Udskrift af dombogen for retten i Aalborg
afsagt den 19. februar 2021.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 12. august 2020.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af:
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 54, samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.38, 6.39 og 6.41,
ved den 17. maj 2018 ca. kl. 10.30 på arbejdsstedet, adressen A, som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at ansat Vidne 2, anvendte en stige som adgangsvej til en ca. 3,5 meter høj malerkabine på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, idet stigen ikke var fastgjort og ikke havde håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau, samt at stigen manglede skridsikring i den ene ende og var opstillet på et glat gulv, der var dækket af et tyndt lag slibestøv, hvorved stigen skred ud, og Vidne 2 faldt ca. 3,5 meter ned og kom alvorligt til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 120.000 kr.
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været forevist en video, som er optaget af et overvågningskamera på ulykkesstedet.
Der har endvidere været forevist fotografier, som politiet har optaget på ulykkesstedet.
Tiltalte er tidligere straffet ved
- dom af august 2014 med en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk.1, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 16, hvorved der var fremkaldt fare for skade på ansattes liv og helbred.
- vedtagelse af bøde på 000 kr. ved betaling registreret af Arbejdstilsynet den 18. september 2015.
- vedtagelse af bøde på 000 kr. den 22. november 2016 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 42, stk. 1, og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 13, stk. 1, hvorved en ansat kom alvorligt til skade.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 2 anvendte en stige som adgangsvej til at sætte materialer oven på en ca. 3,5 meter høj malerkabine, og at den anvendte stige ikke var fastgjort, ikke havde håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau, manglede skridsikring i den ene ende og var opstillet på et glat gulv, der var dækket af et tyndt lag slibestøv. Det lægges endvidere til grund, at stigen skred ud, mens Vidne 2 stod på den, og at han derfor faldt ned og kom alvorligt til skade. Efter Vidne 2s forklaring lægges det til grund, at han ikke havde til hensigt at forlade stigen og træde ind på malerkabinen, og det lægges efter indholdet af videoen tillige til grund, at Vidne 2 stod flere trin under det øverste trin, da stigen skred ud. Det lægges efter fotografierne af stigens placering efter ulykken til grund, at den ende af stigen, som manglede skridsikring, på ulykkestidspunktet vendte opad og ikke ned mod gulvet.
Det findes under disse omstændigheder bevist, at arbejdet ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved der opstod en alvorlig personskade, og at der herved er sket overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 54 samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.38 og 6.39. Da det lægges til grund, at Vidne 2 ikke havde til hensigt at forlade stigen, er det ikke bevist, at der er sket overtrædelse af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.41. Det bemærkes, at de skridsikre propper i stigens nederste vanger ikke kan anses for en sådan skridsikker anordning, at kravet i pkt. 6.39 hermed er opfyldt. Overtrædelsen af ovennævnte bestemmelser kan tilregnes Vidne 2 som i hvert fald uagtsom.
Det lægges efter Vidne 2 og Vidne 3s forklaringer til grund, at arbejdsopgaven blandt andet bestod i at male rør, som var placeret over den ca. 3,5 meter høje malerkabine. Vidne 2 er uddannet smed, og han har forklaret, at han ikke havde arbejdet ret meget med stiger inden ulykken. Der er ikke grundlag for at anse Vidne 2s anvendelse af stige under sit smedearbejde for en sædvanlig og rutinepræget arbejdsopgave. Efter forklaringerne, der er afgivet af Vidne 2 og Vidne 3, må det lægges til grund, at Vidne 2 ikke havde modtaget instruktion i udførelsen af den konkrete arbejdsopgave, og at han forud for ulykken ikke havde modtaget generelle instruktioner vedrørende arbejde i højden og anvendelse af stiger. Tiltalte kan under disse omstændigheder ikke anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Der er herefter ikke grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og tiltalte findes derfor i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, skyldig i det ovenfor anførte omfang.
Forholdet er begået den 17. maj 2018 og anmeldt til politiet samme dag. Anklageskrift er modtaget af retten den 12. august 2020. Der er tale om en faktuelt forholdsvis enkel sag, og der er ikke af anklagemyndigheden redegjort for baggrunden for sagsbehandlingstiden.
Straffen fastsættes til en bøde på 57.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 54, samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.38 og 6.39.
Der er ved udmålingen af bøden lagt vægt på forholdets karakter, at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade, at tiltalte inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at der var mere end 100 ansatte i virksomheden. Bøden, der på dette grundlag er udmålt til 120.000 kr., er i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, nedsat med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb, i alt 62.500 kr.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T A/S, skal betale en bøde på 57.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Aalborg
Den 21. april 2021 kl. 11.00 blev retten sat.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var indkaldt eller mødt.
Rettens dom af 19. februar 2021 er anket. Under hovedforhandlingen er der afgivet følgende forklaringer:
Vidne 1 har forklaret, at han var på tilsynsbesøg på adressen A efter arbejdsulykken den 17. maj 2018. Han blev ansat i 2007, og hans arbejde består i at køre rundt og føre tilsyn på arbejdspladser.
Når der er sket en alvorlig arbejdsulykke, bliver Arbejdstilsynet underrettet af politiet. Han og kollegaen B blev ringet op vedrørende ulykken. De kørte derud og mødte to betjente, som de talte kort med. Han fik at vide, at skadelidte var faldet ned fra en stige i autoværkstedet, og at der var et videokamera derinde. De fik forevist ulykkesstedet. Der lå en stige på gulvet, som de fotograferede. Det ene ben på stigen var vredet, og der var defekter og buler på et stigetrin. En af de lodrette vanger var vredet, og der manglede en prop, der skal sikre, at stigen står sikkert på underlaget.
Det er deres opgave at prøve at finde ud af, hvad der kan være årsag til ulykken, og om der er sket overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der var anvendt en stige, som havde 15 trin og en totallængde på 4,30 meter. Stigen var ikke fastmonteret, men en løs skydestige. Afstanden fra gulvet og op til toppen af malerkabinen, hvor skadelidte skulle male rør, var 3,5 meter. Stigen stod op af kabinen med cirka 70 graders hældning. Hvis stigen blev stillet helt lodret, ville den række ca. 80 cm. op over overkanten af malerkabinen. Stigen skal ved korrekt anvendelse være fastgjort og sikret mod udskridning. Når man træder fra en stige ind på et plateau/adgangsniveau, skal man have håndstøtte i 1 meters højde. Den anvendte stige var derfor for kort til den konkrete opgave. Der var endvidere flere defekter på stigen i form af buler på trinene. Producenten kan ikke stå inde for stabiliteten, når stigen har buler. Han vil normalt reagere, når en håndværker står på en bulet stige. Den anvendte stige var til at kassere. En stige skal være hel og uden defekter og buler af nogen art.
Han kan ikke udelukke at bulerne og vridningen kan være opstået i forbindelse med skadelidtes fald. De kiggede efter den manglende skridsikringsprop i området, men den var der ikke. Skridsikringsproppen er en rød plastikprop, der er sat op under stigens lodrette vange. Stigen får mindre fat i gulvet, når proppen mangler, og stigen vil også have en ringere stabilitet. Der var skridsikringspropper i begge lodrette vanger i den anden ende af stigen. Der lå slibestøv på gulvet, som var et helt nyt epoxy gulv. Der var således tale om et glat underlag kombineret med slibestøv og en manglende skridsikringsprop.
Forevist bilag 1-12, foto 2, har vidnet forklaret, at fotografiet viser den manglede skridsikring. Forevist bilag 1-5, foto 19, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at det viser den modsatte ende af stigen.
Hvis vidnet var ankommet inden ulykken og havde set skadelidte stå på den stige, så ville han have givet et strakspåbud om, at der skulle bruges et egnet teknisk hjælpemiddel som adgangsvej. Det kunne være et trappetårn lavet i stillads og med rækværk på tre af siderne, så der kun var åbent ind mod malerkabinen. Det kunne også være et rullestillads med hjul og opgangsfelter og med øverste dæk i højde med malerkabinens tag. Det ville ikke have været nok, at der var en fodmand, som holdt stigen, da stigen var for kort til opgaven. Der skal være et støttepunkt, man kan holde ved, når man træder ind på malerkabinen.
Det er sjældent, at en ulykke er filmet på video. De kunne se på videoen, hvad der skete. Han lagde ikke mærke til, hvilken ende af stigen, der var nedad på ulykkestidspunktet, og det kan han ikke udtale sig om.
Det var ham, der skrev strakspåbuddet. Det blev givet for at hindre, at der opstod en lignende ulykke i forbindelse med færdiggørelsen af arbejdet. Der skulle etableres en forsvarlig adgangsvej til toppen af malerkabinen. Vejledningen, bilag 1.12, side 2/7, blev givet, fordi der - så vidt han kunne se - ikke var noget at binde en stige fast i. En stige ville derfor ikke være sikker, selvom den var lang nok.
De målte ikke stigens længde, men det var en Jumbo stige med 15 trin, og han har efterfølgende slået den op. Den er 430 cm. lang. Der er faste mål for stiger, som dog kan variere 2-3 cm. i total længde. Trinenes indbyrdes afstand er ret ens for alle stiger. På byggepladser er 9 ud af 10 stiger af mærket Jumbo.
Foreholdt bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bilag 1, pkt. 6.39, har vidnet forklaret, at plastikpropperne ikke opfylder kravet om skridsikker anordning. En skridsikker anordning skal sikre, at stigen hverken skrider i toppen eller bunden. Plastikpropperne skal hjælpe med at sikre, at stigen ikke skrider ud fra væggen, men de sikrer ikke mod udskridning foroven. Det var galt, at stigen ikke var lang nok, og at den ikke var befæstet oppe ved adgangsniveauet.
Han husker ikke, om de spurgte, hvem der ejede stigen. Han ringede til skadelidtes arbejdsgiver, som sagde, at der var en lift, der kunne bruges til arbejdet. Der kunne imidlertid ikke bruges en lift, da man ikke må forlade en lift i højden. En lift må ikke bruges som elevator. Han husker ikke, om han så en lift på stedet. Han hæftede sig ikke nærmere ved oplysningerne om liften, da der ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt kunne anvendes en lift til den konkrete opgave. De ville have interesseret sig for det, hvis der havde været et andet teknisk hjælpemiddel derude, som kunne have været anvendt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det var ikke lovligt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge en lift til det pågældende arbejde, uanset hvilken type lift det var. Der findes mange forskellige lifte, men vidnet er ikke bekendt med lifte, der kunne bruges til opgaven. De kiggede derude og spurgte en person, hvad der var til rådighed. Det var muligvis ejeren af autoværkstedet. De så ikke andre ting, der kunne have været anvendt til opgaven. Det var en ledelsesrepræsentant fra T A/S, han talte med i telefonen. Arbejdsgiveren var ikke til stede på arbejdspladsen. Hvis han havde set et teknisk hjælpemiddel på stedet, der kunne have været anvendt, så ville han have skrevet, at det skulle have været anvendt. Det ville han have gjort, hvis der for eksempel havde stået et rullestillads.
Han vurderede ud fra videoen, at stigens hældning var i overensstemmelse med den anbefalede hældning på 70 grader.
Når man gik rundt på gulvet, kunne man mærke, at det var glat. De talte om, at de skulle passe på, da gulvet var glat. Det kan også ses på billederne.
Vidne 2 har forklaret, at han var udsat for en arbejdsulykke den 17. maj 2018 på adressen A. Han er udlært smed og var i gang med en smedeopgave for sin daværende arbejdsgiver T A/S. Han skulle installere et gasanlæg oven på en malerkabine. Han havde ikke tidligere installeret den type anlæg, men han havde udført lignende arbejde med andre typer rør. Han talte med sin arbejdsgiver om, hvad der skulle laves på stedet, men ikke om hvordan arbejdet skulle udføres. Han fik ikke forklaret noget omkring sikkerhed.
De skulle male rør den 17. maj 2018. Han må være gået op på stigen og derefter være faldet ned. Stigen var den eneste mulighed for at komme op til toppen af malerkabinen. Der var en lift, men man må ikke hejse sig op i en lift og gå ud herfra. Det var bygherren, der havde stillet en lift og stigen til rådighed.
Foreholdt afhøringsrapporten, bilag 1-18, side 2, har vidnet forklaret, at det ikke er korrekt, at han selv havde stigen med. Han havde medbragt en wienerstige, men ikke den stige, som han brugte på ulykkestidspunktet. Han tænkte, at det var forsvarligt at bruge bygherrens stige til opgaven. Han havde ikke fået nogen instruktioner i sikkerhed. Han havde heller ikke fået udleveret en håndbog omkring sikkerhed. Han så først håndbogen efter ulykken.
Foreholdt Arbejdsinstruks for stiger, bilag 1-20, har vidnet forklaret, at han først fik den efter ulykken og ikke havde set den inden. Han tænkte, at stigen var egnet til at benytte til opgaven.
Foreholdt afhøringsrapporten, bilag 1.18, side 1, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han vidste, at man skal have en fodmand på, når stigen har mere end 11 eller 13 trin, og det havde den pågældende stige ikke. Der var en 15 trins stige på den anden side af malerkabinen, men det var ikke den, han brugte. Der var ca. 4,3 meter op til malerkabinens top. Det havde de målt op. Stigen ragede nok ca. 70 cm. op over malerkabinen. Det er dog et rent gæt. Det var måske 60 eller 80 cm. Han skulle ikke op på malerkabinen. Han skulle bare stille nogen ting derop. Det var slet ikke muligt at komme op på malerkabinen fra den side. Han måtte ikke forlade liften og kunne derfor ikke have brugt den. Det var en sakselift, der var på arbejdsstedet. Stigen var delt i to, og den anden og længste halvdel stod på den anden side af malerkabinen.
Arbejdsgiveren havde sagt, hvor rørene skulle placeres. De talte ikke om, hvordan opgaven skulle løses. De var sammen derude ved opstart, hvor de snakkede om, hvor og hvordan rørene skulle placeres. De talte ikke om andet, end at der var en lift, de kunne bruge. De talte ikke om, hvordan han skulle tilrettelægge arbejdet, hvis liften ikke kunne bruges. Han tænkte ikke over at kontakte arbejdsgiveren om, hvordan han skulle udføre opgaven den 17. maj 2018. Han har aldrig deltaget i et kursus vedrørende anvendelse af stiger. Han havde under et tidligere arbejde hos en anden arbejdsgiver fået en påtale i forbindelse med sin anvendelse af en stige. Det var derfor, han kendte reglen om, at der skal være en fodmand, hvis stigen har 11 eller 13 trin. Han arbejdede på firma C, da han fik påtalen.
Han husker ikke, hvordan han kom op på stigen eller selve ulykken. Han fik dobbelt kraniebrud, hjerneblødning, to brud på ryggen, 8 brud på ribbenene og et lille brud på hoften. Han lå i respirator i 6 dage og var indlagt i 5-6 uger på 4 forskellige sygehuse. I starten kunne han ikke engang genkende sine børn og øvrige familie. Han har i dag ingen lugtesans, og nogle nervebaner i ryggen og endetarmen havde taget skade.
Han blev fyret af T A/S den 1. september 2020 og har været arbejdsløs frem til den 25. januar 2021, hvor han startede i et skånejob. Han har ikke fået godtgørelse for varigt mén, men der er en verserende erstatningssag.
Gulvet på ulykkesstedet var epoxy malet. Der var blevet malet og slebet biler derinde. Han ved ikke, hvordan gulvet var på ulykkesdagen. Han tænkte ikke over, om gulvet var glat, da han stillede stigen op.
Han blev færdiguddannet som smed i 1986 og har arbejdet som smed ved forskellige arbejdsgivere. Han havde ikke arbejdet ret meget med stiger inden ulykken. Der har været flere år imellem, at han har udført arbejde, hvorunder han har anvendt stige. Det er opgavens karakter, der er afgørende for, om der anvendes stige.
Det, han kendte til anvendelse af stiger, var tilbage fra dengang, han havde arbejdsopgaven på firma C, hvor de var nødt til at komme op i 6 meters højde. Han fik en påtale fra Arbejdstilsynet, fordi stigen havde mere end 11-13 trin, og der derfor skulle være en fodmand, så stigen ikke kunne skride.
Ulykkesstedet var et nyt autolakeringsfirma. T A/S havde gasentreprisen. Gulvet var ikke en del af T A/S’ entreprise. Lærlingen Vidne 4 var med på opgaven, og arbejdsleder Vidne 3 var med derude ved arbejdets opstart. Malerkabinerne var stillet op, da Vidne 3 var med derude. De gik oven på malerkabinerne, hvor det var muligt, og brugte en lift til arbejdet, der ikke var over malerkabinerne.
Der var kun en snæver passage til toppen af malerkabinen fra den side, hvor ulykken skete. På den anden side af malerkabinen var der helt frit, men han kunne ikke komme ind til den side, da der var andre håndværkere, som arbejdede her. Han husker ikke konkret, hvad han lavede, men det var ikke intentionen, at han skulle op på malerkabinen, for det kunne man slet ikke fra den side. Vidne 4 var allerede oppe på malerkabinen, og der var nogle ting, som Vidne 4 skulle bruge. Vidne 4 var kommet op på malerkabinen fra den anden side, men stigen på den anden side var taget væk, da døren skulle åbnes. Det var en skydestige, der var skilt ad. Han havde den korte, og Vidne 4 havde den lange del.
Han havde selv medbragt en wienerstige, der kan danne en trekant og stå frit på gulvet. De havde ikke andre stiger med. Der var et stigelager med mange forskellige stiger hos T A/S. Vidne 3 var projektleder, og Ansat D var ansvarlig for lageret. Når man arbejdede for Vidne 3, kunne man ikke få noget fra lageret, da Vidne 3 og Ansat D ikke kunne sammen. T A/S’ stiger var i orden, og der var styr på stigerne. Ansat D var meget pertentlig og grundig. Stigelageret var placeret i byen E. Han har aldrig fået en stigeinstruks fra en arbejdsgiver.
Han ved ikke, om han kunne have sat materialerne op på malerkabinen ved hjælp af liften. Det tror han dog ikke, da der var en bjælke i loftet, som var i vejen. Forevist bilag 1-5, foto 1 og foto 2, har vidnet forklaret, at bjælken forhindrede, at man kunne gå den vej op igennem. Han husker ikke, hvad han skulle sætte derop. Det var nok noget maling. Der var et rækværk på liften, og han er i tvivl om, hvorvidt det kunne have været anvendt. Foreholdt bilag 1-5, foto 3, har vidnet forklaret, at det måske er den malerbøtte og pensel, der ses på billedet, han skulle aflevere til Vidne 4, men at han ikke husker det. Han tror ikke, at man kunne have anvendt liften derfra. Man må ikke arbejde uden for liften.
Foreholdt afhøringsrapporten, bilag 1-18, side 2, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han forklarede, at han som det sidste skulle male rør på toppen af kabinen. Han husker ikke, hvad der skete omkring ulykkestidspunktet. På den modsatte side af kabinen stod døren åben ind til malerkabinen, og derfor var stigen taget væk på den side. Der var ikke en betonbjælke på den modsatte side. Han ved ikke, om man kunne komme op med liften fra den modsatte side.
Foreholdt afhøringsrapporten, bilag 1-18, side 2, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det var nemmere at komme op på malerkabinens top fra den anden side. Her var der imidlertid andre håndværkere, der gik rundt, og biler kørte ind og ud. De var ved at lave udsugning til malerkabinen på den anden side.
Forevist bilag 1-5, foto nr. 1, har vidnet forklaret, at der ikke var en betonbjælke på den anden side, så der var ingen fysisk hindring for, at en lift kunne stå her og køre op. De havde været oppe på malerkabinerne et par gange. Der var en anden malerkabine, der var højere. Han husker ikke, hvordan de var kommet op på den. De var kommet op på den omhandlede malerkabine fra en længere stige på den modsatte side. Stigen var bundet fast i toppen, hvilket vidnet selv havde gjort. Døren kunne åbne op i stigen. De havde på den anden side væggen ind imod sig, så der var noget, de kunne få fat i. Han havde ikke tidligere fastspændt stiger.
Han kunne ikke komme op på den modsatte side, da der gik elektrikere, som åbnede døren op i stigen. Der ville gå 3½ - 4 timer, inden elektrikerne var færdige. Stigen på ulykkessiden var ikke fastspændt, da der ikke var noget at fæstne den til. Han overvejede ikke at bruge liften i situationen, men den kunne nok heller ikke have været anvendt på grund af bjælken i loftet.
Vidne 3 har forklaret, at han blev ansat hos T A/S i 2005 eller 2006. Han er der stadig, men i opsagt stilling. Han er uddannet smed og var serviceleder på projektet på adressen A. Projektet var en gasinstallation til tørreovne i et autolakeringsfirma, der var ved at blive opført. Der var også andre håndværkere på stedet. Der skulle føres rør ved loftet hen til malerkabinerne. Vidne 2 og en lærling blev sat på opgaven. Vidnet og Vidne 2 mødtes fysisk på pladsen den dag materialerne kom. De var først lige begyndt at opføre kabinerne på det tidspunkt, men de fik vist, hvor rørene skulle være. Rørene skulle bores fast i bygningsdelen. De havde en lift til rådighed. Det var bygherrens lift, som det var aftalt, skulle stilles til rådighed, for at bygherren kunne spare penge. Han talte med Vidne 2 herom. Liften var et normalt hjælpemiddel, så det talte de ikke nærmere om. De talte heller ikke om udfordringer med hensyn til at komme til. Malerkabinerne var endnu ikke sat op, så der var frie adgangsforhold i starten.
T A/S har sit eget stigelager, som der kan rekvireres fra. De havde ingen stiger med fra lageret til den konkrete opgave. De købte en enkelt wienerstige til opgaven.
Han vil tro, at han var på arbejdsstedet 4-5 gange efter opstartsmødet. Det var en udfordring, hvis de skulle lave rørene efter malerkabinerne var monteret. Samlingerne på gasrør må først males, når rørene er blevet trykprøvet. De skulle lave den sidste finish efter trykprøvningen. Der havde nok været en pause på en lille måned, da de skulle rette de sidste fejl og male rør. Han sendte Vidne 2 og Vidne 4 op for at male rørene. De talte ikke om, hvordan det skulle gøres. Der skulle males ca. 20 cm. omkring hver svejsning. Resten af røret var blevet malet. De talte ikke om værktøj og hjælpemidler. Han blev ikke kontaktet af Vidne 2 eller Vidne 4 med besked om, at de havde udfordringer eller problemer. Vidne 4 ringede og fortalte, at Vidne 2 var faldet ned. Han fandt lidt senere ud af, hvor alvorligt det var. Han var i byen F, og havde ingen bil, så han bad en kollega tage derop og tage sig af Vidne 4.
Det er en daglig forseelse for smede at anvende stige. T A/S’ medarbejdere kan medbringe mindre stiger i firmabilerne. Længere stiger skal rekvireres og kan transporteres på bilens tagbøjler eller blive bragt ud til arbejdsstedet. De fleste medarbejdere er erfarne svende, som ved, hvordan man anvender en stige, og det står også i deres APV.
Foreholdt bilag 1-20 har vidnet bekræftet, at det er den skriftlige instruks om anvendelse af stiger. Svendene har elektronisk adgang hertil. Han mener, at adgangen i dag foregår via en app. Tidligere skulle de ansatte selv hente den frem på deres tablet, eller hvad de havde til rådighed. Det er mest de yngre svende, der bruger projekthåndbogen.
Han kan ikke sige god for, at medarbejderne bruger andres stiger. Det er op til medarbejderen selv at vurdere, om bygherrens stige kan anvendes. Han har aldrig instrueret Vidne 2 i at bruge en stige.
Sagen sluttet.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
afsagt den 20. januar 2022 af Vestre Landsrets 5. afdeling i ankesag V.L. S–0532–21.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Aalborg har den 19. februar 2021 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
T A/S har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, således at bøden udmåles til 120.000 kr.
Forklaringer
Vidnerne Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om arbejdet på stedet skete på én gang eller i et forløb ad flere gange. Han fik ingen anvisninger fra T A/S om, hvorvidt han skulle bruge lift eller stige og i givet fald hvilken stige. Han har ingen erindring overhovedet fra den pågældende dag og fra de forudgående 3 uger. Foreholdt afhøringsrapport af 28. august 2018, side 2, 1.-4. linje, ekstrakten side 98, hvoraf bl.a. fremgår, at der var en lift med kurv til rådighed, men at anvendelsen heraf blev fravalgt, da det ikke er lovligt at forlade kurven, når en lift er hævet, har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han har ingen erindring om, hvorfor uheldet skete. Foreholdt samme afhøringsrapport side 2, sidste linje, og side 3, 1.-2. linje, ekstrakten siden 98-99, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret, at han var af den overbevisning, at uheldet var sket, fordi han var kommet til at skubbe stigen bort med sin fod i forbindelse med, at han var trådt ind på toppen af malerkabinen, har han forklaret, at han jo må have forklaret sådan. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 3, 2.-3. linje, ekstrakten side 99, hvoraf fremgår, at han i umiddelbar forlængelse af det netop gengivne forehold skulle have forklaret, at ”Dette havde været besværliggjort af, at der ikke var meget plads, og at han som følge heraf havde været nødsaget til at strække sig en smule”, har han forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret sådan, men at det anførte godt kunne have ladet sig gøre. Han gjorde sig ingen overvejelser om, at stigen manglede skridsikring i den øverste ende. T A/S havde indkøbt en wienerstige til arbejdet på pladsen, og den stige havde han med. Han tror ikke, at wienerstigen var høj nok til, at han kunne have anvendt den. Han kan ikke huske det. Der var en sakselift med en kurv til rådighed. Han ved ikke, om liften kunne have været anvendt til det arbejde, han var i gang med, da han faldt. Den stige, han anvendte til opgaven, var efter hans opfattelse den mulighed, der var til at udføre opgaven. Hvis han havde vidst, at gulvet var glat, ville han selvfølgelig ikke være gået op på stigen. På den anden side af malerkabinen var der en anden stige, som han selv havde sikret i toppen. Rørenes samling var allerede kvalitetssikret, og den opgave, han skulle i gang med, var at male samlingerne. Han synes ikke, at han havde brug for instruktion til denne opgave. Det var dog ikke en rutinemæssig opgave for ham at male i den pågældende højde. Han ved ikke, hvor Vidne 4 var, da ulykken skete.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han kan huske, at man skulle gå forsigtigt, fordi gulvet var meget glat. Han kan ikke huske, om han spurgte arbejdsgiverens repræsentant om, hvorvidt der var ført tilsyn med arbejdet. Foreholdt Arbejdstilsynets rapport af 17. maj 2018, ekstrakten side 69 ff., hvoraf fremgår, at der på spørgsmål 22 om, hvorvidt der var ført tilsyn med arbejdet, er svaret ”nej”, har han forklaret, at der må være svaret nej, når han har skrevet det, men han kan ikke huske det. Arbejdstilsynet spørger også normalt ind til, om der er givet instruktion i, hvordan arbejdet skulle udføres sikkert, men han kan ikke huske, om det skete i denne sag. Foreholdt at der i samme rapport i svaret på spørgsmål 14 herom er svaret ”nej”, har han forklaret, at arbejdsgiverrepræsentanten har sagt dette, når vidnet har skrevet det. Det er rigtigt, at påbuddet blev udstedt under den forudsætning, at stigen skulle bruges som adgangsvej til malerkabinen. Han må have fået oplyst, at det var tilfældet. Der gælder særlige regler til en stige, der skal bruges som adgangsvej. Selv om en stige ikke skal bruges som adgangsvej, men som ”transportvej” for at komme i højden for f.eks. at sætte noget af eller udføre et stykke arbejde fra stigen, skal den fortsat være sikret mod udskridning, men den behøver ikke ligesom en stige, der skal bruges som adgangsvej, at rage en meter op over det sted, man skal nå op til. Han mener godt, at en wienerstige kunne have været anvendt til at løfte en lille malerbøtte og en pensel op på toppen af malerkabinen. Han kan ikke huske, om der var en wienerstige på stedet. Den sakselift, der var der, kunne også have været anvendt til at løfte malerbøtten og penslen op på toppen af malerkabinen. Skridsikringspropper på en stige har kun en funktion i den ende af stigen, der står på gulvet. De propper i den ende af stigen, der vender op, har ingen funktion. Som han husker det, er der krav om en fodmand, når en stige er mere end 5 m. Han kan ikke huske, hvordan der så ud på den anden side af malerkabinens væg, herunder om der stod en stige der. Hvis der på den anden side af malerkabinens væg havde stået en stige, som havde den nødvendige længde, og som var forsvarligt fastgjort, ville det have været en egnet adgangsvej til toppen af kabinen. Han kan ikke huske, om han gjorde sig overvejelser om, hvorvidt det var muligt at komme op på toppen af malerkabinen som følge af den bjælke, der ses på foto 2, ekstrakten side 37.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hans udtalelse om, at Vidne 2 ”skulle følge mangelliste”, jf. svaret på spørgsmål 15 i Arbejdstilsynets rapport af 17. maj 2018, ekstrakten side 71, angik det arbejde, som Vidne 2 skulle udføre, da uheldet skete. Vidne 2 havde således fået at vide, hvilket arbejde han skulle udføre, men han havde ikke fået at vide, hvordan det skulle udføres. Det gav sig selv. Maling af rørene havde til formål at rustbeskytte dem og markere, at der var tale om gasrør. Han er ikke bekendt med, om Vidne 2 tidligere havde malet rør i den pågældende højde. Han havde ikke givet Vidne 2 instruktion i anvendelsen af stiger. Vidne 2 var jo en erfaren svend, der godt vidste, hvordan man anvender stiger.
Vidne 4 har forklaret, at han i 2018 var ansat i T A/S som vvs-lærling. Hans opgave på den pågældende plads var at hjælpe Vidne 2 med montering af gasrør under loftet i en autolakeringsvirksomhed. De havde en sakselift til rådighed. Den dag, Vidne 2 kom til skade, var de begge i gang med at male. Da Vidne 2 faldt ned, var vidnet oppe på kabinen og i færd med at male rør. Han var kommet op ved hjælp af den samme stige, som Vidne 2 faldt ned fra, og fra den samme side af malerkabinen. Der var ikke en stige på den anden side af kabinens væg. Det er han sikker på. Foreholdt foto 1 og 2, ekstrakten side 36 og 37, har han forklaret, at det var svært at komme op på kabinen som følge af bjælken i loftet, men det var den eneste vej, ad hvilken man kunne komme op. Der var en stige magen til den, han og Vidne 2 brugte. Den blev brugt i en anden malerkabine. Der var også en wienerstige, som vel var 1,80 m. høj. Da Vidne 2 faldt ned, var han på vej op for selv at male. Vidne 2 var ikke på vej op med materialer til vidnet.
Vidnet havde de materialer, han skulle bruge til sit arbejde. Den lille malerbøtte, der ses på foto 3, ekstrakten side 38, var en, som Vidne 2 nåede at stille op, før han faldt ned. Den lift, der var til rådighed på pladsen, blev brugt af de håndværkere, der lavede ventilation. Han og Vidne 2 udførte også malerarbejde i andre malerkabiner. I disse kabiner kunne de tilgå rørene inde fra kabinerne, da der ikke var noget loft. Han havde tidligere arbejdet sammen med Vidne 2. Ved nogle af de opgaver havde de anvendt stiger. Det var sjældent, de havde stiger med i bilen. Gulvet var helt nyt og så glat ud. Han var gået op ad stigen 10 minutter før Vidne 2. Stigen stod fortsat op ad væggen, da Vidne 2 kravlede op. Det er han sikker på. Vidnet brugte wienerstigen til noget af det arbejde, han udførte på opgaven. Han så ikke Vidne 2 bruge wienerstigen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at Vidne 2 havde til hensigt at forlade stigen og træde op på malerkabinen, da han faldt ned.
Vidnet Vidne 4, der som lærling arbejdede sammen med Vidne 2 på uheldstidspunktet, har således for landsretten forklaret, at Vidne 2 faldt ned, da han ved hjælp af en stige var på vej op på malerkabinen for at male. Vidnet befandt sig da selv oppe på malerkabinen, hvor han var i gang med at male rør, men vidnet havde de materialer, han skulle bruge, og Vidne 2 var således ikke på vej op med materialer til ham.
Vidnets forklaring støttes af den foreviste videosekvens, hvor Vidne 2 umiddelbart før faldet forsvinder ud af billedet, og af Vidne 2s forklaring til politirapport om, at ”det ikke var lovligt at forlade kurven, når en lift var hævet, hvorfor anvendelse af lift blev fravalgt”, og at han var af den overbevisning, at uheldet var sket, ”fordi han var kommet til at skubbe stigen bort med sin fod i forbindelse med at han var trådt ind på toppen af malerkabinen”.
Det lægges efter vidnets forklaring endvidere til grund, at den wienerstige, der af T A/S var stillet til rådighed, var for lav til at kunne tjene som adgangsvej til toppen af malerkabinen, og at der ikke var en stige på den anden side af malerkabinens væg.
Da den lift, som T A/S efter aftale med bygherren også havde stillet til rådighed, ikke lovligt kunne tjene som adgangsvej, da man ikke må forlade kurven på en hævet lift, lægges det til grund, at der ikke var stillet egnede hjælpemidler til rådighed for udførelsen af det pågældende arbejde.
Med disse bemærkninger tiltrædes det af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, at T A/S er fundet skyldig som sket, idet selskabet efter det anførte om brugen af stigen som adgangsvej også er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.41.
Bøden er af de grunde, som byretten har anført, passende udmålt til 120.000 kr. Der er efter sagens karakter og forløb ikke grundlag for at nedsætte bøden som følge af lang sagsbehandlingstid.
Med den ændring, at bøden forhøjes til 120.000 kr., stadfæster landsretten herefter dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 120.000 kr.
T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.