Gå til hovedindholdet

Generelt

Generelle spørgsmål om Corona

  • Er det forsvarligt at tage bad på arbejdet, eller skal de ansatte i stedet tage bad derhjemme på grund af Coronasituationen?

    Arbejdstilsynet har rådført sig med Statens Serum Institut, der oplyser, at de ansatte stadigvæk kan tage bad på arbejdet. Det er dog en forudsætning:

    • At de ansatte, der kommer på arbejde, er raske og uden symptomer, der kan mistænkes for at skyldes coronavirus (COVID-19).
    • At de ansatte overholder de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om at holde afstand samt om god håndhygiejne i bad- og omklædningsfaciliteter. Dette hensyn kan gøre det nødvendigt, at de ansatte ikke bader samtidigt.
  • Hvad kan arbejdsgiveren gøre for at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen?

    Arbejdstilsynet har samlet nogle forslag, som kan hjælpe arbejdsgiverne til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne:

    • Vær løbende i dialog med dine ansatte via telefon, chat, videomøde o. lign. og hold dem orienterede om, hvad der sker på tværs af kontoret eller andre steder i organisationen
    • Kommuniker klart og tydeligt, så de ansatte har klare mål at rette sig efter
    • Vær opmærksom på, at alle ansatte er forskellige og har forskellige behov i forskellige situationer
    • Vær opmærksom på, at de ansatte får den støtte og feedback, de har brug for i det daglige arbejde
    • Tal om trivsel med den enkelte ansatte
    • Hjælp de ansatte med at sætte grænsen mellem arbejde og fritid
  • Hvad kan arbejdsgiveren gøre for at mindske de ansattes bekymring for at blive smittet på arbejdspladsen?

    Arbejdsgiveren har ansvar for løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive smittet med coronavirus (COVID-19) på arbejdet. Det gælder både smitte fra kollegaer og fra personer, som de ansatte kommer i kontakt med gennem deres arbejde. Hvis der er risiko for smitte, skal arbejdsgiveren iværksætte tiltag, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt. Arbejdsgiveren skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at mindske smitterisikoen ved bl.a. at sikre, at de ansatte holder afstand og undgår fysisk kontakt, og ved at sikre en god hygiejne på arbejdspladsen.

    Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd til arbejdsgiverne, som forhåbentlig kan bidrage til at mindske bekymringer hos de ansatte:

    • Sørg for, at der er klare udmeldinger og tydelige rammer for, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer bliver imødekommet på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at instruere de ansatte grundigt og føre tilsyn med arbejdet.
    • Hav fokus på dialogen mellem ledelse og de ansatte fx for at fjerne uklarheder, håndtere dilemmaer og udveksle erfaringer om udfordringer og tiltag, der lykkes godt i en hverdag med coronavirus.
    • Vær opmærksom på, at alle oplever udfordringerne med coronavirus forskelligt. Sørg for at de ansatte oplever anerkendelse og følelsesmæssig støtte, så de føler sig lyttet til og taget alvorligt

    Find konkrete råd til, hvordan udvalgte brancher forebygger smitte her

  • Hvad kan I gøre for at komme godt tilbage på arbejdspladsen efter en lang hjemmearbejdsperiode?

    Nu åbner arbejdspladser så småt op igen. Nogle trives godt med at være hjemsendt, mens andre glæder sig til at komme tilbage. Arbejdstilsynet har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe jer med en god tilbagevenden efter en lang periode med hjemmearbejde.

    De gode råd er målrettet arbejdsgiveren, men en god tilbagevenden skabes i tæt samarbejde mellem arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.

    Gode råd:

    • Vær opmærksom på, at alle medarbejdere er forskellige og derfor kan have forskellige behov i forhold til at skulle tilbage på arbejdspladsen.
    • Sørg for, at medarbejderne får den nødvendige kollegiale og ledelsesmæssige støtte.
    • Vær ekstra opmærksom på kommunikation:
      • Kom med klare udmeldinger og rammer for, hvordan og hvorfor I åbner op, som I gør, fx hvorfor nogle skal møde ind, og andre stadig skal arbejde hjemme.
      • Vær tydelig om, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer imødekommes på arbejdspladsen og informér løbende om situationen i forhold til smitte, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er hos jer.
      • Meld ud om, hvordan medarbejdernes spørgsmål og bekymringer vil blive håndteret, og hvem de kan henvende sig til, hvis de har brug for det.
    • Hav fokus på dialog mellem ledelse og medarbejdere, fx ved løbende at holde trivselssamtaler og ved at inddrage medarbejderne i planlægning, gennemførelse og forankring af nye tiltag.
    • Brug de erfaringer, som I har gjort jer under hjemsendelsen, fx brug af virtuelle møder.
    • Del både jeres positive og negative erfaringer med den nye hverdag på arbejdspladsen.
    • Foretag løbende opfølgning og evaluering af nye tiltag på arbejdspladsen i samarbejde med relevante aktører.

     

  • Hvad skal jeg gøre som ansat, hvis jeg bliver udsat for chikane ifm. COVID-19?

    Chikane fra eksterne

    Hvis du bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra eksterne, altså borgere, kunder og lignende, anbefaler Arbejdstilsynet at du kontakter din arbejdsgiver og evt. også din nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant og gør opmærksom på problemet. Din arbejdsgiver bør instruere dig i, hvordan du skal håndtere situationen. 

    Chikane fra interne

    Hvis du bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra interne, altså kolleger eller ledelse, anbefaler Arbejdstilsynet at du kontakter din arbejdsgiver og evt. også din nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant, og gør opmærksom på problemet. Er din arbejdsgiver eller ledelse en del af problemet, kan du evt. starte med at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant.

    Kontakt til Arbejdstilsynet

    Har du spørgsmål til intern og ekstern chikane ifm. COVID-19, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center, hvor erfarne tilsynsførende sidder klar til at besvare spørgsmål. Call Centeret kan kontaktes på telefonnummer: 70 12 12 88 eller du kan sende en mail på:

    at@at.dk

    Du kan desuden kontakte Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor du kan få råd og vejledning. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80.

    Når du kontakter Call Centeret eller hotlinen kan du være anonym. De oplysninger, du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at vi besøger virksomheden. 

  • Hvad skal jeg gøre som arbejdsgiver, hvis en eller flere ansatte bliver udsat for chikane ifm. COVID-19?

    Chikane fra eksterne

    Som arbejdsgiver har du pligt til at forebygge chikane ifm. COVID-19. Hvis dine ansatte bliver udsat for chikane ifm. COVID-19 fra eksterne, altså borgere, kunder og lignende, betragtes det som vold i forbindelse med arbejdets udførelse, og du skal som arbejdsgiver sikre, at eventuelle voldsepisoder gør mindst mulig skade på de ansatte. Forebyggelsen skal modsvare den konkrete risiko, som de ansatte udsættes for. Det betyder, at de forebyggende tiltag, der indgår i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, skal stå i et rimeligt forhold både til sandsynligheden for, at der opstår chikane ifm. COVID-19 og grovheden af den chikane, der er risiko for.

    Arbejdsgiver har pligt at gennemføre en systematisk forebyggelse og håndtering, og du skal:

    • Kortlægge og vurdere risikoen for chikane ifm. COVID-19 både i og uden for arbejdstid.
    • Reducere forekomst og alvorlighed mest muligt gennem planlægning og tilrettelæggelse fx ved at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så fx borgere ikke bliver utilfredse eller frustrerede over de ansattes adfærd.
    • Instruere og oplære de ansatte i at forebygge og håndtere episoder ved hjælp af fx samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation.
    • Vejlede om håndtering af chikane ifm. COVID-19 i form af vold og optræk til vold uden for arbejdstid fx ved at vejlede ansatte i, hvordan de kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere.
    • Lave beredskab om førstehjælp, hvis der er en særlig risiko i arbejdet.
    • Anmelde alle arbejdsulykker, herunder også episoder med chikane ifm. COVID-19 og nærved-hændelser.

    Chikane fra interne

    Chikane ifm. COVID-19 fra interne kan både være kolleger imellem eller fra ledelse til ansat/ansatte. Som arbejdsgiver har du har pligt til at forebygge, at arbejdet medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af chikane ifm. COVID-19.

    Er der på arbejdspladsen konstateret chikane ifm. COVID-19 i form af krænkende handlinger, herunder mobning, skal ledelsen og de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen drøfte, hvordan I på arbejdspladsen kan håndtere krænkelserne og forhindre gentagelser.

     Du kan desuden som arbejdsgiver iværksætte en række initiativer, som kan medvirke til at forebygge og håndtere chikane ifm. COVID-19:

    Forebyggelse af chikane ifm. COVID-19:

    • Sørg for, at udarbejde retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, og hvor de kan få rådgivning, hvis de oplever chikane ifm. COVID-19 i arbejdet.
    • Sørg for, at der findes retningslinjer for konflikthåndtering, herunder hvordan og hvornår der mægles i konflikter.

    Håndtering, hvis der forekommer chikane ifm. COVID-19:

    • Følg eventuelle retningslinjer.
    • Udvis diskretion over for alle implicerede personer. Drag ikke forhastede slutninger.
    • Gør det klart, at chikane ifm. COVID-19 i form af krænkende handlinger, herunder mobning er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.

    Hvornår kan Arbejdstilsynet reagere?

    Arbejdstilsynet kan reagere, hvis vi konstaterer, at der er en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko i det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, fordi der er ansatte, der udsættes for chikane ifm COVID-19.

    Arbejdstilsynet vil reagere med fx et påbud med frist, hvis virksomheden ikke lever op til sine pligter efter arbejdsmiljøloven.

    Kontakt til Arbejdstilsynet

    Har du spørgsmål til intern og ekstern chikane ifm. COVID-19, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center, hvor erfarne tilsynsførende sidder klar til at besvare spørgsmål. Call Centeret kan kontaktes på telefonnummer: 70 12 12 88 eller du kan sende en mail på: 

    at@at.dk

    Du kan desuden kontakte Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor du kan få råd og vejledning. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80.

    Når du kontakter Call Centeret eller hotlinen kan du være anonym. De oplysninger, du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at vi besøger virksomheden. 

    Læs mere

    At-vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane:

    Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

    At-vejledning om vold:

    Vold

  • Hvor mange personer må der være på en arbejdsplads?

    Forbuddet mod at afholde eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter o.l. med flere end 5 personer gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere end 5 personer på en arbejdsplads. Og at der gerne må deltage flere end 5 personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

    Tilsvarende må der gerne være flere end 5 ansatte i kantinen på samme tid. Køkkener, frokoststuer og kantiner skal indrettes, så der er tilstrækkelig afstand både mellem de ansatte og mellem bordene. Kravet om at bruge mundbind gælder ikke for kantiner, hvortil der ikke er offentlig adgang.

    Det forudsættes i alle tilfælde, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus (Covid-19). Og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer om:

    • At vaske hænder tit eller bruge håndsprit
    • At undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse
    • At hoste eller nyse i et engangslommetørklæde eller i ærmet
    • At undgå håndtryk, kindkys og kram
    • At sørge for, at der er bedst mulig afstand mellem de ansatte på arbejdspladsen, så smitterisikoen mindskes.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man altid holder mindst 1 meters afstand til andre personer og gerne 2 meters afstand, når det er muligt. Der bør desuden fortsat holdes mindst 2 meters afstand til personer i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, ved aktiviteter med øget udånding (fx sang og fysisk anstrengelse), samt i situationer hvor der i øvrigt er øget risiko for smittespredning (små rum med dårlig ventilation) mv.

  • Hvor ofte skal I lufte ud på arbejdspladsen?

    Ny coronavirus smitter gennem dråber i luften. Særligt de mindste dråber kan blive hængende længe i luften, og derfor er det vigtigt at sørge for hyppig udluftning og god ventilation. Dette vil sammen med de generelle tiltag som at holde afstand, vaske hænder mv. mindske risikoen for smittespredning.

    Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en række anbefalinger om ventilation og udluftning, som kan være relevante på jeres arbejdsplads:

    • Hvor det er muligt, bør aktiviteter finde sted udendørs frem for indendørs.
    • Ved indendørs aktiviteter skal disse så vidt muligt reduceres ift. varighed, antal m.v.
    • Ved indendørs aktiviteter med flere deltagere bør der sørges for luftskifte via udluftning og/eller ventilationssystem. Udluftning kan ske ved at lave gennemtræk 4-5 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen. Hvis aktiviteten varer mere end en time, bør der luftes ud én gang i timen, mens alle forlader lokalet. Luft også ud før og efter aktiviteter som fx møder.
    • Ventilation bør indføres eller optimeres i lokaler med offentlig adgang fx institutioner, kontorer, butikker og restauranter samt i offentlige transportmidler, fx tog, metro og busser. Ventilationssystemer bør vedligeholdes og monitoreres i forhold til producentens instruktioner, med særligt fokus på rensning og udskiftning af filtre.
    • Vær opmærksom på ikke at lufte ud, hvis der anvendes et ventilationssystem, hvor det er en forudsætning, at vinduer holdes lukkede.
    • Ventilation med recirkuleret luft bør undgås, hvor det er muligt. Det anbefales at bruge luft udefra, ligesom udskiftning af luft bør ske hyppigt. Der bør anvendes et passende filter. Vær opmærksom på, at der forbud mod recirkulation af luft fra forurenende arbejdsprocesser.
    • For at sikre hyppigt luftskifte i ventilationssystemer bør automatisk reducering af ventilationen undgås, Det kan eksempelvis være energisparefunktioner som fx timer eller regulering efter CO2-indhold og temperatur i luften. Disse funktioner bør som udgangspunkt slås fra, så ventilationssystemet virker med fuld kapacitet under hele arbejdsdagen.
    • Undgå brug af bordventilatorer og blæsere, som blæser luften rundt i lokalet uden at trække frisk luft ind.

    Det skal bemærkes, at der er fundet meget lav risiko for smittespredning gennem ventilationskanaler.

    Se Sundhedsstyrelsens video med gode råd om udluftning

    Læs mere om luftskifte og ventilation i Sundhedsstyrelsens publikation ”Covid-19: Forebyggelse af smittespredning” (side 18 og 19)

  • Hvor stor afstand skal der være mellem de ansatte på arbejdspladsen?

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man altid holder mindst 1 meters afstand til andre personer og gerne 2 meters afstand, når det er muligt. Der bør desuden fortsat holdes mindst 2 meters afstand til personer i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, ved aktiviteter med øget udånding (fx sang og fysisk anstrengelse), samt i situationer hvor der i øvrigt er øget risiko for smittespredning (små rum med dårlig ventilation) mv.

    Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at arbejdspladsen gennemgår sine arbejdsgange og indretning og overvejer, hvordan man kan sikre den bedst mulige afstand mellem de ansatte, så smitterisikoen mindskes. Overvej fx, om det er muligt at sprede de ansatte i flere lokaler, at arbejde på skifte eller at planlægge forskudte mødetider.

    Køkkener, frokoststuer og kantiner skal indrettes, så der er tilstrækkelig afstand både mellem de ansatte og mellem bordene. Sørg også for, at de ansatte holder god afstand i bade- og omklædningsfaciliteter. Det kan være nødvendigt for at leve op til anbefalingen om at holde god afstand, at de ansatte ikke bader på samme tid, og at de spiser på forskudte tidspunkter.

    Overvej at holde interne digitale møder med ansatte fra andre afdelinger.

    Hvis det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand, fx på grund af indretningen af et produktionsområde, bør I fx:

    • Bruge personlige værnemidler
    • Opsætte plexiglas mellem arbejdsstationer
    • Begrænse antallet af personer, som den enkelte ansatte kommer i kontakt med i løbet af arbejdsdagen, fx ved at lave faste, mindre teams.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at eventuel erhvervsmæssig samkørsel – fx mellem to byggepladser eller i forbindelse med afhentning af dagrenovation – foregår med så få forskellige personer som muligt (fx et fast sjak).

     

  • Hvordan forebygger man, at chauffører og andre ansatte, der som led i deres arbejde transporterer sig rundt, udsættes for risiko for smitte med coronavirus i forbindelse med spisning og toiletbesøg?

    Arbejdsgiveren skal sørge for, at alle ansatte har adgang til spise- og toiletfaciliteter på en rimelig og forsvarlig måde. Det gælder også for ansatte, der arbejder på skiftende arbejdssteder.

    Chauffører og andre ansatte, der som led i deres arbejde kører rundt og fx arbejder i borgeres eller kunders hjem, kan have behov for at bruge offentligt tilgængelige spisesteder som fx restauranter og cafeer og offentligt tilgængelige toiletter på fx cafeer, tankstationer og rastepladser.

    Myndighedernes retningslinjer for ansvarlig indretning af restauranter og cafeer i forbindelse med coronasituationen skal bl.a. medvirke til at forebygge, at ansatte og gæster bliver smittet med coronavirus i forbindelse med restaurantbesøg.

    Samtidig skal chauffører og andre ansatte ”på farten” også selv efterleve sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for adfærd og god hygiejne. Arbejdsgiveren har pligt til i fornødent omfang at instruere de ansatte om forebyggelse af risikoen for smitte med coronavirus i arbejdet.

    Smitte med coronavirus fra hænderne kan forebygges ved håndvask med vand og sæbe. Hvis håndvask ikke er muligt, kan chauffører og andre ansatte ”på farten” bruge vaskeservietter og håndsprit, indtil de får mulighed for at vaske hænder. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at de ansatte har mulighed for at beskytte sig mod smitte med coronavirus i arbejdet. Dette kan fx indebære, at der må stilles vaskeservietter eller håndsprit til rådighed for de ansatte.

    Toiletfaciliteter, som stilles til rådighed for offentligheden – som fx kundetoiletter – skal rengøres hyppigt efter forholdene for at mindske risiko for smittespredningen. Vejdirektoratet har iværksat en skærpet rengøringsindsats på toiletterne på de ubemandede rastepladser langs statsvejnettet.

    Flere steder er de offentlige toiletter dog fortsat lukkede som følge af risikoen for smitte med coronavirus. Det må arbejdsgiveren tage i betragtning ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

    Det anbefales, at arbejdsgiveren undersøger, om de ansatte kan benytte de faciliteter, herunder toiletter og håndvask, der måtte være på det arbejdssted, hvor der fx leveres varer, så det så vidt muligt undgås, at de ansatte skal bruge offentligt tilgængelige faciliteter.

    For oplysninger om arbejdsgiverens pligt til at stille velfærdsforanstaltninger til rådighed ved skiftende arbejdssteder henvises til Arbejdstilsynets vejledning: 

    Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder

  • Hvordan og hvor ofte skal der gøres rent?

    Arbejdsgiveren skal sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte at gå på arbejde. I forbindelse med coronasituationen er sundhedsmyndighedernes anbefaling bl.a., at man skal sørge for, at der bliver gjort endnu mere rent, end der plejer, for at undgå, at en eventuelt smitte spredes blandt de ansatte.

    Rengøringen skal foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

    Hvis I bruger desinfektionsmidler til overflader og genstande, skal I være opmærksomme på de krav, der gælder til beskyttelse af de ansatte. Det fremgår af leverandørens anvisninger. Hvis man bruger en klud, vil det ofte være tilstrækkelig beskyttelse at bruge handsker, mens det ved brug af en forstøver kan være nødvendigt, at den ansatte bruger et effektivt åndedrætsværn. Det gælder fx, hvis desinfektionsmidlet indeholder klor.

    Hav fokus på at holde god håndhygiejne under rengøringen. Det indebærer, at man ikke rører ansigtet under arbejdet samt at man i øvrigt følge de generelle udmeldinger om god håndhygiejne. Brug gerne handsker, hvis I ofte får våde hænder i løbet af arbejdsdagen.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at virksomhederne følger disse råd for at begrænse risikoen for smittespredning:

    Toiletter

    • Toiletter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Kontaktpunkter som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, dørhåndtag og lyskontakter skal rengøres hyppigt efter forholdene
    • Skraldespande på toiletter skal tømmes, inden de er helt fyldte, og mindst en gang dagligt.

    Andre lokaler

    • Kontaktpunkter som fx håndtag, gelændre, lyskontakter, bordoverflader, kasseapparater, dankortterminaler, computere og tablets skal rengøres regelmæssigt. Gerne flere gange dagligt.
    • Den enkelte arbejdsstation skal rengøres, når en medarbejder/kunde forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder/kunde skal overtage den.
    • Sørg så vidt muligt for, at de ansatte bruger redskaber, der er forbeholdt den enkelte medarbejder. Og sørg for, at arbejdspladsen har en plan for rengøring af fællesredskaberne.

    BFA Service – Turisme: Smittespredning ved rengøring

  • Hvordan skal virksomheden beskytte gravide i forbindelse med coronavirus?

    Det følger af de generelle regler i arbejdsmiljøloven, at gravide og ammende skal beskyttes mod farer, som for dem er særlige alvorlige. Når arbejdsgiveren bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, skal denne vurdere, om der er en risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt at omorganisere arbejdet, så den gravide flyttes til andre opgaver.

    I forhold til coronavirus og gravide, er vurderingen fra Sundhedsstyrelsen denne:

    ”Der foreligger endnu ikke dokumentation for, at gravide har en særlig risiko i forbindelse med infektion med ny coronavirus. Men Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Det er på baggrund af viden om, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza. Gravide skal derfor under hele graviditeten håndteres på lige fod med andre risikogrupper og skal også sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.

    Der vil være en del af de ansatte i sundheds- og ældresektor, der tilhører en risikogruppe og som varetager opgaver, hvor de kan komme i nær kontakt med personer med COVID-19. Samtidig varetager mange kritiske funktioner, som de ikke kan undværes i, og derfor skal de ikke automatisk hjemsendes. Man skal heller ikke nødvendigvis sygemeldes fra sit arbejde (med mindre man reelt er syg). 

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tages særligt hensyn til sårbare grupper, og at den enkeltes sundhed i den funktion, de varetager, prioriteres højt. Man bør således ikke udsættes for oplagt smitterisiko, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for smitte med eller har bekræftet COVID-19. I så fald anbefales det, at man flyttes til en anden funktion. Den konkrete aftale laver man i dialog med sin arbejdsgiver.”

    Arbejdstilsynet henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig i forhold til gravide, der fortsat er nødt til at gå på arbejde. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.

    Læs også

    Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om coronavirus

    Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

  • Kan sygdom med coronavirus (COVID-19) anerkendes som en arbejdsskade?

    En ansat kan få anerkendt sygdom med coronavirus (COVID-19) som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdommen skyldes arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte har været udsat for smitte eller smitterisiko i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.

    Nogle typer af arbejde vil i sig selv indebære en stærk formodning for, at den ansatte er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder fx ansatte i sundhedsvæsnet, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med patienter, der er smittet med coronavirus, men også andre medarbejdergrupper, der i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt til andre mennesker, vil kunne sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på deres arbejde.

    Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkelt sag tager stilling til, om COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

    Læs mere om kriterierne for anerkendelse af sygdom med coronavirus i Arbejdstilsynets vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19

  • Må flere personer køre i den samme bil, mens de er på arbejde?

    Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for transport i forbindelse med arbejdet som for alle andre arbejdssituationer. Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet og iværksætte foranstaltninger, der forebygger risiko for smitte med coronavirus (Covid-19) så effektivt som muligt. Arbejdstilsynet opfordrer til, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand, hoster og nyser i ærmet eller i et engangslommetørklæde, sørger for god håndhygiejne, samt at de ansatte ikke møder på arbejde, hvis de har symptomer, der kunne tyde på coronavirus.

    Sundhedsmyndighederne anbefaler, at eventuel erhvervsmæssig samkørsel – fx mellem to byggepladser eller i forbindelse med afhentning af dagrenovation – foregår med så få forskellige personer som muligt (fx et fast sjak). Hvor det kan lade sig gøre, kan fører og passager sætte sig forskudt for hinanden på henholdsvis for- og bagsæde. Det anbefales også, at luften i kabinen udskiftes løbende under transporten via ventilation og hyppig udluftning. Forebyggelse af smittespredning kan også ske ved hjælp af fysiske barrierer i form af skærme af plastik eller glas, ansigtsdækkende visirer eller brug af mundbind, som kan give en supplerende smitteforebyggelse, særligt i de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

    Det frarådes, at man bruger bilen som pauserum for flere personer – fx til frokost.

    Det anbefales herudover, at de ansatte vasker eller afspritter hænderne før og efter samkørsel i bil, og at arbejdsgiveren sikrer grundig rengøring af fælles kontaktpunkter i bilen som fx rat, gearstang, håndtag og lyskontakter.

  • Skal medarbejderne inddrages i at forebygge coronasmitte?

    Ja, arbejdsgiveren skal inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge og håndtere coronasmitte og andre coronarelaterede arbejdsmiljøproblemstillinger. Og hvis arbejdspladsen har en arbejdsmiljøorganisation (AMO/MED), skal denne inddrages. Det skyldes, at forebyggelse af coronasmitte er en opgave på lige fod med andre arbejdsmiljøopgaver.

    Arbejdstilsynet har udarbejdet et vejledende informationsmateriale om inddragelse af medarbejderne i at forebygge coronasmitte.

    Læs informationsmaterialet her

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14