Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 766 af 24. maj 2022 om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser.
I medfør af § 9, stk. 2, § 73, § 74, stk. 6, nr. 1, og stk. 9, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Godkendelsesordningen omfatter
Stk. 3. Godkendelsesordningen indeholder de krav, som udbydere af obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser skal opfylde for at blive og forblive godkendt, fremgangsmåden ved ansøgning og godkendelse samt regler for evaluering, kvalitetssikring og gebyr.
Stk. 4. De obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser består af følgende uddannelser:
§ 2. Formålet med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Uddannelsen skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere får den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at samarbejdet om arbejdsmiljø sker på en systematisk måde, både på det operationelle og det strategiske niveau. Uddannelsen skal give arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere kompetencer til at medvirke til at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
§ 3. Indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges således, at kursusdeltagerne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i
§ 4. Uddannelsen består af en fælles uddannelse på 22 timer, inkl. kortere pauser, men ekskl. frokostpauser, fordelt ligeligt på 3 dage.
Stk. 2. Uddannelsen gennemføres som kurser for hold på maksimalt 20 personer.
§ 5. Uddannelsen kan gennemføres i sammenhæng eller opdeles i adskilte dage.
Stk. 2. Deltagerne gennemfører som en del af uddannelsen, men uden for det afsatte timetal på 22 timer, en praktisk opgave, som kobler kursets indhold med den enkelte deltagers arbejde i arbejdsmiljøorganisationen.
§ 6. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere kan foregå som netbaseret undervisning.
Stk. 2. Netuddannelsen skal gennemføres inden for mindst 3 og maksimalt 7 uger.
§ 7. Netuddannelsen er betinget af, at:
§ 8. Netuddannelsen indledes med minimum 4 timers tilstedeværelsesundervisning for det samlede hold, hvor den enkelte kursusdeltager
Stk. 2. Undervisning efter stk. 1 skal opfylde kravene i § 19. Herudover skal der være mulighed for at demonstrere det it-system, der skal anvendes i undervisningen.
Stk. 3. Under den netbaserede del af undervisningen skal
Stk. 4. Opgaverne skal besvares på forskellige niveauer, og mindst én opgave skal omfatte gennemførelse af konkrete arbejdsmiljøaktiviteter på kursusdeltagerens egen arbejdsplads, svarende til den praktiske opgave på tilstedeværelsesuddannelsen.
§ 9. Formålet med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen er at kvalificere koordinatorer til selvstændigt at varetage funktionen som koordinator under projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Uddannelsen skal sikre, at koordinatorerne erhverver sig kompetencer til at udøve lederskab som koordinator, får den fornødne viden om arbejdsmiljø, og får indsigt i metoder til at varetage arbejdsmiljøkoordinering på en systematisk måde under projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Uddannelsen skal give koordinatorerne viden om samspillet mellem byggeproces, procesledelse og arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsmiljøkoordinering.
§ 10. Indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer skal tilrettelægges således, at kursusdeltagerne undervises i:
§ 11. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af arbejdsmiljø består af en fælles uddannelse på i alt 37 timer, inkl. kortere pauser, men ekskl. frokostpauser, fordelt ligeligt på mindst 4 dage.
§ 12. Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen, som gennemføres som tilstedeværelseskursus, kan gennemføres i sammenhæng eller opdeles i adskilte dage.
Stk. 2. Uddannelsen skal være gennemført inden 15 uger fra uddannelsens start.
Stk. 3. Kursusdeltagerne skal som en del af kurset, men uden for det afsatte timeantal på 37 timer, gennemføre en praktisk opgave, som kobler kursets indhold med den enkelte deltagers arbejde som koordinator.
§ 13. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af arbejdsmiljø kan foregå som netbaseret undervisning.
Stk. 2. Netuddannelsen skal gennemføres inden for mindst 6 og maksimalt 15 uger.
Stk. 3. For gennemførelse af uddannelsen som netbaseret undervisning gælder § 7.
§ 14. Netuddannelsen indledes med én dags tilstedeværelsesundervisning for det samlede hold, hvor den enkelte kursusdeltager
Stk. 2. Undervisning efter stk. 1 skal opfylde kravene i § 19. Herudover skal der være mulighed for at demonstrere det it-system, der skal anvendes i undervisningen.
Stk. 3. Under den netbaserede del af undervisningen skal
Stk. 4. Opgaverne skal være af forskellige sværhedsgrader og mindst én opgave skal omfatte gennemførelse af konkrete arbejdsmiljøaktiviteter, som kobler kursets indhold med den enkelte kursusdeltagers funktion som koordinator, svarende til den praktiske opgave på tilstedeværelseskurset.
§ 15. Udbyder skal sørge for, at arbejdsmiljøuddannelserne tilrettelægges og gennemføres, så de pædagogiske principper indeholder følgende:
§ 16. Udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne skal udarbejde en uddannelsesplan for hver uddannelse, der udbydes. Den enkelte uddannelsesplan skal opfylde kravene i kapitel 2 eller 3 for den pågældende uddannelse og indeholde de i bilag 1 anførte oplysninger og beskrivelser.
Stk. 2. Uddannelsesplanen skal være tilgængelig for kursusdeltagerne senest ved kursets begyndelse. Kursusdeltagerne skal have et kursusprogram.
§ 17. Udbyder skal sørge for, at en underviser i arbejdsmiljøuddannelsen har følgende uddannelsesmæssige og arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer:
Stk. 2. Udbyder skal sørge for, at undervisere gennemfører arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse af 2 dages varighed årligt.
Stk. 3. Udbyder skal sørge for, at undervisere vedligeholder deres kvalifikationer ved at undervise på arbejdsmiljøuddannelsen, jf. § 1, i et omfang, der svarer til mindst 4 kurser årligt, uanset kursustype.
§ 18. Arbejdstilsynet afholder kurser for undervisere, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Arbejdstilsynet opkræver gebyr for deltagelse i kurser efter stk. 1.
Undervisningslokaler, hjælpemidler og udbyders organisatoriske forhold
§ 19. Udbyder af en tilstedeværelsesuddannelse skal sørge for, at undervisningen afvikles i egnede undervisningslokaler med nødvendige og velfungerende pædagogiske og tekniske hjælpemidler, herunder it-udstyr med internetopkobling og tilhørende printer.
Stk. 2. Udbyder skal sørge for, at relevante netsøgninger og opslagsværker om arbejdsmiljølovens bestemmelser, vejledninger fra Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene og lignende er tilgængelige for deltagerne.
§ 20. Udbyder skal etablere og sikre varetagelsen af de administrative opgaver i forbindelse med kursusudbud i form af kursusplanlægning, undervisers ansættelses- eller kontraktforhold, tilmelding til kurser og udstedelse af kursusbeviser.
Stk. 2. Udbyder skal føre tilsyn med og sikre, at betingelserne for godkendelsen til enhver tid er opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen, herunder uddannelsens kvalitet.
§ 21. Godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, jf. § 1, foretages af Arbejdstilsynet efter indstilling fra Danmarks Akkrediteringsinstitution i henhold til kravene i kapitel 2-4.
§ 22. Godkendelse er betinget af, at udbyderen afgiver de oplysninger, der er nødvendige for vurdering af, om betingelserne for godkendelse er til stede.
Stk. 2. Arbejdstilsynets godkendelse af en udbyder gælder i 3 år, med mindre betingelserne for godkendelse ikke længere er til stede. Der kan inden for den 3-årige periode ske godkendelse af yderligere uddannelsesplaner.
Stk. 3. En udbyder, der er godkendt til at udbyde en arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 1, skal meddele Arbejdstilsynet, hvis der sker ændringer i de forhold, som fremgik af udbyderens ansøgningsmateriale om godkendelse.
Stk. 4. Arbejdstilsynet kan tilbagekalde en godkendelse, hvis den groft misbruges, eller der er alvorlige mangler i kvaliteten af den udbudte uddannelse.
§ 23. Arbejdstilsynet registrerer og offentliggør en liste over udbydere, der er godkendt til at afholde kurser i arbejdsmiljøuddannelserne, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Listen giver oplysning om den periode, den pågældende udbyder er godkendt for.
§ 24. Godkendte udbydere udsteder et kursusbevis til hver kursusdeltager for gennemført arbejdsmiljøuddannelse. Udbyderen skal angive Arbejdstilsynets journalnummer for den pågældende uddannelse på kursusbeviset.
§ 25. Godkendte udbydere skal medvirke til evaluering og kvalitetssikring, jf. § 31.
§ 26. Godkendte udbydere kan udbyde en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på fremmedsprog uden særskilt godkendelse af en uddannelsesplan for denne uddannelse, såfremt uddannelsen gennemføres på grundlag af en godkendt uddannelsesplan.
§ 27. Ansøgning om at blive godkendt til at udbyde en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse skal indsendes til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Arbejdstilsynets afgørelse sker på baggrund af en indstilling fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Godkendte udbydere, som ønsker at udbyde yderligere obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, skal ansøge herom efter samme fremgangsmåde.
Stk. 2. Ansøgningsskemaet findes på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside. Det er muligt at ansøge elektronisk.
Stk. 3. Ansøgningsskemaet skal vedlægges
Stk. 4. Udbyder skal endvidere oplyse i ansøgningen om sine organisatoriske og ledelsesmæssige forhold ved administrationen af arbejdsmiljøuddannelsen, herunder udbyders virksomhedsstruktur, den enhed, der ansøger om godkendelse, og navn og stilling for den ansvarlige leder for arbejdsmiljøuddannelsen.
Stk. 5. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund af ansøgningen en begrundet indstilling, som sendes til Arbejdstilsynet, jf. § 21. Arbejdstilsynet træffer herefter afgørelse om ansøgningen og meddeler denne til ansøgeren.
§ 28. Danmarks Akkrediteringsinstitution foretager kvalitetskontrol af godkendte kursusudbydere af en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.
Stk. 2. Kvalitetskontrollen består af:
§ 29. Arbejdstilsynet sender evalueringsrapporten til Arbejdsmiljørådet og offentliggør efterfølgende rapporten på Arbejdstilsynets hjemmeside.
§ 30. Vurderer Danmarks Akkrediteringsinstitution efter besøg på et kursus eller på anden baggrund, at kursusudbyderen ikke opfylder betingelserne for godkendelse, indstilles det til Arbejdstilsynet, at kursusudbyderens godkendelse tilbagekaldes.
Stk. 2. Kursusudbyderen skal forinden have mulighed for at kommentere indstillingen.
§ 31. Til brug for evaluering og kvalitetskontrol skal udbyder
§ 32. Arbejdstilsynet opkræver et gebyr for den tid, der medgår ved Arbejdstilsynets behandling af ansøgninger om godkendelse som udbyder af en arbejdsmiljøuddannelse. Dette gælder, uanset om der meddeles afslag, eller om ansøgningen trækkes tilbage.
§ 33. Arbejdstilsynets gebyr for at behandle sager om godkendelse fastsættes, så de langsigtede gennemsnitlige omkostninger dækkes. Arbejdstilsynets gebyr udgør i 2022-priser kr. 588 ekskl. moms pr. påbegyndt time.
Stk. 2. Arbejdstilsynets gebyr reguleres hvert år pr. 1. januar med det generelle pris- og lønindeks, jf. arbejdsmiljølovens § 74, stk. 9. Den aktuelle gebyrsats vil fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside.
§ 34. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag.
Stk. 2. Arbejdstilsynet har udpantningsret for det manglende indbetalte gebyr.
Stk. 3. Hvis en ansøger trods gentagne påkrav har undladt at betale Arbejdstilsynets gebyr efter denne bekendtgørelse, vil Arbejdstilsynet overdrage inddrivelsen til SKAT.
§ 35. Danmarks Akkrediteringsinstitution opkræver et gebyr for at udarbejde en begrundet indstilling til en ansøgning om godkendelse til at afholde kurser i en arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 1. Gebyret fastsættes, så de langsigtede gennemsnitlige omkostninger dækkes. Gebyret udgør i 2022-priser kr. 16.500 ekskl. moms pr. uddannelsesplan.
Stk. 2. Gebyret betales forud for udarbejdelsen af indstillingen, jf. stk. 1.
§ 36. Danmarks Akkrediteringsinstitution opkræver et gebyr fra alle godkendte udbydere for den årlige evaluering og kvalitetskontrol af godkendte kursusudbydere. Gebyret fastsættes, så de langsigtede gennemsnitlige omkostninger dækkes. Gebyret udgør i 2022-priser kr. 6.600 ekskl. moms for den årlige evaluering pr. godkendt uddannelsesplan.
Stk. 2. Gebyret betales forud for et år ad gangen.
§ 37. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø, jf. § 81.
§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 96 af 24. januar 2022 om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser ophæves.
§ 39. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger fra nye ansøgere som udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer om at blive godkendt til at udbyde arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer indgivet den 1. juli 2022 og frem til den 31. december 2022. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1 finder bekendtgørelsen anvendelse på ansøgninger fra nye ansøgere som udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, som først vil udbyde uddannelsen fra 1. januar 2023.
Stk. 3. For udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, der er godkendt før denne bekendtgørelses ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse frem til den 31. december 2022.
Stk. 4. For udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, der er godkendt før denne bekendtgørelses ikrafttræden, bortfalder godkendelsen pr. 1. januar 2023, medmindre udbyderen har indsendt en ny uddannelsesplan, som opfylder kravene i denne bekendtgørelse, til Danmarks Akkrediteringsinstitution senest den 1. oktober 2022.
Stk. 5. Udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, der er godkendt før denne bekendtgørelses ikrafttræden, og hvis godkendelse udløber i perioden fra 1. juli 2022 til og med 31. december 2022, kan fortsætte med at udbyde uddannelsen til og med den 31. december 2022, selvom deres godkendelse udløber i perioden.
Arbejdstilsynet, den 24. maj 2022
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg