Gå til hovedindholdet

Om data - anmeldte arbejdsulykker

Arbejdstilsynets statistik over anmeldte arbejdsulykker

Hvad er en arbejdsulykke?

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, som har varet i højst 5 dage.

Anmeldelse af arbejdsulykker - regler

Arbejdsgiveren har ifølge reglerne i arbejdsmiljølovgivningen pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, hvis de medfører arbejdsudygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Med begrebet arbejdsudygtighed henvises til, at anmeldepligten også gælder, selv om dagen efter tilskadekomsten ikke er en arbejdsdag (fx weekend, ferie, skiftende vagter). Med arbejdsudygtighed forstås forventet fravær fra det sædvanlige arbejde. Se eventuelt nærmere om forståelsen af arbejdsudygtighed og fravær på Arbejdstilsynets hjemmeside via dette link:

Hvilke arbejdsulykker skal anmeldes?

Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, hvis hændelsen er relateret til arbejde for arbejdsgiveren, og den har medført fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Det kan fx være en socialrådgiver, der overfaldes eller trues uden for arbejdspladsen pga. sit daglige arbejde.

Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, når de er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, også selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan fx være en selvstændig landmand, der vælter med en traktor eller falder ned fra en stige under arbejde på egen grund.

Den 1. juli 2022 blev anmeldefristen blev forlænget fra 9 til 14 dage efter første fraværsdag.

Anmeldelse af arbejdsulykker skal ske elektronisk i anmeldesystem EASY (Elektronisk AnmeldeSYstem). Det er muligt for andre end arbejdsgiveren at anmelde arbejdsulykker i EASY. Det kan fx være den tilskadekomne selv, dennes læge eller fagforening.

Databeskrivelse - afgrænsning

Data indeholder oplysninger om arbejdsulykker, der er anmeldt ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at data omfatter:

  • Anmeldte arbejdsulykker, hvor det i anmeldelsen er oplyst, at der er et forventet fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelser, hvor fraværet ikke er oplyst, er også medtaget i statistikken.
  • Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder også arbejdsrelaterede voldsulykker, som er sket uden for arbejdstiden.
  • Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde med et teknisk hjælpemiddel, uanset at arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, fx selvstændige og private.
  • Anmeldte arbejdsulykker, der er sket på landjorden i Danmark, herunder også ulykker, der er sket på havvindmølleanlæg.

Arbejdsulykker, der er sket i udlandet, til søs, i luften eller på offshore-anlæg, er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven og indgår derfor ikke i data.

Undtaget fra anmeldepligten er ulykker såvel i Danmark som i udlandet, der er sket for militært personale under egentlig militærtjeneste, herunder øvelser.

Den statistiske enhed er arbejdsulykker, ogstatistikken tæller derfor antallet af anmeldte arbejdsulykker.

Populationen i statistikken omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt en eller flere arbejdsulykker ifølge ovenstående kriterier.

Tal i tidligere opgørelser eller andre udgivelser kan afvige fra tilsvarende tal på datavisningen af anmeldte arbejdsulykker i tal på Arbejdstilsynets hjemmeside:

Datavisningen af anmeldte arbejdsulykker i tal

Det skyldes, at data på hjemmesiden opdateres løbende og kan ændre sig dagligt pga. dubletter, som er kommet ind efter data er opgjort, og som der derfor justeres for. Derudover afrundes data til nærmeste 5 på datavisningen.

Dubletkontrol betyder også, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der er opgjort for et bestemt år, kan være noget lavere i det følgende års opgørelse. Forskellen kan skyldes, at dubletkontrollen giver anmeldelser fra arbejdsgiveren forrang frem for anmeldelser fra andre. Dette princip er lagt ind i dubletkontrollen, fordi det er arbejdsgiveren, der har pligten til at anmelde. Hvis der fx anmeldes en arbejdsulykke af den tilskadekomne selv, og den samme arbejdsulykke bliver anmeldt af arbejdsgiveren året efter, vil dubletkontrollen indebære, at det er anmeldelsen fra arbejdsgiveren, der tælles med i statistikken, og den tilskadekomnes egen anmeldelse udelades.

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata[1] må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner på grundlag af de viste data. For at undgå dette afrundes alle tal i datavisningen til nærmeste 5. Det gælder også totalerne.

Datakilde - hvor kommer data fra?

Arbejdstilsynets statistikker er baseret på arbejdsulykker, der er anmeldt i EASY. EASY et elektronisk anmeldesystem for arbejdsulykker. Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES) ejer EASY-databasen og er ansvarlige for systemernes drift, vedligehold og sikkerhed, lige som de har råderet over systemerne. Arbejdstilsynet har adgang til visse oplysninger i systemerne og modtager øvrige, nødvendige oplysninger af AES til brug for sin myndighedsudøvelse.

Der blev den 17. juni 2017 indført en ny version af EASY. Den største ændring i forhold til det tidligere EASY er, at der er indført en ny oplysning om ulykkens årsag (den såkaldte ”afvigelse”), der siger noget om, hvad der gik galt – hvad der afveg fra det normale. Indførelse af afvigelse betyder bl.a., at registreringen af en anden oplysning ”skademåde” er forsimplet, for så vidt angår akutte overbelastninger af kroppen. Nu skelnes der ikke længere mellem forskellige typer af overbelastninger, fx løft, skub og træk, drejning og vridning eller gribning, fordi disse kategorier indgår i klassifikationen af afvigelsen (se afsnittet om Skademåde).

Definition af anvendte variabler og begreber

Skadestype

”Skadetype” betegner, hvilken skade der skete på personen, fx lukkede brud, ledskred, åbne sår og/eller akut infektion, og er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier. Særligt i forhold til covid-19 (coronavirus infektioner) bemærkes, at der i EASY ikke findes en særlig kategori til disse tilfælde. Sygdom med covid-19, der anmeldes som arbejdsulykker, bør høre til i kategorien ”Akut infektion”.

Kropsdel

”Kropsdel” betegner den eller de legemsdel(e), der blev skadet ved ulykken, fx fingre, hånd, fod og/eller ryg, og er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier.

Forventet fravær

”Forventet fravær” angiver konsekvenserne af arbejdsulykken i form af forventet arbejdsudygtighed på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden som følge af ulykken. ”Forventet fravær”, herunder tidsintervallerne, er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier. Oplysning om forventet fravær stammer fra anmeldelsen. Med arbejdsudygtighed menes fravær fra det arbejde, vedkommende sædvanligvis varetager.

Oplysningen om det forventede fravær, og herunder om personen er død, er central i statistikken, fordi pligten til at anmelde jf. arbejdsmiljøloven og dermed afgrænsningen af statistikken er knyttet hertil. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker med mindst én dags fravær ud over tilskadekomstdagen. Statistikken indeholder desuden arbejdsulykker, hvor det forventede fravær er uoplyst.

Hændelse

”Hændelse” beskriver den hændelse i forløbet, hvor personen kommer til skade, fx fald ved lodret bevægelse, klemning, at skære sig eller fysisk overbelastning. Angivelse af hændelse svarer på spørgsmålet ”hvordan kom skadelidte til skade under ulykken?” I anmeldelsen skal man oplyse om hændelse, der er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier. I forbindelse med opdateringen af EASY i 2017 er klassifikationen ændret, og der kan derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan sammenlignes med perioden efter.

Jobtype

”Jobtype” beskriver den type af arbejde/funktion, som den tilskadekomne udførte på ulykkestidspunktet. Registreringen sker i henhold til den danske udgave af den internationale klassifikation ISCO (International Classification of Occupations). Den danske udgave af klassifikationen benævnes DISCO (Dansk ISCO) og er udarbejdet af Danmarks Statistik.

Virksomhedsstørrelse

”Virksomhedsstørelse” angiver antallet af ansatte på den virksomhed, hvor den tilskadekomne er eller var ansat på ulykkestidspunktet. Oplysning om antal ansatte kommer fra CVR-registeret baseret på virksomhedens p-nummer. Antallet er på datavisningen grupperet i intervaller.

Geografi

”Geografi” angiver den kommune, hvor ulykken er sket. Oplysning om ulykkesstedets kommune stammer fra anmelders oplysning om ulykkesstedet. Er ulykken sket på virksomheden er der tale om den kommune, hvor virksomheden er beliggened. Er ulykken ikke sket på virksomheden, skal der i anmeldelsen oplyses om ulykkesstedets type og geografiske placering, herunder kommune. I datavisningen er kommunerne yderligere grupperet i regioner.

Køn og alder

Oplysninger om skadelidtes køn og alder registreres ud fra skadelidtes CPR-nummer. Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn og fødeår i anmeldelsen.

Branche og branchegruppe

Danske virksomheder (produktionsenheder) kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU´s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme efter branche. Arbejdstilsynet har opdelt brancherne i 36 branchegrupper, som er omtalt i dette link:

Branchegruppeoversigt

Oplysning om branche stammer fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Ulykkesincidens

Ulykkesincidensen er antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Incidenser for anmeldte arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik (se nedenfor). Ved denne beregning sættes antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i november året førPå datavisningen er incidenser beregnet som antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.

Covid-19 tilfælde anmeldt som arbejdsulykker

Covid-19 tilfælde, der er anmeldt som arbejdsulykker, er ikke alene registreret i kategorien ”Akut infektion” under variablen ”Skadestype”. Analyser har vist, at sådanne tilfælde også registreres som ”Akut forgiftning”, ”Andre former for forgiftning og infektion” samt i kategorierne ”Uoplyst skade” eller ”Anden skade”, hvor det ikke er specificeret, at der er tale om covid-19 relaterede arbejdsulykker.

I tidligere opgørelser er covid-19 relaterede arbejdsulykker tilfælde estimeret ud fra en tekstsøgning i fritekstfeltet i EASY. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være covid-19 tilfælde, der ikke er fundet ved denne metode, lige som deromvendt kan være medtaget tilfælde, der vedrører andre typer ulykker.

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

Der bruges beskæftigelsestal Danmarks Statistiks registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) til at beregne incidenser. RAS er en opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november, for så vidt angår personer med bopæl i Danmark på referencetidspunktet. De anvendte beskæftigelsestal beskriver personernes primære beskæftigelse og omfatter såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er hentet fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS309) og summeret efter Arbejdstilsynets gruppering af brancher i 36 grupper. I tidligere opgørelser har Arbejdstilsynet anvendt data fra myndighedsordningen hos Danmark Statistiks forskerservice. Antallet afviger lidt fra hinanden i de 2 opgørelser, fordi data fra Danmark Statistiks myndighedsordning er sikret mod, at man i meget små brancher kan identificere enkeltindivider. Når Arbejdstilsynet anvender beskæftigelsestallene fra statistikbanken, betyder det, at de beregnede ulykkesincidenser i nogle tilfælde er marginalt lavere sammenlignet medi tidligere opgørelser.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Oplysning om virksomhedens branche hentes i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) ud fra det virksomhedsnummer (produktionsenheds-nummer), som virksomheden bruger, når den skal anmelde en arbejdsulykke i anmeldesystemet EASY. Der er tale om virksomhedens branche på registreringstidspunktet for arbejdsulykken.

Det Centrale Personregister (CPR)

Oplysning om skadelidtes køn og alder bliver indhentet fra det Centrale Personregister (CPR) ud fra de CPR-numre, der fremgår af anmeldelserne af arbejdsulykker.

Datakvalitet og underanmeldelse af anmeldte arbejdsulykker

Kvaliteten

Kvaliteten varierer i de oplysninger , der bliver registreret ved anmeldelse af arbejdsulykker. Anmelderen af en arbejdsulykke skal angive de krævede oplysninger i anmeldelsen ved at vælge relevante svarkategorier i de forskellige klassifikationer, der hører til spørgsmålene i EASY.

Arbejdstilsynet validerer manuelt, om oplysningerne i anmeldelserne om dødsulykker er korrekte. Det sker ved bl.a. at indhente supplerende oplysninger fra fx politiet. Oplysninger i anmeldelser af øvrige arbejdsulykker bliver ikke valideret manuelt.

 Datakvaliteten vurderes at være god, hvis andelen af tilfælde, der er registreret som ”uoplyst” eller ”andet”, er lav. Det betyder, at anmelderen har valgt en kategori i den klassifikation (værdiliste), som hører til variablen, frem for at vælge ”uoplyst” eller ”andet”. Antallet af tilfælde, der er registreret som ”uoplyst” eller ”andet”, varierer meget for de enkelte variabler. Opsamlingskategorierne ”andet” dækker tilfælde, hvor oplysningen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke kan findes som valgmulighed i anmeldesystemet.

Underanmeldelse

Ved underanmeldelse forstår man, at anmeldepligtige arbejdsulykker ikke altid bliver anmeldt til Arbejdstilsynet.

Man kan ikke af statistikken se forskel på, om årlige ændringer skyldes, at der er sket færre eller flere arbejdsulykker, eller om der bliver anmeldt færre eller flere af de arbejdsulykker, der sker.

Undersøgelser[2] viser, at kun ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes. Seneste undersøgelse fra Arbejdstilsynet fra marts 2017 viste en gennemsnitlig underanmeldelsesgrad på 46 pct. for anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed. Forskelle i antal anmeldte arbejdsulykker mellem de forskellige branchegrupper kan derfor bl.a. skyldes forskelle i, hvor mange arbejdsulykker der bliver anmeldt.

Når man bruger statistikken, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er pga. underanmeldelse.


[1] - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).
- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databeskyttelsesloven).

[2] - Arbejdsulykker – Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 - Baggrundsrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet 2008.
- Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerbaseret undersøgelse, U Binger, J Dyreborg, JV Hansen & BL Thomsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013, ISBN 978-87-7904-260-5.
- Underrapportering af arbejdsulykker, LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering, Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM, Landsorganisationen i Danmark, 2015.
- Underanmeldelse af arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013, Notat - Arbejdstilsynet, marts 2017.

Henter PDF