Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet

I medfør af §§ 15 a, stk. 5, 39, 43, 46, 57, 63, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 508 af 19. maj 2010, fastsættes:

Kapitel 1 Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter arbejde, som udføres for en arbejdsgiver, og hvor den ansatte udsættes eller kan udsættes for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet.²⁾

Stk. 2. Dog gælder §§ 3 og 5, stk. 1, også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 3. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

§ 2. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

1. Optisk stråling: Elektromagnetisk stråling med bølgelængde mellem 100 nm og 1 mm.
2. Ultraviolet stråling: Optisk stråling med bølgelængde mellem100-400 nm. Det ultraviolette område inddeles i UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-C (100-280 nm).
3. Synlig stråling: Lys, dvs. optisk stråling med bølgelængde mellem 380-780 nm.
4. Infrarød stråling: Optisk stråling med bølgelængde 780 nm-1 mm. Det infrarøde område inddeles i IR-A (780-1400 nm), IR-B (1400-3000 nm) og IR-C (3000 nm-1 mm).
5. Laser: En anordning som kan producere eller forstærke optisk stråling gennem kontrolleret stimuleret emission.
6. Laserstråling: Optisk stråling fra en laser.
7. Ikke-kohærent optisk stråling: Al anden optisk stråling end laserstråling.
8. Grænseværdi: Grænse for eksponering for kunstig optisk stråling, som under ingen omstændigheder må overskrides.
9. Kunstig optisk stråling: Al optisk stråling som ikke emitteres fra naturlige kilder.
10. Irradians (E) eller effekttæthed: Effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m^-2).
11. Strålingseksponering (H): Integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m^-2).
12. Radians (L): Den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m^-2 sr^-1).
13. Niveau (eksponering): Den sammenlagte eksponering for kunstig optisk stråling som en arbejdstager udsættes for.

Kapitel 2 Almindelige bestemmelser

§ 3. I denne bekendtgørelse gælder de grænseværdier for kunstig optisk stråling, som fremgår af bilag II om ikke-kohærent optisk stråling og bilag III om optisk laserstråling.

Kapitel 3 Arbejdsgiverens pligter

§ 4. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af kunstig optisk stråling fjernes eller begrænses til det lavest mulige niveau efter principperne for forebyggelse i bilag 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den teknologiske udvikling og mulighederne for at minimere den kunstige optiske stråling.

§ 5. Den, der udfører arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for kunstig optisk stråling, må under ingen omstændigheder udsættes for en eksponering, der overskrider grænseværdierne i henhold til § 3.

Stk. 2. Overskrides grænseværdierne skal arbejdsgiveren straks

1. træffe foranstaltninger, der bringer eksponeringen under grænseværdierne,
2. påvise årsagerne til, at grænseværdierne blev overskredet, og
3. tage organisatoriske og tekniske forholdsregler til sikring af, at overskridelsen ikke gentages.

§ 6. Hvor der er risiko for overskridelse af grænseværdierne, skal arbejdsgiveren planlægge og træffe tekniske eller organisatoriske foranstaltninger eller en kombination heraf, som tager sigte på at forebygge overskridelse af grænseværdierne især ved:

1. Alternative arbejdsmetoder der reducerer risici forbundet med kunstig optisk stråling.
2. Arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning.
3. Valg af arbejdsudstyr, der mindsker den kunstige optiske stråling, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres.
4. Anvende leverandørens brugsanvisninger til udstyret.
5. Begrænsning af eksponeringens varighed og niveau.
6. Tekniske foranstaltninger, som tager sigte på at reducere emissionen af kunstig optisk stråling, herunder brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse.
7. Forebyggende vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladser.
8. Brug af egnede personlige værnemidler.

§ 7. Hvis den ansatte kan udsættes for risici som følge af kunstig optisk stråling, skal arbejdsgiveren sørge for at arbejdspladsvurderingen, jf. kapitel 2a i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, indeholder en vurdering af disse risici.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen vedrørende kunstig optisk stråling skal arbejdsgiveren særligt være opmærksom på følgende, når risikoen vurderes:

1. Eksponeringens niveau, bølgelængdeområde og varighed.
2. Grænseværdierne i henhold til § 3.
3. Enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særligt følsomme risikogrupper.
4. Indvirkning på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af reaktion mellem kunstig optisk stråling og kemiske stoffer, som påvirker lysfølsomheden.
5. Indirekte effekter som blænding, eksplosion eller ild.
6. Muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling.
7. Relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort, i det omfang det er muligt.
8. Eksponering for kunstig optisk stråling fra flere kilder.
9. Laserudstyr med en klassificering defineret i overensstemmelse med IEC's (International Electrotechnical Commission) standarder og kunstige kilder, som kan forårsage skader tilsvarende dem, der kan forårsages af lasere af klasse 3B eller 4 i enhver tilsvarende klassificering.
10. Information fra leverandørerne af optiske strålekilder og dermed tilhørende udstyr, som er i overensstemmelse med relevante direktiver.

Stk. 3. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge risici, skal arbejdsgiveren foretage målinger eller beregninger.

Stk. 4. Ved vurdering og beregning skal den metode, som arbejdsgiveren anvender, følge IEC’s standarder for laserstråling, respektive CIE’s (International Commission on Illumination) og CEN’s (European Committee for Standardization) anbefalinger for ikke-kohærent optisk stråling.

Stk. 5. Når det gælder eksponering, som ikke er omfattet af de i stk. 4 nævnte standarder, skal vurdering, måling og beregning gennemføres i overensstemmelse med tilgængelige, videnskabeligt begrundede retningslinjer. Ved vurdering af de niveauer af kunstig optisk stråling, som arbejdstagerne kan udsættes for, har arbejdsgiveren mulighed for at støtte sig til de oplysninger, som leverandørerne af udstyret har oplyst, når det er omfattet af de relevante direktiver.

Stk. 6. Arbejdsgiveren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser, har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte, jf. kapitel 4.

§ 8. De dele af arbejdsstedet, hvor der er risiko for, at den ansatte udsættes for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, skal markeres med passende skilte, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden signalgivning. De pågældende steder skal afgrænses og adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt.

§ 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte oplæres og instrueres i en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig udførelse af arbejde, hvor den ansatte kan udsættes for risici som følge af udsættelse for kunstig optisk stråling.

Stk. 2. Ved oplæring og instruktion af arbejdstageren skal der navnlig tages hensyn til følgende:

1. Foranstaltninger der træffes i henhold til denne bekendtgørelse for at fjerne risici i forbindelse med kunstig optisk stråling eller nedbringe risici til et minimum.
2. Grænseværdierne og de dermed forbundne risici.
3. Resultaterne af de gennemførte arbejdspladsvurderinger, jf. § 7.
4. Arbejdsmetoder som kan minimere eksponeringen for kunstig optisk stråling mest muligt.
5. Korrekt anvendelse af personlige værnemidler.
6. Hvordan symptomer på erhvervssygdomme og arbejdsulykker skal opdages og anmeldes.
7. Under hvilke betingelser arbejdstageren har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser.

Kapitel 4 Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 10. Ansatte, der har været udsat for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis:

1. Påvirkningen er af en sådan art, at en identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen,
2. det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder under, og
3. der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.

§ 11. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af arbejdspladsvurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Stk. 2. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 5 Dispensation og klage

§ 12. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling).

§ 13. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.

Kapitel 6 Straf

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der

1. overtræder §§ 4-10,
2. ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
3. tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af §§ 4-10 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7 Ikrafttræden

§ 15. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 30. maj 2010.

Arbejdstilsynet, den 26. maj 2010

Jens Jensen / Bitten Højmark Døjholt

Officielle noter

¹⁾ Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling), EF-Tidende L 114/38 af 27. april 2006, side 38.

²⁾ Se bilag I for en ikke udtømmende liste med eksempler på, hvor kunstig optisk stråling kan forekomme i forbindelse med arbejde.

Bilag

1 - Liste med eksempler på hvor kunstig optisk stråling kan forekomme i forbindelse med arbejde

2 - Ikke-kohærent optisk stråling

3 - Optisk laserstråling