Udskrift af dombogen for retten på Frederiksberg
Dom afsagt den 18. april 2016
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Sagens baggrund og parternes påstande
T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (nugældende stk. 6), jf. stk. 5, nr. 1 (nugældende stk. 4, nr. 1), jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 14. juli 2014 på Byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at der blev udført arbejde med nedtagning af et facadestillads, Fabrikat +8, uden at dette arbejde var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en af virksomhedens ansatte, Vidne 2, arbejdede i ladetårnet på stilladset ca. 16 meter over terræn uden, at der var etableret sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning i form af rækværk eller forsvarligt faldsikringsudstyr eller lignende, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 90.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiær rettens mildeste dom.
Forklaringer
Vidne 1 har som partsrepræsentant forklaret, at han er direktør hos tiltalte. På gerningstidspunktet var der 10- 12 ansatte i selskabet. Nu er der 22 ansatte.
Den 14. juli 2014 arbejdede Vidne 2 og Vidne 4 på pladsen på Byggepladsen A. Vidne 3 var slet ikke på arbejdsstedet. Vidne 3 er konduktør i firmaet og står for ansættelse af medarbejdere m.v.
Vidne 2 og Vidne 4 var i gang med opsætning af stillads. I det åbne hejsefelt skal de klikke sig ind med sele. Ladetårnet var et materialetårn, der var sat ud over cykelstien uden på stilladset til at lægge ting fra sig. Det åbne hejsefelt er ved ladetårnet. Der bruges et U200 hejs med en lille elevator, som kører på en tandstang, som sidder udvendigt på søjlen, med en kurv på 1 meter x 60 cm. Det er en elevator kun til stilladsdele.
Når en sag startes op, tages medarbejderne ind til instruktion og en samtale om, hvad der skal foregå. Dette havde Vidne 3 gjort omkring den 9. juli 2014, dvs. omkring opstart. Han deltog ikke selv heri. Det er en procedure, der er i firmaet. De sender ikke bare folk ud på pladsen. De havde en kollektiv sikring til rådighed i form af en stemmegaffel til hejsefeltet. Denne stemmegaffel sættes i skinnen med hejsen, så resten af rummet kan skærmes. Materialet var til stede derude, men det blev ikke brugt.
Forevist bilag 4-1, foto 1, har Vidne 1 forklaret, at der plejer at være en håndliste og en kæde i brug. På foto 2 og 3 ses et dæk på vej op.
Det var ikke ham, der satte Vidne 2 og Vidne 4 i gang den pågældende dag, men de har fået instruktion, da de blev ansat. De har ligeledes skrevet under på selebrug, da de blev ansat. Han kan ikke sige noget om, hvorvidt der var instruktion den pågældende dag. Af personlige værnemidler var der hjelm, sikkerhedssko og seler til rådighed. Der var endvidere en stemmegaffel. Simon havde sele på, men ikke nogen line, som spændte ham fast. Det er korrekt, at selen ikke ville hjælpe ham, hvis han skred. Linen lå i bilen, så den var til rådighed. Der er to seler i hvert sjak - en til hver mand.
Adspurgt af forsvareren har Vidne 1 forklaret, at han ikke ved, om selerne var godkendt. Folk ved godt, at de skal aflevere selerne til godkendelse. De mødes hver morgen i firmaet og taler sammen. De ansatte ved godt, hvornår selerne skal afleveres og til kontrol. Selerne sendes årligt til ArSiMa til godkendelse. Der burde derfor ikke opstå en situation, hvor nogle seler ikke var godkendt.
De ansatte bliver instrueret, inden de går i gang med en opgave. De har en generel APV og en sags-APV. Der var lavet en speciel APV til denne opgave, hvor det præcist er angivet, hvordan de ansatte skulle sikre sig. De ansatte blev således instrueret helt konkret. I denne sag skulle der laves noget usædvanligt, da der skulle kranes ind i gården.
Når der ikke var stemmegaffel med oppe, skulle den ansatte på knudepunkterne i det åbne hejsefelt have klikket sig ind. Knudepunkterne er på hegnet, hvor dækket sidder - enten oppe eller nede. Den ansatte får 8 kr., hver gang stemmegaflen flyttes. Den ansatte får ikke penge for at hægte sig fast. Det er således ikke et spørgsmål om økonomi, men det er bøvlet. Jo flere dele stilladsarbejderne kan nå at sætte op, desto mere tjener de.
Der var både stemmegaffel og håndliste til rådighed. Det var udleveret til sjakket.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han på gerningstidspunktet var ansat hos tiltalte. Han var en garvet stilladsarbejder. Han er ikke uddannet som sådan, men han har været i branchen i mange år. Han var på Byggepladsen A fra start af. Opgaven var at bygge et stillads til tagarbejde. Den 14. juli 2014 var han sammen med Vidne 4. De havde vistnok været i gang nogle dage. Det kan godt passe, at de gik i gang den 9. juli 2014.
De talte med Vidne 1 eller konduktøren om hver enkelt sag og om, hvad der skulle foregå. Han kan ikke huske specifikt på denne sag, hvad der foregik. Der er ikke hver dag nogen instruktion ud over, at de taler om opgaven, men de ved, hvad de skal lave. De var ved at opsætte stilladset.
Forevist bilag 4-1, fotos, har vidnet forklaret, at han ikke vil kalde det et åbent hejsefelt. Han havde hegn på den ene side og en elevator på den anden side. Han havde så vidt han husker også sele på. Han havde linen med, men han måtte hægte den af, når han skulle forlade området, men da ville han så i stedet være bag hegn. Det er svært at sige, om det er ham på foto 2, men det plejer at være ham, der er topmand. Han har dog engang imellem en mand med oppe og hjælpe. Man kan ikke se, om personen er klikket ind. Det var han så vidt han husker, for det skal han være, og så er der ikke noget problem i at gå der. Der var ingen sikring foran. Her kunne han have brugt en gaffel som sikring. Hvis ikke elevatoren stopper nøjagtigt, er det dog en dum belastning for ryggen at skulle løfte materialerne op. Så det kan ikke altid lige lade sig gøre. Der var en gaffel til rådighed. Ud over gaflen opsættes sædvanligvis et hegn, som ikke når hele vejen over. Det er lidt forskelligt fra opgave til opgave, hvor man sætter materialehejset. Ved starten af opgaven havde de fået at vide, at de skulle bruge udstyret, men det blev ikke brugt, fordi det var besværligt. Han mener, at han var fastgjort, hvorfor han var sikret ved et personligt værnemiddel. Han var klikket til søjlen, man kan se bagved. Han husker, at han talte med hende fra Arbejdstilsynet. Han husker ikke samtalen specifikt. De talte i lang tid, og han prøvede at spørge ind til, om hun kunne forklare, hvordan hun ville have, de skulle gøre det. Han husker ikke, hvad han sagde til hende fra Arbejdstilsynet.
Han ved ikke, om selerne var et par år gamle. Han ved, at sikkerhedsudstyret skal godkendes hvert år. Deres pladsmand har et skema over, hvornår de skal godkendes. Når de er til godkendelse, får de nye, så det hele tiden kører rundt. De har altid noget med. Pladsmanden og konduktøren er ikke den samme.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var ansat den 14. juli 2014 og stadig er ansat som konduktør. I starten af opgaven instruerede han Vidne 4 og Vidne 2 i måden, de skulle bygge stilladset. De blev ved ansættelsen instrueret i sikkerhed, ligesom de løbende instrueres, når der kommer noget nyt. Han husker ikke, om opgaven startede den 9. juli 2014, men det skal nok passe. Han var ude på opgaven, da de startede med at bygge op. De skulle opbygge efter hegnsprincippet og bruge stemmegaffel, sele og hjelm. Stemmegaflen bruges, så hejsefeltet kan lukkes. Der opsættes endvidere en teleskopstang hen til søjlen, og der opsættes en kæde. Alt sikkerhedsudstyr hænger fast til sjakkets bil, også seler og liner. De blev instrueret om seler og liner. Han husker ikke, om de startede med forsiden eller bagsiden af bygningen, men han var ude på opgaven løbende. Han kom ikke ud i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg. Han har ikke talt med Arbejdstilsynet. Han er ikke blevet ringet op. Der er nok blevet byttet om på navnene. Vidne 2 var topmand, og Vidne 4 var bundmand.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret forevist bilag 16-1, at den individuelle APV, er noget, der laves konkret til opgaven. Man kan godt have et stillads, hvor der ikke er åbent hejsefelt. Det var ham, der vurderede, hvad der konkret skulle bruges af sikring på opgaven.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han var på Byggepladsen A den 14. juli 2014 sammen med Vidne 2. Han tror, det var Vidne 3, der instruerede, men han husker det ikke. Det er 1 ½ år siden, og de har haft mange sager siden. Han husker ikke, hvad de havde til rådighed, men de har normalt hjelm, sele og hvad de nu bruger. Han var bundmand og havde hjelm på. Hvis han går op, skal han have sele på. Om der anvendes stemmegaffel afhænger af, hvad der bygges. Han husker ikke lige i denne sag, om der var stemmegaffel til rådighed.
Han husker, at Arbejdstilsynet kom. Det var ham og Vidne 2, der talte med repræsentanten fra Arbejdstilsynet. De talte om brug af seler, og hvad de skulle gøre, herunder hvordan selerne skulle bruges. Der var ikke noget problem med at bruge seler på toppen. Vidne 2 havde sele på. Vidne 2 havde også line på.
Hver gang - inden de kører ud - bliver de instrueret. De taler også om sikkerhed generelt. De kender proceduren - de laver det samme hver dag.
Stemmegaflen er altid med på lastbilen, uanset om den konkret skal bruges eller ej.
Tilsynsførende Vidne 5 fra Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at hun den 14. juli 2014 var på Byggepladsen A. De kom kørende ad Adresse B og bemærkede en igangværende demontering af et stillads. Hun kunne fra bilen se, at den pågældende på øverste dæk ikke var sikret mod nedstyrtning. De holdt ind i en sidegade og gik tilbage for at stoppe arbejdet. Da de havde stillet bilen, foregik arbejdet stadig sådan. Den pågældende gik på øverste dæk ved hejsefeltet uden sikring mod nedstyrtning. Da hun tog billederne, var den ansatte ved at sætte et dæk i hejsen, som er monteret mellem to dæk. Til højre for manden var der overhovedet ingen sikring, og til venstre for ham var der et rækværk, som sad for højt oppe. Mens han satte dækket ud, var han i nedstyrtningsfare. Han var ikke klikket fast. Det er hun helt sikker på, at han ikke var. Hun kunne ikke se nogen line. Hun er sikker på, at han var helt uden sikring mod nedstyrtning.
Foreholdt, om det kan være opsætning af stillads, har vidnet forklaret, at da hun var der, kørte dækket ned, så hun opfattede det som nedtagning. Dækket, der er taget billede af, kørte efterfølgende ned.
Hun gik hen til bundmanden og bad om, at topmanden kom ned. Topmanden kom herefter ned. Da han kom ned, kunne hun se, at han havde H-sele på. Hun tjekkede, hvornår den var efterset. Hun kunne se, at den Hsele, han havde på, var efterset den 12. juli 2012. Faldsikringsudstyr skal efterses en gang om året. Hun fik på terræn vist 2 liner. Den ene line var efterset den 24. juli 2012, og den anden line var efterset den 12. juli 2012. Hun fik oplyst, at selerne på toppen tilhørte det sæt, som skulle have været efterset den 24. juli 2012. Hun så ikke linen, som angiveligt skulle ligge deroppe. Men det oplyste de ansatte. De oplyste også, at de ikke klikkede sig ind, fordi stilladssystemet ikke kunne tåle belastningen. De kunne heller ikke oplyse, hvor de skulle fastgøre sig. Hun fik helt klart det indtryk, at topmanden ikke havde fastgjort sig, og det var også det, hun så. Dette bekræftede begge de ansatte under besøget den dag.
Til højre for topmanden var der 2 meter fra der, hvor hejsen kører op og til højre derfor. Hun har aldrig set en stemmegaffel så bred. Hun så ikke noget udstyr eller materiel til rådighed, der kunne udgøre sikring.
De to mænd oplyste hende, at de havde noget grej, som de kunne lave sikring med, men det ville ikke fungere, fordi det ville gå på tværs af hejsens åbning. De viste hende nogle alustænger med fjedre, som de ikke kunne anvende. Hvis det var blevet opsat, ville hejsen ikke kunne bruges, men de ville i givet fald fortsat have kunnet falde ned til venstre for hejsen.
Forevist bilag 4-1, fotos, har vidnet forklaret, at hun ikke var oppe på stilladset.
Forevist bilag 4, fotos, har vidnet forklaret, at den ansatte også kunne styrte ud til siden. Der er godt nok kun 2 meter ned, men på dækket nedenunder var der ikke faldsikring videre ud. Hvis den ansatte styrtede forover, ville der være ca. 16 meter ned. Hun vurderede, at der var ca. 16 meter ned, idet hun så på, hvor mange felter, der var op igennem stilladset. Der er to meter imellem hvert stilladsdæk og en anelse mere i bunden. Siderækværket på øverste dæk sad for højt oppe. Det ses på billedet, at den ansatte har fat i rækværket med hånden, hvilket viser, at rækværket sidder oppe i hovedhøjde.
Kollektiv sikring har ikke noget med et åbent hejsefelt at gøre. Her har man aldrig kunnet stå uden sikring. Man skal enten have et fast rækværk - altså en kollektiv sikring - eller en individuel sikring, fx sele og line, som er gennemgået rettidigt, hvilket er arbejdsgiverens ansvar.
Da vidnet talte med Vidne 1, oplyste han, at der var bestilt opskydelige rækværker, men at de ikke havde modtaget dem endnu.
Hun nedlagde et strakspåbud. De ansatte skulle instrueres i brugen af faldsikringsudstyr, så de vidste, hvor de skulle fæstne sig, ligesom udstyret skulle have været efterset.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tidsintervallet for eftersyn af udstyr afhænger af, hvilket fabrikat der er tale om. Ifølge arbejdsgiveren skulle dette udstyr efterses hvert år.
Oplysningerne i sagen
Arbejdstilsynet udstedte den 21.juli 2014 et forbud, hvoraf fremgår:
"… Forbud Vi sender her den afgørelse, som vi oplyste om ved tilsynsbesøget den 15. juli 2014 [retteligt den 14. juli 2014] på Byggepladsen A ... Det betyder, at virksomheden påbydes: At standse arbejdet indtil arbejde på stillads kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. … Klage I kan klage over forbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet. …”
Arbejdstilsynet udstedte endvidere den 21. juli 2014 et strakspåbud, hvoraf fremgår: ”… Strakspåbud Vi sender her den afgørelse, som vi oplyste om ved tilsynsbesøget den 15. juli 2014 [rettelig den 14. juli 2014] på Byggepladsen A ... Virksomheden påbydes at sikre eftersyn af faldsikringsudstyr i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. … Klage I kan klage over påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet. …"
Arbejdstilsynet tog under tilsynsbesøget flere fotos, som har været forevist i retten.
Tiltalte har efterfølgende meldt tilbage til Arbejdstilsynet, at de som opfølgning på forbuddet har gennemgået montagevejledningen igen og indskærpet at den skal følges, og hvis ikke vil det medføre bortvisning. I relation til strakspåbuddet har tiltalte meddelt, at de som opfølgning herpå har udleveret nye seler og indført en ny procedure vedrørende selekontrol.
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning D.5.5. fra juli 2007, pkt. 1, skal faldsikring bruges, hvis arbejde i højde ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Brug af faldsikringsudstyr er en nødløsning og er beregnet til kortvarigt arbejde, normalt ikke over 4 mandetimer for opgaven. Faldsikringsudstyr må kun anvendes, hvor det ikke er muligt at sikre mod fare for nedstyrtning ved brug af egnede tekniske hjælpemidler, fx rækværk, stillads eller personløfter. Den 9. januar 2015 skrev direktør Vidne 1 til Politiet: ”… De oplyser, at vi ikke har kunnet oplyse, hvornår instruktionen om anvendelse af det omtalte sikkerhedsudstyr er afgivet til de ansatte. Dette er ikke korrekt, og vi skal bemærke, at vi ikke tidligere er blevet spurgt til dette. Vi kan oplyse, at instruktionen dels er givet i forbindelse med ansættelsen, jf. vedlagte, dels i forbindelse med opstarten på sagen den 9. juli 2014. Vi vedlægger endvidere instruktion fra medarbejdernes fagforening, som tilsyneladende ligger til grund for medarbejdernes udtalelser. … Vi vil samlet set gøre gældende, at materiel til kollektiv sikkerhedsforanstaltning var bestilt, men ikke kunne leveres, og at det ikke var muligt at fremskaffe på anden vis, da producenten ikke kunne levere udstyret, og producenten har i øvrigt efterfølgende stoppet produktionen af det pågældende udstyr, idet de har besluttet at udvikle noget bedre udstyr. Det blev på den baggrund besluttet at anvende individuelt sikkerhedsudstyr.
Vi erkender, at det individuelle faldsikringsudstyr ikke var efterset i overensstemmelse med vejledningen herom, men skal pointere, at nye seler blev udleveret inden arbejdet blev genoptaget efter arbejdet blev standset. Det manglende eftersyn af udstyret er efter vores opfattelse irrelevant, idet medarbejderen ikke havde monteret linen, da denne lå i bilen. …"
Den 12. august 2014 sendte Vidne 1 en montagevejledning vedrørende stilladset til Arbejdstilsynet. Vidne 1 anførte samtidig at tiltalte havde besluttet at købe nye seler hvert år, så der ikke opstår den mulighed, at folk ikke får afleveret deres seler m.v.
Det fremgår af sagen, at både Vidne 2 og Vidne 4 den 22. april 2014 underskrev en erklæring om, at de havde modtaget instruktion i blandt andet korrekt brug af faldsikring, ligesom de skrev under på at have modtaget en sele og en multistrop.
I forbindelse med den konkrete stilladsopgave blev der den 2. juli 2014 udarbejdet en individuel APV, som angiveligt blev udleveret sammen med arbejdssedlen, hvoraf blandt andet fremgår:
”… Arbejdsadresse: Byggepladsen A …
Beskrivelse: Stillads til renovering af tag og facade, der skal monteres et ladetårn 3 x 6 m. samtidig med at man montere stilladset så man kan tage grejet direkte fra bilen, der skal fri holdes så cyklister kan køre under …
Der må ikke arbejdes i det åbne hejsfelt med mindre man er klikket ind med sin faldsikring. Hvis håndhejs bruges (til plast-, net-, el-hejs m.m.) skal der være lukke krog på og denne skal virke Hjelm og sele skal benyttes …"
Tiltalte er tidligere straffet for overtrædelse af et identisk forhold og efter de samme bestemmelser, som nærværende sag vedrører, ved Lyngby Rets dom af 13. februar 2014. Her blev tiltalte idømt en bøde på 60.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan efter oplysningerne fra Vidne 1 i brev af 9. januar 2015 samt efter tilsynsførende Vidne 5s forklaring, sammenholdt med de i retten foreviste fotos, lægges til grund, at en medarbejder hos tiltalte befandt sig på et stillads ca. 16 meter oppe uden faldsikringsudstyr, herunder brug af sele og line, eller andre sikkerhedsforanstaltninger, og at den pågældende medarbejder således var helt uden sikring mod nedstyrtning. Det kan endvidere efter Vidne 5s forklaring lægges til grund, at hun ved samtalen med de to medarbejdere på stedet fik oplyst, at de ikke klikkede sig fast, fordi stilladssystemet ikke kunne tåle belastninger, ligesom de heller ikke kunne oplyse, hvor de skulle fastgøre sig.
Der blev således hverken benyttet kollektive sikkerhedsforanstaltninger eller individuelt faldsikringsudstyr, og sikkerhedsforskrifterne i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejder er derfor overtrådt.
Efter Vidne 1s og Vidne 3s forklaringer kan det lægges til grund, at de to medarbejdere sammen med arbejdssedlen fik udleveret en individuel APV af 2. juli 2014, og at de pågældende medarbejdere ved opgavens start den 9. juli 2014 havde en samtale med Vidne 3 om opgaven og om måden, hvorpå de skulle bygge stilladset. Det kan endvidere lægges til grund, alle medarbejderne ved ansættelsen blev instrueret i sikkerhedsforhold. Det kan derimod ikke lægges til grund, at medarbejderne ved opgavens start eller i løbet af opgaven - til trods for de farlige situationer, der kan opstå og at medarbejderne arbejder på akkord - på fyldestgørende vis blev instrueret i sikkerhedsforanstaltninger, eller at tiltalte i øvrigt løbende på effektiv vis tilså, at arbejdet faktisk blev udført forsvarligt, herunder at sikkerhedsforanstaltningerne blev overholdt. Tiltalte har derfor ikke planlagt og tilrettelagt arbejdet på en sådan måde, at arbejdet kunne udføres, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og tiltalte er derfor ikke straffri efter arbejdsmiljølovens § 16, jf. § 83, stk. 3.
Tiltalte er derfor skyldig i henhold til anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 90.000 kr. i medfør af Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (nugældende stk. 6), jf. stk. 5, nr. 1 (nugældende stk. 4, nr. 1 ), jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, idet retten bemærker, at der herved er tillagt gentagelsesvirkning til dommen af 13. februar 2014.
Thi kendes for ret
T A/S straffes med en bøde på 90.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 16. januar 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling i ankesag Ø.L. S-1268-16:
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Frederiksberg Rets dom af 18. april 2016 (1205/2015) er anket af T A/S med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 2, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 5.
Vidnet Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han husker, at der var tilsynsbesøg den pågældende dag, og at han blev bedt om at komme ned fra stilladset. Han er ikke enig i, at han skulle have sagt, at han ikke var klikket fast i line deroppe. De var den pågældende dag i gang med at opbygge stillads. Ladetårnet udgør en ekstra plads til at arbejde på. Han havde hele tiden sin sele på. Når han på grund af linens længde var nødt til at klikke sig fra, befandt han sig inde ved facaden. Der havde været diskussion om, hvor man skulle hægte linen fast, og hvor meget stilladset kunne holde til ved et fald. Dette hindrede ham ikke i at hægte sig fast. Det kan godt passe, at han drøftede dette med den tilsynsførende. Stilladset var et standardmæssigt stillads. Før hver opgave får de udleveret en tegning og modtager instruktion, herunder om sikkerhed. De har også været på kurser i sikkerhed. Ledelsen kommer forbi af og til for at kontrollere sikkerheden. Han husker, at konduktøren et par dage tidligere havde været med ude på den pågældende opgave på Byggepladsen A.
Vidnet Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 3 havde været på tilsynsbesøg på den pågældende arbejdsopgave. Han husker ikke i dag, hvor mange gange Vidne 3 havde været der. Han husker ikke nærmere om samtalen med den tilsynsførende, bortset fra at de talte mere generelt om sikkerheden. Han mener ikke, at der blev sagt noget om, at de ikke var klikket fast. Seler og liner ligger altid i bilerne. Det var en helt almindelig opgave, de var i gang med. Normalt kan han se, om topmanden har sin line på.
Vidnet Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han som konduktør er den, der har den daglige ledelse og tilsynet med stilladsarbejderne. Han har mere end 10 års erfaring med stilladsarbejde. Der var på det pågældende tidspunkt i 2014 ikke helt styr på, hvem der skulle påse, at seler og liner regelmæssigt blev kontrolleret, men det henhører nu under hans område. Han kan af sine noter se, at han var på besøg på Byggepladsen A henholdsvis den 9. og 11. juli 2014. Den 11. juli 2014 skulle der kranes op, og han førte i den forbindelse tilsyn. Stilladset var da ikke så højt, som det var den 14. juli 2014.
Vidnet Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at man kan se på folks bevægelsesmønster, om de er klikket fast, og derudover kan man se linen nedefra. Hun har været ansat som tilsynsførende i mere end 10 år og ved, hvad hun skal kigge efter. Man kan se af de fremlagte fotos, at der var et åbent hejsefelt til venstre for elevatoren/hejsen, når denne var oppe. Der skulle have været opsat rækværk øverst oppe, eller man skulle i det mindste være klikket fast i en line. Topmanden kunne formentlig have fastgjort sig inde ved facaden, men det havde han ikke gjort. Det er hun fortsat helt sikker på. Der var to mand på pladsen. Hun fik forklaret, at der var sele og line til én person i bilen, og at der lå en line oppe på stilladset. Topmanden havde som forklaret i byretten sele på.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført i dommen, ubetænkeligt at lægge til grund, at der den pågældende dag på facadestilladset ved Byggepladsen A, hverken blev benyttet kollektive sikkerhedsforanstaltninger i fornødent omfang eller individuelt faldsikringsudstyr. Der blev af samme grund af tilsynsførende Vidne 5 nedlagt et strakspåbud om at standse arbejdet indtil videre.
Det tiltrædes endvidere af de af byretten anførte grunde, at det tiltalte selskab er skyldig efter anklageskriftet. Det forhold, at stilladsarbejder Vidne 2, der den pågældende dag arbejdede som topmand, undlod at følge instruktionen om, at han skulle være forsvarligt klikket fast i line, findes ikke at være en handling af så usædvanlig og upåregnelig karakter, at forholdet falder uden for det tiltalte selskabs strafansvar efter arbejdsmiljølovens 83.
Den fastsatte bødestraf findes passende udmålt i overensstemmelse med de sædvanlige retningslinjer for sådanne sager, herunder henset til den tidligere dom af 13. februar 2014.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.