Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Kontrolanordning ved ventilationsanlæg på et fast arbejdssted – Manglende efterkommelse af påbud - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 9. oktober 2017 af 5. afdeling i V.L. S-0813-17 - domsudskrift

Generer PDF

Udskrift af retsbogen og dombogen for retten i Sønderborg - dom afsagt den 11. april 2017

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø § 42, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 4
nr. 2 og stk. 6 jf. § 86, senest ændret ved lov nr. 1869 af 29. december 2015 samt bekendtgørelse nr. 96 af
13. februar 2001 om arbejdssteders indretninger med senere ændringer § 68, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35,
stk. 1 og stk. 11,
ved den 4. februar 2016 under Arbejdstilsynets kontrolbesøg på produktionsadressen, ikke at have
etableret kontrolanordning ved ventilationsanlæg i virksomhedens svejseafdeling, selvom
ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion, idet der
i afdelingen blev udført svejsearbejde og uagtet Arbejdstilsynet den 3. december 2014 havde afgivet påbud
om at etablere kontrolanordning ved ventilationsanlæg.

Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 30.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2.

Vidne 1 har forklaret, at han er den ene af selskabets to direktører og samtidig den daglige leder med
ansvar for driften. Virksomhedens areal udgør 5.000 m2, og svejsehallen er på ca. 500 m2. I svejsehallen er
der en afdeling for sort jern og en afdeling for rustfrit stål. Alarmerne i begge afdelinger har hele tiden
virket, og det har udsugningsanlægget også. Anlægget er overdimensioneret, og udsugningen er derfor
meget kraftig. Der var derfor ikke nogen sundhedsfare ved at arbejde i svejsehallen. Det var blot en lampe i
afdelingen for sort jern, der ikke virkede. I februar 2016 var der to personer ansat i svejseafdelingen. Når
der svejses, kan svejserne se, at røgen forsvinder, og de kan høre suget i ventilatoren. De svejser ikke ét
sekund, hvis anlægget ikke kører. Repræsentanten fra Arbejdstilsynet havde udpeget, hvor lampe skulle
placeres. Stedet var over døren, der er placeret i rummets ene hjørne ca. 50 meter fra svejsekabinerne. Når
svejserne lukker forhængene til kabinerne, kan de ikke se lampen, hvis den er placeret over døren. Han
bestilte de nødvendige stumper og fik dem tilsendt, efter at Arbejdstilsynet havde været på det andet
kontrolbesøg. Han satte dog ikke lampen op, for han ville hellere montere lamper i kabinerne, og det ville
han først tale med Arbejdstilsynets medarbejder om. Ved det tredje kontrolbesøg var alt indkøbt og klar, og
10 minutter efter, at Arbejdstilsynets medarbejder var taget af sted, var det sidste sat op. Han gav ikke
efterfølgende Arbejdstilsynet besked herom.

Vidne 2 har forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet, og at det var ham, der gennemførte
kontrolbesøgene i virksomheden. Det første besøg fandt sted den 12. november 2014. Der blev drøftet
forskellige ting, og han gav lidt forskellige påbud på generelle ting og på kontrolanordninger i forbindelse
med svejsning i to afdelinger. Påbuddene kom derefter i høring hos virksomheden, og de endelige påbud
blev givet i december 2014. Da der ikke kom svar fra virksomheden, sendt han en rykker. Virksomheden fik
udsættelse med at efterleve påbuddene, men Arbejdstilsynet fik ikke nogen tilbagemelding fra
virksomheden. Han var derfor på andet kontrolbesøg den 2. december 2015. Kontrolanordningen var ikke
opsat, men der blev ringet til en leverandør, der fortalte, at delene var på vej. Arbejdstilsynet fik en
tilbagemelding fra virksomheden pr. mail den 9. december 2015, hvoraf fremgik, at stumperne var på vej,
og at kontrolanordningen ville blive opsat, lige så snart de var modtaget. Når han er på risikotilsyn bookes
et næste tilsyn, og det var det, han var på den 4. februar 2016. Kontrolanordningen var fortsat ikke opsat.
Hvis virksomheden havde ment, at placeringen af kontrolanordningen var uhensigtsmæssig, måtte de blot
sætte flere op. En kontrolanordning skal kunne høres og ses, og hvis det ikke er muligt, må man sætte flere
op. Arbejdstilsynet kan ikke bestemme, hvor en kontrolanordning skal sidde, og han mener ikke, at han
sagde til Vidne 1, at lampen skulle sidde over døren. Han kan desuden ikke forestille sig, at han skulle
udpege stedet, for hvis gardinerne i svejsekabinerne er trukket for, kan svejserne ikke se den. Han kan
huske, at han under det tredje kontrolbesøg så på nogle fræsere, men han husker ikke, at de drøftede hvor
lampen mest hensigtsmæssigt skulle sidde. Han har ikke nogen erindring om, at Vidne 1 skulle have fortalt,
at lampen ikke var opsat fordi han ville drøfte placeringen med vidnet.

Der er blevet dokumenteret Arbejdstilsynets afgørelse af 3. december 2014 (bilag 1-5), Arbejdstilsynets
indstilling om tiltalerejsning af 10. maj 2016 (bilag 1-4), mail af 29. juni 2015 fra selskabets advokat (bilag 1-
9), maj af 9. december 2015 fra selskabets arbejdsmiljørepræsentant (bilag 1-12), samt notat af 14.
december 2015 fra tilsynsførende Vidne 2 (bilag 1-13).

Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltaltes ene direktør og daglige leder, Vidne 1, har erkendt, at den påbudte kontrolanordning i
virksomhedens svejseafdeling ikke blev etableret inden den frist, som virksomheden var meddelt af
Arbejdstilsynet.

Det fremgår af sagen, at fristen i påbuddet blev fastsat til den 1. juni 2015, at Arbejdstilsynet af eget
initiativ forlængede fristen for indsendelse af dokumentation for, at påbuddet var efterkommet til den 22.
juni 2015, hvorefter fristen på virksomhedens anmodning blev udsat til oktober samme år, at fristen på ny
ikke blev overholdt, og at virksomheden ved Arbejdstilsynets besøg den 2. december 2015 endnu ikke
havde opsat kontrolanordningen. Da Arbejdstilsynet den 4. februar 2016 var på risikobaseret tilsyn i
virksomheden, var kontrolanordningen fortsat ikke opsat, uagtet at virksomheden ved mail af 9. december
2015 havde lovet, at dette ville ske, straks man modtog de allerede bestilte komponenter.

Vidne 1 har forklaret, at kablerne til kontrolanordningen var trukket ved tilsynet den 2. december 2015, og
at virksomheden blot afventede at drøfte placeringen af anordningen med tilsynsførende Vidne 2, når
denne næste gang kom på besøg, idet Vidne 1 var af den opfattelse, at den af Vidne 2 udpeget placering
over døren var uhensigtsmæssig.

Vidne 2 har forklaret, at han ikke erindrer, at spørgsmålet om kontrolanordningens placering blev drøftet
på hans tilsynsbesøg i virksomheden, og at han ikke kan forestille sig, at han skulle have udpeget et bestemt
sted for placeringen, da det altid overlades til virksomheden at vurdere, hvor kontrolanordningen bedst kan
ses eller høres fra de enkelte arbejdspladser. Ifølge vidnet ville en placering over døren endvidere være
uhensigtsmæssig, idet anordningen i så fald ikke ville kunne ses fra svejsekabinerne, når forhængene til
kabinerne var trukket for.

Henset til virksomhedens skiftende begrundelser for, at påbuddet om etablering af den påbudte
kontrolanordning ikke blev efterkommet, og da forklaringen fra Vidne 1 om, at tilsynsførende Vidne 2 skulle
have udpeget en (uhensigtsmæssig) placering af anordningen, må tilsidesættes, er tiltalte ikke blot skyldig
efter anklageskriftet, der er heller ikke grundlag for at udlade at pålægge tiltalte en bøde for
lovovertrædelsen.

Anklagemyndigheden har med henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 2, nedlagt påstand om, at
"grundbøden" på 20.000 kr. forhøjes med 10.000 kr. Retten finder imidlertid ikke, at den omstændighed, at
Arbejdstilsynet registrerede påbuddet som efterkommet, da man modtog virksomhedens mail af 9.
december 2015, medfører, at den manglende efterkommelse af påbuddet skal betragtes som et
gentagelsestilfælde.

Straffen fastsættes derfor til en bøde på 20.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om
arbejdsmiljø § 42, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2 og stk. 6, jf. § 86, senest ændret ved lov nr. 1869
af 29. december 2015 samt bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om arbejdssteders indretninger med
senere ændringer § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1 og stk. 11.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombog for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Retten i Sønderborg har den 11. april 2017 afsagt dom i 1. instans.

Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

T ApS har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Forklaringer
Tilsynsførende Vidne 2 og direktør Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han har været tilsynsførende i Arbejdstilsynet siden 1994. Han har været på tilsynsbesøg hos rigtig mange jern- og metalvirksomheder.

Formålet med en kontrolanordning er kontant at overvåge svejseprocessen for at sikre, at udsugningen er tilstrækkelig effektiv. Hvis der er et problem ved udsugningsanlægget, skal kontrolanordningen afgive lys eller lydsignal. Ved det første tilsynsbesøg manglede der kontrolanordning i to afdelinger. Da virksomheden ved mail af 9. december 2015 meldte tilbage, at kontrolanordningen var bestilt, anså han sagen for at være så tæt på afsluttet, at han ”lukkede alle fristerne”. ”Bolden” var herefter hos virksomheden, som måtte melde tilbage, hvis meddelelsen om, at påbuddet var efterkommet, ikke holdt stik alligevel. Ved det efterfølgende risikobaserede tilsyn i februar 2016 konstaterede han, at kontrolanordningen var sat op i den ene afdeling. Det undrede ham, hvorfor man så ikke havde sat kontrolanordninger op i begge afdelinger, som påbuddet gik på. Arbejdstilsynet udpeger ikke, hvor en kontrolanordning skal sættes op. Han har ikke talt med virksomheden om, at den kunne vente med at sætte kontrolanordningen op, til han havde været på besøg igen. Da påbuddet fortsat ikke var efterkommet, lavede han en indstilling til Arbejdstilsynets jurist.

Hans forklaring om sagen støtter han på sine notater. Arbejdstilsynet har ikke fastsat specifikke retningslinjer for, hvor meget et  ventilationsanlæg skal suge. Det skal være effektivt.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at der aldrig har været nogen sundhedsmæssige problemer i forhold til ventilationsanlægget. Alle kan høre, når ventilationsanlægget kører, og ingen af virksomhedens svejsere kunne finde på at svejse, hvis ventilationsanlægget ikke kører. Han sagde til Vidne 2, at han godt kunne tænke sig at sætte lampen op over døren, og Vidne 2 sagde, at det var en god idé. De havde bestilt det hele hjem og havde trukket kabler, men lampen var ikke kommet op, da der var tilsynsbesøg i februar 2016. Elektrikeren havde syntes, at det var uhensigtsmæssigt at sætte lampen over døren.

De ville derfor vente med at sætte lampen op, til Vidne 2 kom igen. Lampen er nu sat op over døren, og det hele er godkendt. I februar 2016 var der 4 ansatte i virksomheden.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at det ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 4. februar 2016 blev konstateret, at der fortsat blev udført svejsearbejde i tiltaltes afdeling for sort jern, uanset at Arbejdstilsynets påbud af 3. december 2014 om etablering af en kontrolanordning i svejseafdelingen ikke var efterkommet.

Der er efter de afgivne forklaringer ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden har haft en berettiget forventning om at kunne undlade at opsætte kontrolanordningen, indtil Arbejdstilsynet kom på nyt tilsynsbesøg med henblik på udpegning af det nærmere opsætningssted.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1 og 11, som sket.

Det forhold, at virksomheden ved tilsynsbesøget den 4. februar 2016 havde opfyldt andre dele af påbuddet, kan ikke føre til et andet resultat.

Da overtrædelsen er begået, uagtet at virksomheden den 3. december 2014 var meddelt påbud vedrørende forholdet, foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 2. Grundbøden på 20.000 kr. skal derfor forhøjes med 10.000 kr. til en bøde på 30.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 30.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF