G� til hovedindholdet

Domme

For lav stige anvendt som adgangsvej til malerarbejde – Arbejdsgiveransvar (planlægning, instruktion) – Bevis – Erfaring – Strafudmåling (gentagelsesvirkning, alvorlig personskade, sagsbehandlingstid)

Vestre Landsrets dom afsagt den 20. januar 2022 af 5. afdeling i ankesag nr. S-0532-21.

Resumé

T A/S var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1 samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 54 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, jf. pkt. 6.38, 6.39 og 6.41 ved, at en ansat i maj 2018 anvendte en stige som adgangsvej til en malerkabine for at male rør i 3,5 meters højde, uden at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, da stigen ikke var fastgjort og ikke havde håndfæste 1 meter over øverste niveau, ligesom stigen manglede skridsikring i den ene ende og var opstillet på et glat gulv dækket af et tyndt lag slibestøv, hvilket medførte, at stigen skred ud og ansatte faldt ca. 3,5 meter ned og kom alvorligt til skade.

T A/S påstod frifindelse med henvisning til, at stigen ikke skulle anvendes som adgangsvej, og at virksomheden derfor havde stillet egnet udstyr til rådighed for den konkrete arbejdsopgave.

Byretten fandt T A/S skyldig. Byretten lagde til grund, at ansatte ikke havde til hensigt at forlade stigen, og af denne grund fandt retten, at der ikke var bevis for en overtrædelse af bekendtgørelsens regel om, at adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, så stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, medmindre der er et andet sikkert holdepunkt. Retten fandt det derimod bevist, at stigen ikke var fastgjort, at stigen manglende sikring i den ende og at stigen var opstillet på et glat gulv. Retten lagde desuden til grund, at ansatte ikke havde arbejdet ret meget med stiger inden ulykken, og at anvendelse af stiger således ikke var en sædvanlig og rutinepræget arbejdsopgave, ligesom retten lagde til grund, at arbejdsgiver ikke havde givet instruktion forud for den konkrete arbejdsopgave, samt ikke givet generelle instruktioner vedrørende arbejde i højden og anvendelse af stiger. Byretten fandt herefter, at arbejdet ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at T A/S ikke havde opfyldt sine arbejdsgiverforpligtelser efter arbejdsmiljøloven. Der var således ikke grundlag for at fritage T A/S for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Vedrørende strafudmålingen nedsatte byretten bøden fra 120.000 kr. til 57.500 kr. med henvisning til, at der var tale om en faktuelt forholdsvis enkel sag, samt at anklagemyndigheden ikke havde redegjort for sagsbehandlingstiden.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, med den ændring, at landsretten på baggrund af bl.a. nye vidneforklaringer, skadelidtes forklaring til politirapport samt forevist videomateriale, desuden lagde til grund, at skadelidte havde til hensigt at forlade stigen og træde op på malerkabinen. Retten fandt det, modsat byretten, bevist, at der også var en overtrædelse af bekendtgørelsens regel om, at adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, så stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, medmindre der er et andet sikkert holdepunkt. Landsretten lagde desuden til grund, at T A/S ikke havde stillet et egnet teknisk hjælpemiddel til rådighed for udførelsen af det konkrete arbejde. Vedrørende strafudmålingen forhøjede Landsretten bøden til 120.000 kr., da der efter sagens karakter og forløb ikke var grundlag for at nedsætte bøden som følge af lang sagsbehandlingstid.

Læs hele dommen

For lav stige anvendt som adgangsvej til malerarbejde - domsudskrift

Indhold

Indhold

Henter PDF