Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Anvendelse af en dyksav – Teknisk hjælpemiddel – Arbejdsgiveransvar (bevis) - Frifindelse - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 16. juni 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S-2036-16 - domsudskrift

Generer PDF

Udskrift af dombogen for retten i Aarhus - dom afsagt den 28. september 2016

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (dagældende stk. 4) jf. § 86 jf. § 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af
15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk.
3, jf. § 9, stk.1, ved at anvendelsen af en dyksav af mærket Makita mandag den 21. juli 2014 på
Byggepladsen A ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til,
idet ansatte, Vidne 2, til arbejdet med at udskære et hul i en bordplade, benyttede den ene hånd til at betjene
dyksaven, og den anden hånd til at holde på styreskinnen, hvilket medførte, at dyksavens klinge ramte
hånden på styreskinnen, hvorved Vidne 2 kom alvorligt til skade.

Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltaltes direktør, Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.

Vidne 1 har forklaret, at han er direktør og indehaver af selskabet T ApS. Selskabet var den 21. juli 2014 i
gang med at bygge et hus på byggepladsen A. Vidne 2 monterede husets køkken. Han talte næste dagligt
med Vidne 2. De talte ikke om sikkerhed. Vidne 2 har været ansat i virksomheden side 2011 som
tømrersvend. Vidne 2 skulle selv stå for at køre byggepladsen. Vidnet havde selv været på byggepladsen
inden for en uge. Værktøjet, der blev anvendt på byggepladsen, blev stillet til rådighed af virksomheden.
Han har tit talt med Vidne 2 om, hvad der var nemmest at bruge. Han talte ikke med Vidne 2 om, hvordan
hullet i bordpladen skulle skæres. De har tit brugt dyksav i virksomheden. Brugermanualen til saven lå i
kassen. En tømrersvend ved, hvordan man bruger en dyksav. Han gik tit sammen med Vidne 2 og har set
Vidne 2 bruge saven korrekt. De har dog ikke talt om, hvordan den skal bruges. Han er godt selv klar over,
at man skal bruge begge hænder, når man saver med den. Han har ikke instrueret Vidne 2 om, hvordan
man skal bruge styreskinnen. Den er lavet, så den kan ligge løst uden at glide og skal således ikke være
spændt fast. Hvis han havde set Vidne 2 anvende saven med kun en hånd, havde han nok bedt ham bruge
begge hænder. Han kan ikke kigge sine folk over skulderen hele tiden. Vidne 2 er uddannet tømrer og har
brugt saven før, og han er ikke i tvivl om, at saven blev brugt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han har ikke
undervist i brugen. En dyksav er et sædvanligt værktøj. Efter ulykken har de gennemgået alt nyt værktøj.
Arbejdstilsynets rapport af 12. maj 2014 er gennemgået med medarbejderne og virksomheden er
gennemgået som beskrevet. I forbindelse med ulykken fik virksomheden et påbud. Vidne 2 fik skåret 1½ cm
af sin tommeltot og var sygemeldt i ca. ½ år. Vidne 2 er stadig ansat i firmaet. Han har sammen med
Arbejdstilsynet lavet en rekonstruktion af ulykken. Rekonstruktionen er således alene udtryk for hans
tanker om, hvordan ulykken opstod. Han havde ikke talt med Vidne 2 om ulykken inden rekonstruktionen.
Dette har han efterfølgende oplyst under en telefon- samtale med Arbejdstilsynet.

Vidne 2 har forklaret, at han arbejdede som tømrersvend for tiltalte, da ulykken skete. De var fire mænd på
pladsen. 1-2 lærlinge, en elektriker og ham selv. Han skulle montere et køkken og skulle skære hul i en
bordplade. Han skulle selv tilrettelægge arbejdet. Han vidste godt, hvad han skulle, og han kendte en
dyksav fra teknisk skole. Han gik på skole under sin lærlingetid for 5 år siden, og han stiftede der
bekendtskab med en dyksav og fik instruktion i brugen. Han har gennem længere tid gået sammen med
Vidne 1, hvor dyksaven har været brugt hele tiden. Han husker ikke, at han har fået instruktion af Vidne 1
vedrørende brugen af saven. Han blev ikke instrueret i brugen i forhold til den opgave, han udførte, da
ulykken skete. Han vil mene, at Vidne 1 tidligere har instrueret ham i brugen af saven. Han mener ikke, at
han har forklaret til politiet, at han ikke har fået instruktion i brugen af saven siden teknisk skole. De har
ikke drøftet, hvor manualen til saven var, men den lå i savens kasse. Han var ikke i tvivl om, hvordan saven
skulle bruges, da han havde brugt den mange gange tidligere, og han var klar over, at han skulle have begge
hænder på saven. Da ulykken skete, holdt han kun saven med venstre hånd. Saven klemte sig fast og sprang
op og ramte hans tommelfinger. Han ved ikke, om han havde sin højre hånd på skinnen eller frit i luften.
Normalt ville han holde højre hånd som den styrende hånd på saven. Han har helt sikkert ikke holdt som
vist på sagens bilag 5. Det kan ikke lade sig gøre. Han ved ikke, hvordan ulykken skete. Han har aldrig klemt
om styreskinnen som vist på bilag 5 med en finger foran skærelinjen. Han fik ved ulykken savet yderste led
af sin højre tommelfinger og var syg i mere end 3 måneder. Det går godt med fingeren i dag, og han har god
gribefunktion. Dog har han nedsat følsomhed og forringet finmotorik.

Vidne 3 har forklaret, at hun er ansat ved Arbejdstilsynet. En dyksav skal anvendes med begge hænder, og
styreskinnen skal ligge fast. Skinnen skal ikke nødvendigvis spændes fast. Vidne 1 har på hendes anmodning
forklaret, hvordan saven og styreskinnen blev anvendt i forbindelse med ulykken. Hun tog i den forbindelse
billederne i sagens bilag 5. Hun husker ikke, at Vidne 1 skulle have kontaktet hende efterfølgende
vedrørende rigtigheden af rekonstruktionen. Det værktøj, Vidne 2 anvendte til opgaven, var egnet til
formålet. Anledningen til, at virksomheden fik et påbud var, at Vidne 2 ikke havde haft begge hænder på
saven, da ulykken skete. Et påbud udløser en gul eller rød smiley. En grøn smiley er ikke forenelig med et
påbud.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Det fremgår af anklageskriftet, at tiltalte er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6
(dagældende stk. 4), jf. § 86, jf. § 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om
anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk.1, ved at
anvendelsen af en dyksav af mærket Makita mandag den 21. juli 2014 på Byggepladsen A ikke foregik
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til, idet ansatte, Vidne 2, til
arbejdet med at udskære et hul i en bordplade, benyttede den ene hånd til at betjene dyksaven, og den anden
hånd til at holde på styreskinnen, hvilket medførte, at dyksavens klinge ramte hånden på styreskinnen,
hvorved Vidne 2 kom alvorligt til skade.

Anklageskriftet må forstås således, at tiltalte bebrejdes forsætligt eller uagtsomt at have forsømt sin
forpligtelse til at instruere Vidne 2 om udførelsen af den anførte arbejdsopgave eller sin forpligtelse til at føre
tilsyn hermed.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Vidne 2 alene benyttede sin venstre hånd til at betjene
dyksaven, hvilket stred mod dyksavens brugervejledning og en forsvarlig brug af saven, idet denne skulle
betjenes med begge hænder.

Efter forklaringen fra direktør Vidne 1 har Vidne 2 ikke af ham eller af tiltalte i øvrigt modtaget nogen
instruktion i brugen af saven eller af styreskinnen. Vidne 1 har blot via sit samarbejde med Vidne 2
konstateret, at denne brugte udstyret korrekt.

Forklaringen støttes til dels af den noget vekslende forklaring fra Vidne 2.

Uanset, at Vidne 2 forud for ulykken ofte havde anvendt dyksaven korrekt, findes den forkerte brug af
dyksaven og styreskinnen, der var årsag til den skete ulykke, som følge af den manglende udtrykkelige
instruktion fra tiltalte vedrørende brugen af udstyret at kunne tilregnes tiltalte som uagtsom.

Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen, idet det dog bemærkes, at det ikke er bevist, at Vidne 2 benyttede en af
sine hænder til at holde på styreskinnen.

Strafudmålingen
En sædvanlig straf for en lovovertrædelse af den omhandlede karakter vil taget udgangspunkt i en grundbøde
på 20.000 kr., der efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, bør forøges til det dobbelte som følge af Vidne 2s
alvorlige personskade.

Forholdet er imidlertid begået den 21. juli 2014, og anklageskriftet er først modtaget af retten den 14. juni
2016.

Der er ikke af anklagemyndigheden redegjort nærmere for nogen rimelig baggrund for sagsbehandlingstiden.

Der er endvidere tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse
til retten har - uden at dette beror på tiltaltes forhold - så væsentligt overskredet det rimelige, at tiltalte bør
kompenseres herfor i medfør af straffelovens§ 82, nr. 13.

Kompensationen sker ved, at bøden til tiltalte nedsættes fra udgangspunktet på 40.000 kr. med først 5.000 kr.
og derefter med halvdelen af det resterende beløb, således at den i alt er nedsat med 22.500 kr. Tiltalte
fritages desuden for at betale sagens omkostninger.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 17.500 kr. jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af
lov om arbejdsmiljø med senere ændringer,§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (dagældende stk. 4) jf. § 86
jf. § 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske
hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk.1.

Thi kendes for ret:

T ApS skal betale en bøde på 17.500 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

DOM afsagt den 16. juni 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S- 2036- 16

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Retten i Aarhus har den 28. september 2016 afsagt dom i 1. instans

Påstande
Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger
I en epikrise af 21. juli 2014 fra skadestuen anføres det blandt andet:

"23-årig ung mand har under arbejde med motorsav pådraget sig en skarp læsion af hø. 1. fgr..
Pt. har traumatisk amputeret de ydre knap 2 cm af fgr. med lige snit.
Knogle samt hud overskåret i lige plan, ca. 1 cm distalt for tommelens yderled.


Ekstremiteter: Der ses en skarp læsion beskrevet som ovenfor. Denne er tværgående ca. 1 cm fra tommelens
yderled. Knogle samt hud og muskulatur skåret over i samme niveau transversalt.


Er informeret om at det vil blive et længere forløb med ophealing fra bunden og evt. ergoterapi efterfølgende.."

Forklaringer
Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han i byretten blev spurgt, om der for nylig var givet instruktion i
brugen af dyksaven. Han havde været på byggepladsen, hvor Vidne 2 arbejdede, men var der ikke den
pågældende dag. Han arbejdede selv et andet sted, men havde dog udført arbejde i det pågældende hus.
Konkret sikkerhed tager man efterhånden i firmaet, og hvis der er noget, snakker man om det. Han husker
ikke, hvornår de havde talt om dyksaven. Han havde set Vidne 2 bruge dyksaven, der er et meget anvendt
stykke værktøj. Han har selv introduceret dyksaven for Vidne 2, så han kan ikke forstå, hvis han ikke har
instrueret Vidne 2 om den. Det vil han mene, at han har gjort. Vidne 2 havde anvendt dyksaven på skolen, og
på skolen må de ikke anvende den uden at have fået instruktion. Han har vist Vidne 2, hvordan man
anvender dyksaven. Han overtog firmaet sidst på året i 2011, og dyksaven kom ind i firmaet kort efter det
tidspunkt. De snakker tit om deres værktøj. Han har tit stået ved siden af Vidne 2, hvor Vidne 2 har brugt
begge hænder på saven. De er kun tre mand i firmaet, og han skal selv lave noget for at tjene penge. Derfor
kan han ikke stå og kigge på, hvad de ansatte laver hele tiden. Han regner med, at de kan finde ud af at gøre
det rigtigt. Efter ulykken har de skrevet noget ind i deres APV om dyksaven. Han var ikke i tvivl om, at
Vidne 2 kunne finde ud af at bruge dyksaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Da han overtog firmaet, var
Vidne 2 færdiguddannet. Vidne 2 var der i kort tid, inden han skulle ind til militæret. Efter at han havde
været ved militæret, kom Vidne 2 tilbage til firmaet. Da Vidne 2 kom tilbage, var de kun de to i firmaet i en
periode. Da han indkøbte dyksaven, var der kun ham og Vidne 2 i firmaet, og de arbejdede sammen hver
dag, indtil de fik en lærling nogen tid efter. Vidne 2 blev glad, da dyksaven blev indkøbt, idet han havde
brugt den på skolen. Lærerne må ikke sætte eleverne til at bruge noget på skolen, uden at der er givet
instruktion. Han husker ikke, hvad han nøjagtig sagde til Vidne 2, da han introducerede dyksaven. Han viste
Vidne 2, hvordan saven skal anvendes med styreskinne. Saven kan nærmest ikke anvendes uden styreskinne.
Han har masser af gange set Vidne 2 bruge dyksaven efter forskrifterne. Han har også selv brugt dyksaven,
mens Vidne 2 stod ved siden af. I 2014 brugte man måske dyksaven to gange om ugen i de perioder, hvor
man brugte saven mindst, og nogle gange brugte man saven hver dag. Det er et af de stykker værktøj, de
bruger allermest. Han kom nogle gange på byggepladsen for at se, hvordan det gik. Han kigger automatisk
efter, om de arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt, når han kommer forbi. Da de lavede APV'en, talte de
om sikkerheden. De var på det tidspunkt fire i firmaet. Han gennemgik APV'en med medarbejderne, og de
talte i den forbindelse om, at sikkerhed er vigtig. Det er en hverdagsting, at de taler om sikkerhed. Han havde
ikke forinden talt med Vidne 2, da han talte med Arbejdstilsynet om, hvordan han mente, ulykken kunne
være sket. Han opfattede den grønne smiley som udtryk for, at tingene var i orden.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han stadig er ansat hos Vidne 1. Han var i lære i det firma, som Vidne 1
overtog. Han var 4 måneder i militæret fra februar 2012. Han var ansat i firmaet før og efter, at han var ved
militæret. Han kendte en dyksav fra dengang, han var på teknisk skole, hvor andre elever havde en med.
Man må ikke bruge værktøj på skolen uden at være instrueret i det. Det var læreren, som tog det op. Da
saven kom ind i firmaet, var han enig med Vidne 1 i, at det var en god ide. Saven kan save et lige snit, og den
er nem at anvende. Han mener, at de havde saven i firmaet, før han kom i militæret. Vidne 1 havde også haft
en sådan sav i det firma, hvor han var før. Dengang gik han og Vidne 1 sammen hver dag. Han mener, at han
fik noget instruktion i brugen af saven. Vidne 1 startede med at anvende den og viste, hvordan den
fungerede. Han husker ikke helt konkret, hvordan Vidne 1 har vist ham det. Da han kom tilbage fra
militæret, talte de om, at de skulle instruere lærlingen. Han og Vidne 1 kender hinanden godt og arbejder
sammen, og Vidne 1 ved, hvad vidnet gør, og hvad han kan. Det var vidnet, som satte køkkenet op i huset og
styrede arbejdet. Det var forskelligt, om Vidne 1 kom en gang om ugen eller hver fjortende dag. De snakkede
meget sammen over telefonen. De planlagde sikkerhedsmæssigt i forhold til de opgaver, de skulle lave. Det
gik rimeligt hurtigt, da ulykken skete, og han løb lidt forvirret frem og tilbage. Han var noget rundt på gulvet.
Hans lillebror ringede 112. Han havde ikke begge hænder på saven, da ulykken skete. Han ved ikke helt,
hvor han havde den anden hånd, men han tror, at han havde den i luften. Han skulle skære hul i bordpladen,
og så klemte klingen. Den roterede hurtigt, og han kunne ikke holde den, så den sprang op, nærmest som et
projektil. Dengang var han ikke i tvivl om, at han skulle holde fast i saven med begge hænder. Det gjorde
han normalt altid. Tingene skulle gå lidt hurtigt sidst på dagen, og han dummede sig. Han husker ikke, om de
fik saven i firmaet med det samme, Vidne 1 overtog firmaet. Han og Vidne 1 gik sammen 8 timer om dagen
og snakkede om stort og småt. Han har overværet Vidne 1 at bruge saven "1000 gange" måske, og det er der
også en instruktion i. Alt efter arbejdsopgaverne kan man stå og bruge saven en hel dag. Deres egen lærling
var også på byggepladsen. Lærlingen må også benytte dyksaven. Vidnet instruerer lærlingen i brugen af
værktøj. Han vil mene, at han kunne instruere lærlingen i brugen af dyksaven. Det ville være naturligt for
ham at instruere lærlingen om det.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at virksomheden havde anmeldt ulykken, og den blev så undersøgt, da det
passede ind i tilsynsforløbet. Det var også et almindeligt tilsyn, hun var ude på i firmaet. Det var faktisk to
tilsynsbesøg, der blev foretaget på samme tid. Brevet med den grønne smiley dannes automatisk, når man
afrapporterer et rutinebesøg i it-systemet. Brevet burde ikke være sendt ud. Der blev givet to strakspåbud, og
de udløser ikke en grøn smiley. En instruktion er en besked eller ordre om, hvordan den ansatte skal udføre
bestemte faser i sit arbejde. Den er typisk kortfattet og målrettet og giver klar besked om, hvordan den
ansatte skal håndtere situationen. Man kan f.eks. gennemgå helt konkret, hvordan man holder ved saven, og
man kan gennemgå instruktionsmanualen. Man kan ikke sige, hvor ofte det skal gøres. Man skal være sikker
på, at dem, der skal udføre et arbejde, kan gøre det på forsvarlig vis. Arbejdsgiveren skal være sikker på, at
medarbejderen ved, hvordan det skal gøres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke havde været nogen
ulykke, vil hun gå ud fra, at firmaet med rette ville have fået en grøn smiley. Der var ikke andet end ulykken,
som gav anledning til, at der ikke skulle gives en grøn smiley.

Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten finder ikke, at anklageskriftet lider af mangler, som kan begrunde, at sagen afvises, eller at
tiltalte frifindes.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Vidne 2 den 21. juli 2014 på Byggepladsen A benyttede en
dyksav af mærket Makita, der skal betjenes med begge hænder på saven, til arbejdet med at udskære et hul i
en bordplade. Det lægges endvidere til grund, at Vidne 2 kun benyttede den ene hånd til at betjene dyksaven,
hvilket medførte, at klingen ramte den anden hånd, hvorved han kom alvorligt til skade. Der forelå derfor en
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tiltalen, idet anvendelsen af dyksaven ikke foregik
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til. Overtrædelsen kan tilregnes
Vidne 2 som i hvert fald uagtsom.

Der er rejst tiltalte efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i
straffelovens § 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens § 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er
foretaget af den, arbejdsmiljøreglerne skal beskytte.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter
lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens
krav om blandt andet anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.

Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf.
§ 86, 2. pkt. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, blev indsat i arbejdsmiljøloven ved lov nr. 300 af 19. april 2006. I
bemærkningerne til bestemmelsen anføres det blandt andet i lovforslaget:

"Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes
for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et
krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den
ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.
Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en
eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.
…”

l bilag 2 til betænkning nr. 14 af 15. marts 2006 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
fremgår det af beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål 11 fra Arbejdsmarkedsudvalget blandt
andet:

"En betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er,
at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
I overensstemmelse med gældende strafferetlige principper påhviler det anklagemyndigheden at oplyse
sagen.
Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for,
godtgøre, fremlægge dokumentation m.v. for, at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt. Vurderer
anklagemyndigheden - på baggrund heraf og på baggrund af politiets efterforskning i øvrigt - at dette ikke er
tilfældet, vil anklagemyndigheden fremsende sagen til retten. I retten vil anklagemyndigheden skulle bevise,
at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, før arbejdsgiveren kan
dømmes."

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at dyksaven er et almindeligt anvendt værktøj, og at Vidne 2
som erfaren tømrersvend var bekendt med, hvordan den skulle anvendes korrekt, men at han på trods heraf
under arbejdet med bordpladen betjente den med en hånd. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt.
herunder de forklaringer, der er afgivet for landsretten af Vidne 1 og Vidne 2, kan det ikke anses for bevist,
at tiltalte ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Landsretten frifinder derfor tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk. 3.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T ApS, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Henter PDF