Arbejdstilsynets medvirken i retssager som sagkyndig eller vidne

Emne og formål

Formålet med instruksen er at afklare, hvordan Arbejdstilsynet forholder sig til anmodninger om at deltage som sagkyndig eller syn- og skønsmænd. Endvidere beskriver kvalitetsproceduren, hvordan tilsynsførende gør, når de bliver indkaldt som vidne i en retssag.

Sagkyndig

Arbejdstilsynet kan fungere som sagkyndig på to måder: Som syn- og skønsmænd eller ved afgivelse af sagkyndige erklæringer.

Syn og skøn

A. Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn er et processuelt instrument, som primært anvendes i civile sager.

Syn- og skønsmanden er en særlig sagkyndig, der udpeges efter indstilling fra parterne af retten.

Syn- og skønsmanden udpeges personligt. Det betyder, at den pågældende ikke må have egne interesser i sagens udfald, og i retspraksis er det antaget, at den pågældende også kan være inhabil, hvis han/hun tidligere har undersøgt og vurderet det forhold, som er genstand for syn og skøn, fordi dette kan skabe en mistanke om, at den pågældende ikke kan være fuldstændig objektiv i den fornyede vurdering af samme forhold.

Syn og skøn indledes med, at sagens parter formulerer et tema, som godkendes af retten, hvorefter den udmeldte syns- og skønsmand normalt vil besigtige de forhold, som spørgetemaet vedrører. Herefter udarbejder syns- og skønsmanden en skriftlig besvarelse, som indgår som dokument i sagen. Hvis en af parterne anmoder herom, har syns- og skønsmanden pligt til at møde i retten og mundtligt uddybe sin skriftlige erklæring.

B. Arbejdstilsynet som syn- og skønsmand

Hvis Arbejdstilsynet modtager en forespørgsel om at medvirke i en retssag som syn og skønsmand, vil Arbejdstilsynet som hovedregel afslå denne. Dette skyldes, at syn- og skønsmænd er personligt udpegede og at der derfor kan ske en uheldig sammenblanding af rollen som fagperson og myndighedsrollen med deraf følgende ekstraudgifter for parterne, hvis den tilsynsførende må fralægge sig hvervet. Endvidere kan opgaven som syn- og skønsmænd oftest varetages af andre virksomheder.

I stedet meddeler Arbejdstilsynet parten, at Arbejdstilsynet ikke medvirker, da det vil skabe vanskeligheder i forhold til myndighedsrollen. Endvidere kan Arbejdstilsynet som offentlig myndighed ikke foreslå private aktører i stedet for.
I stedet kan Arbejdstilsynet tilbyde en sagkyndig erklæring fra Arbejdstilsynets som sådant. I dette svar skal det ligeledes præciseres, at hvis Arbejdstilsynet anmodes om besigtigelse, vil det ske som et led i myndighedsudøvelsen, og at Arbejdstilsynet derfor vil forbeholde sig retten til at reagere med udstedelse af påbud, strakspåbud eller forbud, hvis der under en besigtigelse konstateres forhold på virksomheden, som udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Sagkyndig erklæring fra Arbejdstilsynet

A. Hvad er en sagkyndig erklæring?

Parterne i en retssag kan anmode en offentlig myndighed om en sagkyndig erklæring om et allerede oplyst faktuelt forhold. En sagkyndig erklæring skal afgives på baggrund af et skriftligt spørgetema, som parterne er enige om. Spørgetemaet går normalt ud på, at den sagkyndige efter en besigtigelse af sagens genstand skal beskrive en række faktiske forhold og herefter vurdere, om disse faktiske forhold lever op til en gældende sædvane, standard eller regel. På Arbejdstilsynets område kan det for eksempel dreje sig om, hvorvidt et arbejdssted er indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav, eller om en arbejdsproces er planlagt, tilrettelagt og udført i overensstemmelse med kravene i arbejdsmiljølovgivningen.

En sagkyndig erklæring kan suppleres med afgivelse af vidneforklaring som sagkyndigt vidne. Den sagkyndige erklæring afgives af Arbejdstilsynet som offentlig myndighed.

B. Arbejdstilsynets afgivelse af sagkyndige erklæringer

Arbejdstilsynet vil normalt gerne afgive en sagkyndig erklæring. En sagkyndig erklæring kommer fra Arbejdstilsynet som myndighed og ikke fra den tilsynsførende. Arbejdstilsynet skal sikre, at begge parter i sagen ønsker det og er bekendte med, at besigtigelsen og vurderingen foregår som et led i myndighedsudøvelsen, og at Arbejdstilsynet vil afgive påbud eller forbud, hvis der under besigtigelsen konstateres forhold, der strider mod arbejdsmiljølovgivningen.

Når Arbejdstilsynet modtager en anmodning om en sagkyndig erklæring, overdrages anmodningen til en jurist, der udarbejder svaret og i den forbindelse inddrager den tilsynsførende for at indhente den nødvendige faglige viden. Erklæringen skal godkendes af en chef inden den videresendes.

Først skal det overvejes, om Arbejdstilsynet er rette myndighed, eller om en anden myndighed vil være mere kompetent til at besvare det ønskede spørgetema. Hvis det er tilfældet, henviser Arbejdstilsynet til denne myndighed.

Arbejdstilsynet skal anmode om, at parterne bliver enige om et spørgetema. Når spørgetemaet er modtaget, vurderer Arbejdstilsynet, om det er nødvendigt med en besigtigelse af arbejdsstedet.

En aftale om et eventuelt besigtigelsestidspunkt aftales med den part, der har anmodet om erklæringen. Begge parter anmodes om at være til stede under besigtigelsen, så alle er klar over, hvad der er sket under besigtigelsen og hvilke supplerende oplysninger Arbejdstilsynet har fået om forholdene.

Efter besigtigelsen af arbejdsstedet udformes en skriftlig besvarelse af de spørgsmål, parterne har formuleret i spørgetemaet.

I besvarelsen anføres det, at Arbejdstilsynet har foretaget en besigtigelse, og hvilke supplerende  oplysninger Arbejdstilsynet har modtaget.

Arbejdstilsynet svarer kun på det, parterne spørger om. Arbejdstilsynet svarer ikke på spørgsmål om det ud fra de foreliggende oplysninger er muligt at vurdere, om forholdene har været i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Når erklæringen er færdig og godkendt af en chef, sendes den til den part, der har anmodet om erklæringen.

Hvis Arbejdstilsynets erklæring giver anledning til flere spørgsmål fra parterne, gælder samme procedure for besvarelsen af disse, som for besvarelsen af det første spørgetema.

Vidner

Indkaldelse – forberedelse – retsmøde: afgive forklaring

A. Hvad skal du som tilsynsførende gøre som vidne?

Når du som tilsynsførende bliver indkaldt som vidne i retten, har du pligt til at møde, pligt til at afgive forklaring, og pligt til at tale sandt. Du skal fortæller om egne iagttagelser og opfattelser, og forholder sig neutral i forhold til sagens udfald (objektivitetsprincippet).

Du skal alene svare på, hvad der bliver spurgt om. Hvis du ikke forstår spørgsmålet, så bed spørger omformulere spørgsmålet. Du må ikke gætte – det er helt legitimt at svare, at du ikke kender svaret på spørgsmålet.

Du har pligt til at genopfriske sagen. Det vil sige, at du inden retsmødet skal have læst sagen igennem så du bedst muligt er i stand til at huske hvad der skete og hvad der blev konstateret. Det er retten der beslutter, om du under afhøringen må se i noter og kopier fra sagen. Du skal i størst muligt omfang forsøge at svare ud fra hukommelsen og din forberedelse. Hvis det bliver nødvendigt, så spørg retten om du må tjekke i sagen og i dine noter, før du gør det.

I nogle sager vil dommeren indtale din vidneforklaring på bånd, når du er færdig med at svare på spørgsmål. Her skal du lytte godt efter og afbryde, hvis der er noget i vidneforklaringen, der ikke gengives rigtigt. Det er op til dommeren at beslutte, om bemærkningerne skal føre til rettelse i retsbogen.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Derfor er det klare udgangspunkt, at du ikke må oplyse i retten, om et tilsynsbesøg blev foretaget på baggrund af en klage.

Dog indeholder retsplejelovens § 169 mulighed for, at dommeren kan løse Arbejdstilsynets medarbejder fra denne tavshedspligt. Kravet er, at det skal være af væsentlig betydning for sagen. Det vil det sjældent være, da sagen vil være baseret på faktiske oplysninger og efterfølgende arbejdsmiljøfaglige vurderinger og ikke på oplysninger om hvorvidt sagen oprindeligt er begyndt som følge af en klage.

Når du møder i retten som repræsentant for Arbejdstilsynet, modtager du ikke vidnegodtgørelse eller kørepenge. Vidnepligten er en del af arbejdet.

B. Særligt om sagkyndige vidner uden for myndighedsrollen

Det forekommer, at anklagemyndigheden eller andre efterspørger en saglig erklæring i sammenhænge, der ikke vedrører arbejdsmiljøretlige problemstillinger. Dette vil typisk være tilfældet, hvis du som medarbejder bliver indkaldt som vidne i retten i egenskab af, at du som fagperson er bekendt med et bestemt område, der ikke hører under arbejdsmiljølovgivningen og dermed Arbejdstilsynets myndighedsområde. I sådanne sager afgiver du ikke en erklæring på vegne Arbejdstilsynet, da det ligger uden for Arbejdstilsynets opgaver og kompetence.

Som Arbejdstilsynets medarbejder skal du være opmærksom på, at der ikke sker en sammenblanding af rollerne som myndighedsperson og fagperson. Hvis du bliver indkaldt som sagkyndig fagperson uden for Arbejdstilsynets myndighedsområde skal medarbejderen derfor overfor den anmodende part og retten gøre det klart fra starten, at du udtaler sig som fagligt uddannet privatperson og ikke som ansat i Arbejdstilsynet. Baggrunden herfor er, at det ofte ikke vil være nemt at skelne for udenforstående om du møder som repræsentant for Arbejdstilsynet eller ej. En sådan opgave udføres i din egen og ikke Arbejdstilsynets tid. Retten fastsætter honoraret.