Udskrift af dombogen for retten i Kolding
afsagt den 11. februar 2021.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2020.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af:
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 3, jf. nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1, ved den 9. november 2018 på arbejdsstedet adressen A, som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom hjælpemidler ikke blev anvendt til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed, idet en staldkat, der måtte løfte 1460 kg. under de angivne forhold, blev anvendt til at løfte paller med fibercement med en vægt på 1793 kg., hvorfor de ansatte Vidne 2 og Ansat B havde stillet sig bag på staldkatten som kontravægt, hvorved Vidne 2 faldt af med alvorlig personskade til følge, i form af blandt andet operationskrævende brud i bækkenet, og der opstod fare for skade på Ansat B, da staldkatten kæntrede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 140.000. kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han har været finansdirektør i selskabet, som er en entreprenørvirksomhed, siden marts 2017. Selskabet beskæftiger sig med nyopførelser for store og mellemstore virksomheder. Den konkrete opgave bestod i nyopførelse af syv rækkehuse for Firma C, i dag Firma D. Han husker ikke, hvornår arbejdet med opførelsen blev påbegyndt. Der blev leveret nogle fibercementplanker, som skulle aflæsses fra en lastbil. Aflæsningen kunne enten udføres af chaufførerne, der transporterede godset eller af deres egne folk på pladsen; det afhang af, om chaufførerne havde materiel med til at aflæsse. Han ved ikke, hvad der i det konkrete tilfælde var aftalt om, hvem der skulle foretage aflæsningen. Han antager, at chaufføren ikke havde materiel med til at læsse af med. Deres egne ansatte brugte i dette tilfælde en staldkat til aflæsningen. Normalt er deres folk certificerede, dvs. at de er uddannet med førerbevis. Han har fået forevist bilag 1-2, foto 1 og har bekræftet, at det var det pågældende gods. Det er sædvanligt, at godset bliver leveret sådan. Foto 7 er en staldkat. På foto 9 ses løftediagrammet i loftet på staldkatten. Det viser, hvor meget vægt, staldkatten kan bære i de forskellige zoner. Det er førerens ansvar, at staldkatten ikke anvendes til at løfte for tungt gods. Det er en del af førerens uddannelse. De sikrer som arbejdsgiver, at deres folk er uddannet og løbende ajourfører deres uddannelse. Vidne 3 var efter det oplyste fører af staldkatten. Vidne 3 er tømrer og har certifikat til at betjene staldkatten. Vidne 3 var også certificeret til at køre kran, som løfter større vægt. Han ved ikke, hvordan aflæsningen var planlagt til at skulle foregå. Det er Vidne 5 som var projektleder og ansvarlig for pladsen, der ved det. Pallens vægt står vist på pallen. Der var en overvægt på 340 kg. i forhold til, hvor meget staldkatten kunne løfte i den givne position. Selskabet var ikke bekendt med, at de ansatte stillede sig bag på staldkatten for at danne kontravægt, og det er brud på sikkerhedsforskrifterne. De laver sikkerhedsrunderinger 2-3 gange ugentligt. Han er overbevist om, at Vidne 5 var på pladsen den dag ulykken skete. Der var ikke andre maskiner der kunne være anvendt til aflæsningen den pågældende dag. Det ville være normal procedure at omplacere overvægten på en anden palle eller skaffe en anden maskine. Hverken Vidne 3 eller Vidne 2 arbejder hos T A/S længere. Han vurderer, at der var mellem 50-99 ansatte i selskabet på ulykkestidspunktet.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han den 9. november 2018 var ansat som tømrersvend i T A/S. Han havde været ansat i ca. 2 år og har på nuværende tidspunkt været udlært i 4½ år. De var ved at bygge nogle rækkehuse. Den pågældende dag skulle de lave beklædning på nogle gavle med fibercementplanker, som blev leveret på en lastbil. De skulle selv aflæsse fibercementen, fordi chaufføren havde ikke noget med til at læsse af med. Det var ham og tre kolleger, Vidne 3, Ansat B og Ansat E, der læssede af. Det var Vidne 3, der kørte staldkatten. Han ved ikke, at man skal have certifikat til at betjene en staldkat. Han vidste heller ikke, om Vidne 3 havde certifikat. De havde før udført tilsvarende opgaver. Han husker dog ikke, om de før havde aflæsset fibercementplanker. Han ved ikke, om der var ting, de skulle sikre sig, inden de gik i gang med aflæsningen. Det er ikke noget, han er lært op i. Han var bekendt med, at staldkatten havde nogle begrænsninger. Han havde ikke undersøgt, hvad staldkatten måtte læsse, eller hvad pallen med fibercementplanker vejede. Han ved ikke, om de andre havde undersøgt det. Ham og Ansat B stod på staldkatten, mens de aflæssede, fordi staldkatten knap kunne løfte pallen af lastbilen. De havde før omplaceret paller med staldkatten, men ikke i samme højde. Vidne 3 løftede den op og bakkede, hvorefter de ramte en kantsten, så tyngdepunktet ændrede sig. Pallen gik til jorden og staldkatten tippede frem, så den stod på forhjulene. Vidne 3 blev kylet frem og han røg med frem og faldt ned og lå på jorden. Pallen med fibercementplader slap gaflen. Staldkatten kom ned på jorden igen, så den stod på alle 4 hjul. Han fik staldkatten ned over sig. Han lå mellem baghjulene. Han er blevet forevist bilag 1-2, foto 2 og har bekræftet, at det var den kantsten, Vidne 3 bakkede ind i. Han lå på gruset. Han så ikke, hvad der skete med Ansat B.
Han blev klemt og brækkede bækkenet 2-3 steder og slog noget af sin skulder. Han blev opereret og var indlagt i 5-6 dage. Han gik derefter til genoptræning. Han var sygemeldt i 3-4 måneder. Han arbejder som tømrer på fuld tid i dag.
Metoden med at stå på staldkatten har de brugt før Han ved ikke, hvem der besluttede det. Der var ikke en leder på pladsen den dag. Der var en byggeleder på pladsen, Vidne 5, men ham havde de ikke snakket med den pågældende dag.
Han har fået oplæst sin rapportforklaring af 14. november 2018, hvoraf fremgår, at han angiveligt skulle have forklaret, at han og hans kolleger ikke var instrueret i at skabe kontravægt på staldkatten, når de løftede tungt, men at det var noget, de i fællesskab havde besluttet, eftersom de indimellem stod op bag på staldkatten for at skabe kontravægt under løft af tungt materiel.
Han har hertil forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet. Nogle dage blev der ført tilsyn; han ved ikke hvor meget. Han ved ikke, om de tilsynsførende har set dem anvende den pågældende metode. Han ved ikke, om det nogensinde er blevet påtalt over for dem.
Det havde måske været muligt at omplacere vægten. Ved ikke, hvor meget plads, der var på lastbilen. Man kunne måske godt have sat en palle på staldkatten og løftet overvægten af, og i bagklogskaben var det en forkert beslutning, der blev truffet.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han arbejdede som tømrer i T A/S. Han arbejdede sammen med Vidne 2. Den pågældende dag skulle de bl.a. læsse af. De havde før fået et læs med samme sending. Han ved dog ikke, om vægten var den samme. De brugte staldkatten til aflæsningen. Det var ham, der kørte. Han havde ikke undersøgt vægten på pallen. Han husker ikke, om han var bekendt med staldkattens begrænsninger. Han har kørekort til staldkatten. Det havde han haft i 3-4 år på ulykkestidspunktet. Der er en bog med diagrammer. Det var ikke noget, han havde genopfrisket. Han husker ikke, om det var viden han blev bedt om at vedligeholde. Han har ikke været på kursus, mens han har været ansat i T A/S. Han tog ved pallen og løftede den op. Staldkatten kunne næsten lige løfte den. Der hoppede et par kolleger bagpå for at skabe kontravægt. Han bakkede og ramte en kantsten. Han blev kastet op i taget. Det gik så hurtigt, at han ikke nåede at se, hvad der skete. Han kunne høre Vidne 2 råbe av. Han kunne se Vidne 2s hoved under staldkatten. Han havde slået sig og var forvirret. Ansat B spurgte Vidne 2, hvordan han havde det. Han mener, at han fik staldkatten kørt frem. Han tror ikke, der skete noget med Ansat B. De havde ikke læsset fibercementplanker af før. Det var første gang, de brugte den metode; han ved ikke, hvem der fik ideen. Han mener ikke, at der var en leder på pladsen den dag. Det var Vidne 5, der var leder af pladsen. De havde ikke snakket med Vidne 5 om, hvordan de skulle læsse af. Han er blevet forevist bilag 1-2, foto 9 og har hertil forklaret, at han er bekendt med diagrammet, og hvad det betyder. Det angiver, hvor mange kilo staldkatten kunne løfte i de forskellige zoner. Det var ikke noget, han havde tænkt over. Han husker ikke, hvor diagrammet sidder i staldkatten. Foreholdt at diagrammet sad i loftet, har han forklaret, at der ikke var nogen chance for, at han opdagede det. Han ved ikke, om det var noget T A/S havde orienteret ham om.
Han er erfaren bruger af staldkatte og teleskoplifte. Han ved ikke, om Vidne 5 var bekendt med, at de anvendte metoden med at skabe kontravægt. Han vidste godt, at det var forkert at bruge to personer som kontravægt. Der var ingen i T A/S, der havde opfordret til metoden.
Måske kunne de have løftet noget vægt af pallen, inden de løftede den af.
Arbejdstilsynet v/tilsynsførende Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun den 9. november 2018 blev sendt ud til en akutulykke, der var sket i forbindelse med aflæsning. Hun fik oplyst, at en person var kommet i klemme under en teleskoplæsser. Hun kom ud til ulykkesstedet 1½ - 2 timer efter ulykken. Hun er blevet foreholdt sagens bilag 1-3, foto 1 og har bekræftet, at det så sådan ud, da hun ankom til ulykkesstedet. Staldkatten fremgår af foto 2. Den staldkat, der blev anvendt til aflæsningen var ikke stor nok til opgaven. Staldkattens løftediagram sad oppe under loftet, så den var ved hånden og var let tilgængelig. Der bliver undervist i, hvor tunge løft en staldkat kan klare i de forskellige løftepositioner, når der erhverves kørekort til en staldkat. Staldkatten måtte løfte 1460 kg. i den højde, som ladet på lastbilen var. Man kunne ikke være i tvivl om, at staldkatten ikke kunne løfte opgaven. Der var ikke plads til at bakke grundet en kantsten. Dette havde indflydelse på, hvordan staldkatten reagerede. Hun fik at vide, at de kørte katten hen og fik fat i den øverste palle. Føreren kunne mærke, at katten ikke kunne løfte og bad derfor to af sine kolleger stå op på katten for at danne kontravægt, så katten kunne løfte vægten. Føreren trak herefter pallen ud over den anden palle, men da pallen kom fri, vippede katten, fordi den ikke kunne klare løftet. Der ankom en ledelsesrepræsentant til ulykkesstedet i perioden mellem ulykken og inden ambulancen kom. Hun talte med ham og fik oplyst, at der dagen inden ulykken havde været tilsyn. Der var tilsyn på pladsen der 2-3 gange ugentligt. Hun ved ikke om det er typisk. De ansatte havde ikke læsset denne type paller af før, men havde brugt staldkatten til andre materialer, der dog ikke havde været så tunge. De ansatte havde ikke andre maskiner til rådighed til at løfte af med. Staldkatten var ikke rette tekniske hjælpemiddel. De skulle have brugt en anden maskine, og der skulle have været mere plads. Hun har fået oplæst Arbejdstilsynets strakspåbud, hvoraf bl.a. fremgår:
Arbejdstilsynet konstaterede følgende:
- Palle placeret i øverste lag var 162 over niveau.
- En palle med fibercementplanker vejer 1793,52 jævnfør mærkat på varen. Længden af pakker er 360 cm.
- Staldkat var afmærket Avant 745 EIBCX, købt inden for det sidste ½ år, kørt 223 timer (se billede 2).
- Frihøjden under staldkat, hvor skadelidte lå mellem hjul, 30-35
- Jævnfør last-diagram, der var placeret på undersiden af taget på staldkat, fremgår det, at maksimale belastning med hævet gafler og ingen udskud er 1460 kg. (se billede 4).
- Jævnfør førermanual (brugsanvisning), som var på staldkatten, fremgik det, at:
- Flyt aldrig en tung last fra et højt niveau med læsseren – eks. fra lastbil, hylde eller lignende - risiko for at tippe! (fra afsnittet “tung last og lastsensor”)
- Af- og pålæsning samt drejning med maskinen må kun foretages i jævnt terræn (side 4)
- Transporter ikke personer med/på maskinen (side 4)
- Benyt altid sikkerhedssele, når du sidder i førerhuset (side 4)
- Overskrid ikke nominel driftskapacitet og følg lastdiagrammet (side 4).
Hun har vedstået disse oplysninger. Der havde ikke været en leder involveret i at styre aflæsningen. Hun vil betegne opgaven som en almindelig opgave.
Lastdiagrammet var tydeligt at se for føreren af staldkatten. Man skal som fører være opmærksom på, at der skal være god plads, når man aflæsser. På skolen siger de, at førerne skal tage sikkerhedssele på, men det havde føreren ikke gjort. I position 1 kan man godt flytte en palle med en last på 2220 kg. rundt, hvis man kører lige ud eller på 1750 kg., hvis den knækker rundt.
Føreren oplyste, at han kunne mærke, at katten ikke kunne bære vægten. Det er ikke tilladt, at der står personer på katten for at danne kontravægt. Vidne 5 oplyste, at han ikke tidligere havde fået at vide, at der var situationer, hvor de ikke kunne bruge katten. De spurgte ikke Vidne 5, om han var bekendt med vægten af det leverede gods, eller om han havde sagt god for den ulovlige metode. De ansatte fortalte, at de før havde læsset af med en anden maskine, der kunne håndtere en større vægt, som de havde fået lov at låne af nogle andre på pladsen. Hun ved ikke, om de kunne have afløftet 340 kg. inden de aflæssede hele pallen. De målte ikke vægten af en enkelt fibercementplanke. Hun kan ikke sige, om der kunne have været anvendt en anden aflæsningsmetode.
T A/S har den 16. november 2017 vedtaget en bøde på 60.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter Vidne 1s forklaring til grund, at det var forskelligt, om det var virksomhedens egne folk eller chaufførerne, der transporterede fibercementplankerne til byggepladsen, der stod for aflæsningen, og at plankerne blev leveret på samme måde som sædvanligt. Det lægges efter forklaringen også til grund, at de ansatte ikke havde andre maskiner end staldkatten til rådighed til brug for aflæsningen.
Retten lægger ligeledes til grund, at pallen med fibercementplanker vejede mere end 300 kg. mere end staldkattens maksimale løfteevne i den angivne position, hvor gaflerne var hævet.
Efter Vidne 2s forklaring lægger retten endelig til grund, at de ansatte tidligere havde stået på staldkatten for at skabe ballast ved aflæsning og omplacering af fibercementplanker på pladsen, og at projektlederen Vidne 5 sidst var på byggepladsen dagen forinden.
På den baggrund finder retten det bevist, at T A/S ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomheden ikke havde stillet et egnet teknisk hjælpemiddel til rådighed til den pågældende arbejdsopgave, ligesom retten finder, at T A/S ikke har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført forsvarligt.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 140.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 3, jf. nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1.
Retten har ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at der er sket en alvorlig personskade, og der er opstået fare for skade på liv eller helbred for flere personer. Retten har ligeledes lagt vægt på antallet af ansatte i virksomheden, samt på at virksomheden tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 140.000 kr.
T A/S skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
afsagt den 14. marts 2022 af Vestre Landsrets 13. afdeling i ankesag V.L. S–0497–21.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Kolding har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
T A/S har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 5.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fortsat er finansdirektør hos tiltalte. De arbejdede på arbejdsstedet adressen A. Han er i det konkrete tilfælde ikke klar over, om der tidligere har været leveret fibercementplanker. Der var en samarbejdsaftale med Firma F, der indebar, at godset skulle leveres aflæsset. Firma F kom med byggemateriale, og der var normalt udstyr med til aflæsning, som blev udført af Firma F. Der var ikke nogen fast aftale om, hvem der skulle læsse af, men det var normalt chaufføren, der læssede af. I den konkrete situation skulle føreren af staldkatten have afvist at læsse godset af.
Medarbejderne står normalt ikke for aflæsning, men har til opgave at flytte rundet på godset. Skal medarbejderne stå for aflæsning, sker det efter en konkret aftale.
Der var tale om en totalentreprise med T A/S som totalentreprenør og Firma C som bygherre.
Det var Vidne 5, der styrede byggepladsen, medens Ansat G var leder for tømrerne.
Forevist lastediagram placeret under taget på staldkatten har vidnet forklaret, at jo længere man skyder teleskopet ud, desto mindre må man løfte. Efter hans mening, ville det have været muligt at foretage en omplacering af gods på pladsen i den konkrete situation. Man skulle i så fald starte med at flytte lastbilen et andet sted hen, hvor der var plads til, at staldkatten kunne arbejde. En medarbejder eller alternativt chaufføren skulle stå i bilen og skubbe en del af materialet over på en anden palle, som staldkatten derefter kunne løfte ned.
Forevist foto 3 (ekstrakten side 32) ville han som HR-ansvarlig straks have givet en skriftlig advarsel, hvis han var blevet orienteret om, at der stod en ansat på hver side af staldkatten for at give ekstra vægt.
Vidne 5 førte tilsyn for hele byggepladsen og kom der 2-3 gange om ugen. Ansat G, der førte tilsyn med tømrerne, kom på pladsen 4-5 gange om ugen.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han vil tro, at der har været andre tilfælde, hvor man som medarbejder har været med til efter aftale at sørge for aflæsning af materialer, også selv om det ikke har været helt efter bogen. Han husker ikke nærmere herom, men der har nok været tilfælde, hvor de har brugt staldkatten for at få aflæsset materialet. Han mener ikke, at der har været andre maskiner, man kunne have brugt. Der var grænser for, hvor meget staldkatten kunne løfte. Han tror ikke, at der den pågældende dag var lavet nogen aftale om, hvordan aflæsningen skulle ske. Der var ingen byggeleder til stede.
Vidne 5 var pladsformand og byggeleder, og han har nok været på pladsen for at føre tilsyn hver anden dag.
Ansat G er også kommet på pladsen for at føre tilsyn. Han husker ikke hvor ofte, men det var ikke dagligt. Hvis der opstod et problem, kunne man altid kontakte ham.
Han fik af sin læge at vide, at han ud over at have fået brud på sit bækken to steder også havde slået en flig af det ene skulderblad. Han arbejder i dag på fuld tid som tømrer, men han er ikke længere ansat hos T A/S.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han vidste, at der var bestilt materialer, men han husker ikke, om han vidste, at lastbilen ville komme den pågældende dag. Der havde været en sending før med fibercement, der var kommet med en lastbil, der havde kran. Det hele blev sat af, og de brugte herefter staldkatten til at flytte materialerne rundt med. Da den anden sending kom, var der ikke maskinel med til brug for aflæsning af materialet, og på stedet var der kun staldkatten, som de kunne benytte til aflæsning. De brugte derfor staldkatten, og det var første gang, at de brugte en metode med at skabe kontravægt. Han havde certifikat til en teleskoplæsser og dermed også til staldkatten. Han havde forinden fået undervisning i 1 måske 2 uger, hvor de bl.a. lærte om vægt og kontravægt. Han vidste derfor godt, at det var forkert at bruge to personer som kontravægt, og at han burde have sagt nej. Han mener ikke, at de på forhånd var blevet orienteret af deres byggeleder om, hvordan byggematerialet skulle håndteres. Både Vidne 5 og Ansat G kom på byggepladsen og førte tilsyn.
Forevist foto 1 (ekstrakten side 30) har vidnet forklaret, at der var for lidt plads til at bytte rundt på materialerne, men at det måske nok kunne have ladet sig gøre.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun fortsat er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Hun har taget foto 1 (ekstrakten side 30), hvor ulykken skete, og hun foretog de viste markeringer. Man kunne ikke undgå at komme op over kantstenen, hvis man skulle bakke, og efter hendes opfattelse var der ikke tilstrækkeligt råderum på pladsen. Man kunne i hvert fald ikke håndtere godset på en anden måde, så længe lastbilen stod der. Der var ikke et tilstrækkeligt teknisk udstyr til, at man kunne have aflæsset på en anden måde. Den maksimale kapacitet for staldkatten var 1.460 kg., og der var ikke andet udstyr til at flytte materialet med.
Ude på stedet talte hun både med Vidne 5 og Ansat G, og de talte bl.a. om, at der var en anden noget større maskine på nabogrunden, som man eventuelt ville have kunnet anvende. Det er en del af det daglige arbejde, at der leveres materialer, der skal aflæsses, og på den måde var det en sædvanlig opgave. De talte på stedet om, hvordan de eventuelt kunne have foretaget aflæsning i stedet for den metode, der konkret blev anvendt, og fra en ledelsesrepræsentant fik hun at vide, at Vidne 5 og Ansat G førte tilsyn et par gange om ugen.
Man må godt køre med staldkat, selv om man ikke har noget certifikat til netop den konkrete maskine. Går man på skole, bliver man instrueret i manualen for de enkelte maskiner, og man lærer bl.a. at sætte sig ind i lastediagram, underlag osv. for den enkelte maskine.
Det er i praksis forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvem der læsser af. Materialet kan f.eks. godt være købt hos Firma F, men være produceret et andet sted og evt. blive leveret af en udenlandsk chauffør uden aflæsningsudstyr. I den konkrete sag var chaufføren udenlandsk. Han kunne hverken dansk eller engelsk og havde ikke aflæsningsudstyr.
Vidne 5 har forklaret, at han fortsat er ansat hos T A/S, hvor han var projektleder med overordnet ansvar for styring af projektet, der omfattede bl.a. murerne, tømrerne og elektrikerne. Han var ikke chef for tømrerne, som Ansat G var projektleder for.
Normalt står byggefirmaet for aflæsningen medmindre andet er aftalt. Han er ikke bekendt med, om der var en aftale om, hvem der stod for aflæsning af materialer, der blev fragtet til pladsen. Det var svendene, Ansat G eller Firma F, der vidste, hvad der var aftalt. Hvis der ikke var nogen aftale, må man gå ud fra, at Firma F var i stand til selv at læsse det af.
Han har efterfølgende hørt, at jordentreprenøren på byggepladsen havde en stor maskine, som man måske kunne have lånt til aflæsning af materialer.
Han har ført tilsyn på byggepladsen, og han har ofte være på pladsen. Det kunne være flere gange om ugen eller en enkelt dag om ugen, men kun ét besøg pr. dag.
Ansat G var nærmeste leder for folkene på pladsen. Det sker dagligt, at man bliver kontaktet telefonisk af nogle af folkene på pladsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra Vidne 4, er det bevist, at Vidne 2, Ansat B og Vidne 3s udførelse af arbejdet med at aflæsse fibercementplader ved brug af staldkatten ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen som anført i tiltalen. T A/S er herefter som udgangspunkt strafferetlig ansvarlig herfor i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1. Efter bevisførelsen finder landsretten, at medarbejdernes benyttelse af staldkatten ikke er en handling af så usædvanlig karakter, at forholdet falder uden for det angivne udgangspunkt, og spørgsmålet er herefter, om arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder anvendelse, således at T A/S ikke kan pålægges et bødeansvar.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at medarbejderne selv skulle aflæsse fibercementpladerne, da chaufføren ikke havde aflæsningsudstyr med, og at han ikke var lært op i aflæsning. Han har videre for landsretten forklaret, at han ikke tror, at der den pågældende dag var lavet nogen aftale om, hvordan aflæsningen skulle ske. Vidne 3 har for byretten forklaret, at de ikke havde talt med Vidne 5 om, hvordan de skulle læsse af. Han har herudover for landsretten forklaret, at han ikke mener, at de på forhånd var blevet orienteret af deres byggeleder om, hvordan byggematerialet skulle håndteres. På denne baggrund, og da der i øvrigt ikke er oplysninger om, at medarbejderne er instrueret i fremgangsmåden ved aflæsning, finder landsretten det bevist, at medarbejderne ikke har fået instruktioner om, hvordan de skulle forholde sig, hvis der blev leveret materiale på arbejdsstedet, som de selv skulle aflæsse ved brug af tekniske hjælpemidler. T A/S har derfor ikke planlagt og tilrettelagt arbejdet således, at det blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter bevisførelsen er det bevist, at arbejdsstedet omfattede opførelse af syv rækkehuse, og at der var tilsyn på pladsen et par gange om ugen, men at tilsynet ikke lå i faste rammer, ligesom ingen af de to tilsynsførende, Vidne 5 eller Ansat G, var til stede, da fibercementpladerne ankom til arbejdsstedet, eller da ulykken skete. Efter Vidne 2s forklaring er det endvidere bevist, at staldkatten tidligere var blevet brugt med personer som kontravægt. På denne baggrund finder landsretten, at det er bevist, at T A/S ikke har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
T A/S er herefter ikke fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og er derfor skyldig i overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.