttes af Vidne 14s forklaring. Det kan på baggrund af disse forklaringer ikke udelukkes, at dette vejrfænomen bidrog til eller var den udløsende faktor for teltets kollaps. Der er herved tillige lagt vægt på, at teltet havde stået på stedet i op mod en uge, og at der på flere tidspunkter i løbet af denne uge ifølge de tilgængelige vejrmålinger fra nærmeste målestation havde været et vejrbillede med stærkere vind og vindstød end den 21. juni 2013. Det kan således ikke udelukkes, at kollapset var udløst af uforudsigelige omstændigheder, herunder at teltet ved kollapset blev påført kræfter, som lå udover det påregnelige, og som tiltalte ikke kan gøres ansvarlig for.

Herefter er det ikke med den for en domfældelse krævede sikkerhed bevist, at teltets kollaps skyldtes forhold, som kan tilregnes tiltalte forsætligt eller uagtsomt.

Hertil kommer, at det pågældende telt ikke med sikkerhed kan anses for at være et "teknisk hjælpemiddel", omfattet af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og den tilhørende bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler. Der er herved lagt vægt på, at teltet ikke efter en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsens formulering - "Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler" -umiddelbart er omfattet af begrebet. Der er endvidere lagt vægt på, at det i de specielle bemærkninger til den oprindelige bestemmelse i lov nr. 681 af 23. december 1975, idet fremsatte forslag af 8. oktober 1975 er anført:
"Sammenholdes med almindelig lov §§ 16, 17 og 19-26, handels- og kontorloven §§ 8, 9 og 11, og landbrugsloven §§ 8, 9 og 11-18. Disse bestemmelser anvender dels vide begreber som "teknisk anordning", dels betegnelser som maskineri, beholdere, hjælpemidler ved transportarbejde m.v. I den foreslåede bestemmelse er der givet en enklere regel, der skal gælde alle de hidtil omfattede kategorier af anordninger og hjælpemidler. Som typiske eksempler udover de i bestemmelsen udtrykkeligt anførte kan nævnes værktøjer, instrumenter, elevatorer, kraner, stilladser og løbebroer, endvidere tekniske og kemiske anlæg, containere og sække… … …”

Som følge heraf frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret

T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T

Holbæk Rets dom af 30. april 2015 er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

T har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, politiassistent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 9, Vidne 12, Vidne 14 og Vidne 11, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne Vidne 3, Vidne 13, Vidne 10 og Vidne 8 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der i forbindelse med opstillingen af teltet på pladsen blev taget højde for, hvilken type telt der var tale om. Det har betydning, hvor et telt skal sættes op, og der sker blandt andet en vurdering af jordbundsforholdene i forbindelse med, at teltet trækkes op. Hvis jorden ikke er fast nok, bliver pælene trukket op, og jorden giver sig, når de spænder stropperne til. Stropperne strammes, alt hvad de kan. Pælene bliver altid sat i en vinkel, så stropperne ikke glider af. I det konkrete tilfælde blev teltet sat op "efter bogen". Der er ikke særlige forholdsregler, som skal følges, når der skal sættes telt op et nyt sted. Det er normalt, at de sætter telt op tæt på vand. Det afgørende ved opsætning af et telt er, hvordan forholdene er på opsætningsdagen. I det konkrete tilfælde var vejret godt, og det var ikke dårligt vejr i dagene derefter. Han var på pladsen hver dag, efter teltet var sat op. Det kan godt passe, som han har forklaret til politiet, at teltet blev sat op 5 dage før, arrangementerne skulle afholdes. Teltet blev løbende kontrolleret. Hvis nogen af pælene havde rykket sig, ville han have fået det at vide. Der var ikke nogen problemer, før teltet væltede.

Jorden på stedet var blevet kørt op af maskiner, og der blev derfor lagt køreplader ud, idet der skulle køres yderligere hen til teltet. Det havde ikke noget at gøre med, at jorden var våd ved teltet, og der var på det tidspunkt ikke noget, der havde givet sig på teltet. På dagen for arrangementet bad han en af sine medarbejdere om at høre vejrudsigten kl. 12. Han fik at vide af den pågældende medarbejder, at der ville blive godt vejr og ingen vind. Der var derfor ikke grund til at kontrollere vejret yderligere i løbet af dagen. Kort før teltet væltede, begyndte det at regne kraftigt, og han oplevede det som, at der kom et vindtryk. Han var i gang med at stramme op i forhold til en af masterne, der havde givet sig, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre, da der kom et vindtryk, som tog teltet. Han har ikke nogen fornemmelse af, hvor lang tid der gik fra, at han arbejdede med masten, og til teltet væltede. De pæle, som teltet er sat op med, er 1,2 meter lange og går 0,9 meter ned i jorden. Han var ikke selv med til at slå pælene i jorden, men han så, det blev gjort. Han så, at pælene gik hårdt ned i jorden. Det tog måske 1 minut at slå hver pæl i. Han kan ikke huske, om han den 21. juni 2013 var bekendt med, at der var givet en lejlighedstilladelse fra kommunen.

De billeder af teltet, der blev taget på dagen af Gæst 1, viser efter hans opfattelse, at teltet stod rigtigt, både for så vidt angik spændsættene og ankerpladerne. Der blev ikke i forbindelse med arrangementet foretaget særlige foranstaltninger for at tage højde for dårlige jordbundsforhold. Det gør de kun, hvis det i forbindelse med selve opstillingen ar teltet viser sig, at der er behov herfor. Det havde regnet lidt op til arrangementet den 21.juni 2013, men det var ikke noget af betydning. De trækprøver vedrørende pælene, der efterfølgende blev foretaget, er mere retvisende, hvis de er foretaget med ankerpladerne. Han har, efter han igen har set den video, som politiet optog på stedet, lagt mærke til, at der var store mængder vand ovenpå det telt, som blev anvendt til at modtage gæsterne. Det viser, at det havde regnet mere på stedet, end målingerne viser. Hvis det vand, som havde ophobet sig på det pågældende telt, havde ligget der forud for ulykken, ville han have hørt om det.

Ulykken har ført til, at myndighederne har lavet nye regler om teltopsætning. Der skal nu laves trækprøver hver gang, teltet sættes op. Der er endvidere lavet en certificeringsordning, som indebærer, at der, når teltet er certificeret, ikke skal søges om byggetilladelse, hver gang teltet sættes op.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han på intet tidspunkt var ude på pladsen. Han var ikke bekendt med forholdene på pladsen, før teltet blev stillet op. Det var Virksomhed 1, som fik tilsendt lejlighedstilladelsen den 20. juni 2013. Han kan ikke sige, om hans kone fik tilsendt lejlighedstilladelsen fra kommunen eller fra Virksomhed 1. Han kan ikke erindre, om hans kone viste ham lejlighedstilladelsen. Han fik om eftermiddagen den 20. juni 2013 at vide af tiltalte, at beredskabschefen havde godkendt stedet. De statiske beregninger vedrørende teltet fik de tilsendt fra den italienske fabrikant, da kommunen bad om dem. De kunne ikke nå at få dem oversat og sendte dem derfor på italiensk. De havde ikke selv noget at bruge de statiske beregninger til, og de var ikke tidligere blevet bedt om at indsende statiske beregninger.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han i første række prøvede at få et overblik over, hvad der var sket på uheldsstedet. Det skete ved, at han foretog en ren observation af stedet. Derefter talte han med de tilstedeværende personer. Han fik oplyst, at der var lettere tilskadekomne personer, herunder to ansatte i Cirkus 1. Han gav ikke et strakspåbud på stedet, idet han ønskede at bearbejde de indsamlede oplysninger og drøfte sagen med kollegaer. Han varslede dog, at der kunne blive tale om et strakspåbud. Arbejdstilsynet har haft lignende sager med påbud ved uheld med telte. Så vidt han husker, har der været tale om efterfølgende sager. Der findes ikke specifikke regler om opstilling af telte. I det konkrete tilfælde betragter Arbejdstilsynet teltet som et "teknisk hjælpemiddel”, der skal opstilles forsvarligt efter leverandørens anvisning. Arbejdstilsynet indgav anmeldelse, da teltet fandtes uforsvarligt opstillet. Det var hans første sag vedrørende opstilling af telte. Da han kom ud til stedet, var der vådt, og når han gik rundt, sank han i. Teltet var vådt, men der lå ikke vand på teltet. Han kan ikke sige, om der skulle mere vand til end målt ved Byen Renseanlæg, for at der blev så smattet, som der var. Han mener, at Byen Renseanlæg ligger ca. 6 kilometer fra uheldsstedet.

Politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at hans første indtryk på stedet var, at der havde været kaos efter ulykken. Der gik nogen tid, inden han nåede frem til stedet, og da var der roligt. Han talte med tiltalte, som oplyste, at teltet var produceret i Italien. Han fandt producentens hjemmeside og så billeder, hvor teltet var slået op på f.eks. en plads, og hvor der var anvendt ballast til at holde det.

Det var de tre ankerplader mod syd og de to ankerplader mod vest, der var revet op. De ankerplader, der stod mod øst, havde været udsat for almindelig vindbelastning og var derfor ikke revet op. Beslutningen om, at der skulle foretages trækprøver, blev taget i ugen efter ulykken. Han afmærkede derefter området med markeringspæle, som han satte i jorden med håndkraft. Han havde taget en hammer med, men den fik han ikke brug for. Hegnspælene var lavet af 8-10 mm armeringsstål og kan godt have været spidse. De var meget mindre end de pæle, som var anvendt i ankerpladerne. I forbindelse med trækprøverne blev pælene slået i med en stor hammer. Det krævede nogen kræfter, men de gik et stykke ned i jorden for hvert slag.

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at en vingeprøve foretages med en stålstang, hvorpå der sidder en vinge, som kan drejes rundt. Herved kan man vurdere styrken i jorden. Tør jord holder bedre end våd jord. Den høje fugtighed, der var i jorden, kunne skyldes, at der var løbet vand nede i jorden. Han kunne dog ikke konstatere, om dette var årsagen til, at der var vådt i området. Terrænet på stedet er fladt, men baglandet hælder ned mod området. Han tror ikke, at den våde jord skyldtes kraftig regn, der var løbet ud over teltdugen og ud på den omkringliggende jord. De nedre dele af jorden bliver ikke opblødt af, at der kommer vand til. Regnvand gør alene den øverste del af jorden våd. Han lavede ikke undersøgelser af, hvordan jordbunden var på det sted, hvor teltet havde stået. Resultatet af jordbundsundersøgelser bliver sikrere, jo flere målinger der foretages. Han kan ikke sige, hvor mange pæle, der skulle rives op, for at konstruktionen blev ustabil. Hvis der sker et jordbrud et sted, kan det godt føre til et progressivt brud andre steder.

Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør inden for konstruktion. De trækprøver, der blev foretaget, viste entydigt, at teltet ikke kunne modstå den vindpåvirkning, som det skulle. En middelvind på 11,7 m/s ville have givet et tryk, som teltet ud fra de foretagne trækprøver ikke ville kunne holde til. Det skyldtes bærekraften i jorden, at teltet ikke kunne klare den vindstyrke, som det skulle efter den meddelte lejlighedstilladelse. Jorden var meget våd, da kollapset skete, og situationen har udviklet sig over nogen tid. Der har været andre sager med opstillede telte, hvor teltene ikke kunne holde til vinden, men det har dog ikke været sager som den foreliggende.

Den rapport, han har udarbejdet, forholder sig ikke til, hvor stor kraft der var trykket med, hvis vindstyrken havde været 8 m/s. Det vil dog kunne beregnes, hvad trykket ville have været ved denne vindhastighed. Hans vurdering var, at bæreevnen i jorden var væsentlig mindre på tidspunktet for kollapset, end da trækprøverne blev lavet, fordi jorden da i mod sætning til på ulykkestidspunktet var tør. Han kan ikke svare på, hvorfor teltet, som havde været sat op i nogen tid inden kollapset, ikke lagde sig tidligere ned som følge af vind. Det er randbardunerne, der er det mest kritiske, og her blev trækprøverne lavet i enkeltstående pæle. Vindretningen havde betydning for påvirkningen af teltet.

Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvornår tiltalte besigtigede pladsen. Han tror, det var nogle uger før arrangementet. Han mener ikke, at tiltalte og han talte om jordbunden. Han ved ikke, om tiltalte undersøgte jordbundsforholdene. Det er nok rigtigt, at teltet, sådan som han forklarede til politiet på ulykkesdagen, blev sat op mandag den 17.juni 2013. Han kan ikke svare på, hvorfor han i byretten forklarede, at teltet blev sat op en torsdag i ugen før, men han mente da, det var sådan, det forholdt sig. Han var til stede, mens teltet blev sat op, og tiltalte var der også. Han ved ikke, om nogen undersøgte jordbundsforholdene den dag, teltet blev sat op. Det tog hele dagen at sætte teltet op. Efter at teltet var sat op, var der muligvis nogen ude og se til det, men der var ikke nogen permanent til stede på pladsen. På dagen for arrangementet talte han med sin øverste chef, der med kort varsel bad ham om at få lagt køreplader ud, så Artisten kunne blive kørt ned til teltet. Han tror ikke, at han talte med tiltalte om kørepladerne. Jorden var våd og blød. Pladsen ligger ud til vandet, og det er derfor almindeligt, at det blæser. Han kan ikke sige, om det blæste kraftigere den pågældende dag end sædvanligt. Det blæste kraftigt nok til at vælte nogle parasoller, de havde sat op til gæsterne. Det dårlige vejr kom ude fra vandet. Han slog græsset på pladsen kort tid før, teltet blev sat op, og han sad ikke i den forbindelse fast med græsslåmaskinen.

Vidne 9 har supplerende forklaret blandt andet, at vejret var skiftende på dagen for arrangementet, men han havde ikke nogen oplevelse af, at det ville blive voldsomt uvejr, eller at der var noget galt med vejret. Folk tog det med ro, efter at teltet var væltet. Der var gæster, som var dårligt gående eller sad i kørestol, og som skulle have hjælp til at komme ud af teltet.

Vidne 12 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var inde i teltet, da det væltede. Han så ikke nogen skypumpe eller hvirvelvind. Han så skum, som viste sig som en plet på størrelse med et område på 100-200 meter. Han kender ikke begrebet en gustfront.

Vidne 14 har supplerende forklaret blandt andet, at det var først på eftermiddagen, at han sad inde i huset sammen med sin kone. Han vil anslå, at der er 6 kilometer mellem hans hus og pladsen, hvor teltet var slået op. Det var almindelige, men temmelig tunge teaktræsmøbler, der væltede. Det var et bord og to stole, der væltede. Desuden vippede en bænk og lagde sig ovenpå bordet. De overvejede på et tidspunkt en markise med vindmåler på, som kunne køre ind, hvis vinden blev for kraftig. Det fungerede dog ikke, idet der kommer kraftige vindstød på ejendommen.

Vidne 11 har supplerende forklaret blandt andet, at "middelvindretning" dækker over, hvor vinden kommer fra målt over 10 minutter. 270 grader er en vestenvind. En sydlig vind er 180 grader. Vindretningen den 21. juni 2013 var forskellig fra vindretningen den 14.juni.

En gustfront er udtryk for, at kold luft strømmer ned fra skyerne og breder sig ud foran en front. Det er typisk luft fra 1 kilometers højde, der bliver trukket ned. Man vil se, at der kommer nogle små krappe bølger på vandet, og at det skummer. Bølger indstiller sig på 12 timer efter en given vindretning, og ved vindændringer vil der danne sig mindre, skummende bølger oven på de større. Hvis det er i forbindelse med en byge, vil det være over et begrænset område, mens det, hvis det er i forbindelse med en front, vil være over et større område. Det var et stort frontområde, der trak op over Byen den 21. juni 2013.

Man ser skypumper omtrent en gang om året i Danmark. En skypumpe vil over vand give sig udslag i, at man kan se en hvirvel, som der dog ikke suges vand op i mens man over land typisk vil kunne se støvpartikler og andre småting cirkulere i hvirvlen. Det vil være meget sjældent, at der kan være skypumper tidligt på sommeren. En skypumpe har normalt tre faser. Først er der opadgående luft, hvor skypumpen dannes. Dernæst er der en kraftig byge, hvorefter skypumpen "dør". Der var så kraftig vind i højden den 21. juni 2013, at det ikke er sandsynligt, at der blev dannet en skypumpe. Han kan dog ikke udelukke det.

Forespurgt til Vidne 13 og Vidne 12's observationer af vejret den pågældende dag forklarede vidnet, at det, som de observerede, kan have været vindhastighederne, der ændrede sig, fordi der var en gustfront. I juni måned er der i Danmark normalt ikke vandtemperaturer, hvorved der kan dannes en hvirvelvind. Han kan dog ikke udelukke, at der kan have været tale om en hvirvelvind. Han ved ikke, hvad vandtemperaturen var den 21. juni 2013, men vandtemperaturen i Danmark i juni er typisk omkring 17 grader.

Øvrige oplysninger

Der har under anken været forevist et indslag fra TV2 vedrørende vejret den 21. juni 2013 samt en række videooptagelser, herunder videooptagelser fra ulykkesstedet foretaget af politiet den 21. juni 2013.

Arbejdstilsynet har til brug for ankesagen udarbejdet et notat af 14. september 2015 om, hvordan telte betragtes under hensyn ti l arbejdsmiljølovgivningen. I notatet hedder det blandt andet:

"Telte og arbejdsmiljø

Arbejde i telte eller under teltoverdækninger og arbejde med at transportere, håndtere, opstille og nedtage telte er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, men der er ikke givet særlige regler for telte i arbejdsmiljølovgivningen. Det er heller ikke i øvrigt præciseret i arbejdsmiljølovgivningen, hvordan telte skal betragtes under hensyn til arbejdsmiljø herunder i relation til arbejdsmiljølovgivningens krav til tekniske hjælpemidler og til arbejdsstedets indretning.

Begrebet tekniske hjælpemidler

Arbejdsmiljølovens kapitel 7 (§§ 45-47) giver regler for tekniske hjælpemidler m.v. Det er angivet i § 45, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Begrebet "tekniske hjælpemidler" er ikke udover de i § 45, stk. 1, angivne eksempler yderligere defineret i arbejdsmiljøloven.

I bemærkningerne til arbejdsmiljøloven nævnes udover de i § 45, stk. 1, angivne eksempler: teknisk anordning, hjælpemidler ved transportarbejde, værktøj, instrumenter, elevatorer, kraner, stilladser, løbebroer, tekniske og kemiske anlæg, containere og sække.

I § 2 i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler er tekniske hjælpemidler defineret som:

"§ 2. Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse:

I. Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der

a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,

h) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller

c) tjener til at udførelsen af en teknisk proces, og

2. dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirkede genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed."

Begrebet tekniske hjælpemidler dækker således ikke kun over fx. maskiner og arbejdsredskaber men også bl.a. byggevarer. Byggevarer som tekniske hjælpemidler blev præciseret i § 45, stk. 1, i arbejdsmiljøloven i 2013. Byggevarer er et eksempel på den brede forståelse, der er af tekniske hjælpemidler i arbejdsmiljølovgivningen.

Opstilling af telte og håndtering af teltes enkelte dele

Arbejde med håndteringen af teltes enkelte dele når telte stilles op, ændres i opstillingen eller tages ned fx håndteringen af master, barduner, stag og teltdug m.v. er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet betragter - ligesom ved arbejde med byggekomponenter -arbejde med teltes enkelte dele som arbejde med tekniske hjælpemidler.

Ligesom håndtering af fx mursten eller tagplader bliver betragtet som arbejde med tekniske hjælpemidler i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, indtil "byggevaren" indgår i bygningskonstruktionen, så betragter Arbejdstilsynet således arbejde med teltes enkelte dele som arbejde med tekniske hjælpemidler, indtil delene er placerede i teltkonstruktionen.

Telte som arbejdssted

Når telte anvendes i forbindelse med arbejdet, er det med henblik på, at teltet skal yde beskyttelse mod sol, vind og vejr eller støv, uvelkomne eller nysgerrige blikke m.v . I den sammenhæng skal teltet og det arbejdsrum, som teltet skaber herunder i forhold til ly mod sol, vind og vejr m.v., vurderes efter reglerne om arbejdsstedets indretning og efter reglerne om det arbejde, der udføres i teltet. Som sammenligneligt eksempel kan nævnes kap. 3 i bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, der giver regler for indretningen af arbejdspladser i transportmidler fx en bogbus. En bus, der kører rundt, er efter Arbejdstilsynets fortolkning et teknisk hjælpemiddel (en bus er som teknisk hjælpemiddel mere præcist en maskine), men det arbejdsrum, som bogbussen udgør, vurderes efter reglerne for arbejdsstedets indretning og arbejdets udførelse. Det samme gør sig gældende i forhold til visse konstruktioner som fx visse vindmøller og visse siloer, der på samme tid kan være både teknisk hjælpemiddel og arbejdssted.

Så uanset hvordan et opstillet telt måtte betragtes efter arbejdsmiljøloven, så vil teltet, og den betydning teltet har for arbejdsstedets indretning indgå i vurderingen af arbejdsstedets indretning og i vurderingen i forhold til det arbejde, der udføres i teltet.

Arbejdsmiljø i forhold til arbejdsstedet er reguleret i arbejdsmiljølovens kap. 6 (§§ 42-44).

Det opstillede telt

I forhold til hvordan et opstillet telt skal betragtes efter arbejdsmiljølovgivningen, lægger Arbejdstilsynet i praksis vægt på, om teltet anvendes som "bygning" med en fast placering eller som mobilt arbejdsudstyr/teknisk hjælpemiddel med en skiftende placering.

Ofte vil et telt med en permanent placering, stå på en arbejdsgivers bedriftsområde. Teltet vil her være omfattet af reglerne om faste arbejdssteders indretning. En større mere permanent placeret teltkonstruktion betragter Arbejdstilsynet således ikke som teknisk hjælpemiddel. Et sådant telt betragtes som konstruktion/bygning efter reglerne for arbejdsstedets indretning.

Telte, der opstilles midlertidigt på et arbejdssted, betragter Arbejdstilsynet som tekniske hjælpemidler, der tjener til frembringelsen af et arbejdsresultat. Det transportable telt som konstruktion, de materialer som teltet er lavet af og den måde, som teltet er opstillet på, vurderes efter reglerne om tekniske hjælpemidler. Det vil bl.a. i forhold til opstillingen af det tranportable telt gælde, jf. § 7 i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler,

• at opstillingen af teltet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig,

• at underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til teltets vægt, form og anvendelse

• at placering og opstillingsmåde af teltet er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold,

• at placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og an­ det arbejde ved hjælpemidlet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og

• at opstilling, nedtagning og demontering af et teltet kan foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanten følges.

Transportable telte, der midlertidigt skal fungere som beskyttelse mod vejrliget ved arbejde i fx udgravninger eller i forbindelse med el-arbejde m.v., bliver betragtet som arbejdsudstyr/tekniske hjælpemidler. Ligesom fx midlertidige teltoverdækninger monteret på stativer eller på stilladser til brug for tagarbejde på bygninger bliver betragtet som tekniske hjælpemidler.

Men også større og store telte, der er beregnet til at skulle flyttes rundt med fra den ene midlertidige lokalitet til den anden fx cirkustelte, betragter Arbejdstilsynet som arbejdsudstyr/tekniske hjælpemidler.

Cirkustelte

I forhold til cirkustelte lægger Arbejdstilsynet i praksis vægt på, om teltet anvendes som "bygning" med en fast placering eller som mobilt arbejdsudstyr/teknisk hjælpemiddel med en skiftende placering.

Er cirkusteltet opstillet med henblik på en blivende placering, så vil teltets indretning ikke blive betragtet som teknisk hjælpemiddel, og er teltet således placeret på arbejdsgiverens bedriftsområde (hvad det ofte vil være, hvis teltet har en mere permanent placering), så vil teltet, herunder teltets enkelte dele og den måde, som det er stillet op på, blive betragtet efter reglerne for faste arbejdssteders indretning.

Anvendes cirkusteltet derimod mobilt, og er teltet placeret midlertidigt med henblik på udførelsen af en eller flere bestemte, mere afgrænsede arbejdsopgaver, så vil teltets indretning -herunder teltets enkelte dele og opstillingen - blive betragtet som et teknisk hjælpemiddel efter reglerne for indretning og reglerne for anvendelse af tekniske hjælpemidler."

Retsgrundlaget

Der er i arbejdsmiljøloven fastsat regler om blandt andet indretning af arbejdsstedet og om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v.

Efter arbejdsmiljølovens § 42 skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, og anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Beskæftigelsesministeren kan i henhold til lovens § 43 fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder. Denne bemyndigelse er udnyttet ved blandt andet bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

Efter arbejdsmiljølovens § 45 skal maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler være indrettet og anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Beskæftigelsesministeren kan i henhold til lovens § 46 fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., jf. herom nedenfor.

Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 45, stk.1, fik ved lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø følgende udformning:

''Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige."

Bestemmelsen hidrører fra lovforslag nr. 8 af 8. oktober 1975 til lov om arbejdsmiljø, jf. Folketingstidende 1975-76, Tillæg A, spalte 65 ff. Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger (spalte 96) om hovedpunkterne i forslaget anført blandt andet:

"Som en naturlig følge af, at forslaget til lov om arbejdsmiljø placerer virksomhedernes egen indsats på det arbejdsmiljømæssige område centralt, handler kapitel 4 om, hvad henholdsvis arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte skal sørge for med henblik på, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Hertil knytter sig regler om de pligter, der påhviler bl.a. leverandører, bygherrer og planlæggere. Reglerne om leverandører m.fl. er ajourført i forhold til den gældende lovgivning, reglerne om pligter for planlæggere er nye. Dette er udtryk for ønske om at få forebygget uheldige arbejdsmiljøforhold på det tidligst mulige stadium.

Dette hovedhensyn præger også kapitlerne 5-8, der omhandler de materielle arbejdsmiljøbestemmelser. De arbejdsmiljømæssige hensyn skal tilgodeses ikke blot under arbejdet, men allerede fra det tidspunkt, da arbejdet planlægges og tilrettelægges (kap. 5, § 38), og indtil arbejdsprocessen er afsluttet. Disse hensyn skal også præge indretning af arbejdssted (kap. 6, § 42) og af tekniske hjælpemidler f. eks. maskiner (kap. 7, § 45). Stoffer og materialer omhandles i kap. 8. For så vidt angår arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning og tekniske hjælpemidler skal der kunne gives regler om, at projekter og planer skal forelægges for arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse før deres iværksættelse."

Det hedder videre i det pågældende lovforslags specielle bemærkninger til § 45 (spalte 126):
"Sammenholdes med almindelig lov §§ 16, 17 og 19-26, handels- og kontorloven §§ 8, 9 og 11,og landbrugsloven §§ 8, 9 og 11-18. Disse bestemmelser anvender dels vide begreber som "teknisk anordning", dels betegnelser som maskineri, beholdere, hjælpemidler ved transportarbejde m. v.

I den foreslåede bestemmelse er der givet en enklere regel, der skal gælde alle de hidtil omfattede kategorier af anordninger og hjælpemidler. Som typiske eksempler udover de i bestemmelsen udtrykkeligt anførte kan nævnes værktøjer, instrumenter, elevatorer, kraner, stilladser og løbebroer, endvidere tekniske og kemiske anlæg, containere og sække. Som noget nyt omfatter begrebet nu udtrykkeligt også præfabrikerede konstruktioner, f. eks. byggeelementer. Sådanne elementer har forårsaget en række ulykker under transport og montering, jfr. bemærkningerne ti l § 30, stk. 1."

Af de nævnte bemærkninger til § 30, stk. 1, fremgår blandt andet (spalte 1 15):

"... Samtidig er udtrykket "teknisk anordning" erstattet af det mere omfattende udtryk "tekniske hjælpemidler". Angivelsen af bestemmelsens område er specificeret yderligere ved tilføjelse af maskindele, beholdere og præfabrikerede konstruktioner.

Der har navnlig hersket nogen tvivl om, hvorvidt præfabrikerede bygningselementer og andre præfabrikerede konstruktioner omfattes af begrebet "teknisk anordning" i almindelig lov § 17. Da sådanne genstande har givet anledning til en række ulykker, navnlig derved at de på grund af deres konstruktion ikke har kunnet håndteres farefrit, er udtrykket "præfabrikerede konstruktioner" optaget i lovteksten. De nævnte ulykker har dels været forårsaget af en konstruktion, der ikke har været hensigtsmæssig med hensyn til montering, dels af, at entreprenøren og hans medarbejdere ikke af leverandøren har været underrettet om sikker håndtering. Se endvidere bemærkningerne til § 45."

Ved lov nr. 1 55 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter § 30, nr. 4, blev ordene i § 45, stk. 1, "eller andre tekniske hjælpemidler" med ikrafttræden den 1. juli 2013 ændret ti l "byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler", og § 45 fik derved sin nugældende ordlyd.

Ændringen hidrører fra lovforslag nr. 89 af 28. november 2012 til lov om indretning m.v. af visse produkter. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

"Det foreslås, at der indføres en præcisering i § 45, stk. 1, i arbejdsmiljøloven således, at begreberne byggevarer og personlige værnemidler nævnes.

Arbejdstilsynet har en fast administrativ praksis for at byggevarer og personlige værnemidler også er omfattet af bestemmelsen i § 45, stk. 1. Forslaget har derfor alene til formål at lovfæste og tydeliggøre den eksisterende retstilstand."

Der er med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 46 fastsat regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v. I bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler hedder det blandt andet:

"Område og definitioner

§ 2. Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse:

I) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der

a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,

b) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller

c) tjener til udførelsen af en teknisk proces, og

2) dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden til virket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

…

Almindelige bestemmelser

…

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Opstilling

§ 7. Opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at

I) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse,

…

4) placering og opstillingsmåde er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold,

…”

Kulturministeren nedsatte den 24. oktober 1996 et Artistudvalg, der fik til opgave at udarbejde en beskrivelse af cirkus- og artistområdet i Danmark. I udvalgets betænkning nr. 1363/1998, afsnit 7.2.2. om meddelelse af forlystelsestilladelse m.v., der er baseret på oplysninger fra det Forlystelsesudvalg, der blev nedsat af Justitsministeriet den 18. marts 1996, er blandt andet anført følgende:

"Cirkustelte tilses, godkendes og kontrolleres i medfør af byggeloven af den kommunale myndighed. Personalets, herunder artisternes, sikkerhed er reguleret i arbejdsmiljøloven, og tilsynet udføres af Arbejdstilsynet."

Personlige oplysninger

Tiltalte oplyste, at hans personlige forhold fortsat er som beskrevet i den udarbejdede personundersøgelse af 23. februar 2015.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det anvendte materiel ved teltopsætningen var i god stand. Det lægges endvidere til grund, at teltet blev sat op af ansatte, der havde stor erfaring med teltopsætning, og at teltet blev opsat på den måde, som det sædvanligvis blev opsat, i hvilken forbindelse der ikke viste sig problemer i forhold til jordbunden. Der er herved henset til tiltaltes forklaring om, at det på daværende tidspunkt ikke var praksis at lave jordbundsprøver i forbindelse med teltopsætning, men at jordbundsforholdene blev vurderet i forbindelse med, at teltet under anvendelse af træk blev sat op på pladsen.

Tiltalte har forklaret, at der ikke afholdes arrangementer i teltet, hvis vindhastigheden er 20 m/s eller derover. I den lejlighedstilladelse vedrørende afholdelse af arrangementet, som blev givet af kommunen som bygningsmyndighed, var der blandt andet fastsat krav om, at teltet, hvis det blæste mere end 20 m/s, skulle lukkes ned, og personerne evakueres. Det lægges på denne baggrund til grund, at teltet -for at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at afholde arrangementet -skulle kunne modstå vindhastighed på op til 20 m/s. Efter bevisførelsen, herunder navnlig den geotekniske erklæring fra Vidne 5 (MOE) og undersøgelsesrapporten fra Vidne 6 (Statens Byggeforskningsinstitut) samt de i tilknytning hertil afgivne forklaringer, lægges det til grund, at teltet ikke var opsat på en måde, hvor det, henset til jordbundsforholdene, kunne modstå vindhastighed på op til den anførte grænse på 20 m/s. Det kan imidlertid ikke efter de fremkomne oplysninger lægges til grund, at tiltalte forud for, i forbindelse med teltopsætningen eller i perioden frem til, at teltet væltede, havde kendskab hertil eller måtte have indset dette eller risikoen herfor. Det bemærkes herved, at der ikke er forelagt landsretten oplysninger om, at tiltalte i den forbindelse handlede anderledes, end hvad der var normalt ved opsætning af sådanne telte.

Landsretten finder det derfor ikke bevist, at tiltalte som ansvarlig for opsætningen af teltet forsætligt for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde har voldt nærliggende fare for gæsternes og personalets liv og førlighed. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at tiltalte i forhold 1 er frifundet for den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.

Forhold 2

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte som medejer af og juniordirektør i det konkursramte driftsselskab Driftsselskabet ApS, der stod for afvikling af cirkusforestillinger, herunder det pågældende arrangement, har deltaget i den almindelige, overordnede ledelse af selskabet, og at der derfor i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 påhviler ham et strafansvar som virksomhedsleder for eventuelle overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4, jf. herved også bekendtgørelsens § 3.

Arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4, må forstås således, at bestemmelserne omfatter tekniske hjælpemidler i bred forstand. Der findes imidlertid ikke at være grundlag for at udstrække bestemmelserne til at omfatte et opsat cirkustelt som det i sagen foreliggende. Der er herved navnlig lagt vægt på, at cirkusteltet, når henses til de specielle bemærkninger ti l arbejdsmiljølovens § 45, ikke kan anses for en præfabrikeret konstruktion, idet der efter bemærkningerne hermed især sigtes til byggeelementer, som har forårsaget en række ulykker under transport og montering. Endvidere er der lagt vægt på, at cirkusteltet ikke i øvrigt efter ordlyden og forarbejderne kan anses for et teknisk hjælpemiddel i bestemmelsernes forstand, og at mere taler for at sidestille et opsat cirkustelt som det foreliggende med opsatte cirkustelte med fast placering, og således at betragte teltet som et arbejdssted for de ansatte. Det bemærkes herved, at der ikke ses at være grundlag for en sondring, hvorefter et opsat cirkustelt med fast placering anses for omfattet af lovgivningens regler om faste arbejdssteders indretning, mens et opsat cirkustelt med skiftende placeringer skal anses for et teknisk hjælpemiddel.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at det i sagen omhandlede cirkustelt ikke kan anses for et teknisk hjælpemiddel og dermed ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4. Tiltalte kan som følge heraf ikke straffes for eventuelle overtrædelser af disse bestemmelser, og tiltalte frifindes derfor i forhold 2.

Landsretten stadfæster med disse bemærkninger byrettens dom.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes, således at T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.