Udskrift af dombogen for retten i Nykøbing F.
afsagt den 8. juni 2021.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 21. april 2021.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af:
lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om arbejdsmiljø med ændringer (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1084/2017 med senere ændringer) § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516/2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, ved den 7. maj 2019 på arbejdsstedet adressen A, som arbejdsgiver - og som tidligere flere gange straffet for alvorlige overtrædelser af Arbejdsmiljøloven - at være ansvarlig for, at den ansatte Vidne 3 udførte arbejde med montering af rækværk, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 3, i forbindelse med montering af rækværk på bygningens tag, færdedes i cirka 25 meters højde over terræn og cirka 30 cm. fra tagkant, uden at linen til den faldsele han var iført var fastgjort til et egnet ankerpunkt, alt hvorved der fremkaldtes fare for nedstyrtning og skade på den ansatte Vidne 3s liv og helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T A/S har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været fremlagt afgørelse af 7. maj 2019 fra Arbejdstilsynet, hvorved T A/S blev påbudt at standse arbejdet straks, indtil der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfare, i forbindelse med montage af rækværk ved tagkant på tagflade i ca. 25 meters højde samt afgørelse af samme dato indeholdende strakspåbud, hvorved T A/S blev påbudt at sikre, at de ansatte fik en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejde med montage af rækværk i ca. 25 meters højde, og hvor der benyttes faldsikringsudstyr på farefri måde.
T A/S er tidligere straffet af relevans:
- ved bødevedtagelse af 7. september 2017, efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. § 86, jf. § 30, stk. 1, bøde på 50.000 kr.
- ved Københavns Byrets dom af 15. januar 2018, efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. § 86, jf. § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, jf. § 13, nr. 1, bøde på 80.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter bevisførelsen til grund. at T A/S som led i et større bygge- og anlægsarbejde var på adressen A, og at selskabet i maj 2019 havde udført arbejde der i 2-3 måneder, ligesom det må lægges til grund, at T A/S gennem flere år har udført andre arbejder på adressen A.
Efter de af Vidne 5 og Vidne 6 afgivne forklaringer lægges det til grund, at stilladsmontør Vidne 3, der var ansat i T A/S, den 7. maj 2019 på adressen A, udførte arbejde med montering af rækværk på bygningens tag i en højde af ca. 25 meter over terræn, ligesom det lægges til grund, at linen til den faldsele, som han var iført, ikke var fastgjort til et egnet ankerpunkt, alt hvorved der var fremkaldt fare for nedstyrtning samt skade på Vidne 3s liv og helbred. På denne baggrund blev arbejdet ikke udført således, at det var sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at en arbejdsgiver ikke kan pålægges bødeansvar for sine ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, såfremt arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Det må efter de af Vidne 4 samt Vidne 2 afgivne forklaringer lægges til grund, at Vidne 4 var formand for de ansatte på den midlertidige arbejdsplads på adressen A, og at Vidne 4 denne dag havde indgået aftale med nogle andre håndværkere på stedet om, at T A/S skulle udføre arbejdet med montering af rækværk på bygningens tag. Det må videre lægges til grund, at Vidne 4 deltog i arbejdet sammen med Vidne 3, idet han rakte stilladsdelene til brug for montering af rækværket til Vidne 3, ligesom det må lægges til grund, at Vidne 2 som entrepriseleder i T A/S og ansvarlig for at de ansatte, der udførte arbejdet, heller ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet, eller instrueret Vidne 3 i, hvorledes arbejdet med montering af rækværket skulle udføres.
Under disse omstændigheder har T A/S ikke planlagt og tilrettelagt arbejdet således, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom virksomheden ikke har overholdt sin pligt til at instruere sine ansatte, herunder om anvendelsen af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, og endelig har T A/S ikke ført effektivt tilsyn med arbejdet. Der er således ikke grundlag for at fritage T A/S for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Herefter findes T A/S skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 140.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om arbejdsmiljø med ændringer (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1084/2017 med senere ændringer) § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516/2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer (senest bekendtgørelse nr. 1805 af 18. december 2015) § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.
Retten har ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at der ved lovovertrædelsen har været fremkaldt fare for Vidne 3s liv eller helbred, at virksomheden tidligere er straffet flere gange for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, ligesom der er foretaget differentiering af bøden ud fra virksomhedens størrelse.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 140.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Nykøbing F.
Den 28. juni 2021 blev retten sat.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var mødt.
Rettens dom af 8. juni 2021 er anket. Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaringer af direktør Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Direktør Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været med i T A/S siden 2007. Han startede som arbejdsmiljøchef. Det var han fra 2007 - 2009. Derefter blev han medejer og direktør. De har omkring 120 ansatte. Virksomheden opsætter og nedtager egne stilladser. De har en hovedafdeling i byen B og en afdeling i byen C, hvor der er ti ansatte. På de større byggepladser er der også fast en leder. De har mange opgaver samtidig. De er måske på 30 pladser hver dag. De har ca. 100 opgaver i gang hele tiden. Når T A/S har sat et stillads op, står stilladset der, så længe kunden skal bruge det, hvorefter T A/S tager det ned igen.
Han arbejder i det daglige som entrepriseleder. Han kører ud og taler med kunder, afgiver tilbud, sørger for at opgaver igangsættes og afsluttes igen. Han fakturerer også til kunderne.
T A/S har været arbejdsmiljøcertificeret siden 2003. Det betyder, at firmaet hvert år får gennemgået alle procedurer omkring sikkerhed og bliver instruereret i sikkerhedsprocedurer. Det foretages af et firma, som er godkendt til at udstede certifikater. Arbejdstilsynet har ikke noget med dette at gøre. Certifikatet udstedes, når en lang række sikkerhedsprocedurer er opfyldt.
Det er korrekt, at T A/S to gange tidligere er idømt bøder. En certificeringsordning betyder, at man skal overholde sikkerhedskravene. Der kan godt ske en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, uanset certificeringen.
Hos T A/S bliver alle medarbejdere instrueret i sikkerhedsprocedurerne ved ansættelsen. Det foregår på et møde, som varer en time. På mødet gennemgås sikkerhedsprocedurerne, personalehåndbogen og andre emner. Det er vigtigt, at medarbejderne forstår, at hos T A/S gør man tingene rigtigt, og at man følger de gældende regler. Hvis medarbejderen ikke har den to-årige uddannelse som stilladsmontør, men skal i gang med en lærlingekontrakt, så skal vedkommende skrive under på, at han er bekendt med, hvilke arbejdsopgaver han må udføre. Man må blandt andet ikke kravle op på et stillads, når man ikke endnu er startet på et lærlingeforløb. Der er indgået en aftale om, at når man har gennemgået det første stilladsmodul, som blandt andet består af faldsikring, så må man kravle op på stilladser.
T A/S har arbejdet på adressen A i over 20 år. Det arbejde, som skulle udføres den 7. maj 2019, bestod i, at der skulle sættes et sikkerhedsrækværk op på taget, så andre efterfølgende kunne komme til at arbejde på taget. Der var tre medarbejdere ude på den opgave. Det var folk med over 20 års erfaring, som har arbejdet på adressen A i mange år. Det var ikke nødvendigt at instruere medarbejderne i sikkerhedsprocedurer, da de havde mange års erfaring. De havde lavet tagopgaver mange gange før. Der var derfor ikke en leder med på opgaven, da det blev vurderet, at medarbejderne selv kunne håndtere de sikkerhedsforanstaltninger, der skulle til.
Vidne 2 er ledelsesrepræsentant. Han var koblet på den pågældende opgave, fordi han har arbejdet på adressen A i mange år. Vidne 2 skal ikke nødvendigvis ud på en opgave, når det er medarbejdere med mange års erfaring, der sendes ud til en opgave. Hvis der er ting i opgaven, som medarbejderen ikke har prøvet før, så kommer Vidne 2 ud og tager sig af det. Men ellers er det ikke et krav, at han skal være der.
Alle medarbejdere har fået udleveret en faldsele. Vidne 3 er fuldt kvalificeret til selv at kunne vurdere, hvor en faldsele skal fastgøres.
Afhørte var ikke på adressen A i forbindelse med den pågældende opgave den 7. maj 2019.
Adspurgt af forsvareren forklarede afhørte, at medarbejderne på stilladsmontøruddannelsen lærer, hvor de rigtige ankerpunkter er. Det lærer de på første modul, ligesom de lærer faldsikring.
Det stilladsmærke, som T A/S anvender, hedder Layher. Det er et Tysk produkt. De bruger også andre stilladser af samme kvalitet.
De bruger altid det system, der hedder All Round.
Han har selv arbejdet som stilladsmontør for mange år siden, da han var 19-20 år. Tingene var noget anderledes dengang.
Det svageste punkt at forankre en sele på, på det pågældende tag, er på horisontalen. Den kan dog godt holde, så der er ingen steder, hvor man ikke kan fastgøre en sele forsvarligt.
Han er ikke enig i Arbejdstilsynets rapport om, at rækværket på taget ikke kunne holde. Vidne 3 har anført, at han brugte en afkorterline. Linen gør, at man slet ikke kan træde ud over kanten på taget. Man kan dermed ikke falde ned. Han har dermed gjort præcis, som han skulle.
Rækværket ser stabilt nok ud. Rækværket har været brugt til sikkerhed.
I dagligdagen holdes der løbende møder med medarbejderne. Det kan være møder over telefonen, eller det kan være fysiske opstartsmøder på arbejdspladserne.
Der er morgenmøder, hvor alle de ansatte deltager. På de møder informerer han medarbejderne om forskellige ting, der vedrører samtlige ansattes arbejde på pladserne. Medarbejderne i Jylland har deres egne møder.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er entrepriseleder i T A/S. Han var leder af det team, som arbejdede på opgaverne på adressen A. På det tidspunkt havde de ca. 30 stilladser stående til forskellige opgaver på adressen A.
Han deltog i anden anledning i et sikkerhedsmøde på adressen A den 7. maj 2019. Han talte efter mødet med medarbejderne, Vidne 3 og Vidne 4, som var på pladsen.
Firma D kom efterfølgende hen til Vidne 4 og bad om, at T A/S flyttede et rækværk, som stod på taget. Derfor var vidnet ikke på det tidspunkt klar over, at hans medarbejdere udførte den opgave på bygningens tag.
Når der opstår små akutte ændringer i opgaverne på en plads, så er det den person, der er leder på pladsen, i dette tilfælde Vidne 4, der varetager de ændringer. Vidne 4 er også arbejdsmiljøleder på pladsen. Vidnet var ikke klar over, om Vidne 4 havde sikkerhedsuddannelsen på det tidspunkt. Vidne 4 var meget kompetent til opgaven og var specialiseret i den slags opgaver. Han har arbejdet på den slags pladser i mange år.
Der skulle dagligt udføres opgaver på taget af bygningen, men vidnet var ikke informeret om den omhandlede opgave. Det sker dagligt, at kunden ringer til lederen af en plads og beder om at få udført opgaver. Det er ikke noget, som den enkelte leder nødvendigvis informerer vidnet om.
Der havde været en overdækning på taget. Det var nogle af de ting, der havde været sat op i forbindelse med overdækningen, der skulle fjernes den pågældende dag. Derfor var det at betragte som en igangværende opgave, og derfor blev vidnet ikke informeret af Vidne 4, inden opgaven blev igangsat.
Vidne 4 var formand for de ansatte fra T A/S, der arbejdede på pladsen på adressen A. På daværende tidspunkt var Vidne 4 specialist. Han var erfaren og traf altid de rigtige beslutninger. Derfor blev han leder af pladsen. Vidnet var ikke klar over, om Vidne 4 havde fået uddannelse i ledelsesansvar.
Alle ansatte i T A/S får udleveret en faldsikring og en opkorter-sele.
Den pågældende dag havde Vidne 3 en opkorter-sele på. Det havde han, fordi han vidste, at det var nødvendigt, i forhold til den opgave, som han udførte.
Der manglede en wire oppe på taget. Det var ankerpunktet til selerne, der manglede. Han var ikke selv oppe på taget den pågældende dag.
Når vidnet var på pladsen, så talte de selvfølgelig om sikkerhed i arbejdet. Han stolede på Vidne 4 og de andre medarbejdere på pladsen, hvorfor det ikke var nødvendigt, at han instruerede i sikkerhed, hver gang en ny opgave på pladsen gik i gang. Når en ny større opgave skulle startes op, deltog han selvfølgelig, indtil opgaven var sat i gang.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har været ansat i T A/S i 22 år. Han har været entrepriseleder i syv år. Inden da var han stilladsarbejder.
Vidne 3 har arbejdet i T A/S i 23 år. Vidne 4 har arbejdet der i 15 år. Ansat E har arbejdet i firmaet i 35 år. De er alle meget erfarne.
T A/S har arbejdet med den pågældende opgave i to - tre måneder. Han og stilladsmontørerne var kommet der meget ofte i de måneder. Når en så stor opgave skal startes op, så deltager vidnet altid.
Det var også T A/S, der havde sat overdækningen på taget op. Han huskede ikke, om Vidne 4 og Vidne 3 var med til at sætte den op. De var i hvert fald med til at tage den ned.
Foreholdt side 32 (foto) forklarede vidnet, at rækværket havde været brugt til overdækningen på taget. Vidne 3 arbejdede mellem de to rækværk. Vidnet var ikke klar over, hvilket arbejde Vidne 3 skulle udføre.
Rækværket var gjort fast til en jerndip, som er meget holdbar. Der er flere steder på det pågældende rækværk, der egner sig til, at man kan ankre sig fast med en sele. Vidnet har forstået det sådan, at Vidne 3s sele var fastgjort til rækværket med en afkorter-sele.
Det var ikke tilfældigt, at det var tre meget erfarne medarbejdere, der udførte opgaven. Hvis det havde været uerfarne medarbejdere, så ville vidnet altid selv have været til stede på pladsen. De udvælger hvilke folk, der skal arbejde på hvilke pladser.
Vidnets medarbejdere havde fået opgaven af Firma D, der bad om, at rækværket på taget skulle sættes op.
Der var et rådgivende ingeniørfirma, der var ansat til at tage sig af sikkerheden på pladsen. Det var det firma, der lavede sikkerhedsrapporter. Vidnet huskede ikke, om de tjekkede sikkerhed på pladsen hver dag eller en gang om ugen. Hvis det rådgivende ingeniørfirma havde set, at nogen fra T A/S ikke overholdt sikkerhedsforanstaltningerne, så ville arbejdet være blevet stoppet med det samme.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er uddannet stilladsmontør og har arbejdet som sådan i over 25 år. Han har stort set alle årene arbejdet for T A/S.
Den 7. maj 2019 var han på adressen A. Der var et par taglæggere, der kom og spurgte, om de ville åbne det rækværk, der allerede stod på taget, fordi tagdækkerne skulle bruge det i udførelsen af deres arbejde. Vidnet skulle fjerne rækværket og flytte det til et andet sted på taget. De var to-tre mand om opgaven. Vidnet var ikke klar over, hvem der havde taget imod opgaven, og hvem der havde clearet det med baglandet. Han var der sammen med Vidne 4, Ansat E og Ansat F. De var alle fire ansat som stilladsmontører. Vidne 4 var leder i gruppen.
Vidnet havde fået udleveret en taske med seler, faldsikring og opkorter-line. Selen er nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde, men ud over det, så er den et fantastisk hjælpemiddel, når de skal arbejde på industristilladser. Den sikrer, at man kan hænge frit og dermed have begge hænder frie til at arbejde.
Han brugte faldsikringen den pågældende dag. Den gør, at han kan nå lidt længere ud. Den kan nå halvanden - to meter ud. Han er altid topmand, og han er altid fastgjort.
Det er rigtigt, at Arbejdstilsynet kom til stede på pladsen den pågældende dag. De havde været hos et firma på den anden side af vejen. De kom derfor ind på vidnets arbejdsplads bagefter. Han var ikke klar over, hvorfor Arbejdstilsynet valgte at komme ind på pladsen. Han huskede ikke, om de sagde, hvorfor de kom.
Han havde sele på, da han gik på taget. Den var fastgjort. Den er altid fastgjort, når han er uden for rækværket.
Den ene af mændene fra Arbejdstilsynet råbte og skreg. Den anden kunne man godt føre en samtale med. Mændene sagde, at de kunne se nede fra jorden, at vidnet ikke havde sele på. Han huskede ikke, hvem af mændene der sagde, at vidnet ikke havde sele på. Han huskede ikke, om de fik lov til at arbejde videre bagefter.
Han har problemer med hukommelsen. Derfor husker han ikke alle detaljerne fra den dag. Han ved dog med sikkerhed, at han altid har sele på, for han er altid topmand og er den, der bygger i højden. Derfor ved han, at han altid har sele på.
Foreholdt side 32 (foto) forklarede vidnet, at man kunne komme ind gennem stilladset fra to sider. Tagdækkerne havde brug for at kunne komme ind fra en anden side, for at de kunne udføre deres arbejde. Derfor bad de vidnet og hans kollegaer om at flytte rækværket.
Foreholdt side 34, 3. foto, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad han var ved at lave, da Arbejdstilsynet kom.
Der var ikke nogen, der hjalp vidnet med at finde de ankerpunkter, som han skulle fastgøre selen til. Det kunne han godt selv.
Foreholdt side 40, øverst (spørgsmål fra Arbejdstilsynet) forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har svaret Arbejdstilsynet, at han godt vidste, at han skulle fastgøre selen, men at han ikke kunne finde et ankerpunkt, som han kunne fastgøre linen til.
Han havde ingen problemer med at finde et ankerpunkt.
Det passer ikke, at hans sele ikke var fastgjort. Han er glad for sit arbejde, men han vil også gerne hjem igen hver dag. Derfor passer han på sig selv, når han er på arbejde.
Mændene fra Arbejdstilsynet kom op på taget af bygningen.
Vidne 4 var ikke formelt formand dengang, men det var ham, der tog sig af de opgaver, som en pladsformand gør. I dag er han formelt set blevet formand.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var i tvivl om, hvad han skulle lave, eller hvordan han skulle udføre arbejdet. Han var ikke i tvivl om, at han skulle være spændt fast. Han var spændt fast på det stillads, der stod på taget i forvejen.
Foreholdt side 42 (udtalelse fra T A/S) forklarede vidnet, at hans sele var hægtet på det stillads, der stod der i forvejen. Han huskede ikke, om han var hægtet på knælisten eller håndlisten. Det er underordnet, hvilken af de to, man hægter sig på.
Han brugte faldsikringslinen, fordi den var lidt længere. Om han brugte opkorter-linen også, det husker han ikke i dag.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, adspurgt af forsvareren, at han har arbejdet som stilladsmontør i 15 år. Han blev ansat hos T A/S i 2007. Han blev genansat i 2015. Han er uddannet stilladsmontør i 2009. Uddannelsen består at to - tre ugers kursusophold i løbet af en periode på to år. På uddannelsen bliver der gjort meget ud af sikkerhed.
Han husker episoden den 7. maj 2019. Han har arbejdet på adressen A ad flere omgange. Den 7. maj 2019 havde de lige startet en opgave på adressen A. Det var en opgave, som skulle strække sig over en længere periode.
Det er rigtigt, at der var en teltoverbygning på taget på adressen A. Vidnet havde ikke været med til at sætte den op, men han mente, at han var med til at tage den ned.
Han var kontaktperson for kunden på adressen A. Når kunden skulle bruge stillads, så ringede de til vidnet. Vidnet huskede det ikke, men det var sandsynligvis ham, der havde modtaget opkaldet om, at der skulle sættes stillads op på taget af bygningen.
Han var med til at montere rækværket på taget. Han rakte varer til Vidne 3. Både vidnet og Vidne 3 havde seler på under udførelse af arbejdet. Han huskede dog ikke, hvor Vidne 3s sele var sat fast henne. Hvis Vidne 3 udførte arbejdet uden fastspændt sele, så var det noget, som vidnet skulle påtale. Det ville han have gjort, hvis det var tilfældet. De var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at have en fastspændt sele på under udførelsen af arbejdet på taget.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var ham, der skulle tage stilling til, om de kunne udføre den opgave, som de var blevet stillet. Det var ikke noget, som han skulle afklare med Vidne 2. Han var på det tidspunkt lige blevet formand. Denne opgave var en de første større formandsopgaver, som han havde. Dengang var han formelt set kontaktperson, men han fungerede som formand. Han er senere helt formelt blevet udnævnt til formand.
Ledelsen havde spurgt ham, om han ville påtage sig opgaven. Det havde han sagt ja til. Det betød blandt andet, at det var ham, der stod for instruktion af medarbejderne.
Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg den dag. De sagde, at de havde set ude fra vejen, at vidnet og Vidne 3 ikke var klikket ind i deres seler. Det undrede vidnet, at Arbejdstilsynet beskyldte dem for, at selerne ikke var klikket fast. De stod på et tag i 25 meters højde, Der var frit fald ned. De skulle være spændt fast. Han huskede ikke, hvor han selv og Vidne 3 var klikket fast. De var klikket fast.
Vidnet talte med Arbejdstilsynet, da de ankom til pladsen.
Da Arbejdstilsynet stod nede på vejen og viftede med armene, var han ikke klar over, hvem de var. Han huskede ikke, om han og Vidne 3 stadig var klikket fast, da Arbejdstilsynet kom op på taget.
Det var ikke et problem at finde steder at hægte selerne fast på taget. De brugte begge to en opkorter-line.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han på det pågældende tidspunkt arbejdede i Arbejdstilsynet som tilsynsførende.
Den 7. maj 2019 var han og en kollega på en virksomhed lige over for adressen A. Vidnet stod udenfor og kiggede på bygningen på adressen A. Han kunne se, at en person var ved at montere noget rækværk. Han undrede sig over, at der allerede var et rækværk på taget. Der stod en person på indersiden af det allerede eksisterende rækværk. Personen bevægede sig og tog fat i nogle stilladsdele. På et tidspunkt tog personen fat i rækværket og holdt fast i det, imens en anden person rakte ham nye dele til et stillads. Personen tog delene og begyndte at montere dem lige foran sig. Det så underligt ud, at personen havde brug for at holde i rækværket.
Vidnet tog en kikkert, som lå i kollegaens bil. Han zoomede ind, og kunne se, hvad der foregik på taget. Manden på taget havde faldsikringsudstyr på. Han havde en line hængende rundt om ryggen med en krog på, som hang om halsen. Det er den krog, som skal hægtes på et ankerpunkt. Vidnet var 100 procent sikker på, at krogen ikke var hægtet fast i et ankerpunkt. Vidnets kollega kunne se det uden at bruge kikkerten.
Vidnet og kollegaen kørte ned af en sidevej og kunne nu se, at der var en åbning i facaden på fem gange ti meter. Manden var ved at sætte et rækværk op i hullet. Manden arbejdede helt ude ved kanten.
De kørte ind på adressen A. Det er dog ikke en arbejdsplads, som man bare går ind på, så vidnet forsøgte at komme i kontakt med administrationen for at blive lukket ind, imens kollegaen forsøgte at råbe mændene på taget an og få dem til at komme ned. De gik dog i 25 meters højde, og det blæste en del, så det var svært at føre en samtale med dem.
Da mændene var kommet ned til vidnet og kollegaen, gik de alle samlet op på taget igen.
Vidnet tog nogle billeder, som der efterfølgende er sat mål ind på. Anklageren dokumenterede fotoene.
Hvis rækværket havde været færdigmonteret, så kunne den ansatte gå rundt uden faldsikring. Da vidnet så manden første gang, hvor han ikke var fastspændt, var han i gang med at bygge rækværket.
Da vidnet kom op på taget, var rækværket bygget færdigt. Det var en lille opgave, som måske tog ti minutter at lave færdig, så manden havde nået at bygge det færdigt, inden vidnet og kollegaen kom op på taget.
Vidnet kunne se, at der var et permanent ankerpunkt på taget. Der var liner fastspændt til ankerpunktet, som var ca. fem meter. Manden sagde, at han godt var klar over, at han burde have været spændt fast, men han ville ikke kunne nå hen til det sted, hvor han skulle arbejde, hvis han var spændt fast, for han havde ikke udstyr med til det.
Manden bekræftede overfor vidnet, at det var rigtigt, at han ikke var hægtet fast til et ankerpunkt, da han gik på taget. Han sagde dog, at han på et tidspunkt havde været hægtet fast. Manden sagde, at han havde været hægtet på i knælisten. Vidnet ville ikke anbefale, at man hægter sig på i knælisten, for det er ikke sikkert nok i forhold til den pågældende arbejdssituation. Vidnet havde også givet et påbud, hvis han havde været bundet i knælisten.
De nedlagde endvidere forbud mod at fortsætte arbejdet på taget.
Vidnet spurgte manden, hvem der var formand og ansvarlig for det pågældende arbejde. Han fik at vide, at det var Vidne 2. Der blev ikke nævnt en mand ved navn Vidne 4. Vidnet talte kun med Vidne 3 og Vidne 2, som han ringede til. Vidne 2 sagde, at han ikke havde kendskab til opgaven på anden måde, end at han vidste, at opgaven skulle udføres, men at han ikke var klar over, præcis hvad der skulle laves. Han havde bare sendt sine folk ud til opgaven.
Vidne 3 fortalte vidnet, at han ikke var blevet instrueret, inden opgaven gik i gang.
Det var ikke typisk stilladsarbejde, der foregik på taget. Det var montage af et rækværk. Risikovurderingen skal dog altid være den samme.
Det er meget kompliceret at bruge faldsikring. Arbejdet med faldsikring skal derfor planlægges nøje før hver opgave.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var klar over, om man på stilladsmontøruddannelsen lærer at bruge faldsikringsudstyr på den korrekte måde.
Vidnets forudsætning for at kunne vurdere opsætning og nedtagning af stilladser er hans arbejde i Arbejdstilsynet igennem de seneste 21 år. Han er ikke uddannet stilladsarbejder.
Foreholdt side 33 (foto) forklarede vidnet, at han godt kan se, at der sidder nogle bolte på rækværket. Han var ikke klar over, at der havde været en teltoverdækning på taget.
Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er ansat i Arbejdstilsynet. Da han den 7. maj 2019 var på arbejdspladsen på adressen A, kunne han konstatere, at den ansatte i forbindelse med arbejdet på taget af bygningen var iført en H-sele. Han kunne dog se, at krogen var hægtet i selve H-selen. Den var ikke sat fast i noget andet. Faldsikringen var dermed ikke korrekt anvendt.
Han var til stede, da der blev talt med Vidne 3. Det var hans kollega, der havde samtalen med Vidne 3. Der blev dårlig stemning på arbejdspladsen, da vidnet og hans kollega ankom til stedet. Vidnet talte med en arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen. Det var ikke en, der var ansat i T A/S.
Han hørte ikke samtalen mellem Vidne 5 og Vidne 3.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Afsagt den 31. maj 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling, nr. S-1891-21.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Nykøbing Falsters dom af 8. juni 2021 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør i T A/S Vidne 1 og vidnerne Vidne 5 og Vidne 4.
De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han selv har stor erfaring i opstilling af stilladser. T A/S har haft opgaver på affaldsforbrændingsværker gennem en længere årrække, og kompleksiteten i de opstillinger, som virksomheden foretager, er meget høj. Der er et stort fokus på sikkerhed i det daglige arbejde i virksomheden. Over årene er der sket en kulturændring i virksomheden i takt med, at der også er kommet flere nye hjælpemidler til.
Den i sagen omhandlede opstilling lå inden for rammerne af en eksisterende opgave. Den ændring, der var tale om, var en mindre, akut ændring, hvor medarbejderne selv kunne tage stilling til, hvordan arbejdet skulle udføres uden forudgående kontakt til ham eller Vidne 2. Der var tale om en ad hoc rutineopgave, der blev varetaget af medarbejdere med lang erfaring på området.
Der er altid en entrepriseleder tilknyttet, når en helt ny opgave startes op. Ved opstart af alle nye opgaver foretages der naturligvis en konkret risikovurdering. Der er altid en formand på arbejdspladsen.
Det er ikke kompliceret at bruge faldsikring. Det er en elementær opgave for enhver stilladsmontør, og alle stilladsmontører ved, at de skal bruge faldsikring, når de arbejder i højden. Der er ikke behov for en konkret, daglig vejledning i, hvor man finder forankringspunkter til sin line. Det gælder særligt, når der er tale om meget erfarne folk som Vidne 3 og Vidne 4.
Samtlige horisontaler og søjler på det konkret opstillede rækværk, herunder knælisten, kunne anvendes til fastgørelse af liner fra Layher (All Round). Vidne 3 burde optimalt have brugt en afkorter, så han slet ikke kunne komme ud over kanten. Han er ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der ikke er egnede faldsikringspunkter. Han er ikke sikker på, at Vidne 2s udsagn som anført i Arbejdstilsynets strakspåbud er gengivet korrekt.
Vidnet Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at der var et ankerpunkt på taget i form af en stålwire, der imidlertid lå for langt væk for den pågældende ansatte. Der var ikke andre relevante ankerpunkter. Han vil ikke anbefale, at man bruger knælisten, som den ansatte oplyste, at han havde gjort tidligere på dagen. Da der blev brugt faldstoppende udstyr på grund af højden, kunne rækværket under alle omstændigheder ikke bruges uden en konstruktionsberegning af trækværdien. Den ansatte var imidlertid slet ikke anhugget. Man skal i øvrigt altid bruge to kroge, fordi man også skal være anhugget, når man skifter ankerpunkt.
Han er uddannet håndværker og har arbejdet 20 år i byggebranchen. Han har gennemført en uddannelse i rulle- og bukkestilladser af en dags varighed i 1999.
Han var ikke bekendt med, at der havde været en overdækning på rækværket. Han har ikke i øvrigt efterspurgt nærmere oplysninger om rækværket eller beregninger, fordi den ansatte slet ikke var fastgjort til et ankerpunkt. Den ansatte oplyste også til ham, at han ikke havde fået udleveret udstyr, som gjorde, at han kunne fæstne sig.
Efter hans opfattelse var der ikke tale om en rutineopgave, der kunne indebære, at der ikke skulle gives konkret instruktion.
Vidnet Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han pr. 1. marts 2022 er blevet forfremmet til entrepriseleder i T A/S. Alle medarbejdere får udleveret blandt andet faldsikringsudstyr, som altid skal medbringes på arbejde, og som anvendes dagligt.
Der var mange steder, hvor opkorter-linen kunne fæstnes på det pågældende stillads. Det er en elementær opgave for en stilladsarbejder at anvende faldsikringsudstyr. Han er ikke enig i, at knælisten ikke ville kunne anvendes som ankerpunkt. Knælisten er ikke svagere end en håndliste. Søjlerne havde desuden båret en overdækning med klimaskærme, som var forholdsvis tung. Den konkrete opgave indebar alene en mindre, rutinepræget ændring i deres daglige opgavevaretagelse på pladsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten er det, af de grunde, der er anført af byretten, bevist, at den faldsele, som stilladsmontør Vidne 3 var iført under udførelse af arbejdet med montering af rækværk på taget af ejendommen på adressen A, ikke var fastgjort til et egnet ankerpunkt, og at arbejdet derfor ikke blev udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vidneforklaringerne afgivet af Vidne 3 i byretten og Vidne 4 i byretten og landsretten kan ikke føre til en anden vurdering.
Der foreligger derfor en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen som anført i den rejste tiltale, der i medfør af arbejdsmiljølovens §§ 82 og 83 og bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde § 73 kan medføre, at der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.
Spørgsmålet er herefter, om T A/S har opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 og således ikke kan pålægges strafansvar for de ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Vidne 3 udførte den omhandlede arbejdsopgave sammen med blandt andre Vidne 4, der fungerede som formand den pågældende dag og således indtog en overordnet rolle i forhold til Vidne 3. Arbejdsopgaven blev desuden iværksat uden en egentlig undersøgelse af, om der var egnede ankerpunkter, og sagens oplysninger om tilstedeværelsen heraf er ikke entydige. Herefter, og af de grunde, der i øvrigt herom er anført i byrettens dom, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at undlade at pålægge T A/S bødeansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Bødestraffen, der fastsættes i medfør af nugældende lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. december 2021 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, findes af de af byretten anførte grunde passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.