Vejledning om konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift af naturgasanlæg som tillæg til GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, 1998
Arbejdstilsynets ansvar på naturgas- og bionaturgasområdet er overgået til Sikkerhedsstyrelsen 1. marts 2023 Regeringen har besluttet at samle ressortansvaret for sikkerhed i forbindelse med naturgas- og bionaturgasanlæg i Sikkerhedsstyrelsen. Sammenlægningen skal styrke arbejdet med den grønne omstilling. Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen arbejder tæt sammen for at sammenlægningen sker så smidigt som muligt for virksomhederne. |
Arbejdsmiljølovgivningens krav til naturgasanlæg er fastsat i bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø som ændret ved bekendtgørelse nr. 1025 af 16. december 1999 og ved bekendtgørelse nr. 979 af 1. november 2000.
Bekendtgørelsen henviser til “GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems” (ANSI/GPTC Z 2 380.1-1998). Arbejdstilsynet anerkender med visse begrænsninger og suppleringer Guiden som grundlag for opfyldelse af bekendtgørelsens krav til anlæggenes konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift.
GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems består dels af forskrifter, udgivet af det amerikanske Department of Transportation (DOT), og dels af supplerende vejledninger udarbejdet af AGA (The American Gas Association). De nævnte vejledninger findes rubriceret under “Guide Material” og er placeret umiddelbart efter de tilsvarende DOT-forskrifter.
Guiden bygger på amerikanske forhold. En fuldstændig anerkendelse af Guiden uden forbehold for danske forhold ville medføre konflikt med anerkendte principper for fx beregning, konstruktion, tilsyn af rørledninger mv. De nødvendige begrænsninger og suppleringer er fastsat i denne At-vejledning, som det derfor er nødvendigt at sammenholde selve Guidens tekst med.
(a) og (b) udgår og erstattes af:
(A) GPTC-Guiden med Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser gælder for materialer, udformning, beregning, etablering, besigtigelse, prøvning, drift og vedligeholdelse af rørledningssystemer for transport af naturgas på danske landområder. Den gælder for alle anlægsdele, herunder rørledninger, lageranlæg, kompressor-, måle- og regulatorstationer, bortset fra stikledninger og forbrugerinstallationer omfattet af bestemmelserne i Gasreglementet.
(B) GPTC-Guiden med Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser fastlægger minimums-kravene til naturgasanlæggenes konstruktion, udførelse, vedligeholdelse og drift. Andre normer end de heri anførte vil kunne godkendes, såfremt det godtgøres over for Arbejdstilsynet, at deres anvendelse medfører mindst samme sikkerhedsniveau.
Bearbejdet oversættelse af udvalgte definitioner m.m.
Enten:
1. Distributionsledning. (Hovedledning). En rørledning med et driftstryk, der ikke overstiger 4 bar.
Eller:
2. Fordelingsledning. En rørledning med et driftstryk større end 4 bar, hvor driftstrykket medfører en ringspænding, der er mindre end 20 pct. af SMYS.
Et net af distributionsledninger, hvor trykket i hovedledningerne er højere end forbrugernes installationstryk.
Et net af distributionsledninger, hvor trykket i hovedledningerne tilnærmelsesvis er lig forbrugernes installationstryk.
Det største tryk, der må forekomme i en rørledning under normal drift.
En distributionsledning, som forsyner mere end én stikledning.
Ved offshoreanlæg forstås anlæg uden for kystlinjen.
Alle rør, som transporterer gas, inklusive “pipe type holders”.
En rørledning, der transporterer gas fra en hovedledning til en enkelt forbruger, og som overvejende løber på forbrugerens område.
Alle de komponenter og dele heraf, gennem hvilke gas transporteres, inklusive rør, ventiler og andet tilbehør, kompressorer, måle- og regulatorstationer, modtage/leveringsstationer, beholdere og sammenbyggede dele.
Rørledning (stålledning), der anvendes ved et driftstryk, som medfører en ringspænding på 20 pct. af SMYS (Specified Minimum Yield Strength) eller mere.
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved forbindelse af luft-, gas- eller hydrauliske styringer.
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved tilslutning af instrumenter, apparater eller måleudstyr.
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved prøveudtagning af gas eller andre strømningsmedier.
Er en trykregulator, anbragt i serie med en anden trykregulator med henblik på automatisk sikring mod overtryk.
Naturgas tilhører Gasreglementets 2. gasfamilie. (Er naturligt forekommende gas primært bestående af metan med et metanindhold, der normalt er over 80 pct.).
Består af komponenter, som under unormale forhold træder i funktion og reducerer, begrænser eller afspærrer gastilførslen til en transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller til en kompressorstation.
Trykbegrænsningsindretningen har til formål at forhindre gastrykket i at overskride en fastsat grænseværdi. Under normale trykforhold kan begrænsningsindretningen regulere gasmængden i nogen grad eller kan forblive i fuldt åben stilling.
Trykbegrænsningsindretningen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Består af komponenter, som automatisk skal reducere og regulere gastrykket i strømningsretningen i den tilsluttede transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller kompressorstation. Regulatorstationen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Består af komponenter, som har til formål at udlede gas fra en transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller kompressorstation for at forhindre gastrykket i at overskride en fastsat grænseværdi. Gassen kan udledes til det fri eller til et gassystem med lavere tryk, hvis dette på forsvarlig måde kan optage den udledte gas.
Aflastningsindretningen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Overalt, hvor intet andet er nævnt, forstås tryk som overtryk.
Er en underjordisk konstruktion, man kan gå ned i, beregnet til at indeholde rør og rørkomponenter, ventiler eller trykregulatorer.
(b)(1)(i) Udgår.
Tillæg:
(D) Fastlæggelsen af zoneinddelingen skal ske på grundlag af de for området gældende udbygningsplaner (region- og kommuneplaner) på ansøgningstidspunktet for rørledningen.
(E) Transmissionsledninger tillades kun i class location 4 efter særskilt ansøgning og tilladelse.
(F) Afstanden mellem transmissions- og fordelingsledninger og bygninger, beregnet til ophold for mennesker, bør være så stor som muligt, og afvigelse fra nedenstående beregnede minimumsafstand bør kun ske i undtagelsestilfælde.
Minimumsafstand mellem transmissions- og fordelingsledningers centerlinje og ovennævnte bygninger beregnes ved formlen:
A = 1,5 x D x P x F hvor
A = minimumsafstand til bygningen (meter)
D = udvendig rørdiameter (meter)
P = ledningens beregningstryk (bar)
F = den anvendte design factor, som minimum den i GPTC-Guiden § 192.111 anførte.
Såfremt ovennævnte minimumsafstand fraviges, skal der træffes supplerende foranstaltninger. Afstanden skal dog være mindst 2 m. For ledninger, hvis driftstryk er større end 16 bar, gælder følgende:
Såfremt afstanden er mindre end den beregnede minimumsafstand, skal der foretages 100 pct. ikke-destruktiv kontrol af alle montagesvejsninger for den del af rørene, der ligger nærmere end den beregnede minimumsafstand.
Afstande mindre end 20 m vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og en forøgelse af rørets godstykkelse på den pågældende strækning svarende til designfaktoren i en højere class location, altså F = 0,60 for class location 1, F = 0,50 for class location 2 og F = 0,40 for class location 3.
Afstande under 10 m vil kun i undtagelsestilfælde kunne tillades og da kun efter ansøgning, når der foruden 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt en reduktion af designfaktoren som nævnt ovenfor anvendes beskyttelsesrør (sleeve) eller andre foranstaltninger.
Længden af det rørstykke, der i henhold til foranstående skal forstærkes, henholdsvis omgives af beskyttelsesrør, er principielt fastlagt af længden af den bygning, som gasledningen passerer. Den forstærkede henholdsvis med beskyttelsesrør omgivne ledningsstrækning skal være så lang, at afstanden målt fra de to begrænsende hushjørner til ledninger, der ikke er forstærket eller beskyttet, er mindst 20 m.
Hvis afstanden er mindre end den beregnede minimumsafstand, skal der foretages 100 pct. ikke-destruktiv kontrol af alle montagesvejsninger for den del af rørene, der ligger nærmere end den beregnede minimumsafstand.
Afstande mindre end 10 m vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt andre foranstaltninger, fx en forøgelse af rørets godstykkelse på den pågældende strækning eller anvendelse af beskyttelsesrør.
Afstande mindre end den beregnede minimumsafstand vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt andre foranstaltninger, fx en forøgelse af godstykkelsen eller anvendelse af beskyttelsesrør som nævnt under pkt. 1.
(I) For naturgasledninger på eller i nærheden af DSB’s område gælder endvidere “DSB’s almindelige betingelser for naturgasanlæg”.
Underafsnit (b) udgår.
Afsnittet udgår og erstattes af:
For F-gasanlæg henvises til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 og Gasreglementet.
For F-gas distributionsnet henvises til de af DGP udarbejdede bestemmelser.
F-gas- og bygasanlæg, der projekteres med henblik på senere konvertering til N-gas, skal for at sikre, at denne konvertering til sin tid kan godkendes, forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse, før anlægsarbejder påbegyndes.
Datoerne udgår og erstattes af “disse bestemmelsers ikrafttrædelsesdato”.
Tillæg:
(C) Konvertering af eksisterende gasdistributionssystemer til naturgas, hvori indgår andre materialer end stål, er tilladt, forudsat materialerne er omfattet af subpart B.
Konverteringen udføres efter de i underafsnit (a) og (b) anførte retningslinjer.
(D) Konvertering af eksisterende gasdistributionssystemer, hvori indgår materialer, der ikke er omfattet af subpart B, er kun tilladt, såfremt materialernes anvendelse er godkendt af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
(D) For de anvendte materialer skal der foreligge materialedokumentation efter EN 10204.
(E) Kun helberoliget stål tillades anvendt, såfremt driftstrykket medfører en ringspænding større end 20 pct. af SMYS.
(F) Såfremt der i henhold til “Guide Material” stilles krav om materialers sejhed, skal minimumskravene fastlægges på grundlag af en beregningsmodel, som er godkendt af Arbejdstilsynet.
(G) Anvendelse af brugte rør er kun tilladt, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
For transmissionsledninger er kun underafsnittene (a), (1) og (e) gældende.
For distributionsledninger udgår afsnittene (a) (2) ii og (b) (2) ii.
(F) Materialer efter andre stålspecifikationer end de i Appendix B1 og Guide Material nævnte vil eventuelt kunne godkendes. C-indholdet skal være mindre end 0,25 pct. ved svejste samlinger, medmindre særlige forhold gør sig gældende, og Arbejdstilsynets tilladelse foreligger.
Til rørledninger med driftstryk større end 16 bar kan fx henvises til afsnittet om materialer, fremstilling og afprøvning i DIN 2470 Teil 2.
Til rørledninger med driftstryk mindre end eller lig med 16 bar kan fx henvises til afsnittet om materialer, fremstilling og afprøvning i DIN 2470 Teil 1.
Tillæg:
(A) Rør af duktilt støbejern tillades anvendt ved driftstryk mindre end eller lig med 16 bar, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
Rør af støbejern med flagegrafit (gråt støbejern) må ikke anvendes ved nyanlæg.
(B) Anvendelse af eksisterende gasdistributionsledninger af gråt eller duktilt støbejern til naturgas tillades, forudsat:
Tillæg:
Underafsnit (a), (b) og (c) udgår og erstattes af:
(A) Anvendelse af plastrør med driftstryk større end 4 bar er kun tilladt, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
(B) Anvendelse af plastrør med en diameter over 225 mm er kun tilladt ved nyanlæg, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
(C) Plastrør og -formstykker til nye distributionsledninger skal være i overensstemmelse med DS 2131.2 “Rør, formstykker og samlinger af polyethylen type PEM og PEH til gasledninger i jord” og DS 2131.3 “PEM og PEH formstykker i små partier, der ikke er kontrolleret ved løbende intern produktionskontrol” eller tilsvarende, der kan godkendes af Arbejdstilsynet.
(D) Anvendelse af eksisterende gasdistributionsledninger fremstillet af plast tillades, forudsat:
Underafsnit (d) samt Guide Material udgår.
Tillæg:
Dele, der skal leveres med inspektionserklæring eller inspektionsattest i henhold til DS/EN 10204, skal være forsynet med en af Arbejdstilsynet anerkendt uafhængig sagkyndigs prøvningsstempel.
Underafsnit (b) udgår.
Tillæg:
(C) Formlen skal suppleres med en korrektionsfaktor for eventuel minustolerance på rørets godstykkelse.
(D) Ud over belastningen hidrørende fra indre overtryk skal der tages hensyn til ydre påvirkninger, jf. § 192.111 og fx Appendix G-192-15, samt rørets fleksibilitetsforhold, jf. § 192.159.
Afsnit (b) udgår og erstattes af:
Tillæg:
(B) For materialer med udpræget øvre og nedre flydegrænse skal den nedre flydegrænse anvendes. Såfremt den nedre flydegrænse ikke fremgår af materialespecifikationen, kan den udledes af:
nedre flydegrænse = øvre flydegrænse x 0,92.
(C) For rør, der fremstilles efter andre normer end de under § 192.55 anførte (fx rør efter DIN-normer), gælder tilsvarende bestemmelse som under (a) og (B).
Afsnittet udgår.
Afsnit (d) (2) udgår.
Tillæg:
(b) (1) og (2) udgår og erstattes af:
(E) Krydser eller parallelføres med hovedlandeveje, eller jernbaner ud til en afstand af 20 m fra eksisterende eller projekteret belægnings kant eller 10 m fra banehegn.
(F) Krydser eller parallelføres med andre offentlige veje inden for det areal, der er tinglyst eller på anden måde reserveret til disse veje.
I skemaet udgår følgende:
Under skemaet udgår:
If the type of longitudinal joint cannot be determined, the joint factor to be used must not exceed that designated for “Other”.
Afsnittet udgår og erstattes af:
(A) Rør og formstykker af polyethylen type PEM eller PEH skal opfylde kravene i DS 2131.2.
Afsnittet udgår og erstattes af:
Tillæg:
(A) Det maksimalt tilladelige driftstryk for PE-rør i henhold til DS 2131.2 er 4 bar, og den tilladelige maksimale driftstemperatur i jord er 20°C. Anvendelse ved højere temperatur eller uden jorddækning er kun tilladt, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
Tillæg til Guide Material:
Det under Guide Material nævnte tilbehør skal udføres efter normer, der anerkendes af Arbejdstilsynet til naturgasledninger, fx API 6D og DIN 2470.
Tillæg til Guide Material:
For de anvendte rørledningskomponenter skal der foreligge dokumentation, fx svarende til de i DIN 2470 anførte retningslinjer.
Tillæg:
(F) Stålventiler for indsvejsning med et C-indhold > 0,25 pct. tillades kun anvendt efter ansøgning. Ansøgningen skal ud over angivelse af materialespecifikationer indeholde oplysninger om den anvendte svejseprocedure og eventuel efterfølgende varmebehandling.
Ventiler af duktilt støbejern tillades kun anvendt i transmissionsledninger, såfremt det er godkendt af Arbejdstilsynet.
(G) Ved vurdering af ventilernes egnethed skal bl.a. lægges vægt på normgrundlag, eventuel typegodkendelse fra anerkendt prøvningsinstitution, fx DGP eller DVGW, dokumentation for styrke af indgående dele samt for tidligere anvendelse til N-gas anlæg.
(H) Ventiler af støbejern med flagegrafit (gråt støbejern) tillades kun anvendt i lavtryksdistributionsnet.
Tillæg til Guide Material:
2.1 Ud over de specificerede bolte og møtrikker tillades anvendt bolte i henhold til de i AD Merkblatt W7 anførte retningslinjer.
2.2 Der tillades kun anvendt egnede pakningsmaterialer fra anerkendte leverandører, der er tydeligt mærkede ifølge DIN 3535 Teil 3 eller 4-6. Der må ikke anvendes asbestholdige pakningsmaterialer.
Underafsnit (e) udgår.
Guide Material. Afsnittet udgår.
Underafsnit (b) (3) udgår.
Underafsnit (c) udgår.
Tillæg:
Udformning og indretning af brønde o.l. skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse, eventuelt typegodkendelse.
Underafsnit (c) ændres til:
(C) De elektriske installationer skal udføres i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Tillæg:
Afsnittet udgår og erstattes af:
(A) Distributionssystemer må kun opbygges af PEM- og PEH-komponenter, hvis styrke og forenelighed er dokumenteret og godkendt af Arbejdstilsynet.
(B) Formstykker af PEM eller PEH skal være udført og mærket i henhold til DS 2131.2 “Rør, formstykker og samlinger af polyethylen type PEM og PEH til gasledninger i jord” og DS 2131.3 “PEM- og PEH-formstykker til gasledninger i jord, kontrol af små partier, der ikke er kontrolleret ved løbende intern produktionskontrol”.
Afsnittet inklusive Guide Material udgår og erstattes af:
(A) Generelle bestemmelser
Bortset fra det i 192.197 (B) nævnte tilfælde skal enhver rørledning forsynes med trykaflastende eller trykbegrænsende indretninger i overensstemmelse med kravene i 192.199 og 192.201, hvis rørledningen er tilsluttet en gasforsyning på en sådan måde, at en fejl ved trykstyringen eller en anden fejl kan føre til overskridelse af det maksimalt tilladelige driftstryk.
(B) Supplerende bestemmelser for distributionsnet
Ethvert distributionsnet, som er tilsluttet en gasforsyning med højere tryk end det maksimalt tilladelige driftstryk, skal:
Guide Material
(A) For delsystemer, som under visse forhold kan være tæt afspærret, og som kan blive udsat for en temperaturstigning, der medfører et tryk, der overstiger det maksimalt tilladelige driftstryk med mere end 10 pct., kan eksempelvis følgende typer sikkerhedsindretninger anses for egnede til imødegåelse af overtryk:
(B) I højtryksdistributionsnet kan fx følgende typer sikkerhedsindretninger anses for egnede til imødegåelse af overtryk:
(C) I lavtryksdistributionsnet kan fx følgende typer sikkerhedsindretninger anses for egnede til imødegåelse af overtryk:
(D) Ved projektering af trykreguleringsanlæg skal trykforhold for til- og afgangsside fastlægges med hensyn til følgende:
(E) Anerkendte metoder til imødegåelse af overtryk i de trykpåvirkede komponenter på afgangssiden af reguleringsanlæg er bl.a.:
(F) Til sikring mod utilsigtet overtryk kan, jf. ovenstående, følgende typer sikkerhedsindretninger anses for egnede:
Figur 1 - Sikring mod utilsigtet overtryk.
(G) Ved dobbelt sikring af distributionsnet i henhold til 192.195 (B) (3) kan fx følgende kombinationer af sikkerhedsindretninger principielt anses for egnede:
Figur 2 - Dobbelt sikring af distributionsnet.
Afsnittet inklusive Guide Material udgår og erstattes af:
(A) For driftstryk over 16 bar henvises til afsnit 192.195.
(B) For driftstryk mindre end eller lig med 16 bar henvises til Gasreglementet.
Afsnittet udgår og erstattes af:
Enhver trykaflastende eller trykbegrænsende indretning skal:
(A) Være udført af sådanne materialer, at indretningens funktion ikke påvirkes af korrosion.
(B) Have sæder og kegler eller klapper konstrueret, så disse ikke kan gå fast i en stilling, som kan sætte indretningen ud af funktion.
(C) Være konstrueret og installeret sådan, at den umiddelbart kan afprøves for keglens bevægelighed, kan afprøves for aktiveringstryk og kan kontrolleres for lækage i lukket stilling.
(D) Have understøtninger af ubrændbart materiale.
(E) Have aftræksrør, ventilations- eller udledningsåbninger indrettet således, at vand, is eller sne ikke ophobes, og være placeret på et sted, hvor gas kan udledes på forsvarlig måde til det fri.
(F) Være konstrueret og installeret sådan, at åbningernes lysning, rør og fittings mellem det beskyttede system og aflastningsindretningen ligesom lysningen i aftræksrøret er tilstrækkeligt til at undgå, at ventilen banker, og at aflastningskapaciteten nedsættes utilladeligt.
(G) Hvis den er indbygget i tilknytning til en distriktsregulator for beskyttelse af et rørledningsnet mod overtryk, være konstrueret og installeret sådan, at en hvilken som helst enkelt hændelse, som fx eksplosion i en brønd (vault) eller beskadigelse ved påkørsel, ikke samtidig påvirker funktionen af både overtrykssikring og distriktsregulator.
(H) Være indrettet sådan, at uautoriseret betjening af en afspærringsventil ikke kan sætte sikkerhedsventil eller trykbegrænsende indretning ud af funktion. Undtaget herfra er en afspærringsventil, som afspærrer det beskyttende system fra sin forsyning med højere tryk.
1. Sprængplader (udgår)
2. Styreledninger
Alle styreledninger bør beskyttes mod nedfaldende genstande, opgravning eller andre forudseelige grunde til skader. De bør udformes og installeres således, at beskadigelse af en hvilken som helst styreledning ikke vil sætte både distriktsregulator og overtrykssikring ud af funktion.
3. Enkelt hændelse (192.199 (g))
3.1 Generelt
I medfør af 192.199 (g) må gasselskabet for hver enkelt distriktsregulatorstation vurdere arten og omfanget af eventuelle forventede risici. Placeringen kan medføre behov for særlig udformning af den enkelte station.
3.2 Eksempler
Blandt de hændelser, som bør overvejes ved udformning af en distriktsregulatorstation, er følgende:
(a) Eksplosion eller brand.
(b) Påkørselsuheld.
(c) Vejr- og miljøpåvirkninger.
(d) Andre ude- eller indefrakommende påvirkninger.
3.3 Beskyttelse
De beskyttelsesforanstaltninger, der eventuelt bør overvejes, omfatter:
(a) Generelt
(b) Brønde
4. Sikkerhed
Egnede metoder til opfyldelse af bestemmelserne i 192.199 (H) omfatter bl.a., at:
(a) Afspærringsventiler, som kan sætte en sikkerhedsventil ud af funktion, skal være aflåst i åben stilling.
(b) Frit tilgængelige omløbsventiler, som kan gøre en trykregulerende eller -begrænsende indretning uvirksom, skal være aflåst i lukket stilling. Autoriseret personale instrueres om vigtigheden af, ikke ved uagtsomhed at efterlade omløbsventilen åben, at være til stede i hele den periode, hvor omløbsventilen er åben, og at låse den i lukket stilling, før stedet forlades.
(c) Indbygge dobbelte sikkerhedsventiler, hver med tilstrækkelig kapacitet til at beskytte systemet, og indbygge afspærringsventiler eller trevejsventiler sådan, at det mekanisk kun er muligt at sætte én sikkerhedsventil ud af funktion ad gangen.
5. Supplerende overvejelser med henblik på at undgå beskadigelser hidrørende fra ydre påvirkninger
Se endvidere Guide Material Appendix G-192-13.
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.201 Bestemmelser vedrørende trykaflastende og trykbegrænsende indretninger
(A) Enhver trykaflastende eller trykbegrænsende indretning eller gruppe af disse indretninger, installeret for at beskytte en rørledning, skal have tilstrækkelig kapacitet og skal indstilles således, at det sikres, at trykket i rørledning ikke overstiger:
(B) Hvis en rørledning forsynes gennem mere end én regulator- eller kompressorstation, skal der ved hver indretning være sikkerhedsventiler eller andre sikkerhedsindretninger, der sikrer, at totalsvigt af den største regulator eller kompressor eller totalsvigt af nogen anden parallelt indbygget regulator eller kompressor i samme station ikke kan medføre utilladelig trykstigning i nogen del af rørledningen eller i distributionsnettet.
(C) Såfremt der til sikring af anlægget mod overtryk anvendes overvågningsregulator i kombination med en eller flere regulatorer i et seriearrangement, skal det ved tilsyn eller på anden måde sikres, at de indgående regulatorer til stadighed fungerer tilfredsstillende.
Tillæg:
(A) Svejseprocedure og procedureprøver skal udføres og afprøves efter DS/EN 288-1, -2, -3, -5, -6, -7, -8 og -9.
I underafsnit (a) udgår teksten fra “Code” og underafsnittet ud.
Tillæg til afsnit (a)
(A) Svejseprøver (arbejdsprøver) efter andre standarder, som med hensyn til udførelse og afprøvning stiller tilsvarende krav, kan tillades.
Ingen svejser kan godkendes alene på grundlag af røntgenundersøgelse af udførte prøver.
Underafsnit (b) udgår og erstattes af:
(B) Arbejdsprøver skal udføres i samme eller tilsvarende grundmateriale som det, der forekommer i den pågældende konstruktion. Prøven udføres og afprøves efter DS 322 og DS/EN 287-1 eller efter de foreskrevne regler i tilsvarende standard, der er godkendt af Arbejdstilsynet.
Guide Material
Den i figur 192.235 B (2) viste maksimale forsætning på 3/32” (2,4 mm) kan undtagelsesvis accepteres af Arbejdstilsynet. Forsætningen må normalt ikke overskride 1,6 mm.
De i figur 192.235 B (4) og (5) viste udførelser skal så vidt muligt undgås.
Tillæg:
Til underafsnit (b) tilføjes:
(B) Hvor der i dette afsnit kun er foreskrevet visuel kontrol, suppleres denne med stikprøvevis kontrol ved røntgen eller anden ikke-destruktiv metode af svejsninger i et omfang på mindst 10 pct. for hver rørdimension.
Tillæg:
Underafsnit c udgår og erstattes af:
(C) Som godkendelseskriterier for visuel og ikke-destruktiv kontrol af naturgasfordelings- og transmissionsledninger gælder:
Løbenr. efter DS/EN 25817 | Fejltype | Acceptgrænse efter DS/EN 25817 |
---|---|---|
3 | Porer | Klasse C |
8 | Bindingsfejl: | |
8 | Korte fejl | Klasse D |
For ikke-jordfastholdte ledninger anvendes godkendelseskriterier, svarende til dem i DS/EN 25817 kvalitetsniveau B.
Tillæg:
Til underafsnit (d) tilføjes:
(D) 5. Såfremt rørledningen udsættes for væsentlig varierende tillægsbelastninger ud over dem, der hidrører fra indre overtryk, udvides den ikke-destruktive kontrol i et omfang, der er godkendt af Arbejdstilsynet.
(G) Ikke-destruktiv prøvning skal, medmindre andet er godkendt af Arbejdstilsynet, udføres som akkrediteret prøvning.
Tillæg:
(D) Reparationer skal udføres i henhold til godkendt procedure.
(E) Svejsninger med revner, bortset fra kraterrevner, skal skæres ud, medmindre reparation kan godkendes af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
(E) Blystøbte samlinger i eksisterende distributionsledninger skal tætnes i overensstemmelse med de i § 192.753 anførte retningslinjer.
Tillæg:
(C) Anvendelse af duktile støbejernsrør til transmissionsledninger er ikke tilladt.
Tillæg:
(F) Underafsnit (a), (b), (c) og (d) samt Guide Material 2 og 3 udgår for distributionsledninger, der etableres eller ombygges, og erstattes af:
(G) For eksisterende gasdistributionsledninger, der konverteres til naturgas, kan nødvendige samlinger udføres som mekaniske samlinger eller ved svejsning i overensstemmelse med følgende:
(H) Gevindsamlinger med PE-rør må ikke anvendes.
(I) Geringsamlinger (mitre-joints) må ikke anvendes ved ombygning eller nyanlæg.
Afsnittet udgår og erstattes af:
Tillæg:
(E) Svejseprocedurer som angivet i DS 2131.2, pkt. 3 “Brugervejledning”, skal følges.
(F) Egnetheden af det i brugervejledningerne specificerede svejseudstyr skal dokumenteres.
(G) Mekaniske samlinger med driftstryk over 100 mbar skal være trækfaste. Mekaniske samlinger skal godkendes af Arbejdstilsynet.
(H) Underafsnit (b) om mekaniske samlinger kan anvendes som vejledning ved kvalificering af mekaniske samlinger.
(I) For mekaniske samlinger henvises endvidere til DS 2199.
Afsnittet udgår og erstattes af:
(A) En person, der udfører svejsning af PE-rørsystemer, skal have gyldigt udvidet plastsvejsepas med påtegning GAS efter DS 2383 eller certifikat for at have gennemgået og bestået en af Arbejdstilsynet godkendt uddannelse i svejsning af PE-rør.
(B) En person, der har udvidet plastsvejsepas med påtegning GAS, skal have dette fornyet efter bestemmelserne i DS 2383.
(C) En person, der har gyldigt udvidet plastsvejsepas med påtegning gas, skal kunne dokumentere at have udført plastsvejsning inden for det seneste år. Manglende dokumentation kan erstattes af prøvesvejsninger relateret til det aktuelle rørsystem.
(D) En person, der har certifikat for at have gennemgået og bestået en af Arbejdstilsynet godkendt uddannelse i svejsning af PE-rørsystemer, og som ikke har udført svejsning af PE-rørsystemer i en periode på 12 måneder, skal have et gyldigt udvidet plastsvejsepas med påtegning GAS efter DS 2383, inden vedkommende på ny må udføre svejning af PE-rørsystemer.
(E) En person, som har certifikat for at have gennemgået og bestået en af Arbejdstilsynet godkendt uddannelse i svejsning af PE-rørsystemer, skal udføre prøvesvejsninger mindst en gang om året. De udførte prøvesvejsninger skal skæres op og vurderes af en tilsynsførende.
Afsnittet udgår og erstattes af:
Personer, der udfører inspektion af samlinger på PEM- og PEH-rør, skal være kvalificerede hertil ved passende uddannelse og erfaring.
Tillæg:
De heri anførte bestemmelser om afstande mellem naturgasledninger og andre ledningsanlæg gælder også for tredjepart (fx andre ledningsejere), der arbejder i nærheden af gasledninger.
Tillæg:
Det i subpart G nævnte tilsyn skal udføres i henhold til et kvalitetssikringsprogram, hvis indhold og omfang er godkendt af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
Der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod fare ved induktion i naturgasledninger hidrørende fra højspændingsanlæg, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 4, del 7, punkt 13.
Underafsnit (c) udgår.
Underafsnit (G) udgår og erstattes af:
Tillæg:
(G) Nedlægning af PEM- eller PEH-rør skal udføres i henhold til bestemmelserne i DS 475, norm for etablering af ledningsanlæg i jord inklusive anneks A.
Afvigelser fra normen skal godkendes af Arbejdstilsynet.
PEM- eller PEH-rør skal afmærkes med sporekabel, medmindre det særligt i byområder kan dokumenteres, at de let og nøjagtigt kan lokaliseres på anden måde. I en afstand af 0,4 m over PE-gasrør skal lægges et minimum 40 mm bredt gult advarselsbånd med påskriften “Gas”.
Anvendelse af jordfortrængningsudstyr til fremføring af plastledninger kan generelt kun tillades ved krydsning af veje og/eller andre ledningsanlæg, forudsat følgende vilkår opfyldes:
Tillæg:
(E) Beskyttelsesrør under jernbaner udføres i overensstemmelse med Banestyrelsens bestemmelser herom.
(F) Beskyttelsesrør under veje dimensioneres i overensstemmelse med Trafikministeriets bestemmelser herom.
(G) Anvendelse af beskyttelsesrør under veje bør i videst muligt omfang undgås, jf. dog Trafikministeriets bestemmelser herom.
(H) Gasrør af stål eller duktilt støbejern anbragt i beskyttelsesrør (casing) skal forsynes med støtte eller centreringsanordning udformet således, at ydre kræfter ikke overføres til røret, og således, at overfladebehandlingen ikke beskadiges.
(I) Pressegruber skal retableres på en sådan måde, at fremtidige sætninger, der kan beskadige produktrøret, undgås.
Tillæg:
(E) Krydsning og parallelføring af gasledninger i jord med andre ledninger, bygninger mv.
Afstanden mellem gasledninger i jord og andre ledningssystemer mv. i jord skal mindst opfylde de i nedenstående tabel anførte krav, medmindre der træffes særlige foranstaltninger.
Krydsning eller parallelføring med | Minimumafstand |
---|---|
telefonkabler og elkabler for lavspænding og højspænding op til og med 20 kV | 0,3 m ved krydsning og parallelføring |
elkabler for spændinger over 20 kV | 0,3 m ved krydsning og parallelføring med metalliske rør. 0,75 m ved krydsning og parallelføring med PE-rør. Ved flere kabler eller kabler med spændinger over 132 kV skal foretages en nærmere vurdering af temperaturforholdene. |
kloakledninger, kabelkanaler eller nedlagte fjernvarmekanaler o.l. | 0,3 m ved krydsning. 1 m ved parallelføring. |
vandledninger | 0,3 m ved krydsning og parallelføring |
fjernvarmeledninger | Ved krydsning: 0,5 m ved metallisk gasrør 1 m ved PE-rør Ved parallelføring: 0,5 m ved metallisk gasrør 2 m ved PE-rør |
brønde og andre lignende konstruktioner | 0,5 m |
bygningsfundamenter | 0,5 m for stålledning med svejste samlinger 1 m for PE-rør og duktile støbejernsrør |
markdræn med diameter indtil 15 cm | 0,15 m ved krydsning og parallelføring |
øvrige markdræn | 0,3 m ved krydsning og parallelføring |
(F) Kabler skal ved krydsning fortrinsvis passere over rørledningen og lægges efter aftale med ledningsejerne. Parallelføring af kabler og gasledninger over længere afstande bør undgås.
Underafsnit (e, f og g) udgår.
Hele afsnittet udgår og erstattes af:
(A) Stikledninger og ledningssystemer med maksimalt tilladeligt driftstryk over 16 bar skal godkendes af Arbejdstilsynet.
(B) For stikledninger og forbrugerinstallationer med maksimalt tilladeligt driftstryk indtil 16 bar henvises til Gasreglementet.
(C) Samlinger mellem stikledninger og hovedledninger må kun udføres, når gasselskabets tilladelse hertil foreligger.
Samlingerne skal kontrolleres af gasselskabet i henhold til subpart F.
Tillæg:
Konverterede røranlæg skal i videst muligt omfang opfylde betingelserne i GPTC-Guiden 192.455 og som minimum betingelserne i GPTC-Guiden 192.457. Selskabet skal foretage målinger, der fastslår kravene til den katodiske beskyttelse. Resultatet af målingerne indgår i godkendelseskriterierne ved konvertering.
Tillæg:
Forslag til korrosionsbeskyttelse af transmissionsledninger skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Tillæg:
(F) For pålægning af og kontrol med PE-coating henvises til DIN 30670 “Polyethylen – Umhüllung von Stahlrohren und Formstücken”.
Tillæg:
(E) Tryk- og tæthedsprøver skal udføres på grundlag af skriftlige procedurer, der skal være godkendt af gasselskabet og efter aftale forelægges Arbejdstilsynet.
(F) De i dette kapitel omhandlede prøvninger skal for transmissionsledninger godkendes af Arbejdstilsynet, mens alle øvrige prøvninger skal godkendes af gasselskabets kvalitetskontrolafdeling eller af personale, som denne har bemyndiget hertil.
(G) Det anvendte trykmålingsudstyr skal regelmæssigt kalibreres af en prøvningsinstitution, normalt mindst en gang årligt. Fravigelser herfra skal godkendes af Arbejdstilsynet.
(H) Tæthedsprøvning med luft af distributionsledninger er tilladt, såfremt de bortset fra samlingerne er jorddækkende, eller trykket er 0,5 bar eller mindre.
(I) Tæthedsprøvning med luft efter trykprøvning med vand er tilladt ved et tryk, der ikke overstiger maksimalt tilladeligt driftstryk.
Tillæg til Guide Material:
DVGW G 469 “Druckprüfverfahren für Leitungen und Anlagen der Gasversorgung” kan anvendes ved udarbejdelse af trykprøvningsprocedurer og fastsættelse af godkendelsesgrundlag.
(bortset fra plastledninger)
(b) Udgår og erstattes af:
(B) Naturgasledninger, som anvendes ved et driftstryk mindre end eller lig med 0,1 bar, skal tæthedsprøves ved et tryk på mindst 0,15 bar. Naturgasledninger, som anvendes ved et driftstryk over 0,1 bar, skal tæthedsprøves ved et tryk på 1,5 gange det maksimalt tilladelige driftstryk, dog mindst 1 bar.
(C) Tryk- og tæthedsprøvning af eksisterende gasanlæg, der konverteres til naturgas, kan, hvor omstændighederne taler herfor, erstattes af lækagesøgning. Lækagesøgningens omfang samt de anvendte acceptkriterier skal godkendes af Arbejdstilsynet.
(D) Før konvertering af de enkelte afsnit (sektion) i eksisterende gasnet til drift med naturgas skal det påvises, at den pågældende sektion ikke har ukendte forbindelsesledninger til andre sektioner.
Afsnittet udgår og erstattes af:
(A) Tætheds- og trykprøvning af stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig med 16 bar skal udføres i henhold til Gasreglementet.
Guide Material
Tillæg:
DVGWG 469 “Druckprüfverfahren für Leitungen und Anlagen der Gasversorgung” kan anvendes ved udarbejdelse af trykprøvningsprocedurer og fastsættelse af godkendelsesgrundlag.
Tillæg:
(E) Enhver forøgelse af det maksimalt tilladelige driftstryk med mere end 0,1 bar skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
(A) Rørledninger med et driftstryk over 100 mbar skal lokaliseres og afmærkes før maskingravning nærmere end 2 m må påbegyndes.
Lokalisering skal ske ved håndgravning eller tilsvarende metode, der giver sikker lokalisering.
(B) Gasleverandøren skal efter anmodning oplyse tredje part om beliggenheden af nedgravede gasledninger enten ved ledningspåvisning eller ved fremsendelse af tegningsmateriale inklusive graveanvisninger, der redegør for prøvegravning, afstandskrav mv.
(C) Når det ved ledningspåvisning eller blotlægning af ledninger konstateres, at det eksisterende ledningsmateriale ikke er pålideligt, skal tegningsmaterialet revideres.
(D) Der skal etableres fysisk adskillelse mellem N-gasnet og andre gasnet, medmindre det kan dokumenteres, at tilsvarende sikkerhed kan opnås på anden af Arbejdstilsynet godkendt måde.
Underafsnit (a) (2) udgår.
Tillæg:
(A) Ved distributionssystemer, der forsyner forbrugerinstallationer uden regulator, skal driftstrykket holdes på et niveau, der svarer til, at tilslutningstrykket for de gasforbrugende apparater kan holdes inden for intervallet 17-23 mbar.
(B) DGP kan dog tillade, at bestemmelsen i afsnit (A) fraviges, hvis det dokumenteres, at de sikkerhedsmæssige forhold for forbrugerinstallationerne, herunder de tilknyttede gasforbrugende apparater, ikke forringes. Der henvises i den forbindelse til Gasreglementets afsnit B-20, “Retningslinjer for konvertering af gasinstallationer”.
Tillæg:
(A) Odoriseringsmiddel, der forsyner forbrugerinstallationer, skal godkendes af DGP, idet retningslinjerne i DVGW 280 “Gasodorierung” og
DVGW 281 “Technische Regeln für Güte und Prüfung von Odoriermitteln” lægges til grund.
Tillæg til underafsnit (d) (2) i:
Teksten på skiltene skal være dansk.
Tillæg:
(C) Såfremt der konstateres revner, korrosion eller andre skader, der har indflydelse på transmissionsledningens sikkerhed, skal der træffes betryggende foranstaltninger, og der skal gives Arbejdstilsynet meddelelse om skaden.
Hvis anlægget har været ude af drift for reparation, må det først tages i brug igen, når Arbejdstilsynets tilladelse foreligger.
Procedurer for midlertidige reparationer, der ikke medfører, at anlægget tages ud af drift, skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Tillæg:
(C) Reparationsforslag skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Tillæg:
(D) Reparationsforslag skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Tillæg:
(C) Reparationsforslag skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Afsnittet udgår.
Afsnit (d) udgår.
Afsnittet udgår.