Resumé
T ApS var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, som ansvarlig for, at arbejdet med opstilling af et stillads ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En stilladsmontør var i juli 2019 i gang med at stille et stillads op, og færdedes i forbindelse hermed på et stilladsdæk i ca. 2,6-3,3 meters højde og ca. 0,3 meter fra kanten, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt beskyttede mod risikoen for nedstyrtning, hvilket fremkaldte fare for den ansattes liv og helbred.
T ApS påstod frifindelse med henvisning til, at det ikke var muligt at anvende kollektiv sikring i form af opskydeligt rækværk mod nedstyrtningsrisikoen på den konkrete arbejdsopgave på grund af bygningens udformning, hvilket var grunden til, at arbejdet var planlagt til at skulle udføres med individuelt faldsikringsudstyr, som var til rådighed for de ansatte.
Byretten fandt T ApS skyldig. Efter forelæggelse af billeddokumentation samt på baggrund af vidneforklaringen afgivet af Arbejdstilsynets tilsynsførende lagde retten til grund, at det var muligt og rimeligt at opsætte opskydeligt rækværk på en del af stilladset, men at hverken dette eller anden kollektiv sikkerhedsforanstaltning var etableret mod risikoen for nedstyrtning. Retten fandt, at der ikke var særlige omstændigheder ved det konkrete arbejde der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om etablering af kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Retten fandt herefter, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der var således ikke grundlag for at fritage T A/S for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Byretten idømte en bøde på 87.500 kr., bl.a. med henvisning til at virksomheden tidligere var straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Virksomheden forklarede supplerende, at den højde de arbejdede i samt bygningens og stilladsets udformning, gjorde det umuligt at sætte opskydeligt rækværk op, da der ikke var noget at fastgøre rækværket i. Virksomheden havde derfor planlagt, at arbejdet skulle udføres med faldsikringsudstyr. Arbejdstilsynets tilsynsførende forklarede supplerende, at såfremt forholdene gjorde det umuligt at anvende opskydeligt rækværk, skulle der som udgangspunkt anvendes en anden form for kollektiv sikkerhedsforanstaltning, hvilket var muligt i dette tilfælde. Landsretten lagde efter Arbejdstilsynets forklaring til grund, at det var muligt at etablere kollektiv sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtningsrisikoen under den konkrete arbejdsopgave, om end dette ville kræve andet udstyr, flere arbejdsgange og tage længere tid. Landsretten fandt det således bevist, at der henset til arbejdets art og karakter, med rimelighed kunne etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor betingelserne for at anvende faldsikringsudstyr efter bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37, stk. 4 ikke var til stede. Landsretten tiltrådte herefter den af byretten udmålte bødestørrelse.