Anvendelse af elektroniske cigaretter mv.

1. Emne og Baggrund

Lov om elektroniske cigaretter forbyder brug af e-cigaretter på visse typer af arbejdspladser, især på institutioner, skoler, opholdssteder mv. for børn og unge under 18 år, samt i offentlige transportmidler og taxaer. Herudover er der et krav om at arbejdspladser samt steder, hvortil
offentligheden har adgang, som fx biblioteker, sportsanlæg, hospitaler og museer, udarbejder en skriftlig politik for anvendelse af elektroniske cigaretter. Begrebet arbejdspladser er i denne forbindelse faste arbejdssteder, og omfatter således fx ikke byggepladser.

Det er alene Kapitel 2 ”Anvendelse af elektroniske cigaretter med og uden nikotin” som håndhæves af Arbejdstilsynet, undtaget dog bestemmelser omhandlende anvendelse af e-cigaretter på passagerskibe, som håndhæves af Søfartsstyrelsen.

Loven trådte i kraft d. 7. juni 2016.

Elektroniske cigaretter anvendes til at dampe en e-væske, som kan være med eller uden nikotin. Der kan være tale om e-cigaretter til engangsbrug eller genopfyldelige e-cigaretter. Kapitel 2 ”Anvendelse af elektroniske cigaretter med og uden nikotin” skelner ikke mellem e-cigaretter med og uden nikotin. Dampeforbud og krav om e-cigaret-politik omfatter således begge dele.

2. Instruks

2.1 Hvornår finder instruksen anvendelse?

Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i Kapitel 2 ”Anvendelse af elektroniske cigaretter” på arbejdspladser, hvor der er ansatte. Søfartsstyrelsen fører dog tilsyn med § 3, stk. 5 og 6 omhandlende passagerskibe.

Loven gælder også indenfor områder, hvor der ikke er ansatte. På disse områder fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn, og instruksen finder derfor ikke anvendelse på disse områder.

2.2 Reglerne om helt eller delvist forbud mod anvendelse af elektroniske cigaretter

2.2.1 Børn og unge

På børn-/ungeområdet må der som hovedregel ikke anvendes e-cigaretter:

Børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år.

Der er lempelser på ganske få områder:

1. På anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan ledelsen på stedet tillade, at de unge anvender e-cigaretter udendørs på institutionens område.
2. På sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan ledelsen på stedet tillade, at unge anvender e-cigaretter i lokaler, der er særligt tilrettet dette formål, på deres egne værelser og udendørs på institutionens område.
3. I dagplejer, offentlige såvel som private, må der anvendes e-cigaretter udenfor åbningstiden, dog ikke i lokaler som primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum.

2.2.2 Offentlige transportmidler

Der må ikke anvendes elektroniske cigaretter i offentlige transportmidler.

2.2.3 Taxaer

Der må ikke anvendes elektroniske cigaretter i taxaer.

2.2.4 Politik om anvendelse af elektroniske cigaretter

Lederen eller arbejdsgiveren skal på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, der ikke er omfattet af kravet om at der ikke må anvendes elektroniske cigaretter (oplistet ovenfor) og på steder hvortil offentligheden har adgang, udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af e-cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende.

Begrebet arbejdspladser er i denne forbindelse faste arbejdssteder. Byggepladser mv. vil derfor normalt ikke være omfattet af kravet om e-cigaret-politik, idet de normalt ikke har offentlig adgang. Reglerne skal således ikke håndhæves her.

2.3 Overgangsperiode med vejledning frem til d. 7. juni 2017

Det første år efter lovens vedtagelse, dvs. frem til d. 7. juni 2017, vejleder Arbejdstilsynet om reglerne.

2.4 Hvornår skal der reageres efter Lov om anvendelse af e-cigaretter mv.?

Efter d. 7. juni 2017 reagerer Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på overtrædelse af reglerne i § 3 og § 4.

2.5.1 Forbud om anvendelse af e-cigaretter § 3

Konstateres det at der anvendes e-cigaretter på en arbejdsplads, hvor det ikke er tilladt, reageres der med strakspåbud jævnfør ”Kvalitetsprocedure G207 om anvendelse af forbud og strakspåbud” (strakspåbud type 2)

• Hjemmel: Lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter mv. § 3, stk. 1 – 4

2.5.2 Skriftlig politik om anvendelse af e-cigaretter § 4

Konstateres det at virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig politik for anvendelse af e-cigaretter, som er tilgængelig for ansatte, Arbejdstilsynet og brugere/besøgende, reageres med påbud med frist. Fristen sættes normalt til 3 måneder.

En skriftlig rygepolitik kan være på papir eller digital og tydelige piktogrammer vil være tilstrækkelige. En skriftlig rygepolitik for jur-enheden, gældende for alle p-enheder, fx tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, anses for tilstrækkeligt.

• Hjemmel: Lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter mv. § 4, stk. 1

Konstateres det at virksomheden har udarbejdet en skriftlig politik for anvendelse af e-cigaretter som ikke lever op til reglerne, reageres med påbud med frist. Fristen sættes normalt til 3 måneder.

En rygepolitik skal som minimum fortælle om hvorvidt der må ryges og i givet fald hvor der må ryges.

• Hjemmel: Lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter mv. § 4, stk. 2

Hvis der udarbejdes en skriftlig rygepolitik i overensstemmelse med reglerne inden den tilsynsførende har forladt virksomheden, fx ved udfyldelse af blanket fra Arbejdstilsynets hjemmeside (link) afgives ikke påbud herom.

2.6 Hvornår skal der reageres efter Arbejdsmiljøloven?

2.6.1 Sundhedsskadelig påvirkning

Der er ikke tilgængelig dokumentation for, hvordan passiv udsættelse for emissionerne fra e-cigaretrygning påvirker de mennesker, som udsættes for den. På den baggrund vil der ikke være  grundlag for påbud om sundhedsskadelig påvirkning fra udsættelse for emissioner fra e-cigaretter efter Arbejdsmiljøloven.

2.6.2 Unødig påvirkning

• Virksomheder, hvor der er forbud mod anvendelse af elektroniske cigaretter jf. Lov om elektroniske cigaretter mv.
  Her reageres udelukkende efter Lov om elektroniske cigaretter mv. se pkt. 2.5.1
• Virksomheder, hvor der ikke er forbud mod anvendelse af elektroniske cigaretter jf.
  Lov om elektroniske cigaretter mv.
  Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke dokumentation for at der er sundhedsfare forbundet med passiv udsættelse for emissioner fra elektroniske cigaretter. Samtidig er det ikke sædvanligt at mange e-cigaret-brugere damper sammen i samme rum. På den baggrund vil det være meget usædvanligt at der er grundlag for at afgive påbud efter Arbejdsmiljøloven om udsættelse af emissioner fra elektroniske cigaretter. Konstateres det imidlertid under tilsyn, at der anvendes elektroniske cigaretter, og emissioner herfra er af et omfang så der er synlig damp i større mængder eller mærkbar lugt, kan der efter en konkret vurdering afgives et strakspåbud om at undgå unødige påvirkning fra elektroniske cigaretter. I vurderingen indgår bl.a. rummets anvendelse, størrelse, ventilationsforhold etc.
• Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om Arbejdets udførelse § 16.

2. Overblik

3. Referencer

Sundheds- og Ældreministeriets lov nr. 426 af 18. maj 2016 ”Lov om elektroniske cigaretter mv.