Udskrift af dombogen for retten i København
Dom afsagt den 30. oktober 2020.
Anklagemyndigheden mod T A/S
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskriftet er modtaget den 9. januar 2020.
T A/S er tiltalt for
overtrædelse af Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4,
ved den 29. august 2017 ca. kl. 12.50 på byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at den ansatte, stilladsarbejder Vidne 2, udførte arbejde med håndtering af trækvogn, uden at det tekniske hjælpemiddel blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Vidne 2 trak vognen, som var læsset med 19 stilladsdæk og vejede ca. 380 kilo i alt, ned ad en rampe, mens en kollega skubbede, hvorved de mistede kontrollen med vognen med personskade til følge, idet Vidne 2 fik klemt sit ben mellem en krog fra et stilladsdæk på vognen og en blomsterkumme af beton.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 87.500,00 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Direktør i det tiltalte selskab Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Direktør Vidne 1 forklarede, at han er entreprisechef i T A/S og har været ansat i firmaet siden 2007. Han har ansvaret for koordineringen af montørerne. Der er omkring 35 ansatte i virksomheden, herunder en rejseafdeling.
Den pågældende dag udførte T A/S en opgave med at skifte tag for Firma B på byggeplads A. De skulle sætte 3.500 m2 facadestillads op og 1.200 m2 overdækning ovenpå. De påbegyndte opgaven i marts 2017. Da ulykken skete, var de i gang med at demontere. Arbejdet med demontering foregår i flere etaper. De var færdige med første etape. Det er normal arbejdsprocedure, at der er cirka 2-3 mand til at udføre den type opgave. Han havde ikke selv noget med den konkrete sag at gøre, andet end at han førte et overordnet tilsyn, da han er den øverst ansvarlige. Det var konduktør Vidne 4, som førte tilsyn med arbejdet på byggepladsen og havde instruktionsbeføjelserne, idet Firma B er hans kunde.
Da stilladset blev sat op, kranede de tingene, således at de kørte lastbilen med kran på helt hen til reposet på byggepladsen, så de ikke skulle løfte materialerne manuelt, hvilket ergonomisk er bedst. Dette var også planlagt ved demonteringen. Han ved ikke, hvorfor det ikke blev gjort som planlagt. Der var udarbejdet en APV. Det var Vidne 4, der havde lavet og gennemgået opgaven med montørerne/stilladsarbejderne. Da ulykken skete, var det en anden konduktør, Vidne 6, der var tættest på byggepladsen, så det var ham, der tog derud, da der blev ringet om ulykken.
Direktør Vidne 1s egen vurdering af byggepladsen var god. Montørerne kunne sagtens udføre det arbejde, der skulle laves på byggepladsen. Ulykken skete ikke, som det er beskrevet i tiltalen. Trækvognen kørte ikke ned ad rampen/gangbroen, hvorved de mistede kontrollen med den. Der var et repos, hvor materialet skulle skubbes ned fra, så det kunne komme over i lastbilen. Der var blevet bygget en gangbro fra reposen og ned til pladsen.
Den var blevet bygget af dem, der stod for byggepladsen. De ansatte stilladsarbejdere, herunder Vidne 2 og Vidne 3, havde på eget initiativ valgt at benytte en trækvogn til at få materialet over i lastbilen. Det var planen, at det skulle kranes, så han ved ikke, hvorfor de benyttede trækvognen i stedet. Direktør Vidne 1 havde forstået det således, at den ene af stilladsarbejderne havde styret trækvognen, mens den anden havde gået foran og holdt den på plads. De havde taget en pause, da de var kommet ned af rampen og stod på jernpladerne. Da de herfra kørte trækvognen videre, var det på vandret plan. Her glemte Vidne 2 at orientere sig bagud, og derfor faldt han over blomsterkummen, der stod bagved. Vidne 2 var cirka 3 meter fra blomsterkummen, da trækvognen var nede af rampen og stod stille. Trækvognen, som medarbejderne benyttede, var en, de havde i firmaet. Det er ganske normalt at benytte trækvogn til mange opgaver. Det er et almindeligt teknisk hjælpemiddel, som kan være fornuftigt at benytte i nogle situationer for at undgå at bære byggematerialet manuelt.
Adspurgt af forsvareren forklarede direktør Vidne 1, at gården, hvori byggepladsen lå, er u-formet. Der var bygget en terrasse oppe i højden, hvor beboerne i gården kunne sidde. Til denne terrasse var der bygget en trappe, og ovenpå denne var til brug for byggepladsen bygget en gangbro.
Planen i forbindelse med demonteringen var, at stilladsarbejderne skulle køre lastbilen med kran ind i gården og tage grejet fra repoet ned med kranen, ligesom man havde gjort det ved opsætningen af stilladset.
Foreholdt bilag 12 forklarede direktør Vidne 1, at den var dateret den 22. august 2017, hvor man påbegyndte demonteringsarbejdet. Arbejdssedlen blev udleveret til Vidne 2 den 22. august 2017. Normalt gennemgår konduktøren arbejdssedlen med montørerne. Der var ikke sat kryds ud for "trækvogn". Det betød, at montørerne som udgangspunkt ikke skulle benytte trækvogn til opgaven. Der var sat kryds i lastbil og kran, da dette skulle benyttes. Montørerne kunne have spurgt konduktøren om lov til at benytte trækvogn i stedet, hvis de mente, at dette var bedre egnet til opgaven.
Foreholdt bilag 7 forklarede direktør Vidne 1, at rampen ikke var bygget af T A/S, men af dem, der stod for byggepladsen.
Foreholdt foto i bilag 13 forklarede direktør Vidne 1, at man kan se, at der ikke var stor afstand fra trækvognen og hen til blomsterkummen. Stilladsdækkene, der lå oven på trækvognen, er 3 meter lange og 60 centimeter brede. Oven på jorden lå der en jernplade som underlag, hvilket er normalt at have på en byggeplads. De lå jævnt på nær et overlap mellem pladerne. Der var omkring 40-50 meter til lastbilen, hvor de skulle læsse stilladsdækkene fra trækvognen af. Man kan sagtens bruge en trækvogn på en byggeplads eller en almindelig gade eller ejendom. Trækvognen har store lufthjul. Det er de bredeste hjul, og den er lavet til at kunne bære over 1.000 kg. Det er normalt, at man kører trækvogn med 380 kg. læs på. Når man trækker en trækvogn, har man den foran sig og går baglæns, mens man orienterer sig bagud. Den er ikke svær at manøvrere rundt.
Vidne 2 var med på byggeriet fra starten af marts 2017 og frem til, at han kom til skade. Han har været ansat i T A/S i 15 år. Man giver normalt ikke en instruks i brugen af trækvogn til en medarbejder, der har været ansat i 15 år. Brug af trækvogn er almindeligt, og Vidne 2 ved godt, hvordan man gebærder sig med den. Det er et simpelt redskab uden motor. Der findes ingen brugervejledning til en trækvogn.
Foreholdt bilag 13 forklarede direktør Vidne 1 supplerende, at billedet blev taget på dagen for ulykken. Det var Vidne 6, der havde taget billedet.
Kørepladerne lå som vist på billedet, da ulykken skete. Der er et større behov for tilsyn, når man sætter et stillads op, end når man tager det ned. Normalt er der tilsyn 2-3 gange om ugen ved nedtagning. I denne sag var der tilsyn cirka 2 gange om ugen..."
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han er stilladsmontør. Han har været stilladsmontør siden 1990. Han var ansat i T A/S fra 2006, og han var også ansat, da ulykken skete.
Den pågældende dag var han sat til at demontere et stillads på byggepladsen sammen med en kollega ved navn Vidne 3. Det nedtagne stillads skulle transporteres ud til deres lastbil, som var parkeret på gaden.
Det gjorde de ved brug af en trækvogn, som de fyldte med de nedtagne stilladsdæk. Det var i den forbindelse, at det gik galt. Han skubbede vognen fra bagenden sammen med Vidne 3, hvorefter han selv løb om foran for at tage fat i styrestangen. I den forbindelse faldt han over en af kørepladerne, der var lagt ud som underlag på byggepladsen, og han fik sit ben klemt mellem trækvognen og en blomsterkumme. En krog fra et af stilladsdækkene på vognen satte sig fast i hans ben. Den måtte han selv hive ud.
Byggepladsen var ikke særlig praktisk udformet. Det var svært at navigere rundt derinde, blandt andet fordi der holdt en masse private biler parkeret. De holdt inde på byggepladsen, fordi de ikke kunne være ude på vejen C. Efter de havde taget stilladspladerne ned fra højderne, skubbede de dem over i trækvognen, som de kørte ned ad en rampe, så den kom ned på plant niveau. Han stod bag ved trækvognen til at starte med for at skubbe den i gang sammen med Vidne 3. Herefter var det meningen, at han skulle løbe om foran trækvognen for at styre den. Trækvognen var tung. De havde fyldt den med cirka 18-20 dæk. De var kun ham selv og Vidne 3 til opgaven. Ingen af dem havde set blomsterkummen. Der var mange forhindringer på vejen ud til lastbilen. Det var meningen, at lastbilen skulle have holdt på byggepladsen, men der var ikke plads til den.
Vidnet forklarede, at han og Vidne 3 begge har været i branchen i mange år. De gjorde, hvad de plejede at gøre. De spurgte ikke deres mester om, hvordan arbejdet skulle udføres, hver gang de gjorde noget. De havde flere gange pointeret, at kørepladerne ikke var lagt ordentligt. Der var store gabende huller mellem mange af dem, og de lå ustabilt. Der blev ikke gjort noget ved det, selvom de pointerede det. Det var irriterende, at de ikke kunne køre lastbilen ind. De havde ikke direkte fået at vide, at de skulle bruge trækvogn til at flytte stilladsdækkene med, men det var deres vurdering, at trækvognen var den eneste mulighed. De kunne også have lagt dem på paller og kørt dem ud, men kørepladerne lå så ustabilt, at det ikke var muligt. De skulle hen til en mur, som de skulle rundt om for at nå ud til lastbilen. Det var omkring 50 meter fra det sted, hvor de tog stilladsdækkene ned.
Han havde også været med til at sætte stilladset op. Det er en anden procedure, når man sætter et stillads op, da man kan bygge stilladset direkte fra lastbilen. De startede fra gadesiden, da de satte det op, så det var lettere, da de på den måde kunne bruge lastbil og kran. Lastbilen og kranen hænger sammen. Man kan ikke flytte kranen alene. Lastbilen kunne ikke komme ind på byggepladsen, så kranen kunne selvsagt heller ikke. De havde ikke fået en instruktion i, hvordan arbejdet specifikt skulle udføres, det vurderede de selv hen ad vejen. Det forventede arbejdspladsen også, at de kunne finde ud af selv.
Foreholdt APV’en i bilag 12, forklarede vidnet, at han nok havde set den før, men at han ikke husker det. Der blev altid lavet en APV. De plejede at få den udleveret første dag på byggepladsen, både ved opsætning og nedtagning.
Han havde nok lagt mærke til krydserne, men de kunne ikke få lastbilen ind på byggepladsen, så derfor kunne de ikke bruge lastbil og kran til opgaven, som anvist. De havde ikke fået instruktion i, hvordan de skulle anvende trækvogn. Han har benyttet trækvogn mange gange før. De får ikke instruktioner i brugen af en trækvogn. De havde heller ikke fået instruktioner i, hvordan den skulle læsses. De var heller ikke blevet instrueret i, hvilken vægt trækvognen måtte have. De fyldte på ud fra deres erfaring.
Vidnet forklarede, at der blev ført tilsyn på byggepladsen. Der kom løbende en konduktør ud for at tjekke til arbejdet på byggepladsen. Vidnet havde løbende orienteret om, at kørepladerne lå ujævnt og dårligt. Det blev der bare grint af. Konduktørerne oplyste, at det ikke var deres opgave at lægge kørepladerne. Han følte, at de stod lidt alene med de utilstrækkelige arbejdsforhold, da der ikke var nogen, der tog det seriøst. Hverken at kørepladerne var lagt dårligt, eller at byggepladsen var fyldt med private biler. Der havde ikke været nogen tilsynsførende på byggepladsen den dag, hvor ulykken skete.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt bilag 13, forklarede vidnet, at de begge var bagved trækvognen til at starte med, da ulykken skete. Der var ingen foran til at holde i styrestangen. De ville skubbe den i gang, fordi den var så tung. Efter de havde skubbet den, løb vidnet om foran for at tage fat i styrestangen. Da de startede med at benytte trækvognen, stod de ved starten af rampen. De skubbede den i gang på rampen og holdt en pause, da de var kommet ned, hvorefter de ville sætte den igang igen, da ulykken skete. Man trækker normalt en trækvogn foran ved hjælp af styrestangen. Han har lang erfaring som stilladsarbejder, herunder med at tage stilladser ned og benytte trækvogn. Der er aldrig to sager, der er ens, men det er normalt, at man trækker en trækvogn foran. Han og Vidne 3 vurderede dog, at det var nemmest, at de skubbede den i gang sammen fra bagenden på grund af de mange kilo, der var læsset på. De fik ikke ekstra tillæg for at benytte trækvognen.
Foreholdt APV'en i bilag 12, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om de fik den udleveret. Det plejede de at gøre. Der holdt flere biler på byggepladsen, der tilhørte de andre håndværkere og beboerne i området. Der var mere end 4 biler og færre end 10. Han spurgte ikke de andre håndværkere, om de ville flytte deres biler. Det var ikke hans opgave. Det er helt standard, at man sætter kryds i APV'en om brug af lastbil og kran. Det skal altid bruges til slut alligevel, når materialerne skal hjem. Han husker ikke, om han talte med Vidne 4 om APV'en, men det går han ud fra, at han gjorde. Han nævnte flere gange for Vidne 4, at de skulle bruge noget mere plads til at arbejde og køre på. Vidne 4 svarede, at det ikke var hans ansvar. Det var ikke muligt at benytte lastbil og kran ved nedtagningen af stilladset. De tænkte ikke i økonomi ved deres valg af metode for transportering af det nedtagne stillads. De valgte det, der var mest skånsomt for deres krop, og som var muligt at benytte til den givne opgave..."
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidne 3 forklarede, at han var på byggepladsen den pågældende dag sammen med sin makker Vidne 2. De skulle pille en stilladsoverdækning ned. Han var ansat i T A/S i august 2017. Han har været stilladsarbejder i 33 år. Samlet set arbejdede han i T A/S i 8 år; 3 år under den nuværende mester og 5 år under en tidligere. Gården, hvori byggepladsen lå, var formet som en hestesko. Der var en slags terrasse, som de skulle op på for at pille stilladset ned. Der var en rampe fra terrassen og ned på pladsen. De anvendte en trækvogn til at få stilladset ned fra terrassen og ud af byggepladsen. Den blev læsset med dæk. Det foregik forsvarligt, da de bandt et reb om dækkene, så de kunne kontrollere det.
De havde fyldt cirka 20 dæk på trækvognen, som de fik firet ned ad rampen til det flade underlag. Der var lagt køreplader ud som underlag på byggepladsen. De lå så ujævnt, at man ikke kunne komme til mange steder. Ulykken skete, fordi Vidne 2 faldt over en ujævn køreplade og ind i en blomsterkumme af beton, mens de gik med trækvognen. Vidnet gik selv bag trækvognen og skubbede den, da det skete. Han havde frit udsyn til begge sider, men ikke ligeud på grund af oplæsningen på trækvognen. Vidne 2 skulle trække trækvognen og styre den foran. Der var fart på trækvognen. De skulle have trækvognen over til deres lastbil, da de ikke kunne køre lastbilen ind på byggepladsen. Der var ikke plads til lastbilen på byggepladsen. Den kunne ikke komme ind ad indgangen. Der var cirka 10-15 meter hen til muren, som lastbilen stod op ad. De skulle bare have trækvognen hen til muren, der var vendt ud mod vejen, så kunne de hejse stilladsdækkene over muren og op på lastbilen. Det var for langt, hvis de skulle køre trækvognen hele vejen ud af byggepladsen og hen til lastbilen. Det var meningen, at de skulle benytte en trækvogn. Alternativt skulle de have båret stilladsdækkene på deres skuldre, hvilket havde været for tungt. Der var ikke andre muligheder. Kranen sad fast på lastbilen, den kunne ikke nå hele vejen fra gaden og ind på byggepladsen, og lastbilen kunne ikke komme ind på byggepladsen. Den kunne ikke komme ind ad indkørslen. Man kunne kun køre ind med en almindelig bil eller en ladbil. Hvis lastbilen og kranen havde været på byggepladsen, ville det alligevel ikke være optimalt. Der var ikke meget plads til at anvende en kran. Der holdt en masse personbiler parkeret. Derudover lå kørepladerne dårligt, der var flere centimeters forskel på højden mellem pladerne.
De havde fået instruktion om, at de skulle tage ud til byggepladsen og pille stilladsoverdækningen ned. Det er sådan, man får besked om opgaverne. Efter bare 2 år som stilladsarbejder ved man godt, hvordan man piller et stillads ned. Der blev ført tilsyn på byggepladsen. Konduktørerne kom forbi og kiggede til arbejdet sommetider. Man vidste ikke på forhånd, hvornår de kom. De havde ikke været der, den dag ulykken skete.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt APV'en i bilag 12, forklarede vidnet, at man normalt bruger kran til alt, hvor der skal løftes eller hejses. Det er for at skåne sin krop. Han var ikke med til at sætte stilladset op. Lastbilen med kranen kunne ikke komme ind ad porten og ind på pladsen. Han husker ikke, hvem der førte tilsyn. Det var enten Vidne 4 eller Vidne 6. De har nok haft omkring 1 besøg med tilsyn om ugen. De var der jævnligt for at kigge til dem. Han havde kun været på opgaven i to dage, da ulykken skete..."
Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han var ansat i T A/S på det pågældende tidspunkt. Han er ikke ansat længere. Han var konduktør og daglig leder. Han fordelte arbejdet blandt montørerne. Det foregik både på kontoret og på byggepladsen.
Han førte tilsyn med den pågældende sag, og holdt herunder øje med at montørerne gjorde, som man havde bedt dem om. Han havde instrueret dem i at benytte kran og hejs til demonteringen. En hejs er en kurv på 1 x 1 meter med rækværk på, der fungerer som en slags elevator. Kranen skulle køres ind på byggepladsen og helt hen til reposet, hvor man kunne bruge hejsen. Det var Vidne 2 og Vidne 3, der skulle tage stilladset ned. Vidnet havde lavet en APV til dem vedrørende brug af hjælpemidler til udførelsen af arbejdet. Der var sat kryds ved kran og lastbil. De skulle ikke anvende andre hjælpemidler. Der stod også, at de skulle have hjelm og bruge seler og sko og sådan noget. Vidnet var ikke til stede, da ulykken skete, han kom efterfølgende. Han var ikke bekendt med, at de benyttede en trækvogn, det blev han først bekendt med efter ulykken. Han havde ikke instrueret dem i at bruge trækvogn på byggepladsen. Der findes ikke en instruks i, hvordan man benytter trækvogn. Det er bare sund fornuft. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet på stedet. Det er længe siden. Han kan godt huske, at politiet ankom til stedet efter ulykken.
Foreholdt bilag 12 forklarede vidnet, at han havde lavet APV'en og sat krydserne. De skulle kun anvende kran og lastbil. Der var ikke sat kryds i trækvogn, så den skulle de ikke benytte. Det er ikke udelukket at bruge de transportmidler, der ikke er sat kryds ved, men det mest fornuftige ville være at bruge en lastbil med kran til den type opgave. Det er ikke ofte, at man anvender trækvogne til den slags opgaver. Det ville kun give mening at bruge trækvogn, hvis der var meget stor afstand til lastbilen. Han ved ikke, hvorfor de ikke benyttede lastbilen med kran. Vidnet var på byggepladsen én gang eller mere om dagen under arbejdets udførelse. Vidne 2 og Vidne 3 er folk med mange års erfaring. Han kan ikke huske, hvor dybdegående han havde gennemgået APV'en med dem..."
Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at hun fører tilsyn med de ansatte og undersøger ulykker, primært på byggepladser. Hun er ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet og har været ansat i 15 år. Hun laver tilsyn næsten hver dag. Hun gennemgår byggepladserne og kontrollerer, om de overholder arbejdsmiljøloven. Hun er ofte rundt på selve byggepladserne for at gennemgå, hvad de ansatte laver, og at forholdene er i orden.
Hun har ikke været på den konkrete byggeplads. Hun var ikke på tilsyn på den byggeplads. Arbejdstilsynet blev kontaktet, da ulykken var sket. Hun blev ikke sendt ud til virksomheden den dag, ulykken skete. Det var først efterfølgende, de kom ud til virksomheden. De kom ikke ud på byggepladsen, de tog kontakt til virksomheden og aftalte en dag, hvor de kunne tage på besøg i virksomheden og få oplysninger om ulykken. Det var virksomhedens ejer, der beskrev hændelsen. Skadelidte var ikke til stede. Hun har ikke talt med skadelidte. De andre montører, der havde været til stede under ulykken, var heller ikke til stede under forklaringen. Hun fik oplyst, at firmaet var i gang med at tage et stillads ned, da ulykken skete. Lastbilen, som materialet skulle op i, var ikke kørt helt hen til stilladset, da lastbilen ikke kunne køre helt hen til området, hvor de skulle tage stilladset ned. De brugte derfor i stedet en trækvogn. Den kørte de ned ad en rampe og hen til lastbilen. Hun fik forklaret, at der var flere niveauer på byggepladsen, hvorfor der var opsat en rampe. Der var omkring 18-19 stilladsdæk på trækvognen. De vejer cirka 20 kg. stykket. Så der havde været cirka 360-380 kg. på trækvognen. Skadelidte havde gået foran trækvognen med en kollega bagved, og da de kom ned på plant niveau, skulle de dreje trækvognen, og det var her, den ene montør kom i klemme. Der var lagt jernplader ud som underlag, hvilket ikke er helt godt at køre en trækvogn på, idet de altid ligger lidt forskudt og overlapper hinanden. Vidnet har ikke selv set byggepladsen, men har i sin afgørelse henholdt sig til beskrivelsen fra virksomhedens ejer, samt hvad der fremgår af politirapporterne. Ud fra oplysningerne vurderede hun, at der forelå en overtrædelse.
Arbejdstilsynet spørger altid en virksomhed ind til, om medarbejderne er blevet instrueret. Det var lidt usædvanligt, at en lastbil holdt uden for byggepladsen, og det var også en lidt usædvanlig situation i denne sag, at materialet skulle fragtes fra flere niveauer hen til bilen. Virksomheden kunne ikke oplyse, hvilken instruktion de havde givet til montørerne. Montørerne var derfor blevet nødt til selv at træffe en beslutning på byggepladsen om, hvad der var bedst i den givne situation. Det har ikke været tilstrækkeligt fra virksomhedens side. Montørerne havde ikke anvendt de korrekte hjælpemidler. Trækvognen havde en last på 380 kg., og den skulle ned ad en lille rampe. Sammenholdt med underlagets beskaffenhed, og at de var to mand til at få den ned gjorde, at hun vurderede, at det var uforsvarligt. Virksomheden var enig i, at denne havde instruktionspligten og oplyste, at der var udleveret en APV. Der var også en opgavebeskrivelse til den specifikke opgave. Vidnet forklarede, at en APV ikke er altafgørende for, hvordan en opgave skal løses.
Forholdt bilag 12 forklarede vidnet, at det lignede en instruktion vedrørende sikkerheden, herunder i forhold til hvilke hjælpemidler der skulle benyttes. Den var ikke altafgørende. En instruktion til arbejdets udførelse vil ofte foregå på selve byggepladsen, hvor montørerne kan få en mundtlig orientering og instruktion af konduktøren, herunder om hvordan og med hvilke hjælpemidler de skal få materialerne fragtet fra de forskellige niveauer. De havde ikke modtaget instruktion om, hvordan de skulle få de tunge stilladsdæk ned, og hvordan de skulle holde igen med trækvognen ned ad rampen. Arbejdstilsynet fandt derfor, at virksomheden ikke havde opfyldt deres instruktionsforpligtelse, og som konsekvens heraf fik virksomheden et påbud. Virksomheden har efterfølgende taget aktion og lavet om på arbejdsgangene.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt bilag 8 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun var på besøg i virksomheden den 6. februar 2018 for at høre om ulykken. Hun husker ikke den præcise dato og ved ikke, om der var gået et halvt år. Hun havde bare fået besked på at tage ud til virksomheden. Hvis det er den dato, der fremgår, er det formentlig korrekt.
Det var både rampen, der gjorde udslaget, men også de jernplader der lå ujævnt. Hun vidste ikke, hvor lang rampen var, eller om der havde været en blomsterkumme for enden af rampen. Hun havde ikke talt med skadelidte. Hun havde læst forklaringen til politirapport. Hun mente ikke, at det fremgik af rapporten, at der var fart på ned ad rampen. En trækvogn er meget normal at benytte på en byggeplads, men det kommer lidt an på, hvor tungt det er, det man skal transportere på trækvognen. Det er også normalt, at der ligger jernplader som underlag på byggepladser, og at de overlapper hinanden. I forhold til trækvogne, skelnes der mellem 200 og 500 kg. Man vurderer konkret forsvarligheden ud fra blandt andet underlagets beskaffenhed. Er det plant gulv, det skal transporteres på, kan man sagtens have op til 500 kg. på en trækvogn. At en trækvogn kan klare op til 1.000 kg. er ikke ensbetydende med, at man må gøre det.
Vidnet fik oplyst af virksomheden, at lastbilen ikke kunne komme tæt nok på. Hun havde ikke selv været på pladsen..."
Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"… Vidnet forklarede, at han er ansat i T A/S. Han blev ansat for 5-6 år siden. Han er konduktør. Han fører tilsyn med byggepladserne. Den pågældende dag blev han kontaktet af den anden konduktør, Vidne 4, og de fandt ud af, at vidnet var tættest på ulykkesstedet, hvorfor han kørte derud. Vidne 2 var kommet til skade. Han havde ondt i foden. En ambulance ankom. Det var Vidne 4s sag, men de delte opgaverne, så han havde flere gange været ude på byggepladsen og kigge til det, når Vidne 4 ikke kunne være der. Han var derfor også tilknyttet byggepladsen. En konduktør er typisk på en byggeplads 3-4 gange om dagen og føre tilsyn. Det var et normalt stillads, så man tog det ned, som man plejede at gøre. Det skulle kranes ned. Sådan havde man sat det op, og det skulle tages ned på samme måde. Vidnet havde talt med politiet. Arbejdstilsynet var der ikke. Han forstod på politiet, at de mente, at der var tale om et hændeligt uheld.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han undervejs havde givet montørerne instruktion i den konkrete opgave. Aftalen var, at de skulle køre lastbilen helt hen til reposet. Han vidste ikke, hvorfor de ikke havde kørt lastbilen hen, som aftalt. Han var ikke bekendt med, at de havde fået instruktion om at benytte trækvognen. Det er sket før, at man har benyttet trækvogn i forbindelse med nedtagning af stillads. Det er normalt, hvis man ikke kan andet. Man skal finde den bedst mulige løsning til at få tingene ned uden at blive nedslidt. Hvis der var sket ændringer i forhold til det aftalte, skulle montørerne have rettet henvendelse til konduktørerne. Det var ikke en aftale at anvende trækvogn i dette tilfælde..."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret fotorapport fra byggepladsen under sagens bilag 7.
Der er dokumenteret indstilling fra Arbejdstilsynet af 20. juni 2018 til retslig tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Endvidere er Arbejdstilsynets afgørelse af 22. februar 2018 dokumenteret. Der er dokumenteret arbejdspladsvurdering af 22. august 2017.
Der er endeligt dokumenteret et billede fra ulykkesstedet på byggepladsen under sagens bilag 13.
Personlige oplysninger
T A/S havde 45 ansatte i 2017.
Tiltalte er tidligere straffet
- ved Københavns Byrets dom af 16. december 2014 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.36, med en bøde på 80.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder, at anklageskriftet ikke lider af mangler, som kan begrunde, at sagen afvises, eller at tiltalte frifindes. Retten har herved lagt vægt på, at forholdet, der rejses tiltale for, er så tilstrækkeligt beskrevet, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, at tiltalte har kunne varetage sit forsvar under sagen.
Det fremgår af sagen, at konduktør Vidne 4 udarbejdede en arbejdspladsvurdering den 22. august 2017 til brug for arbejdet med nedtagningen af stilladset. Det er heri angivet, at der ved transport af materiel skal anvendes lastbil og kran. Der er ikke sat kryds ved trækvogn.
Efter de for retten afgivne vidneforklaringer af stilladsmontørerne Vidne 3 og Vidne 2, lægger retten til grund, at de begge fik arbejdspladsvurderingen af 22. august 2017 udleveret i forbindelse med arbejdets udførelse.
Retten finder, at arbejdet på byggepladsen ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Retten har herved lagt vægt på, at T A/S i den udleverede arbejdspladsvurdering anførte, at stilladsmontørerne, Vidne 3 og Vidne 2, skulle anvende lastbil og kran ved nedtagningen af stilladset. T A/S havde ansvaret for, at de anviste materialer rent faktisk også kunne benyttes til den specifikke opgave. Vidnerne Vidne 3 og Vidne 2 har samstemmende forklaret, at det ikke var muligt at anvende lastbil og kran til den konkrete opgave, idet Vidne 2 har forklaret, at der holdt for mange biler parkeret på byggepladsen til, at lastbilen kunne være der, og Vidne 3 har forklaret, at last- bilen ikke kunne komme ind ad porten til byggepladsen. Vidne 3 og Vidne 2 vurderede herefter selv, at det var mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation at anvende trækvogn.
Retten har herefter endvidere lagt vægt på, at T A/S ikke har foretaget den nødvendige instruktion af arbejdets udførelse, idet det var overladt til stilladsmontørerne selv at beslutte, hvilke tekniske hjælpemidler de skulle benytte til arbejdets udførelse. T A/S burde i den konkrete situation ligeledes have instrueret montørerne i, hvor mange kilo de måtte læsse på trækvognen, og hvordan trækvognen skulle håndteres under de givne forhold, således at hjælpemidlet blev benyttet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at trækvognen skulle transporteres ned ad en rampe, og herefter et længere stykke ud til den parkerede lastbil, hvilket foregik på ujævnt underlag i form af køreplader, der ifølge Vidne 2 var lagt uforsvarligt med store huller mellem overlapningerne, og ifølge Vidne 3 var lagt, så der var forskel på højden mellem pladerne. Retten lægger efter Vidne 2s forklaring end- videre til grund, at han flere gange pointerede dette overfor den tilsynsførende konduktør.
Retten finder herefter, at det er bevist, at der forelå en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tiltalen.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Idet retten har fundet, at T A/S ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet således, at det kunne udføres fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 15, har T A/S ikke opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og der er herefter ikke, som anført af forsvareren, grundlag for at frifinde tiltalte efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Straffastsættelse
Retten finder, at straffen i en situation som den foreliggende passende kan fastsættes til en bøde på 87.500 kr. Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter, at selskabet tidligere er dømt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven samt, at det tiltalte selskab efter det oplyste i 2017 havde 45 ansatte, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6.
Retten finder dog, at der er tale om en ukompliceret straffesag, hvor sagsbehandlingstiden – uden det beror på tiltaltes forhold – har oversteget det rimelige i et sådant omfang, at tiltalte bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82, nr. 13. Retten finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at bøden nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb, i alt 46.250 kr. Bøden fastsættes herefter til 41.250 kr.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 41.250 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 6. oktober 2021 af Østre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S-3193-20.
Anklagemyndigheden mod T A/S
Københavns Byrets dom af 30. oktober 2020 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende sagsfremstilling
Af den i 2017 gældende Medarbejderhåndbog for T A/S er det vedrørende ”APV – til montører” anført:
”Til hver arbejdsopgave bliver der udarbejdet og udleveret en APV.
Denne arbejdsbeskrivelse, giver dig et overblik over sagen. Hvad skal der ske, hvordan skal det udføres, hvilke tekniske hjælpemidler skal der anvendes til opgaven mm.
APV’en vil altid blive gennemgået med en arbejdsleder. Dette giver dig og din makker en specifik instruktion i opgaven.
Hvis der er noget ude på arbejdsopgaven der ikke kan udføres som det er beskrevet i din APV, skal du kontakte en arbejdsleder for at få en ny instruktion. Det er vigtigt for T A/S at du/i ikke selv tager en selvstændig beslutning om udfører arbejdet på anden vis, uden at have talt med en arbejdsleder.
Ring til en arbejdsleder for at få en ny instruktion !!”
Af medarbejderhåndbogen fremgår under punktet ”Gener og ekstra arbejde” bl.a., at en medarbejder hurtigst muligt skal kontakte en arbejdsleder, hvis ”der i løbet af din arbejdsdag kommer nogen problemer/gener eller sker det, at nogen af de i forvejen aftalte forudsætninger ændres.”
Der foreligger kvittering af 3. november 2014 fra Vidne 3 for modtagelse af medarbejderhåndbogen. En sådan kvittering er ikke fremlagt vedrørende Vidne 2.
Af Stilladspriskuranten 2014 (København og Nordsjælland 1. og 2. zone), der er udarbejdet af Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri til brug for lønfastsættelse, fremgår bl.a., at der kun afregnes for opstillet/demonteret materiel, og at manuel materieltransport på montagestedet fra lastbil til ophejsningsstedet til og med 15 meter er indeholdt i priserne, og at der for transport herudover ydes tillæg.
Af den arbejdsseddel af 22. august [2017] til montør (APV), som T A/S har udarbejdet til brug for demontageopgaven, der er omhandlet under denne sag, er der i rubrikken vedrørende transport af materiel sat kryds ved anvendelse af lastbil og kran. Der er ikke sat kryds i rubrikkerne vedrørende anvendelse af trækvogn, lille vogn, løftevogn, truck eller andet.
Af Arbejdstilsynets afgørelse af 22. februar 2018, der er truffet efter et tilsynsbesøg på virksomheden den 6. februar 2018, fremgår følgende begrundelse:
”Begrundelse for afgørelsen
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at måden stilladsdækkene er transporteret på, var sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
Her lægges der særligt vægt på:
- at der er stablet 19 stilladsdæk oven på hinanden
- vægten på trækvognen er mere end 380 kg.
- terrænet var ujævnt
- der står en blomsterkumme af cement få meter fra, hvor trækvognen iværksættes fra
- kollegaen der skubber på vognen med stilladsdæk, kan ikke se skadelidte
Det skal yderligere bemærkes, at det ikke anses som at instruktionen af arbejdets udførelse er fuldstændig. Dette begrundes med baggrund i politiets rapport, hvortil det blev oplyst;
- at der ikke er instrueret i hvor meget vægt der max må være på en manuel trækvogn på ujævnt grundlag
- at medarbejderne selv må beslutte, hvilke tekniske hjælpemidler de ønsker at bruge til at udføre arbejdet.
Virksomheden har bragt forholdene i orden, men det ændrer ikke på, at I har overtrådt arbejdsmiljøreglerne.”
Der er under hovedforhandlingen i landsretten forevist flere videoklip, herunder et videoklip med direktør Vidne 1, der trækker en trækvogn med læs (angiveligt 380 kg.) på et underlag af køreplader. Endvidere er der bl.a. forevist et videoklip med vidnet, der skubber en trækvogn med læs fra bagenden og dernæst bevæger sig hen mod vognens trækhåndtag.
Der er endvidere forevist fotos med opmåling af portåbningen og lastbilen.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør Vidne 1, Vidne 2, Vidne 4, Vidne 6, Vidne 3 og Vidne 5.
Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at APV’en er dateret på datoen for påbegyndelse af demonteringen. Han har været på pladsen, men ikke i forbindelse med demonteringen af stilladset. I forbindelse med monteringen af stilladset var lastbilen inde i gården. Den anvendte trækvogn tilhører T A/S. Han ved ikke, hvem der har taget trækvognen med ud på pladsen. Medarbejderne bliver instrueret i at medtage en trækvogn, hvis der er langt fra aflæsningsstedet til det sted, hvor stilladset skal monteres. Hvis der skal anvendes trækvogn, vil det fremgå af APV’en. Man skal ikke notere nogen steder, hvis man tager en trækvogn med ud på en plads. Konduktøren Vidne 4 kører meget rundt på pladserne og er sikkert kommet på pladsen hver anden eller hver tredje dag. Der gives ingen særskilt instruktion i, hvordan man anvender trækvognen, som er et hjælpemiddel svarende til f.eks. en trillebør. Udfordringerne ved brug af trækvogn består navnlig i, om der er tilstrækkelig mulighed for at orientere sig samt underlagets beskaffenhed - og ikke så meget hvor mange kilo trækvognen skal trække. Det er kunden, der står for at indrette byggepladsen, og det er også kunden, der har bestemt, at blomsterkummen skulle blive stående. Efterfølgende mener han nok, at der burde have været udarbejdet en note om, at der var en blomsterkumme. Begge montører var meget erfarne. De er ikke længere ansat hos T A/S. Situationsplanen (ekstrakten s. 148) viser området ved den bygning, der skulle renoveres. Rampen blev anlagt ved trappen ved siden af materialetårnet. Indgangen til området skete via en port ud mod område D. Porten var bred nok til, at en af virksomhedens lastbiler kunne komme ind i gården. Der blev taget et fotografi af trækvognen ved rampen (ekstrakten s. 222) samme dag, som ulykken skete. Der er seks meter fra bagenden af rampen og hen til kummen. Han mener, at forurettede må have trukket trækvognen og har glemt at orientere sig bagud. Trækvognen er ikke svær at styre. Var montørerne blevet instrueret i at anvende trækvogn, ville de have fået besked om, hvor langt de skulle trække vognen. Der ydes nemlig et transporttillæg ved materieltransport ud over 15 meter. Hvis det fremgår af APV’en, at montørerne skal anvende lastbil og kran, er det også ud fra en økonomisk synsvinkel vigtigt for virksomheden, at montørerne efterlever anvisningerne. Hvis kran og lastbil ikke kan anvendes som forudsat i kontrakten med kunden, skal montøren derfor kontakte arbejdslederen. Medarbejderhåndbogen er udleveret til alle medarbejdere, også Vidne 2. Den første udgave af medarbejderhåndbogen forelå i 2013. Også allerede ansatte medarbejdere fik udleveret medarbejderhåndbogen. I perioden 2013 til 2017 var Vidne 2 ad flere omgange ansat i virksomheden.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var på kursus i 1993 for erfarne stilladsarbejdere. Han er herudover autodidakt. Den APV, der er udarbejdet i sagen, er sædvanlig. Han opfattede ikke APV’en således, at der var en klar forventning om, at de kørte lastbilen ind i gården og anvendte kran, selvom det nok fra begyndelsen af var meningen. De brugte alle de hjælpemidler, de kunne komme til at anvende, herunder trækvogn, når det var muligt. Trækvognen stod nok på pladsen i forvejen. De brugte ofte trækvogn. De kunne ikke komme ind i gården med lastbilen, der heller ikke ville kunne vende på pladsen, som var meget smal. Det gjorde generelt arbejdet lidt besværligt, at der var så lidt plads. De havde været på pladsen længe, og han havde ikke oplevet, at lastbilen på noget tidspunkt var inde i gården. Ofte prøver de at gøre tingene selv så godt som muligt uden at inddrage andre, herunder konduktøren. Han havde imidlertid sagt til konduktøren, at kørepladerne lå dårligt. Han huskede det dog ikke lige i situationen, hvor ulykken skete, nok fordi det var ved at være sidst på dagen. Ud over APV’en havde han ikke modtaget instruktion til brug for den konkrete opgave. Som han husker det, skubbede både han og hans kollega trækvognen for at få den i gang, selvom det ikke er sædvanligt. Han mener, at trækvognen var svær at få i gang på grund af kørepladerne. De kørte ikke ned ad rampen med læs. Kørepladerne må være lagt med kran, men han ved ikke noget om, hvordan lægningen af kørepladerne nærmere er foregået. Kørepladerne lå godt nok til en lastbil. Han mindes ikke at have fået udleveret en Medarbejderhåndbog for T A/S. Hvis man som montør havde fået en opgave, som ikke kunne løses som forudsat, skulle man kontakte konduktøren, hvilket han også gjorde, hvis det var noget, som han ikke selv kunne løse. Han husker ikke, om han vedrørende demontageopgaven i denne sag modtog et transporttillæg. Han er naturligvis opmærksom på, om han får transporttillæg, men i en situation som denne er det sikkerheden, der er afgørende.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at der bliver udarbejdet en ny APV hver gang, der skal sættes et nyt sjak på en opgave. Han tilstræber at komme på pladsen en gang dagligt. Trækvognen tilhører T A/S. Han ved ikke, hvordan og hvorfor trækvognen er kommet ud på pladsen. Trækvognen er næppe kommet ud på pladsen allerede i forbindelse med opsætningen af stilladset, idet de plejer at rydde helt op efter opsætning af et stillads, der skal stå i længere tid. De to montører i sagen var meget erfarne. Han er, bortset fra problemet med ujævne køreplader, ikke blevet kontaktet af montørerne om problemer på pladsen. Lastbilen var inde i gården, da stilladset blev opsat. Han har også set lastbilen i gården i forbindelse med demonteringen. Det var før ulykken. Det er ikke altid, at det giver mening at køre lastbilen ind i gården. Han har ikke bedt montørerne anvende trækvogn på pladsen, og han har ikke lagt mærke til trækvognen i forbindelse med demonteringen. Han har ikke generelt instrueret montørerne i brug af trækvogn, herunder kilobelastning. Montørerne havde mange års erfaring. Med den instruktion, han havde givet montørerne, var der heller ikke anledning til at instruere dem i at bruge trækvogn. Han er sikker på, at lastbilen kunne komme ind i gården. Han har ikke selv kørt lastbilen ind i gården.
Det står montørerne for. Havde montørerne kontaktet ham og sagt, at de ikke kunne komme ind med lastbilen, ville han have kontaktet byggeledelsen med henblik på at orientere om, at der ville komme en ekstraregning, når arbejdet ikke kunne udføres som forudsat.
Køreplader lægges for at skåne underlaget mod trafik fra tunge køretøjer. Køreplader lægges med kran. Det spiller en rolle for omfanget af hans instruktion, at der er tale om montører med mange års erfaring. Så vidt han husker, ligger medarbejderhåndbogen i lastbilerne. Han ved ikke, om montørerne også har fået udleveret medarbejderhåndbogen personligt. APV’en udleveres til montørerne personligt. Han ved ikke, om Vidne 3 fik udleveret APV’en i forbindelse med, at ansat E ikke som oprindelig planlagt blev knyttet til opgaven. Det ville i givet fald være vidnet, der skulle have godkendt brugen af trækvogn, herunder med angivelse af antallet af transporter.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han normalt kom på pladsen én gang dagligt, ikke tre til fire gange dagligt som anført i byrettens dom. Når Vidne 4 ikke havde mulighed for at komme på pladsen, varetog vidnet konduktøropgaven. Han var også på pladsen, da stilladset blev opsat. Han kørte i den forbindelse selv lastbilen ind på gårdspladsen. Vidne 2 var ikke til stede, da han kørte lastbilen ind på pladsen. Han gav løbende mundtlig instruktion til Vidne 2 og Vidne 3 i forbindelse med nedtagelsen af stilladset. Han er sikker på, at Vidne 3 har fået besked om, at man skulle bruge kran, da det også har betydning for den løn og de tillæg, som montørerne skal have. Normalt kontakter montørerne konduktøren, hvis de ikke kan udføre en opgave som planlagt med henblik på, at konduktøren kan tage kontakt til byggeledelsen om bl.a. de omkostningsmæssige konsekvenser heraf. Medarbejderhåndbogen står i borgerstuen på virksomheden, men han mener også, at alle medarbejderne har fået udleveret håndbogen. Montørerne får i forbindelse med de konkrete opgaver udleveret APV’en. Han har ikke modtaget klager fra montørerne vedrørende kørepladerne i gården. Selvom kørepladerne lå skævt, ville det ikke være et problem for en lastbil. Han tror heller ikke, at det ville udgøre et problem for kørsel med trækvogn. Han er ikke enig i, at montørerne ikke har fået instruktion i, hvordan arbejdet specifikt skulle udføres. Montørerne kunne ikke selv bestemme, hvordan arbejdet skulle udføres. Montørerne går meget op i løntillæg, og det forekommer, at montørerne efterfølgende kommer og beder om tillæg for transport. Generelt foregår instruktionen om morgenen i forbindelse med, at APV’en udleveres. Der er også løbende instruktion. Han er sikker på, at der også er givet instruktion til Vidne 3, selvom hans navn ikke fremgår af APV’en. Han går ud fra, at montørerne havde taget trækvognen med ud på pladsen. Han havde ikke lagt mærke til trækvognen tidligere. Han husker ikke, om der var tilsyn den dag, ulykken skete. Montørerne samles hver morgen på T A/S’ plads i byen F, og det er typisk her, at der gives instruktion.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han sikkert har set APV’en af 22. august 2017. APV’en lægger ikke op til brug af trækvogn. Som forholdene var på pladsen, var han ikke i tvivl om, at der var brug for trækvogn, og de har derfor sikkert taget en trækvogn med den dag, hvor ulykken skete. Han kan ikke huske, om han har sagt til en af konduktørerne, at de havde taget en trækvogn med, men det vil han tro, at han har gjort. Han er således næsten sikker på, at han har sagt til Vidne 6, at de tog en trækvogn med ud på pladsen, fordi det var for langt at slæbe pladerne. Vidne 6 sagde nok ikke noget til dette. Han har ikke været med til at køre en lastbil ind i gården, som var smal, ligesom der holdt andre biler. Han har sikkert fået udleveret medarbejderhåndbogen, da han blev ansat, og han tror stadig, at han har den liggende derhjemme. Han kan ikke huske, hvad der er skrevet i medarbejderhåndbogen om, hvordan man skal forholde sig, hvis en arbejdsopgave ikke kan udføres som beskrevet i APV’en. Om morgenen mødes de i borgerstuen hos T A/S, og det er her, man modtager instruktion om de enkelte arbejdsopgaver. Der kan også være instruktion på byggepladsen i forbindelse med, at konduktørerne fører tilsyn. Det var ikke sådan, at trækvognen løb fra dem, men de havde brug for at få lidt fart på vognen på grund af de ujævne køreplader. Han er ikke bekendt med, at der har været konduktørtilsyn på pladsen, efter at de havde fået at vide, hvordan arbejdet skulle udføres.
Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at det i den konkrete situation er blevet vurderet, at der ikke var behov for at aflægge tilsynsbesøg på virksomheden i umiddelbar tilknytning til ulykken. Hun har lagt til grund, at der ikke er givet instruktion ud over APV’en, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Den konkrete byggeplads var opbygget i flere niveauer, og det krævede særskilt instruktion af montørerne. Brug af trækvognen krævede særlig opmærksomhed under de foreliggende omstændigheder, hvor der var ujævne køreplader, en rampe og dårlige oversigtsforhold. Når forholdene er dårlige, bør man ikke trække over 200 kg. Det var virksomheden, der oplyste, at lastbilen ikke havde kunnet komme ind i gården. Det er ikke tilstrækkelig instruktion at henvise til en medarbejderhåndbog, idet der også skal føres tilsyn på pladsen både ved opstart og løbende, dog afhængig af den konkrete sag. Som hun husker det, så hun ikke nogen billeder i forbindelse med vurderingen af sagen. Problemerne begyndte med, at trækvognen var overbelastet, og oversigtsforholdene var ringe. Disse forhold gjorde sig gældende uafhængigt af, at der også var en rampe. Selv hvis arbejdsgiveren havde tilkendegivet, at der skulle bruges lastbil og kran, ville det ikke ændre hendes vurdering af sagen, da montørerne jo rent faktisk havde medbragt en trækvogn, ligesom virksomheden under tilsynsbesøget havde oplyst, at lastbilen ikke kunne komme ind i gården. Årsagen til ulykken var overbelastning af trækvognen, og i den forbindelse er det efter hendes opfattelse uden betydning, om lastbilen kunne komme til eller ej.
Andre oplysninger
T A/S er ud over den afgørelse, der er nævnt i byrettens dom, straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved bødeforlæg på 40.000 kr. vedtaget over for Københavns Politi den 4. september 2013 og ved Retten på Frederiksbergs dom af 5. december 2011 med en bøde på 50.000 kr.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger efter navnlig indholdet af APV’en af 22. august 2017 og de forklaringer, der er afgivet af direktør Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 6, til grund, at arbejdsgiveren havde givet instruks om, at demonteringen af stilladset skulle ske under anvendelse af lastbil og kran.
På baggrund af de forklaringer, der er afgivet af Vidne 2 og Vidne 3, sammenholdt med forklaringerne afgivet af direktør Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 6 samt målingerne af portåbning og lastbil, må det lægges til grund, at det efter forholdene på pladsen var muligt at anvende lastbil og kran, og der er ikke grundlag for at fastslå, at Vidne 2 og Vidne 3 over for virksomheden havde rejst spørgsmålet om anvendelse af trækvogn i stedet for lastbil og kran i forbindelse med nedtagelsen af stilladset. Landsretten bemærker i den forbindelse, at såvel T A/S som de enkelte montører efter oplysningerne om, at der ydes transporttillæg ved manuel materieltransport på montagestedet fra lastbil til ophejsningsstedet ud over 15 meter, ville have en økonomisk interesse i at få afklaret, om der var behov for en ændret instruktion af montørerne. Landsretten lægger herefter til grund, at det var de pågældende medarbejdere selv, der – i strid med retningslinjerne i Medarbejderhåndbogen for T A/S – besluttede at anvende trækvogn i stedet for lastbil og kran.
Under disse omstændigheder finder landsretten, uanset at arbejdsmiljølovgivningen er tilsidesat i forbindelse med de pågældende medarbejderes anvendelse af trækvognen, at anklagemyndigheden ikke har bevist, at T A/S har tilsidesat sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, som anført.
Landsretten frifinder derfor T A/S.
T h i k e n d e s f o r r e t
T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.