Resumé
T A/S var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidlers § 4, ved at anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel i januar 2017 ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat pådrog sig alvorlig personskade, da et støbebords topbegrænser på 180 kg. faldt ned og ramte ham, da han i forbindelse med frigørelse af støbte betonelementer, vippede støbebordet op i næsten lodret vinkel, selvom topbegrænseren var blevet løsnet af en anden medarbejder.
T A/S nedlagde påstand om frifindelse, og henviste bl.a. til, at virksomheden havde opfyldt sine arbejdsgiverforpligtelser efter arbejdsmiljølovens kap. 4, da virksomheden ikke havde forsømt sin instruktions- eller tilsynsforpligtelse, og da ulykken skete ved en helt uforudseelig hændelse.
Subsidiært bestred virksomheden bødepåstanden med henvisning til, at § 82, stk. 5, nr. 4 ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om en grov overtrædelse, ligesom sagsbehandlingstiden var unødigt lang, hvorfor der skulle ske strafbortfald.
Byretten lagde til grund, at virksomheden havde en skriftlig instruks, hvori der stod, at topbegrænseren altid skulle fjernes inden støbebordet blev vippet op, men at virksomheden i praksis havde en anden arbejdsmetode i forbindelse med støbning af små betonelementer. I disse tilfælde var det accepteret at lade topbegrænseren blive siddende, da det ikke var nødvendigt at tage den af, ligesom det ikke blev tillagt betydning for sikkerheden at topbegrænseren forblev på, såfremt den var fastgjort. Byretten lagde desuden til grund, at den omstændighed, at det varierede om topbegrænseren skulle af, og at den medarbejder der arbejdede på forsiden af bordet ikke kunne se om topbegrænseren var fastgjort eller ej, medførte en risiko for fejl og dermed en risiko for en farlig situation. Byretten fandt herefter at arbejdet ikke var tilrettelagt således, at det foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vedrørende strafudmålingen fandt byretten, at der ikke var grundlag for at forhøje bøden efter arbejdsmiljølovens regler om gentagelsesvirkning, da faren for at topbegrænseren faldt ned, kun var aktuel ved uheldige omstændigheder og overtrædelsen derfor ikke kunne betegnes som grov. Desuden fandt byretten at sagsbehandlingstiden havde været urimelig lang, og nedsatte bøden efter højesterets praksis herfor. Byretten fandt herefter T A/S skyldig og idømte en nedsat bøde på 40.000 kr.
Landsretten tiltrådte at arbejdet ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da topbegrænseren ikke var fastgjort til støbebordet, da det blev vippet op. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for straffrihed efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, da der forelå en skriftlig instruktion som var afveget i praksis, og at virksomheden ikke havde ført nærmere tilsyn med, hvilke fremgangsmåder virksomhedens ansatte fulgte. Modsat byretten fandt Landsretten grundlag for at forhøje bøden efter arbejdsmiljølovens regler om gentagelsesvirkning. Landsretten henviste til, både den tidligere og den aktuelle overtrædelse vedrørte direkte tiltale overtrædelser af arbejdsmiljølovens regler. Landsretten fastholdt, at bøden skulle nedsættes efter højesterets praksis om lang sagsbehandlingstid. Med disse ændringer blev byrettens dom stadfæstet, og T A/S blev idømt en bøde på 57.500 kr.
Læs hele dommen
180 kg. tung topbegrænser faldt ned under frigørelse af støbte betonelementer - domsudskrift