Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Flytning af tunge emner med hejseredskab med stropper – Arbejdsgiveransvar (planlægning– uegnet materiel stillet til rådighed) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 3. marts 2017 af Østre Landsrets 6. afdeling i ankesag nr. S2864-16 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten på Frederiksberg - dom afsagt den 29. september 2016

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

T ApS er tiltalt for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. § 86 jf. § 38, stk.
1, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 1,

ved den 7. januar 2015 på Adressen A, at have været ansvarlig for, at arbejdet med at flytte emner ved brug
af hejsesystem med krog ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført, så det kunne ske sikkerhedsmæssigt
fuldt forsvarligt, idet de ansatte Vidne 3 og Vidne 2 skulle løfte 2 gelændere, som havde en længde på ca.
250 cm og en samlet vægt på ca. 200 kg, hvortil der blev anvendt et bærejern, der var fastmonteret i væggen
i ca. 3 meters højde, og hvorpå der var ført stropper omkring, som endte i en taljekrog, hvorfra gelænderne
blev løftet op til ca. 1 meters højde uden, at taljekrogen var egnet til, at flytningen med uensartet belastning
kunne ske sikkert, hvilket bevirkede, at gelænderne faldt ned, da de ansatte trak i dem for at få dem over i
den modsatte side, hvorved gelænderne ramte en ca. 400 kg tung repos, der stod nede på terræn og som
væltede og ramte Vidne 3, som derved brækkede venstre ankel.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 60.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer
Direktør Vidne 1 har forklaret, at han er medejer af tiltalte, som er et smedefirma. Firmaet har eksisteret
siden 2. oktober 2012 i sin nuværende form og tidligere siden 1999. Han kan vedstå de faktiske forhold som
beskrevet i anklageskriftet i forhold til arbejdet på stedet. Arbejdet var tilrettelagt af ham. Han havde samme
morgen talt med de to ansatte om, hvordan arbejdet skulle udføres. Han var på pladsen, og via tegninger satte
han dem ind i arbejdet, herunder montagerækkefølgen. Den blev der imidlertid lavet om på under
indhejsningen af emnerne. Medarbejderne udførte derfor arbejdet på en anden måde, end han havde bedt
dem om.

En trappe som denne består af en repos, som skal monteres først ind i et indhak. Han bad medarbejderne om
at køre reposen ind i indhakket i bygningen i gulvniveau. Trappen består endvidere af et nedre løb og et
trappeløb op til etagen. Til sidst monteres rækværket. Han talte med medarbejderne om rækkefølgen og om,
hvordan de skulle montere det. Han sagde, at de ikke skulle stille rækværket ind i indhakket, for der skulle
reposen monteres. Medarbejderne valgte imidlertid at stille rækværket der, hvor reposen skulle monteres, og
stille reposen uden på rækværkerne. For at montere reposen, måtte de flytte rækværkerne igen, og idet de
skulle hejse rækværkerne op med kædetaljen og flytte dem, havde de ikke fået stropperne i taljen aktiveret,
eller stropperne sad i vejen, så stropperne kunne glide ud. Da de så begyndte at hejse og køre rækværkerne til
side, skete der noget, som gør, at den ene strop må være faldet ud, og rækværkerne faldt herefter ned og
ramte reposen, som så faldt ned over lærlingen Vidne 3.

Han fik en opringning fra byggeledelsen om formiddagen om, at Vidne 3 var blevet klemt under reposen og
var kommet til skade. Vidne 2 fik en samtale med kontordamen og blev spurgt, om han ville blive på
pladsen. Vidne 2 var vistnok tilbage dagen efter - måske havde han en enkelt dag hjemme. Vidne 2 er
smedesvend. Vidne 3 havde kun været lærling i kort tid. Vidne 3 var sygemeldt i en periode.

Han er i tvivl, om Vidne 3 tidligere havde været med på trappemontage. Vidne 2 er en erfaren mand i faget -
han har monteret flere trapper - og det er samme procedure, de har fulgt i relation til løftegrej og montage.
Foreholdt, at Arbejdstilsynet mener, at det er et problem, at stropperne blev sat ind i krogen, har Vidne 1
forklaret, at det i hans øjne er en forkert udmelding. Brug af en kædetalje med krog og fjederpåvirket
låseanordning er måden at gøre det på, og det er godkendt udstyr, som er lavet til denne type loft. De har
brugt alt det rigtige, og deres udstyr har været testet. De bruger sjækkel ind imellem, hvis montørerne vurderer
det. Det er en vurderingssag fra gang til gang. Man kan ikke have ti stropper igennem en krog, så skal der
bruges sjækkel. Her havde de nok brugt et par stropper, og det mener han, var i orden. Han har selv stor
erfaring med dette arbejde.

Arbejdet ville tage 2 dage i alt, så det er typisk sådan, at han sætter arbejdet i gang, og da de jo havde
gennemgået tegningerne, var der ikke herefter noget at føre tilsyn med. Dette er en lille opgave, og det var
blot en del af en større opgave på adressen. Der blev således ikke ført yderligere tilsyn med montagen.

Forevist bilag 9, fotos, har Vidne 1 forklaret, at rækværkerne stod op ad væggen. Da han var der ude om
morgenen, var elementerne ikke kommet endnu. Reposen skulle op med de to taljer. Måden at løfte på ville
være ens i forhold til både repos og rækværk. Han instruerede medarbejderne om, at rækværkerne ikke skulle
ind i rummet, før reposen var monteret. Krogen virkede. Han bestrider ikke, at stroppen faldt ud. Han ved
ikke, om der blev brugt et eller to taljer til loftet. Alt løfteudstyret virkede, som det skulle. Han havde ikke
fortalt medarbejderne, hvor mange stropper, de skulle bruge.

Hvis der skal bruges sjækkel, er det ofte, fordi der er flere stropper, end krogen kan klare. Sjæklen hænges i
krogen, og i sjæklen hænges stropperne. Han mener ikke, at der her skulle have været brugt sjækkel.

Foreholdt bilag 16 og adspurgt, hvordan påbuddet er efterkommet, har Vidne 1 forklaret, at udover den
skriftlige instruks, giver han også mundtlig instruks samme morgen.

Adspurgt af forsvareren har Vidne 1 forklaret, at de i øjeblikket er 25 fastansatte og 12 indlejede. På
skadetidspunktet var de et par og tyve stykker måske. Firmaet udfører typisk opgaver i Københavnsområdet,
og det er typisk byggesager, renoveringssager og nybygningssager, hvor de monterer stålkonstruktioner,
trapper og rækværker m.v. De bruger lang tid på arbejdsmiljøreglerne. Det er noget, de går højt op i. De
sætter sædvanligvis trappemontage i gang ude på pladsen, hvor han er til stede. Ellers gennemgås montagen
hjemme på værkstedet ved hjælp af produktions- og montagetegninger.

De har ikke tidligere haft uheld af lignende karakter.

Efter uheldet fulgte de Arbejdstilsynets retningslinjer. De har tilbagevist, at der ikke var styr på deres
løftemateriel. Alt lovpligtigt eftersyn er overholdt og ført i skema, både i relation til el værktøj, tromler,
stiger m.v.

Vidne 2 har som vidne forklaret, al han skulle udføre montagearbejdet sammen med lærlingen Vidne 3.
Vidnet er udlært smed. Han har arbejdet som smed i 20 år. Han har beskæftiget sig med sådanne opgaver i
lang tid - måske 10-15 år. Han har ikke været ansat hos tiltalte i alle årene.

Den 7. januar 2015 fortalte Vidne 1, hvad de skulle lave. Dette foregik på pladsen. De har en
montagevejledning i bilen. De skulle først montere reposen. Rækværket stod i vejen, så det skulle flyttes.
Vidne 1 havde fortalt dem om rækkefølgen. Rækværket skulle ikke stå, hvor det stod. Der var nogen udefra,
der havde båret rækværket ind. De måtte derfor flytte de 2 rækværker for at få reposen ind. Vidne 1 have
sagt, at de skulle starte med reposen og så montere rækværket bagefter.

Forevist bilag 9, fotos, har vidnet forklaret, at der blev brugt 2 stropper, som var monteret i krogen. Han
husker ikke, om det var, vidnet selv eller Vidne 3, der monterede stropperne. Der var plads i krogen. Han
tror, at klappen på krogen har siddet ordentligt. Han plejer at være opmærksom på dette. Det var ikke
akkordarbejde. Han følte sig ordentligt instrueret i, hvad han skulle. Han har mange gange tidligere løftet
rækværker på denne måde. Han har ikke lavet noget skævt træk. Rækværket faldt ned og ramte jorden og
reposen, som væltede, og Vidne 3 fik reposen ned over sit ben. Der skete ikke noget med vidnet. Vidne 3 var
- og er stadigvæk - lærling. Vidne 3 var forholdsvis nystartet.

Der var alene et løftepunkt, da rækværket kun skulle løftes op for at få reposen rundt. Rækværkerne kunne
godt være i området, når de blot blev flyttet.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han på ulykkestidspunktet var - og stadigvæk er - voksenlærling. På
ulykkestidspunktet havde han været voksenlærling i tre måneder. Han udførte arbejdet sammen med Vidne
2.

Vidne 1 var på pladsen samme dag. Vidne 1 forklarede dem, hvordan de skulle udføre arbejdet og stille
tingene. Der var begrænset med plads, så de gennemgik arbejdsgangen og rækkefølgen. Han kan i dag dårligt
huske, hvad der blev sagt. De nåede ikke så meget, før vidnet kom til skade.

Elementerne var kommet ind i den forkerte rækkefølge. Rækværkerne stod derfor i vejen for reposen, som
skulle op først. De måtte derfor flytte rækværkerne.

Forevist bilag 9, fotos, har vidnet forklaret, at rækværkerne skulle løftes op ved hjælp af bærejern og
stropper. Stropperne skulle monteres i krogen. Han husker ikke, hvem der satte stropperne i krogen. Han
husker ikke noget med at der var problemer med krogens klap, som ikke sad rigtigt. Som han husker det, sad
det hele, som det skulle. Han befandt sig så tæt på reposen, at han fik den ind over venstre ankel og højre lår.
Han brækkede anklen, og han måtte opereres to gange. Han var på hospitalet i ca. 14 dage i det hele. Han har
stadig skruer og en skinne i foden. Han kom tilbage på arbejde for ca. 1 år siden. I starten var han på halv tid
og udførte arbejde fra kontoret. Han har fået erstatning, så han har ikke noget erstatningskrav. Han har brugt
sin merit, så han har ikke fået forlænget sin læretid. Han forventer at være færdigudlært i april 2018.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun er tilsynsførende i Arbejdstilsynet.

Hun blev af politiet tilkaldt til ulykken, hvor en ansat havde fået nogle emner væltet ned over sig. Da hun
ankom, havde både politiet og de ansatte forladt stedet. Der var to rækværker og en reposdel, der lå ned.
Oven på rækværkerne lå nogle stropper og taljer. Ud fra det hun kunne se, formodede hun på det tidspunkt,
at noget havde været hængt op i en krog i stropperne. Hun talte med arbejdsgiveren, og dagen efter talte hun
med et vidne til ulykken, Vidne 2, som fortalte, at de skulle flytte rækværkerne fra den ene side til den anden
side af rummet. De havde kastet en strop over bærejernet, som reposen skulle monteres på, og talje systemet
ned om rækværkerne, og da de trak i rækværkerne, faldt de ned og ramte reposen.

Arbejdstilsynet mener, at hvis man hejser noget op, som skal flyttes, skal det være sådan, at der ikke er
noget, der kan frigøre sig eller falde ned. Det gik galt her, fordi der blev trukket i et emne, der sad i en krog,
som kun havde en sikring og ingen låsepal, hvorfor stroppen kunne gå på siden af krogen og glide ud. Det er
hendes vurdering, at det er det, der er sket her. Elementerne kunne være blevet flyttet på "hunde". Hvis
elementerne skulle op i højde, kunne man bruge en løbekat, som kan køre på en wire eller en skinne, så man
ikke får en skrå påvirkning. Man kunne have anvendt en krog med en låsemekanisme, eksempelvis en
sjækkel, så det ikke kunne været gledet ud. Det skal sikres, at krogen og taljen ikke påvirkes skævt og
påvirker emnet. Dette skal arbejdsgiveren sikre. Da der er tale om en smedevirksomhed, har de også
mulighed for at arbejde processerne igennem og finde en egnet metode. Arbejdstilsynet har i en vejledning
beskrevet, at man skal passe på med dette - når man trækker i en krog uden låsepal, så kan stropperne smutte
på indersiden og løbe ud af krogen.

Vidnet har ikke talt med Vidne 3.

Via sin samtale med Vidne 2 fik hun at vide, at der var givet instruktion i forhold til arbejdet 2-3 dage
tidligere, nemlig da materialerne blev leveret til arbejdsstedet. Vidne 2 oplyste samtidig, at dette var en
almindelig måde at gøre det på.

Foreholdt. at det er forklaret i retten i dag, at de ansatte blev instrueret samme morgen, som ulykken fandt
sted, har vidnet forklaret, at Vidne 2 dagen efter ulykken oplyste overfor hende, at han ikke var vidende om,
at der var en risiko ved skæve træk, og at han senest fik instruktion i forbindelse med leveringen af
trappeudstyret til pladsen 3 dage forud for ulykken. Risikoen, der var forbundet med skævt træk, kendte han
ikke noget til. Vidnet henviste til det, hun har noteret i sin rapport om grove overtrædelser, svarene på
spørgsmål 12, 13 og 16, sagens bilag 15.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun ikke er stødt på tiltalte i andre situationer. Hun antager, at
der er løftet skråt på grund af Vidne 2s oplysninger over for hende. Emnet var blevet løftet lige op, og for at
få det flyttet blev der trukket i emnet. Konstruktionen med løft lige op og ned er der som udgangspunkt ikke
noget problem i.

Sagens oplysninger
Ulykkesstedet er en byggeplads på Adressen A. På stedet var et større byggeprojekt med mange forskellige
entreprenørfirmaer tilknyttet.

Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af ulykkesstedet, taget kort efter ulykken.

Den 13. januar 2015 udstedte Arbejdstilsynet et strakspåbud om, at tiltalte skulle sikre, at trappemontage -
herunder flytning af trappedele - kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Den 15. februar 2015 meddelte Direktør B, at Arbejdstilsynets strakspåbud var efterkommet ved, at der som
en del af virksomhedens kvalitetssystem er nedskrevet arbejdsinstruktion A015 omhandlende montage
generelt, og at det er indskærpet over for alle medarbejdere, at de er forpligtet til at gøre sig bekendt med,
forstå og efterleve skriftlige som mundtlige arbejdsinstruktioner. Endvidere er det blevet indskærpet, at der
ved løft med kædetaljer eller lignende altid - så vidt det er muligt - skal anvendes løbekat til ophæng af taljer
på stålbjælker, og at der skal anvendes sjækler, når mere end en strop skal fastgøres i krogen. Det er ligeledes
blevet indskærpet, at intet arbejde må gå så stærkt, at der gås på kompromis med sikkerheden.

Ved skrivelse af 8. juli 2015 indstillede Arbejdstilsynet over for Københavns Politi, at der blev rejst tiltale.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende tiltalte, fremgår, at tiltalte i 4. kvartal af 2014 havde mellem 10
og 19 medarbejdere.

Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 45. stk. 1, at tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Af arbejdsmiljølovens § 38 fremgår, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der er i medfør af arbejdsmiljøloven udstedt en bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
(bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992). Af denne bekendtgørelses § 4 fremgår, at anvendelse af
tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Af bekendtgørelsens § 9, stk.
1, fremgår, at et teknisk hjælpemiddel kun må anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det
er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerheden.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det ved arbejdet anvendte udstyr var funktionsdygtigt, og at
lovpligtigt eftersyn var overholdt. Uanset at det efter Vidne 1s forklaring, som understøttes af Vidne 3s og
Vidne 2s forklaringer, lægges til grund, at Vidne 1 samme morgen på byggepladsen instruerede de ansatte,
og uanset at det lægges til grund, at rækværkerne på dette tidspunkt ikke var placeret i rummet, må det have
stået klart, at der ved et sådant montagearbejde kunne forekomme løft og skæve træk med tunge og
store/lange elementer, og at et sådant arbejde burde have været udført med andet materiel end det faktisk
benyttede.

Under disse omstændigheder - og idet bemærkes, at der efter arbejdsmiljøloven stilles strenge krav til
arbejdsgiverens varetagelse af sikkerheden, herunder i form af hensigtsmæssig instruktion af de ansatte og
ved at stille relevante tekniske hjælpemidler til rådighed - finder retten, at tiltalte er ansvarlig for, at arbejdet
ikke var planlagt og tilrettelagt på fuldt forsvarlig made, herunder ved at have påset at det nødvendige
materiel var stillet til rådighed således, at det konkrete arbejde på byggepladsen kunne udføres
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6
(tidligere stk. 4), jf. § 86., jf. § 38, stk. 1, jf. § 45. stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om
anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 1.

Retten har fastsat bødestørrelsen i overensstemmelse med sædvanlig retspraksis og har således ved
bødefastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er en mellemstor virksomhed (med mellem 10 og 34 ansatte), og at
Vidne 3 ved uheldet kom alvorligt til skade, idet han brækkede anklen og var sygemeldt i knap ½ år. Han har
stadig skruer og en skinne i foden.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 3. marts 2017 af Østre Landsret

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Frederiksberg Rets dom af 29. september 2016 (2232 /2016) er anket af T ApS med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplering forklaring af Vidne 5 på vegne af det tiltalte selskab.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han fortsat er medejer af og direktør i T ApS. Han var ikke til stede da
elementerne blev flyttet, og Vidne 3 kom til skade. Kranen kunne løfte elementerne ind i rummet, hvor
trappen med repos skulle opføres. De to stykker rækværk lå øverst, så de letteste ting kunne løftes af først.
Han havde såvel skriftligt som mundtligt samme morgen instrueret medarbejderne nøje om, hvor og hvordan
de to stykker rækværk, de to trappeløb og reposen skulle anbringes, men de ansatte fulgte ikke instrukserne,
og det kan han jo ikke gøre for. Han har ikke kunnet gøre mere, medmindre han skulle have udført opgaven
selv eller havde haft en ansat til at holde øje med medarbejderne.

T ApS har til støtte for påstanden om formildelse henvist til, at de ansatte ikke forholdt sig i
overensstemmelse med instrukserne, hvilket udgør en formildende omstændighed, som bevirker, at bøden
bør nedsættes.

Landsrettens begrundelse og resultat

Bødestraffen findes af de af byretten anførte grunde passende udmålt. Det af det tiltalte selskab anførte giver
ikke grundlag for nedsættelse af bøden.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.

T ApS. som selv har sørget for sit forsvar, skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF