Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Reparation af en finsnitter uden forsvarlig understøtning

Vestre Landsrets dom afsagt den 6. juli 2017 af 11. afdeling i ankesag V.L. S–1048–15.

Udskrift af dombogen for retten i Sønderborg

Dom afsagt den 30. april 2015

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 20. november 2014. T A/S er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, senest ændret ved lov nr. 238 af 18. marts 2014, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 445 af 24. april 2013, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, ved den 21. maj 2013 på Adressen som arbejdsgiver at have undladt at anvende et teknisk hjælpemiddel, en finsnitter af mærket Claas Jaguar 950, sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 udførte reparationsarbejde på finsnitteren, uden at det var sikret, at understøtningen under reparationen var forsvarlig under hensyn til finsnitterens vægt, form og anvendelse, idet han placerede toppen af donkraften på en hydraulikcylinder under maskinen, ligesom maskinen ikke i øvrigt var understøttet, hvilket medførte, at donkraften forårsagede brud på en hydraulikslange, hvorved finsnitterens pickup sænkede sig ned over den ansatte, der herved pådrog sig alvorlig personskade i form af bl.a. brud på bækkenet, nedsat lungekapacitet og lammelse i venstre fod.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Vidne 2 har påstået, at tiltalte skal betale i alt 274.374,65 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og har endvidere anført, at det, såfremt der måtte være et ansvarsgrundlag, er tiltaltes Ansvarsforsikringsselskab, der skal vurdere kravets størrelse.

Kravet er efter rettens bestemmelse ikke taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltaltes direktør, Vidne 1, og vidneforklaring af Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Vidne 1 har forklaret, at T A/S overgik fra at være en personlig drevet virksomhed til et aktieselskab i 2004. Han har kendt Vidne 2 i mange år. Til at begynde med var Vidne 2 en samarbejdspartner, da han havde sin egen maskinstation. Vidne 2 var ansat i et halvt års tid i 2004, og han blev ansat i virksomheden igen i 2008. Maskinstationen beskæftiger sig primært med produktion af grovfoder til landmænd. På ulykkestidspunktet var der 14-15 ansatte i virksomheden. Vidne 2 startede med at være ansat som maskinfører. Den funktion varetog han for så vidt i hele den periode, han var ansat i virksomheden. Vidne 2 havde stor interesse for reparation og service af deres maskiner, og det brugte han derfor en del tid på. Der var en plan for, hvornår maskinerne skulle serviceres. Nogle gange var der også tale om reparationer, som skulle udføres med det samme. Ham bekendt er Vidne 2 ikke uddannet mekaniker. Han havde blot en stor interesse for arbejdet og var meget engageret og kompetent. Da de byggede en ny maskinhal i 2008, fik Vidne 2 lov til at indrette værkstedet. Da vidnet ansatte Vidne 2, forventede han ikke, at Vidne 2 skulle stå for at reparere og servicere maskinerne, men han fandt ud af, at Vidne 2 havde nogle rigtig store kompetencer inden for området. Arbejdet var tilrettelagt, således at Vidne 2 arbejdede som maskinfører ca. halvdelen af tiden og resten af tiden som mekaniker. Vidnet var på arbejde den 21. maj 2013. Det var ham, der fik Vidne 2 trukket ud og genoplivet. Forevist bilag 12, nogle billeder, har vidnet forklaret om det øverste billede på side 1, at pickuppen er den, der er markeret med en gul pil. Der er tale om en bevægelig del, der kan gå op og ned. Vidnet kørte rundt ude på pladsen med den traktor, der ses på billedet, da hans søn og en ansat kom løbende og fortalte, at de havde fundet Vidne 2 liggende inde under pickuppen. Vidnet kørte frontlæsseren ind under pickuppens hjul og fik den hævet op. Det blå stykke værktøj, der ses på billedet midt på side 1, er en donkraft, der virker ved trykluft. Det var den donkraft, der sædvanligvis blev anvendt. Den var blevet købt et halvt års tid forinden. Vidne 2 trak ikke vejret. Vidnet gav ham hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det viste sig, at donkraften havde trykket på en hydraulikslange, hvorved pickuppen var faldet faldt ned over Vidne 2. Det sted, Vidne 2 havde placeret donkraften, var ikke et sædvanligt sted at løfte pickuppen. Der var en sælger ude i virksomheden, da donkraften blev leveret, og de har også en instruktionsbog til den. Det var Vidne 2, der tog imod donkraften. Vidnet ved ikke, om sælgeren gav Vidne 2 nogen instruktion i, hvorledes donkraften skulle betjenes. Der sidder altid mærkater på maskinerne, som markerer, hvor man skal løfte dem. Det var også tilfældet med finsnitteren, som de købte i 2011. Det var Vidne 2, der kørte i den. De har to andre finsnittere i virksomheden, men de er af lidt ældre dato. Der er ikke nogen forskel mellem den nye og den ældre model på, hvor maskinerne skal løftes. Hver gang, der har været en montør ude for at reparere eller servicere finsnitterne, har Vidne 2 været med. Vidnet ved med 100 pct. sikkerhed, at Vidne 2 og montøren sammen har løftet finsnitterne. Han ved ikke, om Vidne 2 selv har løftet maskinen tidligere. Det hænder, at der løftes maskiner. Man skal ikke være særlig længe i branchen, før man ved, at man skal kigge efter mærkaterne for at se, hvor maskinerne skal løftes. Når der er sådanne løftepunkter, er det dels af hensyn til maskinerne, så man ikke ødelægger dem, dels af hensyn til sikkerheden. Vidnet har ikke givet Vidne 2 nogen instruktion i, hvordan finsnitteren skulle løftes. Hver gang de har fået en ny maskine, har Vidne 2 gennemgået den sammen med sælgeren. Det er helt naturligt, da det er Vidne 2, de ansatte henvender sig til, når de har problemer med maskinerne. De har lavet en APV i virksomheden. De er underentreprenør for Dong Energy på Enstedværket. Derfor har de både en plan for arbejdsmiljøet og en kvalitetssikringsplan. Alle de ansatte er på sikkerhedskursus en gang om året. Der bliver også instrueret i løft på sådanne kurser. Vidnet ved ikke, hvornår Vidne 2 sidst er blevet instrueret i at løfte maskiner. Det er almindeligt kendt, at man skal understøtte en maskine med sikkerhedsbukke, når man løfter den op ved hjælp af en donkraft. Der var sikkerhedsbukke til stede i virksomheden, og de ansatte var instrueret i at bruge dem. Det var Vidne 2 selv, der oprindeligt bad om, at sikkerhedsbukkene blev anskaffet. Det er ikke raketvidenskab at bruge en donkraft og en sikkerhedsbuk. I virksomheden talte de meget med hinanden. Det var helt klart Vidne 2, der var kompetent, når det drejede sig om at afgøre, hvad de kunne lave selv, og hvad de skulle have en montør til at lave. Det har kun været i forbindelse med service, at der er blevet afmonteret et hjul på finsnitteren. Det er hans opfattelse, at Vidne 2 ville afmontere et hjul den 21. maj 2013. Han har forstået på Vidne 2, som han har talt med mange gange efterfølgende, at han ville lave noget ved en remskive, der sidder bag ved hjulet. Der var en sikkerhedsrepræsentant i virksomheden. Den pågældende hedder Vidne 4. Hvis der var noget, de ansatte var i tvivl om, spurgte de Vidne 4. Hvis Vidne 4 selv fandt noget, som han syntes, der skulle laves, sørgede han for det. Vidne 2 måtte selv foretage indkøb af reservedele og bestille montør til maskinerne. Han havde ikke noget med kørselsplanlægningen at gøre. Vidne 2 bestilte kun montør, når der var tale om en opgave, han ikke selv kunne klare. Efter at Arbejdstilsynet havde meddelt et strakspåbud, blev alle medarbejdere kaldt ind. Der kom også en montør fra Forhandleren og gav dem instruktion. Vidne 2 startede med at køre med finsnitteren, da han blev genansat i virksomheden i 2008. Det var noget, som vidnet besluttede, da Vidne 2 tidligere selv havde haft en mejetærsker. Vidne 2 startede med at køre i den gamle 870-model. Forhandleren kom mindst en gang hvert forår og lavede service på maskinen. Den blev også serviceret igen, lige før majssæsonen starter i september. Vidne 2 var med, når maskinerne blev serviceret. 4-5 dage før ulykken var der blevet lavet hovedeftersyn på maskinen. Vidnet mener, at finsnitteren skulle ud at køre om torsdagen i den uge, hvor ulykken indtraf. Et hovedeftersyn varer nogle gange 3 dage, og andre gange tager det 5 dage. Den montør, der typisk kom i virksomheden, hedder Vidne 6. Inden den i sagen omhandlede finsnitter blev indkøbt, var det planen, at Vidne 2 skulle køre i den. Vidne 2 deltog derfor i forhandlingerne vedrørende købet. Vidnet og Vidne 2 kørte sammen op til forhandleren, da maskinen var kommet hjem. Vedrørende bilag A har vidnet forklaret, at løftepunktet er markeret ved en forhøjning, der er påsvejset. Klistermærket, der ses på billedet, markerer løftepunktet, hvis maskinen skal løftes med kran. Klistermærket, der ses på bilag B, viser løftepunktet, der skal benyttes, når maskinen skal løftes ved hjælp af en donkraft. Før de indkøbte den nye donkraft i 2013, havde de en donkraft til mindre maskiner. Skulle de løfte større maskiner, lejede de en donkraft hos en nærliggende maskinstation. Sikkerhedsbukkene stod 3-4 meter fra finsnitteren. Hvis bukkene var blevet sat ind under pickuppen, var ulykken ikke sket. Vidnet kan ikke sige, hvorfor Vidne 2 ikke anvendte bukkene.

Vidne 2 har forklaret, at han ikke helt præcist kan huske, hvornår han blev ansat hos T A/S. Det var enten i 2007 eller 2008. Han blev ansat som maskinfører, og han kørte bl.a. med den i sagen omhandlede finsnitter. Han sørgede også for, at de øvrige maskiner var intakte, når de skulle ud at køre. Det var en opgave, han varetog i samarbejde med Forhandleren. Småreparationer lavede han selv, hvorimod større reparationer blev udført af en montør hos Forhandleren. Han mener, at han har beskæftiget sig med at reparere og servicere maskinerne fra begyndelsen af sin ansættelse. De snakkede om det, og det var praktisk, at Vidne 1 ikke skulle gå og tænke på, om maskinerne var i orden. Vidnet er uddannet landmand og har ikke nogen mekanikeruddannelse. Han har arbejdet som maskinoperatør. Han havde ikke lavet mekanikerarbejde på maskiner, før han blev ansat hos T A/S. Han har tidligere haft et arbejde, hvor han kørte rundt og kontrollerede trailere. Han havde ikke nogen erfaring med løft af maskiner. Alle vintereftersyn på maskinerne blev foretaget af en montør hos Forhandleren, der kom ud i virksomheden. Vidnet gik montøren til hånde. Han har ikke forud for ulykken løftet den i sagen omhandlede finsnitter, og han har ikke fået nogen instruktion heri. Han har løftet den det samme sted, som montøren og han har løftet den gamle model. Vidnet vidste ikke, at hydraulikslangens placering var anderledes på den nye model. På den gamle model sad hydraulikslangen i toppen af cylinderen. Vidnet har ikke fået nogen instruktion i, hvordan maskinerne skal serviceres. Han har heller ikke modtaget nogen sikkerhedsinstruktioner. Alle ansatte i virksomheden løftede maskiner. Der var sikkerhedsbukke til stede i virksomheden. Hvis han havde fået løftet maskinen, ville han have placeret sikkerhedsbukkene under den. Han løftede maskinen med den nye donkraft. Han har ikke fået nogen instruktion i, hvorledes donkraften skal anvendes. Han har set en sådan slags donkraft før. Det er sådan en, som montøren har haft med.

Vidnet og montøren havde lavet vintereftersyn på finsnitteren, og montøren var kørt kort forinden. De havde haft finsnitteren ude af maskinhallen, og vidnet hørte, at der var en mislyd ved det forreste hjul. Han holdt på gårdspladsen, da Vidne 1 kom og spurgte, hvor vidt de var nået. Vidnet fortalte Vidne 1 om mislyden, og de blev enige om, at vidnet skulle køre finsnitteren ind i hallen igen og kigge på det. Vidnet måtte ind under finsnitteren for at kunne placere donkraften. Da han begyndte at løfte maskinen, kunne han pludselig mærke, at den sank ned over ham. Det begyndte at presse, og der var ikke plads til, at vidnet kunne komme ud. Han placerede donkraften det samme sted, som han havde set montøren gøre det. Det er det eneste sted, man kan placere donkraften. Der er ikke nogen på arbejdspladsen, der generelt holdt øje med sikkerheden. Vidnet har ikke fået særskilt instruktion om, at man skal bruge sikkerhedsbukke, når man løfter maskiner. Ved ulykken mistede vidnet en stor del af sin hukommelse. Han har voldsomme nervesmerter i det venstre ben og er blevet følelsesløs i hele den venstre side af kroppen. Han har tillige smerter ved vandladning og lændesmerter. Han brækkede sit bækken to steder og brækkede også nogle ribben. Endelig har han bl.a. pådraget sig en dropfod, som han har konstante smerter i. Han har ikke kigget efter, om der er nogen symboler, som viser, hvor man skal løfte maskinen. Efter ulykken har han været på nettet, hvor han har fundet ud af, at der sidder sådanne symboler. En af de gange, hvor montøren har været ude i virksomheden, kan han huske, at de prøvede at løfte det sted, hvor rammen går over, men donkraften kunne ikke nå. Den i sagen omhandlede finsnitter er ikke konstrueret 100 pct. på samme måde som den gamle model. Det har nok betydning for, hvor man skal løfte, men han ved ikke hvilken. Han har selv løftet den gamle model nogle gange. I de situationer har han løftet det samme sted, som han har gjort sammen med montøren. Forevist bilag A har vidnet forklaret, at det er et billede af en finsnitter af den gamle model. Maskinen på bilag B viser den i sagen omhandlede finsnitter. Man kan ikke se særlig godt på bilag A, hvor han har placeret donkraften, når han har løftet den gamle model. Den i sagen omhandlede finsnitter løftede han det sted, hvor man kan se noget blankt på bilag B. Det er det samme sted som på den gamle model. Han kan ikke huske, om den i sagen omhandlede finsnitter var blevet løftet tidligere. Montøren fra Forhandleren, som vidnet har arbejdet sammen med, hedder Vidne 6. Donkraften havde en "kop", man kunne sætte på den. Der var også et forlængerstykke til donkraften. Vidnet kan ikke huske, om han brugte forlængerstykket. Så vidt han husker, har montøren ikke løftet den i sagen omhandlede finsnitter. Da han mødte Vidne 1 på gårdspladsen, spurgte Vidne 1, hvor vidt de var kommet. Han sagde som sagt til Vidne 1, at han syntes, at der var en mislyd, og de snakkede om, at hjulet skulle afmonteres, så vidnet kunne undersøge, hvad der var galt. Vidnet lagde sig ind under maskinen for at kunne placere donkraften. Det er på den måde, han har set montøren gøre det. Det er rigtigt, at han har arbejdet hos en synshal. Arbejdet bestod i at syne lastvognstrailere. I den forbindelse har vidnet løftet trailere, f.eks. i forbindelse med hjulskift. Han har ikke modtaget nogen instruktion i, hvordan man skal løfte lastvognstrailere. I virksomheden havde de en grav, som de gik rundt i, og donkraften var monteret på en skinne, så det var ikke nødvendigt at sikre trailerne med sikkerhedsbukke. Han har også arbejdet i dækfirmaet. Arbejdet bestod i at læsse, pakke og forsende dæk. Endelig har han arbejdet hos vognmanden, hvor hans arbejde bestod i at køre rundt og tjekke virksomhedens trailere. Ud over at skiftet et lygteglas eller et kabel har han ikke lavet arbejde på trailerne. Han kunne godt have bedt Vidne 6 om at komme tilbage og tjekke mislyden, men det gjorde han ikke.

Vidne 3 har forklaret, at han blev ansat hos T A/S den 1. marts 2007. Han blev ansat som maskinfører. Han har ikke kørt finsnitter. Derimod har han kørt presser, møgspreder og gyllevogn. Det var vidnet, der fandt Vidne 2 i forbindelse med, at vidnet skulle hente noget værktøj. Da han passerede Vidne 2 for anden gang, kunne han se, at der var noget galt. Vidne 2 var ikke kontaktbar. Vidnet fik skaffet hjælp. Han ved ikke, hvad Vidne 2 var i færd med at lave, da ulykken skete. Vidne 2 passede primært værkstedet. Vidnet hjalp ham engang imellem. Vidnet havde ikke selv haft brug for at løfte en maskine op. Vidnet ved godt, hvor man skal løfte de maskiner, han selv har kørt med. Det ved han bl.a. fra instruktionsbogen og den instruktion, han har fået af forhandleren. Når maskinen er løftet op, skal man sætte sikkerhedsbukke under den. Vidnet kan huske, at han har set Vidne 2 løfte maskiner med donkraft og sætte sikkerhedsbukke under dem i den forbindelse. Det kan være nødvendigt at kravle ind under en maskine for at kunne placere donkraften. Der var ikke andre af de ansatte, der havde de samme kompetencer vedrørende maskinerne som Vidne 2. Ved nyindkøb af maskiner var det som regel en ansat hos forhandleren, der oplyste, hvordan man skulle betjene dem. Det er sædvanligvis også en montør hos forhandleren, der foretager reparation af maskinerne. Vidne 2 har fået instruktion i, hvordan finsnitteren skulle betjenes. Han har været med oppe hos Forhandleren og reparere den flere gange. Vidnet har anvendt en donkraft svarende til den, de havde i virksomheden, da han tidligere har arbejdet et sted, hvor man havde en sådan. Hvis vidnet skulle instrueres i, hvordan man skulle anvende donkraften, ville han have spurgt Vidne 2. Vidnet har ikke tidligere set Vidne 2 lave noget tilsvarende arbejde ved finsnitteren. Han har kun set, at Vidne 2 har haft løftet bagenden på maskinerne.

Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat hos T A/S som maskinfører siden 2009. Han er også sikkerhedsrepræsentant i virksomheden, hvilket bl.a. indebærer, at han skal holde øje med sikkerheden. Han er f.eks. også med til at lave APV'en. Arbejdet skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det rigtige udstyr skal være til stede i virksomheden, og udstyret skal anvendes korrekt. Maskiner skal løftes dér, hvor løftepunkterne er placeret. Man finder løftepunkterne ved at se instruktionsbogen. Løft skal foretages ved anvendelse af en donkraft. Man skal også anvende sikkerhedsbukke for det tilfælde, at donkraften giver sig. Det er ikke noget, som vidnet er blevet instrueret i. Man kan se på donkraften, hvor meget den kan løfte, og det må man sammenholde med maskinens vægt. Man får ikke direkte at vide, hvordan man skal anvende udstyret, men når man arbejder inden for det erhverv, som man nu engang gør, når man er ansat på en maskinstation, har man nødvendigvis en vis teknisk kunnen. Er man i tvivl, spørger man. Alle ansatte løfter maskiner, men i virksomheden var det primært Vidne 2, der gjorde det, da han var værkfører. Vidnet har set Vidne 2 løfte maskiner, og det gjorde han rigtigt. Rigtigt vil sige, at maskinerne blev løftet på løftepunkterne. Det kan godt være nødvendigt at kravle ind under en maskine for at placere donkraften. Som udgangspunkt vil det ikke være nødvendigt at ligge inde under maskinen, mens man løfter den. Der er en lang stang på donkraften, så man kan stå uden for. Det er sådan, vidnet selv ville have gjort det. Ham bekendt er der ikke nogen, der har vist Vidne 2, hvor man skal løfte den i sagen omhandlede finsnitter, men det står som sagt i instruktionsbogen. Når man får leveret en ny maskine, kommer montøren og sætter én i gang. De har ikke afholdt sikkerhedskurser internt i virksomheden. Efter at Arbejdstilsynet havde meddelt virksomheden et strakspåbud, snakkede de både om, hvor man skulle løfte finsnitteren og de andre maskiner. Der blev ikke afholdt noget egentligt kursus. Det var ikke noget, de havde gjort tidligere. Vidnet fik ikke noget at vide ved den pågældende lejlighed, som han ikke allerede vidste på forhånd. Han tror ikke, at han har set Vidne 2 løfte den nye model finsnitter, men han har set ham løfte den ældre model. Den blev løftet foran. Én mand kan godt afmontere et hjul på finsnitteren. Et hjul vejer vel omkring et par hundrede kilo. Vidne 2 gik meget op i sikkerheden og havde tidligere været sikkerhedsrepræsentant. Vidne 2 brugte bukkene, når han skulle løfte noget. Vidnet har ikke set Vidne 2 ligge inde under finsnitteren for at løfte den. Punktet, hvor Vidne 2 løftede finsnitteren, sad lavere end det rigtige løftepunkt. Det er hans personlige teori, at det enten skulle gå hurtigere, eller at Vidne 2 ønskede, at den blev løftet højere op.

Vidne 5 har forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Han sidder i deres ulykkestaskforce. Han blev kontaktet efter arbejdsulykken og kørte ud til virksomheden. Det var en normal opgave, der bestod i at danne sig et billede af, hvad der var sket, og sikre, at noget tilsvarende ikke kunne ske igen. Vidnet så finsnitteren, der stod inde i maskinhallen. Der var repræsentanter for ledelsen og de ansatte til stede, da han kom ud til virksomheden. Der var også et par politifolk, men de kørte kort efter. Vidnet konstaterede, at pickuppen var faldet ned, fordi donkraften havde klemt en gevindfitting på den ene af de to løftecylindere, så hydraulikslangen var gået i stykker. Derved var hydraulikcylinderen blevet drænet for olie. Vidnet kunne konstatere, hvor maskinen var blevet løftet. Forevist bilag 18, et strakspåbud, har vidnet om billede 1 forklaret, at koppens kant på donkraften har været oppe og røre ved gevindfittingen i hydraulikcylinderen, så denne er knækket. Det korrekte løftepunkt ses på det øverste billede. Fra løftepunktet til hydraulikslangen er der vel ca. 30 cm. Det er vidnets opfattelse, at man kan få en "kop" til donkraften, der passer til understøttelsespunktet. Man vil kunne løfte maskinen både med og uden brug af en "kop". Vidnet kan huske, at der blev talt om et klistermærke. Når han ser bilag B, kan han godt huske, at han har set det pågældende klistermærke. Det er hans opfattelse, at klistermærket på billedet viser løftepunktets placering. Arbejdsulykken gav vidnet anledning til at afgive et strakspåbud for at sikre, at løft blev foretaget sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Et sådant strakspåbud kan enten opfyldes ved, at man løfter maskinerne det rigtige sted, eller at virksomheden f.eks. benytter eksternt firma til opgaven. Det er vidnets opfattelse, at der var de tilstrækkelige tekniske hjælpemidler til stede i virksomheden. Der var ikke noget, der gjorde ham nysgerrig med hensyn til det anvendte værktøj. Han så tre sikkerhedsbukke, der stod på et arbejdsbord i den modsatte side af værkstedet.

Vidne 6 har forklaret, at han har været ansat ved Forhandleren i siden juni 1996. Han arbejdede som montør fra 2000, indtil han blev værkfører den 1. september 2014. Han har hovedsagelig arbejdet med Claas snittere og mejetærskere. Hans arbejde har bestået i at vedligeholde, servicere og reparere sådanne maskiner enten hos kunderne eller ude på marken. Han har udført service hos T A/S, siden de købte de to første finsnittere. Det kan godt passe, at det var i 2007. Normalt var det enten Vidne 1 eller Vidne 2, der ringede til vidnet og bestilte arbejdet. Vidne 2 var altid til stede, når vidnet var på virksomheden, i og med at det var ham, der passede værkstedet. Vidnet og Vidne 2 har sammen løftet maskiner, når vidnet har været ude på virksomheden. Der er særlige punkter, man skal anvende, når man skal løfte en maskine. I forenden sidder der et sådant punkt i hver side. Hvis man ikke anvender løftepunkterne, kan maskinen f.eks. gå i stykker eller falde ned. Løftepunkterne er tydeligt afmærket på maskinerne. Vidne 2 kan ikke have været i tvivl om, hvor han skulle løfte finsnitteren. Vidnet kan ikke sige, hvor mange gange de i fællesskab har løftet maskiner. Vidne 2 er en af de få kunder, der har fortalt vidnet, at han har læst hele instruktionsbogen igennem. Selv bruger vidnet mest instruktionsbøger til opslag. Den i sagen omhandlede finsnitter er en 950-model, der blev leveret til virksomheden i november 2011. Vidnet kan ikke huske, om det var ham, der gennemgik maskinen med kunden, da den blev leveret, men han kan huske, at de har snakket om den. Han kan tydeligt huske, at Vidne 1 og Vidne 2 har været ovre hos Forhandleren, hvor de har snakket om maskinen. Han kan ikke sige, om der i den forbindelse blev givet instruktion i at løfte maskinen. Normalt taler man ikke med kunderne om det arbejde, Forhandleren skal udføre på maskinerne. Løftepunktet sidder det samme sted på den gamle og den nye model. På den gamle model er løftepunktet markeret med et "svejse-tegn". På den nye model er der tale om et klistermærke. Vidnet har ikke løftet den i sagen omhandlede finsnitter sammen med Vidne 2. Han vil klart mene, at Vidne 2 har vidst, hvor den nye model skal løftes. Ved afleveringen instrueres kunden kun i den daglige brug af maskinen, herunder f.eks. i skift af filtre. Han kan ikke specifikt huske, om han har fortalt Vidne 2, hvordan man skal løfte en sådan maskine. Vidne 2 hjalp til, når vidnet var ude i virksomheden for at reparere og servicere maskinerne. Arbejdet foregik "glidende", og de vidste som regel begge, hvad den anden foretog sig hele vejen igennem. Hvis Vidne 2 har været i tvivl om noget, har han spurgt vidnet. Vidnet er meget sikkert på, at han tydeligt har fortalt Vidne 2, hvor maskinen skal løftes, men han kan ikke garantere det 100 pct. Vidne 2 var meget kompetent. Han stod for værkstedet og var rigtig dygtig til at lave de opgaver, han varetog. Vidne 2 har løftet de gamle snittere, når vidnet har været i virksomheden. Han kan ikke mindes, at Vidne 2 skulle have været ved at løfte dem et forkert sted.

Der har under sagen været fremlagt en række fotos, både af den i sagen omhandlede finsnitter af mærket Claas Jaguar 950 og af den ældre model 870.

Af et notat af 12. december 2013 fra Arbejdstilsynet fremgår det, at der i 1. kvartal 2013 var 17 ansatte hos tiltalte.

Af pkt. 5 i en politiattest, der er udarbejdet den 30. oktober 2014 af overlægen, Sygehus Sønderjylland, fremgår det, at der ved undersøgelsen af Vidne 2 den 21. maj 2013 blev konstateret følgende skader: "...

  1. Traumatisk blødning i en af bihulerne.
  2. Ledskred mellem venstre 1. ribben og brystben med bagliggende blødning på 8x2 cm.
  3. Lungekontusioner på begge sider.
  4. Ikke forskudt brud af korsbenet involverende ledet mellem korsbenet og bækkenet.
  5. Ikke forskudt brud svarende til skambenet på højre side. ..."

Retsgrundlaget

Af arbejdsmiljøloven fremgår følgende: "…

Kapitel 5 Arbejdets udførelse.

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. …

Kapitel 7. Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. …"

Af forarbejderne til arbejdsmiljøloven fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg A, spalte 118-119 og spalte 146: "…

Til kapitlerne 5-8.

De indholdsmæssige krav med hensyn til sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet samt hjemlen til at fastsætte nærmere regler herom findes hovedsagelig i disse kapitler, jfr. § 15's henvisninger hertil. Opdelingen af disse regler i 4 kapitler om henholdsvis arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer er ny. …

Til kapitel 7.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for alle, der har med tekniske hjælpemidler at gøre, fra den, der leverer projektet, til den, der bruger det, selv om der ikke foregår arbejde for en arbejdsgiver, jfr. § 2, stk. 3, nr. 3 og kap. 4. F.eks. gælder bestemmelserne som hidtil også brugere i private hjem og ved fritidsvirksomhed.

Til § 45.

Sammenholdes med almindelig lov §§ 16, 17 og 19-26, handels- og kontorloven §§ 8, 9 og 11, og landbrugsloven §§ 8, 9 og 11-18. Disse bestemmelser anvender dels vide begreber som "teknisk anordning", dels betegnelser som maskineri, beholdere, hjælpemidler ved transportarbejde m.v. I den foreslåede bestemmelse er der givet en enklere regel, der skal gælde alle de hidtil omfattede kategorier af anordninger og hjælpemidler. Som typiske eksempler udover de i bestemmelsen udtrykkeligt anførte kan nævnes værktøjer, instrumenter, elevatorer, kraner, stilladser og løbebroer, endvidere tekniske og kemiske anlæg, containere og sække. Som noget nyt omfatter begrebet nu udtrykkeligt også præfabrikerede konstruktioner, f.eks. byggeelementer. ...

... Pligt til at sørge for, at disse tekniske hjælpemidler m.v. er indrettede sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, påhviler såvel leverandører m.v., jfr. §§ 30-33, som bruger, jfr. § 35, stk. 2. Derimod gælder pligten til forsvarlig anvendelse alene brugeren, dvs. arbejdsgiveren, arbejdslederen, den ansatte, samt andre, der bruger disse tekniske hjælpemidler, jfr. § 2, stk. 3, nr. 3, der opretholder den hidtidige udvidelse af lovens hovedområde. …"

Af bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer fremgår følgende: "…

Opstilling.

§ 7. Opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Stk. 2. Det skal herunder sikres, at

  1. underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse,
  2. støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra hjælpemidlet, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,
  3. farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra hjælpemidlet, og eventuelle andre faremomenter ved dette er effektivt imødegået,
  4. placering og opstillingsmåde er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold,
  5. placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved hjælpemidlet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. …"

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 2, i forbindelse med, at han ville afmontere hjulet på finsnitteren, placerede toppen af donkraften på en hydraulikcylinder i stedet for at placere den på løftepunktet, der er markeret med et klistermærke. Det lægges endvidere til grund, at den fejlagtige placering af donkraften forårsagede brud på en hydraulikslange, da Vidne 2 løftede finsnitteren, hvilket medførte, at pickuppen sænkede sig ned over ham, mens han lå inde under maskinen, hvorved han pådrog sig alvorlig personskade som beskrevet i tiltalen.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at finsnitteren ikke var forsvarligt understøttet, da Vidne 2 løftede den, og retten finder, at dette udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og § 7, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Der er derfor ikke grundlag for at henføre forholdet under arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Der kan efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2, pålægges en arbejdsgiver bødeansvar for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, og det fremgår af stk. 3, at bødeansvar for ansattes overtrædelse af lovgivningens krav ikke kan pålægges arbejdsgiveren, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 2 oprindeligt er uddannet landmand, og at han fra starten af sin ansættelse i 2007 eller 2008 bl.a. havde beskæftiget sig med at reparere og servicere maskinerne. Det lægges endvidere til grund, at større arbejder, som f.eks. vintereftersyn, blev udført af Vidne 6, som Vidne 2 gik til hånde, når han var i virksomheden.

Vidne 6 har bl.a. forklaret, at han og Vidne 2 sammen har løftet maskiner, når han har været ude på virksomheden, at løftepunkterne er tydeligt afmærket på maskinerne, og at Vidne 2 ikke kan have været i tvivl om, hvor han skulle løfte finsnitteren, at løftepunktet sidder det samme sted på den gamle og den nye model, at han ikke har løftet den i sagen omhandlede finsnitter sammen med Vidne 2, at han klart vil mene, at Vidne 2 har vidst, hvor den nye model skal løftes, samt at han er meget sikker på, at han tydeligt har fortalt Vidne 2, hvor maskinen skal løftes, men at han ikke kan garantere det 100 pct.

Løft af en maskine som den i sagen omhandlede finsnitter findes ikke at være en enkel og rutinepræget opgave, og retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Vidne 2s forklaring om, at han ikke har fået tilstrækkelig instruktion heri. Tiltalte har derfor ikke godtgjort, at man som arbejdsgiver har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens § 16 og § 17, stk. 2.

Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf for bøden.

Thi kendes for ret

Tiltalte, T A/S, skal betale en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombog fra Vestre Landsret

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Sønderborg har den 30. april 2015 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter ”§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4” tilføjes, ”jf. nu § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6”. Endvidere er lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø senest ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten yderligere forevist videosekvenser til illustration af, hvorledes pickuppen kunne have været afmonteret, inden donkraften blev påsat finsnitteren.

Forklaringer

Direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 2, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret, at det var montøren, som var ansat hos sælgeren, der gav Vidne 2 instruktion i, hvordan finsnitteren skulle løftes.

Vidne 2 ansættelseskontrakt blev ikke ændret i forbindelse med, at han overtog nogle af reparationsopgaverne, men hans løn blev ændret.

Det klistermærke, der markerer, hvor finsnitteren skal løftes, kan genfindes på alle deres maskiner, og han er sikker på, at Vidne 2 vidste, at han skulle kigge efter klistermærket.

Det sikkerhedskursus, som afholdes en gang om året, er et kursus, hvor der er en instruktør til stede, og hvor der bliver forevist en video. Efterfølgende skal der svares på et spørgeskema. APV’en opdateres med ekstern bistand en gang om året.

Sikkerhedsbukkene er af metal og mekaniske. De kan ikke falde til jorden. Typisk hæver man maskinen med donkraften, hvorefter man sætter sikkerhedsbukkene under, så de kan støtte maskinen sammen med donkraften. Bukkene skal altid sættes under, inden man bevæger sig ind under maskinen. Man kan godt bevæge sig ind under maskinen, inden man løfter med donkraften.

Vidne 2 havde ikke inden ulykken talt med ham om, at han ville undersøge remskiven på finsnitteren. Det er han sikker på, for ingen kunne umiddelbart efter ulykken fortælle, hvad det var, Vidne 2 havde været i gang med at lave. I den foregående sæson havde der været nogle sten, der havde sat sig fast i remskiven.

De videosekvenser, der er forevist for landsretten, illustrerer, hvor nemt det ville have været for Vidne 2 at afmontere pickuppen, inden han satte donkraften på finsnitteren. Vidne 2 havde mange gange tidligere afmonteret pickuppen. Han har ikke instrueret Vidne 2 i, at han skulle fjerne pickuppen, inden han påsatte donkraften.

Pickuppen anvendes til at snitte og samle græs, der anvendes som foder. De har to andre redskaber, der kan påsættes finsnitteren i stedet for pickuppen.

Pickuppen er ikke påmonteret, når der foretages hovedeftersyn. De har klodser, så donkraften kan klodses op. Hvis de ikke selv har det nødvendige værktøj, lejer de det. Det var Vidne 2, der indkøbte sikkerhedsbukkene, og da de var modtaget, snakkede de om, hvorledes sikkerhedsbukkene skulle anvendes, så Vidne 2 var instrueret i brugen heraf.

Arbejdsskadestyrelsen har endnu ikke afsluttet behandlingen af sagen, da der er tvist om, hvilke skader Vidne 2 pådrog sig ved ulykken.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ifølge sin ansættelseskontrakt var ansat som maskinfører. Han fik hurtigt også til opgave at holde øje med, om der var noget, der skulle laves på maskinerne. Han er selvlært.

På ulykkesdagen havde Vidne 6 udført service på finsnitteren. Vidne 6 kørte, da de kun manglede at sætte nogle skærme på. Da han efterfølgende kørte finsnitteren ud, kunne han høre en mislyd, og han talte med Vidne 1 om mislyden. Han sagde til Vidne 1, at hjulet skulle af. Vidne 1 svarede, at de først skulle bruge finsnitteren nogle dage senere, så vidnet havde god tid til at se på det.

Han kravlede ind under pickuppen og placerede donkraftkoppen på finsnitteren. Han blev liggende, mens koppen blev løftet, så han kunne sikre sig, at den ramte det rigtige sted. I det øjeblik koppen ramte, begyndte pickuppen at falde ned over ham. Der kom pludselig olie ud. Det husker han meget tydeligt, for mens pickuppen trykkede på hans brystkasse, blev han ved med at trykke på knappen til donkraften i håb om, at den kunne løfte nok til, at han kunne komme fri. Det er nok derfor, at man kan se på fotoet, ekstrakten side 34, at finsnitteren er løftet lidt. Han husker ikke mere, før han vågnede på sygehuset.

Han tænkte slet ikke over, at pickuppen kunne falde ned. Når de er på marken, kravler de også ofte ind under pickuppen. Han overvejede ikke at afmontere pickuppen, inden han satte donkraften på. Han har mange gange tidligere afmonteret pickuppen. Det var ikke pickuppen, der var noget galt med, men hjulet på finsnitteren.

Han husker ikke, om han selv tidligere havde taget et hjul af finsnitteren. Det skete ikke særligt tit, at et hjul skulle af.

Han anvendte den blå trykluftdonkraft. Den havde han ikke tidligere anvendt på den pågældende finsnitter. Han mener heller ikke, at han havde brugt den donkraft på en anden snitter. Han tror dog, at han har anvendt donkraften på andre maskiner. Han mener ikke, at man må klodse en donkraft op. Han har ikke modtaget instruktion i brug af donkraften.

Forevist fotos, ekstrakten side 32, har vidnet forklaret, at han først efterfølgende har fundet ud af, at fordybningen, som man kan se på det første foto, er løftepunktet. Han placerede koppen som vist på det sidste foto. Det var der, den gamle snitter blev løftet. Han kan ikke på de fotos af den gamle snitter, der fremgår af ekstrakten side 37 og 38, se det punkt, hvor den blev løftet. Han husker ikke at have set det klistermærke, som man kan se på ekstrakten side 38. Han har hørt, at der er løftepunkter, men han har ikke tænkt over, at finsnitteren skulle løftes et andet sted, end hvor Vidne 6 havde løftet den gamle finsnitter. Det var ved cylinderen. Den gamle snitter har han løftet flere gange, men han har heller ikke fået instruktion i at løfte den. Han havde set, hvordan Vidne 6 gjorde. Han har løftet den gamle snitter en gang om året sammen med Vidne 6, når der blev lavet vintereftersyn. Han vidste godt, at der skulle anvendes sikkerhedsbukke, og dem ville han også have anvendt, når han havde fået finsnitteren løftet. Den dag, hvor ulykken skete, havde han og Vidne 6 ikke løftet finsnitteren.

Maskinundervisning er en del af landmandsuddannelsen, men man lærer ikke noget særligt om sikkerhed.

I dag er han førtidspensionist, går med krykke og har en dropfod. Der, hvor hans bækken brækkede, er der sket noget med nerver eller sener, der gør, at han har smerter og er følelsesløs i hele venstre side.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at hans ansættelse hos T A/S ophørte i 2013. Vidne 2 havde været sikkerhedsrepræsentant i en anden virksomhed. Selv har han været på kursus som sikkerhedsrepræsentant. Han kørte ikke med finsnitteren og har ikke fået instruktion i, hvordan den skulle løftes. Hvis han skulle have løftet den, ville han have kigget i instruktionsbogen. Vidne 2 er perfektionist, så han var ikke i tvivl om, at Vidne 2 gjorde det rigtigt. Donkraften skal løfte finsnitteren et stykke op, før sikkerhedsbukkene kan sættes under. Man må ikke være under maskinen, når den løftes. Man kan klodse en donkraft op ved at placere donkraften på træklodser. Han har ikke fået instruktion i, hvordan man skal løfte maskinerne, men de ansatte vidste vist godt, hvordan man gjorde. Han vil tro, at de vidste, at man kunne finde et løftepunkt på maskinen.

Virksomheden havde ikke en plan for, hvordan man instruerede nye medarbejdere.

Han var til stede på ulykkestidspunktet og var med til at befri Vidne 2. Efter ulykken talte de om, at de ikke vidste, hvad Vidne 2 skulle have lavet på finsnitteren. Vidne 2 var værkfører.

Vidne 5 har supplerende forklaret, at det var en fitting, der knækkede, og ikke en hydraulikslange som anført et sted i byrettens dom. Han afgav et strakspåbud for at sikre, at samme ulykke ikke skulle ske igen.

Man kan se på de fotos, som han tog på ulykkesdagen, at donkraften havde løftet finsnitteren. Hvis en donkraft ikke kan løfte højt nok, kan man ”hæve gulvet” ved at lave en plan flade af f.eks. tømmer. Da han ankom til stedet, var pickuppen løftet af en frontlæsser for at få skadelidte fri.

Han spurgte ind til, hvilken instruks de ansatte havde fået. Han blev meget hurtigt klar over, at det kun var skadelidte, der vidste, hvordan arbejdsopgaven skulle udføres.

Vidne 6 har supplerende forklaret, at sælgeren af en maskine ved leveringen instruerer kunden i, hvordan maskinen virker og skal vedligeholdes i det daglige. Der instrueres normalt ikke i, hvordan et hjul skal tages af, da det kun skal af ved større eftersyn. Det er forskelligt, om kunden selv kan tage et hjul af.

Han mener ikke, at han selv har løftet den finsnitter, som Vidne 2 kom til skade med. Hvis han har gjort det, har Vidne 2 været til stede. Han har løftet den gamle finsnitter mange gange. Til vintereftersynet havde de altid hjulene af. Virksomheden havde 2-3 finsnittere. Løftepunktet på den nye finsnitter så lidt anderledes ud, men var placeret på samme sted som på den gamle. Løftepunktet på den nye model har en lille fordybning, så koppen sidder mere sikkert. Han løfter altid på løftepunkterne. Der er aldrig blevet løftet et forkert sted.

Han var på virksomheden dagen før ulykken. Der blev lavet et almindeligt vintereftersyn på finsnitteren, men den blev ikke løftet i den anledning, da der ikke var noget, der skulle repareres. Dagen efter blev han ringet op af Vidne 1, der fortalte om ulykken. Det første, man lærer en lærling, er, hvor man skal løfte en maskine, og Vidne 2 var meget erfaren. Han har aldrig spurgt til Vidne 2s uddannelsesmæssige baggrund, men Vidne 2 fortalte, at han havde arbejdet på et lastbilværksted.

Vidne 2 var meget kompetent, og han lavede mere og mere selv. Vidne 2 har også selv løftet de gamle finsnittere, når vidnet har været til stede, og da skete løftene korrekt.

Han besøgte Vidne 2 på sygehuset 5-6 dage efter ulykken, og da vidste Vidne 2, at han havde løftet finsnitteren et forkert sted, og at det var en ”tanketorsk”.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at det kan lægges til grund, at hændelsesforløbet var som anført af byretten, og at der ved løftet af finsnitteren er sket overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og § 7, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Overtrædelsen kan tilregnes Vidne 2 som i hvert fald uagtsom.

Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i straffelovens § 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens § 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er foretaget af den, arbejdsmiljøreglerne skal beskytte.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.

Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt.

Vidne 2 er ikke faglært inden for reparation af landbrugsredskaber, men er selvlært under sin ansættelse hos tiltalte. Efter den forklaring, der er afgivet af Vidne 2, og som til dels støttes af den forklaring, der er afgivet af vidnet Vidne 4, lægges det til grund, at Vidne 2 ikke havde modtaget instruktion i, hvordan den omhandlede finsnitter skulle løftes. Dette støttes tillige af, at vidnet Vidne 6 for byretten først forklarede, at han ikke specifikt husker, om han havde fortalt Vidne 2, hvordan man skulle løfte finsnitteren. Det er herefter bevist, at tiltalte ikke har sørget for, at Vidne 2 havde fået den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde, og at tiltalte derfor ikke har opfyldt sine forpligtigelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket med den begrænsning, at det efter de lægelige oplysninger alene kan lægges til grund, at Vidne 2 pådrog sig en skade i form af bækkenbrud. Det tiltrædes efter skadens karakter, at forholdet er henført under arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.

Efter sagens karakter og forløb har den samlede sagsbehandlingstid ikke i så væsentligt omfang oversteget det rimelige, at der er grundlag for at nedsætte bøden.

Efter oplysningerne om, at der på ulykkestidspunktet var 17 ansatte i virksomheden, tiltrædes det herefter, at straffen er fastsat som sket. Straffen fastsættes i medfør af de af byretten anførte bestemmelser, dog således at der efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, tillige citeres den nugældende § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6.

Med de anførte bemærkninger stadfæster landsretten derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF