Udskrift af dombogen for retten i Næstved
afsagt den 12. april 2021
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 7. juli 2020.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 375/2020 om arbejdsmiljø med senere ændringer (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1084/2017) § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 alt jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516/2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37 stk. 1, ved den 02.07.19 – som tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen – i byen A, på byggepladsen adressen B, som arbejdsgiver, at være ansvarlig for, at arbejdet med opstilling af stillads ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte stilladsmontør Vidne 3 færdedes på et stilladsdæk i ca. 2,6-3,3 meters højde, mindre end 30 cm fra kanten, over et indgangsparti bestående af en repos og en betontrappe, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt beskyttede mod nedstyrtning, idet stilladset ikke var forsynet med rækværk eller lignende, hvilket alt medførte, at der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 87.500 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Forklaringerne er lydoptaget og samtidig gengivet i retsbogen af dommeren. Af retsbogen fremgår blandt andet:
"Direktør Vidne 1 forklarede, at han er indehaver af T ApS. Han har drevet stilladsvirksomhed i over 20 år. T ApS beskæftiger sig kun med opstilling og nedtagning af stilladser. Der er med udsving omkring 30 ansatte i virksomheden.
Han var ikke selv så meget inde over den konkrete opgave ved adressen B. Han giver tilbud og uddelegerer opgaverne til sine folk. Vidne 4 var på det tidspunkt tilsynsførende. Vidne 4 satte de ansatte i gang og fortalte dem, hvad de skulle. Ansat C har samme funktion. Vidne 4 havde den konkrete opgave.
Vidne 4 får at vide, hvordan det skal se ud og kører op og kigger på opgaven og finder ud af, hvordan de skal lave den. De taler med hinanden om, hvad der skal laves. Vidne 4 oplyser de ansatte om, hvad de skal lave, og hvilket sikkerhedsudstyr de skal have med.
De arbejder med 3 typer at stilladser. Klasserne har betydning for, hvor meget pladerne må belastes. De anvendte klasse 3 til opgaven ved adressen B. Klasse 3 må belaste pladen på midten med 250 kg. Klasse 4 må belaste lidt mere. Klasse 3 er den billigste type og blev bestilt, da stilladset kun skulle anvendes til en opgave med taget. Der er rækværk på alle 3 typer. De ansatte har 3 forskellige slags seler. De ansatte anvendte seler til opgaven, og senere skulle de sætte et opskydeligt rækværk op. Man sætter det fast nederst, og skyder det op. Man kan først opsætte det opskydelige rækværk, når den nederste ramme er færdig. De har 3 forskellige slags seler, som de tager på til de forskellige opgaver. Man må bruge sele alle steder, indtil man kan bruge noget andet.
Han kan ikke huske, hvornår arbejdsopgaven blev påbegyndt, eller hvor længe den skulle vare. De satte stillads op på stedet af flere omgange.
Han talte ikke selv med Arbejdstilsynet. Såfremt Arbejdstilsynet ringede til ham, ville han have henvist til Vidne 4, da han ikke selv har haft noget med det at gøre.
Foreholdt afhøringsrapport af 25. november 2019, sagens bilag 1/2, forklarede han, at han ikke kan huske, at han var blevet kontaktet. Det er hans holdning, at de ansatte skal anvende det sikkerhedsudstyr, som virksomheden stiller til rådighed for dem. Det var ikke muligt at sætte faldsikring op i starten, og man skal bruge selen, indtil den første ramme er sat op.
Foreholdt, at der er 5 tidligere afgjorte sager mod virksomheden, forklarede han, at han kan huske nogle af sagerne. Det var ikke virksomhedens ansvar. Han kender kun til den ene af de 3 verserende sager.
Hans folk får hver dag at vide, at de skal bruge sikkerhedsudstyret. De er timelønnede og ikke på akkord. De ansatte lytter ikke til det. Hans folk besøger alle pladserne hver dag. Det er måske 10 pladser om dagen. Hans folk påser, at de ansatte anvender sikkerhedsudstyret.
Hans ansatte er uddannede og har mange års erfaring.
Der bliver givet mundtlig besked til de ansatte om, hvad de skal bruge. Der står også på arbejdssedlen, hvordan de ansatte skal forholde sig sikkerhedsmæssigt. I den konkrete sag vil det være Vidne 4, der har skrevet arbejdssedlen.
Adspurgt af forsvareren, forklarede han, at de ansatte får en arbejdsseddel udleveret, når de skal ud til en opgave.
Alle hans folk har taget en 3-årig AMU uddannelse som stilladsmontør og har taget svendebrev. De har også supplerende kurser. Vidne 3 har mange års erfaring og har en uddannelse. Vidne 3 har også taget en ekstra uddannelse i bjergning.
Når man begynder på en opgave, bruger man sele til at starte med, da der endnu ikke er noget at sætte rækværket fast til.
Forevist bilag 1/6, billede 2 og 3, forklarede han, at Vidne 3 skulle have taget selen på og sat sig fast. Hans kollega havde selen på.
Forespurgt til billede 3, forklarede han, at Vidne 3 skulle have taget sele på og sat den fast, inden han kravlede op. Selen har en rækkevidde på lidt mere end 3 meter.
De kunne ikke sætte rækværket på stilladset på grund af reposen.
De ansatte arbejdede på timeløn og ikke akkord. Sikkerhedsudstyret til opgaven var til stede.
Adspurgt af anklageren, forklarede han, at der var seler og opskydelige rækværk til stede i bilerne. Det har de altid i bilerne. I den første højde skulle de anvende sele.
Vidne 2 forklarede, at han har været ansat som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet siden 2013. Han har i perioden fra 2016 til 2018 haft en lille pause i sin ansættelse. Han har været tilsynsførende hele tiden. Han kommer både på anmeldte og uanmeldte besøg.
Han kan ikke huske det præcise tidspunkt for tilsynet, men det var inden for almindelig arbejdstid. Det var et uanmeldt besøg. Han kørte sammen med en kollega. De var i byen A og kørte almindeligt byggepladsbesøg. De kørte forbi banegården, hvor de så stilladsmontørerne på dækket. Han vidste, at der var noget i gang på banegården, da han bor lokalt. Der havde stået et stillads på stedet i et stykke tid.
De så de ansatte på stilladsdækket, da de kørte forbi. De stoppede for at tage en snak med dem. Billederne blev taget, idet de parkerede på parkeringspladsen. Alle billederne er taget i forbindelse med tilsynet. Billede 1 blev taget først. Billede 2 er det samme foto, men der er zoomet ind. De bemærkede en person stå på stilladset uden sikring. De gik hen og bad den pågældende komme ned. De tog en snak med ham om, hvorfor han ikke var sikret. Det kan godt passe, at personen hed Vidne 3. Så vidt han husker, så han kun en person på stilladset. Han ved ikke, om de andre var oppe på stilladset.
Samtalen gav sig udslag i rapport om grove overtrædelser, sagens bilag 1/6. De havde først en indledende snak om, hvilket arbejde der var i gang. Han spørger også altid ind til, hvilke instrukser de har fået omkring sikkerhed, hvad de selv ved om sikkerhed, og om de har det udstyr, de skal bruge. Han kan ikke huske i detaljer, hvad de talte om. Han har beskrevet i rapport om grove overtrædelser, bilag 1/6, hvad de talte om.
Han spurgte ind til det specifikke arbejde, og om de vidste, hvordan de skulle være sikret. Vidne 3 svarede, at han vidste om sikkerhed, at de skulle være sikret. Vidnet spurgte ind til, hvordan de skulle være sikret. Vidne 3 nævnte en faldsele, som han ikke havde på. Det var i et stykke tid legalt for stilladsarbejdere at anvende faldseler frem for kollektiv sikring. Det blev ændret for en del år siden, men han kan ikke huske præcis hvornår. Reglen om, at kollektiv sikring går forud for individuel sikring, har altid eksisteret. Reglerne blev ændret, da der kom sikre opskydelige rækværk. Der skal være opskydelige rækværk på de sider, hvor det er muligt at sætte det på.
Han stillede Vidne 3 de spørgsmål, der fremgår af rapporten, og Vidne 3 svarede, som anført i rapporten. Vidne 3 oplyste, at de ikke havde fået noget at vide specifikt om sikkerheden. Han kan ikke huske, om han svarede sådan ordret, men det var det, han fik ud af samtalen. De ansatte svarer ofte sådan.
Arbejdsgiveren sagde, at de ansatte var blevet instrueret om opgaven via en arbejdsseddel. Han har ikke fået en arbejdsseddel udleveret og har ikke set den. Han beder om at få den udleveret, hvis han ikke tror på, hvad der bliver sagt. Lederen fortalte, at de ansatte var blevet instrueret i, at de skulle bruge faldsele.
Det er hans opfattelse, at der skulle bruges et opskydeligt rækværk på den konkrete opgave. Hvis bygningen har skæve kanter, eller stilladset skal stilles i en specialopstilling, kan det opskydelige rækværk ikke altid anvendes. I den konkrete situation var der ikke en speciel situation, der gjorde, at der ikke skulle anvendes opskydeligt rækværk.
Et opskydeligt rækværk kunne bruges på arbejdsopgaven. Det opskydelige rækværk bliver koblet på søjlerne nedenunder og kan skydes op. Det er muligt at montere det blivende rækværk på indersiden af det opskydelige, og det hæfter ikke på dækket. Det var hans vurdering, at det ikke var lovligt at bruge seler. Kollektiv sikring går altid forud for personlige værnemidler. Der var ikke opskydelige rækværk til stede i det område, hvor de stod, og heller ikke på bilerne. De fik at vide af de ansatte, at der ikke var opskydelige rækværk til stede. Så vidt han husker, stod deres bil ikke lige ved pladsen, og han kiggede derfor ikke efter.
De fik oplysninger fra alle de tre ansatte, der var til stede. De var på stedet i ca. 45 minutter. Der var ingen leder til stede. De ringede og snakkede med en leder.
Han fik telefonisk kontakt med Vidne 4 i forlængelse af tilsynet. Vidne 4 sagde, at de ansatte var instrueret via en arbejdsseddel, og at de af den vej havde fået besked om, at de skulle have seler på. De talte om, at der burde have været et opskydeligt rækværk. Han husker ikke Vidne 4s svar til det. Så vidt han husker, var arbejdet gået i gang samme morgen, og lederen havde endnu ikke været på tilsyn.
Stilladset havde stået på stedet et stykke tid. Byggeriet på posthuset havde været i gang over en lang periode. Der blev bygget lidt på og rykket lidt rundt alt efter, hvor langt byggeriet var kommet. Han havde svært ved at vurdere, om det var rigtigt, at det konkrete byggeri var gået i gang samme dag, da der stod et stort stillads på stedet. Det stillads, der havde været der et stykke tid, havde, så vidt han husker, montage rækværk. Hvis man arbejder på stilladset, skal et rækværk bestå af en hånd-, knæ-, og fodliste i henholdsvis en meters højde, en halvmeters højde og nederst. Stilladsbyggerne må nøjes med en håndliste, når de bygger. Dækkene har med stor sandsynlighed været lagt kun til stilladsbyggerne, sådan at håndværkerne kun skulle arbejde på det øverste dæk. Som stilladset er på billedet, er det ikke opstillet korrekt. Så længe stilladset ikke bliver brugt, er det ikke noget problem, og der kan være mange grunde til det. Stilladset, som Vidne 3 stod på, manglede en kollektiv sikring.
Han har udarbejdet rapporten om grove overtrædelser inden for en uge til to efter kontrolbesøget. Han tog notater og billeder på stedet.
Han kan ikke huske, hvad Vidne 4 svarede, da han gjorde ham bekendt med, at en faldsele ikke var nok. Vidne 4 bekræftede, at de instrukser man havde til de ansatte, stod på arbejdssedlen. Vidne 3 havde ikke faldsele på. De fik oplyst, at der var faldseler i bilen. Han husker ikke nærmere, hvad Vidne 3 sagde.
Han udstedte et mundtligt påbud på stedet, der blev skriftligt ved rapporten. Han sagde på stedet, at der skulle anvendes en kollektiv sikring. De giver normalt ikke metodepåbud.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke skrev i rapporten, at han spurgte efter de opskydelige rækværk. De ledte ikke efter dem. Han mener ikke, at de to andre stilladsarbejdere havde seler på, men han er ikke sikker.
Der står i deres vejledning, at der skal bruges kollektiv sikring. For år tilbage fandtes der ikke opskydelige rækværker, der gav tilstrækkelig sikkerhed, og man kunne derfor anvende personlige værnemidler.
Han er selv uddannet maskinmester og flymekaniker.
Vidne 3 forklarede, at det er korrekt, at han den pågældende dag ikke havde sele på, og at de heller ikke brugte opskydelige rækværk. Han skulle sætte et bum på det nye stykke. Han stod på det nederste dæk. Han valgte ikke at bruge selen. Han tænkte sig ikke om. Han brugte heller ikke opskydeligt rækværk. Han har arbejde som stilladsarbejder siden 1998. Han har taget uddannelse. Han har arbejdet på olie- og gasplatforme. Han har stor viden inden for sikkerhed.
Hvis der ikke er plads, kan man ikke koble det opskydelige rækværk på. Så skal man have sele på. Han kan ikke huske, om hans kollegaer havde sele på. Han mener ikke, at de talte med Arbejdstilsynet om opskydelige rækværk. De havde udstyret til rådighed på bilen. De havde også hjelme og seler.
Når man bliver sat i gang med en opgave, får man et stykke papir, hvor der står adresse, og hvad man skal bruge. De taler generelt også om opgaverne. Han kan ikke huske, om han talte med Vidne 4 den pågældende dag.
Han ved ikke, hvad han tænkte. Han skulle nok have taget sele på, lavet højden færdig og sat opskydeligt rækværk på. Han vidste godt, at han skulle bruge det. Det var en rutineopgave. Han er stadig ansat i firmaet.
Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han talte med Arbejdstilsynet den pågældende dag. De bad dem om at komme ned fra stilladset.
Gjort bekendt med vidneforklaring fra den tilsynsførende om, at de havde sagt, at de ikke havde opskydelige rækværk med, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad de talte om. Han kan slet ikke huske den tilsynsførende. Han kan dårligt huske sagen.
Han blev ansat i virksomheden for næsten 10 år siden.
Vidne 4 forklarede, at han er uddannet stilladsmontør. Han har senere taget en entrepriseleder uddannelse inden for stillads. Han var på daværende tidspunkt ansat i T ApS som arbejdsleder / entrepriseleder. Han er ikke længere ansat i virksomheden.
Han kan godt huske opgaven på adressen B. Det var en mellemstor opgave. Opgaven gik ud på tagudskiftning på adressen B delt i to etaper. Den pågældende dag var de gået i gang med anden etape.
Han udleverede opgaven til de ansatte. Det foregår normalt sådan, at de enten kommer ind til ham på kontoret, eller at han går ind i borgerstuen til dem. De får udleveret en APV med billeder og opmåling, hvor opgaven er beskrevet. De har lavet en arbejdsseddel, der er tilpasset deres virksomhed. De instruerer altid de ansatte i, at de skal bruge opskydeligt rækværk, hvor det er muligt, og at de ellers skal bruge seler.
Det fremgår af billedmaterialet, at de skulle starte med at bygge det første felt rundt om et hjørne, så det har været sele, der har været anbefalet der. Der var ikke noget at gøre det opskydelige rækværk fast på, og derfor anbefaler de sele.
Forevist bilag 6, billede 2, forklarede vidnet, at man ikke kan sætte opskydeligt rækværk på konsollen på det første dæk. Det var derfor, at der skulle have været anvendt sele. Det opskydelige rækværk og seler var til stede i bilen. Alle har deres egen personlige sele, og hvert sjak har opskydelige rækværk.
Forevist arbejdsseddel, forklarede vidnet, at det var den APV, der blev anvendt til opgaven. Der står også under personlige værnemidler, at der skal anvendes sele.
Sikkerhed indgår som en del af stilladsuddannelsen, og de har også løbende interne kurser i virksomheden om faldsikring. Det var ikke ham, der førte tilsyn på opgaven, men hans kollega Ansat C. Ansat C var hans højre hånd og dækkede område D. Vidnet har lavet opmålingen, afgivet tilbud og så videre, men det daglige tilsyn blev foretaget af Ansat C. De kom forbi pladserne dagligt. De ansatte er timelønnede, og de skal derfor også sikre sig, at der bliver lavet noget. De har mere tilsyn end et akkordfirma. De er aldrig til stede om morgenen. De kører en runde hver dag. Hvis de havde set Vidne 3 stå på den måde, havde han med det samme fået at vide, at han skulle komme ned og tage en sele på.
Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han er bekendt med, at der skal være kollektiv sikring, men hvor ikke muligt, er man nødt til at bruge sele. I det konkrete tilfælde var det ikke muligt at bruge opskydelige rækværk. De kunne bruge opskydeligt rækværk højere oppe, men ikke i den højde.
Alle har adgang til opskydelige rækværk, og det var der også på den pågældende sag. Hvis det ikke har været på bilen, så var det rundt om hjørnet.
De ansatte har fået at vide, at de skal bruge faldsele til opgaven, og det er det, der står på arbejdssedlen. Der står faldsikring, fordi det ikke var muligt at sætte det opskydelige rækværk på konsollen.
De er sjældent til stede tidligt om morgenen, men ellers kan de komme på alle tider af dagen.
Han kender til en anden sag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Vidne 2 forklarede supplerende, at det fremgår af bilag 6, billede 2, at der er en konsol i det yderste hjørne, hvor det er rigtigt, at man ikke kan hæfte det opskydelige rækværk i bunden. Det kræver, at der er en søjle at sætte det opskydelige rækværk på. Billede 3 foregår lidt længere inde, hvor der er flere søjler, og der burde der være opsat et opskydeligt rækværk, ligesom der burde være anvendt faldsele. Man kan af billedet se, at rammerne står helt ned til jorden. Det var således ikke muligt at anvende opskydelige rækværk i den ene ende, men det var muligt i den anden ende. Standardlængden er 3 meter.
Det opskydelige rækværk skulle have været sat på fra starten og trukket med op, så det er ikke et spørgsmål om, at de endnu ikke var nået så langt med opsætningen af stilladset.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen:
- ved bødevedtagelse af 5. marts 2010 med en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, 1. pkt., jf. § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, bilag 1, 1. pkt.
- ved dom af 6. maj 2011 med en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, og § 86, jf. § 30, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1420 af 27. december 2008, § 23, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 4.
- ved bødevedtagelse af 2. september 2011 med en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
- ved bødevedtagelse af 3. august 2012 med en bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.13.
- ved bødevedtagelse af 16. februar 2016 med en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 5 og § 9.
Rettens begrundelse og afgørelse
T ApS er som arbejdsgiver ansvarlig for, at opgaven med opstilling af et stillads som i nærværende sag er planlagt, tilrettelagt og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38, jf. § 82 og § 86.
Ved arbejde og færdsel på stilladser, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, være etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning, jf. § 37, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.
Det følger af samme bestemmelse stk. 4, at faldsikringsudstyr kun kan vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme eller net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Efter fotografierne af stilladset sammenholdt med forklaringerne afgivet af vidnerne tilsynsførende Vidne 2 og Vidne 3 finder retten det bevist, at virksomhedens ansatte Vidne 3 arbejdede på et stilladsdæk i ca. 2,6 til 3,3 meters højde og under 30 cm fra stilladsdækkets kant samt over en betontrappe uden, at der var etableret sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, der effektivt beskyttede mod nedstyrtning, idet stilladset ikke var forsynet med et rækværk, skærme, net eller lignende.
Efter forklaringerne fra vidnet entrepriseleder Vidne 4 og Vidne 2 samt arbejdssedlen lægger retten til grund, at arbejderne, der kun havde arbejdet på pladsen med anden etape af opgaven i kort tid, var blevet instrueret om at anvende faldsele i forbindelse med opgavens udførelse, og at de ikke var instrueret om at anvende opskydelige rækværk eller anden kollektiv sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med opgaven.
Direktør Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 4 har begge forklaret, at det ikke var muligt at opsætte sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse på stedet, og at det var planlagt, at arbejderne skulle anvende personlige værnemidler i form af faldsikringsudstyr.
Efter fotografierne og forklaringen fra vidnet Vidne 2 lægger retten til grund, at det var muligt og rimeligt at opsætte opskydelige rækværk på en del af stilladset, og at dette ikke var sket, ligesom der heller ikke på anden måde var etableret sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, der sikrede mod nedstyrtning ved opbygning af stillads på byggepladsen.
Retten finder således ikke, at der var særlige omstændigheder ved det konkrete arbejde, der kunne begrunde en fravigelse af reglerne om anvendelse af kollektive foranstaltninger, hvorfor arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 87.500 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, alt jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.
Retten har ved fastsættelsen af bødens størrelse henset til, at der under arbejdet er fremkaldt fare for, at en ansat kunne komme til skade, at virksomheden inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen og til virksomhedens størrelse.
Thi kendes for ret
T ApS skal betale en bøde på 87.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Afsagt den 8. april 2022 af Østre Landsrets 1. afdeling nr. S-1192-21:
Anklagemyndigheden
mod
T v/direktør Vidne 1
Retten i Næstveds dom af 12. april 2021 er anket af T ApS v/ Vidne 1 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 2.
Den i byretten af vidnet Vidne 4 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det på grund af bygningens og stilladsets udformning ikke var muligt at sætte opskydeligt rækværk op i den højde, de arbejdede i. Der var en udgravning eller mur eller lignende i vejen i den ene ende. Der var ikke noget at fastgøre rækværket på. Der sad også en konsol i vejen. Et rækværk ville komme til at sidde skråt. Det var derfor, de skulle anvende seler i stedet. De kunne først sætte rækværk på, når de kom op i næste højde i stilladset. Det ville ikke give mening at sætte rækværk op langs en del af platformen, når man ikke kunne sætte rækværk på hele vejen hen. Medarbejderne ville i så fald alligevel skulle have sele på.
Det er rigtigt, at der på arbejdssedlen ikke er anført noget om kollektiv sikring. Det informerer de medarbejderne om hver morgen, så det behøver ikke fremgå af arbejdssedlen. Rækværk ligger i bilerne. Der hænger skemaer på alle deres døre om, hvad medarbejderne skal have med i bilerne. Arbejdssedlerne udfyldes fra gang til gang. Der er derfor ikke nogen standardtekst.
Han er enig i, at rækværk skal bruges frem for sele, hvis der er mulighed for det.
Han ved ikke, hvordan forbuddet blev efterkommet. Det passer nok meget godt, at han i første kvartal af 2019 havde omkring 36 ansatte. Det svinger lidt, hvor mange ansatte der er.
Hvis Ansat C eller Vidne 4 havde set, at Vidne 3 havde stået på stilladset uden sele, havde de beordret ham ned og få sele på med det samme. De andre medarbejdere på stilladset havde sele på. De seler, de bruger, fungerer ligesom sikkerhedsseler, der stopper ved kraftige ryk. De kunne godt have fastgjort selen højere oppe på stilladset. Hvis Vidne 3 havde været iført sele og var faldet, kunne han ikke have ramt jorden.
Vidnet Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke brugte noget sikkerhedsudstyr den pågældende dag. Der var ikke opsat rækværk i den højde, de arbejdede i, men det skulle monteres højere oppe. Det kunne ikke sidde fast i den højde, da der ikke var noget jernstykke, der kunne støtte rækværket. Hvis han havde færdiggjort den næste højde af stilladset, kunne de have sat rækværk på. Der var en trappe, der var i vejen, så de ikke kunne sætte et jernstykke der. Rækværket kunne heller ikke hæfte i den anden ende, fordi han ikke var færdig med den højde.
Han skulle have haft sele på, lavet højden færdig og sat det opskydelige rækværk på. Det gik nok lidt for hurtigt den dag.
De har altid rækværk og seler med. Rækværket blev opsat en halv time efter, at Arbejdstilsynet havde påtalt forholdet.
Vidnet Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der lige over trappen ikke kunne sættes rækværk op, da der ikke var et jernstykke, det kunne hæftes på. Længere inde kunne man godt have sat opskydeligt rækværk op på den lige del, hvilket skulle være gjort. Rækværk monteres på søjlerne og kan monteres fra terræn, således at det også kan monteres, selv om der er en mur imellem. Hvis det på grund af forholdene ikke er muligt at montere et opskydeligt rækværk, skal man som udgangspunkt udføre en anden form for kollektiv sikring.
Faldsikringsseler anvendes ofte forkert, da man som udgangspunkt skal op i tre en halv meters højde, før faldsikringsudstyret kan anvendes. De ville ikke have kunnet fastgøre et ankerpunkt til en sele i den højde, de arbejdede i.
Det påbud, han udarbejdede, vedrørte alene den ene sektion, man kan se på foto nr. 2. Der er større fare på det sted, fordi der er en betontrappe, som stilladsarbejderen kunne være faldet ned på. Forbuddet blev givet på grund af nedstyrtningsfaren i hjørnet. Der kunne ikke sættes rækværk op lige der, så det skulle være løst på anden vis med anden form for kollektiv sikring. De kunne f.eks. have anvendt en bomlift, indtil de var kommet højt nok oppe til, at de kunne anvende opskydeligt rækværk eller en faldsikringssele. Det ville have krævet andet udstyr, flere arbejdsgange og have taget længere tid.
Det skal anføres på arbejdssedlerne, hvis der skal anvendes kollektiv sikring, og hvordan det skal ske. Opskydelige rækværk er en kollektiv sikring, ikke et personligt værnemiddel. Opskydelige rækværk kunne ikke anvendes det pågældende sted, men der kunne anvendes anden kollektiv sikring. Ved tilsynet fokuserede han på nedstyrtningsfaren. Han havde derfor ikke fokus på de faldseler, der måtte have været på arbejdspladsen, da en sele ikke ville kunne være anvendt i situationen. Ham bekendt findes der ikke egnede faldseler med en kortere rækkevidde end 3 ½ meter. De faldseler, han har set på andre pladser, ville ikke kunne have stoppet faldet, men han kan ikke svare på, om det er muligt at købe faldseler med en kortere rækkevidde.
Han kan ikke huske, hvordan forbuddet er efterkommet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter den af tilsynsførende Vidne 2 for landsretten afgivne forklaring lægges det til grund, at Arbejdstilsynets forbud af 3. juli 2019 vedrørte den ene sektion af stilladset, der ses på foto nr. 2. Det lægges efter Vidne 2s forklaring videre til grund, at der er større fare på det sted, fordi der er en betontrappe, som stilladsarbejderne kunne være faldet ned på, og at forbuddet blev givet på grund af nedstyrtningsfaren i det hjørne.
Også efter forklaringerne for landsretten og de fremlagte fotos lægges det til grund, at Vidne 3 arbejdede på stilladsdækket i ca. 2,6-3,3 meters højde og under 30 cm fra stilladsdækkets kant. Det lægges videre til grund, at der ikke var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrede mod nedstyrtning.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det ikke var muligt at opsætte opskydelige rækværk på det sted, som forbuddet vedrører, hvorfor kravet om kollektive sikkerhedsforanstaltninger skulle være løst på anden vis med anden form for kollektiv sikring, f.eks. brug af bomlift. Det lægges efter forklaringen til grund, at det var muligt at opsætte anden form for sikkerhedsforanstaltning til kollektiv beskyttelse, men at det ville have krævet andet udstyr, flere arbejdsgange og have taget længere tid. Betingelserne for at anvende faldsikringsudstyr efter § 37, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 (dagældende nr. 1516 af 16. december 2010) om bygge- og anlægsarbejde var derfor ikke opfyldt.
Efter bevisførelsen for landsretten findes det således bevist, at det også henset til arbejdets art og karakter med rimelighed var muligt at opsætte sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, og at sådanne ikke var opsat. Det tiltrædes herefter, at T ApS er fundet skyldig i overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017) § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, alt jf. § 38, stk. 1, og § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 (dagældende nr. 1516 af 16. december 2010) om bygge- og anlægsarbejde.
Straffen findes af de grunde, der er anført af byretten, passende fastsat til en bøde på 87.500 kr. Der findes ikke grundlag for at nedsætte bøden.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.